Sezuan-sønnen So Unique der er ejet af Andreas Helgstrand og Kleppenhus vandt overbevisende 4-års finalen, lørdag ved UVM i Ermelo i Holland med dygtige tyske Eva Möller i sadlen. Ekvipagen opnåede en med en totalscore på flotte 9,64
Helgstrand hingst vinder 4-års finalen
Den 4-årige hannoveranerhingst So Unique (e. Sezuan / Donnerhall), der er ejet i samarbejde mellem Helgstrand Dressage og Kleppenhus med repræsenterer Tyskland ved UVM, tog overbevisende sejren i lørdagens første finaleklasse, 4-års klassen ved UVM i Ermelo, efter at de ligeledes havde vundet fredagens kvalifikationsrunde (se her).
Lørdag overgik de imidlertid fredagens præstation, og opnåede bl.a. et 10-tal for skridt, 9,8 for kapacitet og 9,7 for ridelighed, og fulgte hermed sin berømte far Sezuan i hælene, der som bekendt har vunder UVM hele tre gange i træk, som den eneste hingst i verden. So Unique, har til trods for sin unge alder allerede travlt i sin først bedækningssæson, hvor han har stået til avlsbenyttelse på den tyske afdeling af Helgstrand Dressage's omfattende internationale avlsvirksomhed, efter at hingsten bl.a. aflagde en rigtig god materialeprøve i Dansk Varmblod.
I dag opnåede ekvipagen intet mindre end 9,64 totalt og med bl.a. et 10-tal for skridt, 9,8 for kapacitet og 9,7 for ridelighed, og var totalt overlegen i 4-års klassen.
Hingsten, der i år har bedækket på Helgstrands tyske station, har haft en flot karriere i sit unge liv, og det omfatter bl.a. en særdeles god materialprøve i Dansk Varmblods regi.
Anden og tredjepladsen gik til KWPN
Andenpladsen gik til KWPN hingsten Kevin Costner Texel (e. Negro /Jazz) redet af hollandske Emmelie Scholten og opnåede en samlet pointsum på 8,43 point, med bl.a. 9,5 for trav og 9 for fremtidsperspektiv.
Tredjepladsen gik ligeledes til Holland med KWPN hingsten Kingsdance (e. Expression / Jetset-D) redet af Lotje Schoots til en samlet pointsum af 8,14.
Dansk avlet hest på sjettepladsen
Finalefeltets eneste dansk avlede hest DV-hesten Game on, endte på en samlet 6. plads i finalen med en samlet pointscore på 7,56.
Se klassens samlede resultater her
Sezuan-sønnen So Unique der er ejet af Andreas Helgstrand og Kleppenhus vandt overbevisende 4-års finalen, lørdag ved UVM i Ermelo i Holland med dygtige tyske Eva Möller i sadlen. Ekvipagen opnåede en med en totalscore på flotte 9,64 (Arkivbillede: Jp-Photo.dk)