Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Ryttervægt årsag til lukning af udlejningsstald

En familieejet stald der gennem generationer drevet forretning med udlejning af heste til turridning lukker ned. Kunderne er generelt blevet for tunge og overvægtige, og er en væsentlig årsag til familiens beslutning. De vurderer at den fortsatte udlejning af heste til turridning, ikke længere er hverken etisk, sikkerhedsmæssig eller økonomisk forsvarlig

 

Turridningsforretning lukker ned i Dartmoor

Den familieejede turridningsstald Babeny Farm, Poundsgate, har i flere generationer drevet forretning med udlejning af heste til turridning i det naturskønne Dartmoor område i Storbritannien.

 

Forretningen er ikke længere rentabel

En væsentlig årsag til familiens beslutning om nu at nedlukke tur faciliteterne på stedet, skyldes at kundegrundlaget er blevet vægtmæssigt stadigt større og tungere, hvilket medfører skærpede forsikringsmæssige krav. Derudover oplever familien en stigende omkostningsbyrde af driften. Det oplyser ejeren bag det familieejede ridecenter Dee Dee Wilkinson, der sammen med familien har taget den tunge beslutning at nedlukke forretningen Babeny Farm, Poundsgate, efter ikke mindre end 35 års kontinuerlig drift.

 

Overvægt en udfordring for forretningen

Problemet med større og tungere ryttere, udgør ikke alene en helbredsrisiko for de heste der lægger ryg til de ofte tunge og urutinerede og ubalancerede ryttere, der fristes til at komme på tur i området på hesteryg. Det medfører også afledte udfordringer for udlejningsvirksomheden. Når alle typer ryttere skal tilgodeses og særligt hensynet til hestene, kræver det at udlejningsstedet har kraftigere og mere robuste heste til disposition.

 

 

Riskoen for ulykker forhøjes

Desuden forøges også risikoen for ulykker, når der skal tilgodeses en kundekreds der rummer alt fra store tunge ryttere til små spinkle ryttere, samtidig med at udlejningsstalden oplever, at kunderne har helt urealistiske forventninger til deres egen fysiske formåen, ofte i kombination med en forestilling om, at det er fuldstændigt sikkert at købe sig til en ridetur på hest i terrænet.

 

Som regel er det ikke hesten, der udgør risikoen i sig selv, men rytterne der i deres manglende forståelse for opgaven de går ind i, og deres egen fysik, udsætter sig selv for unødig fare, mener ejeren af stalden Dee Dee Wilsinson.

 

"Vi har kunder der er 1,50 cm høje og vejer over 100 kg, og samtidig forventer dem at de er i stand til at kunne balancere på en hest. Vi er nød til at anvende større og kraftigere heste på grund af forholdet mellem hestens bæreevne og rytterens vægt. Har man så en lille rund ubalanceret person på en stor hest - ja, så kan man bare afvente at ulykken indtræffer", siger Dee Dee Wilkinson, der taler ud fra egen erfaring

 

"Vores heste er fantastiske, og vi er nød til at have heste der er sikre og pålidelige nok til at kunne bære og transportere helt uerfarne og urutinerede ryttere ud på tur. Det stiller store krav til hestene. Samtidig forventer folk at intet kan gå galt, når de booker en tur ud i terrænet. Det er naturligvis en rar antagelse, men vi har at gøre med levende dyr, og hvis man har megen fokus på sikkerhed - som vi, så er der altid en risiko", forklarer ejer af ridecenteret Dee Dee Wilkinson, til det britiske magasin Horse & Hound.

 

Hun opsummerer herefter problemet med en enkelt sætning:

"Man kan ikke få store og sikre heste nok til disse personer"

 

Ryttere mangler selverkendelse og fejlvurderer deres egen formåen

Det mest ekstreme vægtmæssige tilfælde Dee Dee har været præsenteret for, var en person med en højde på 161cm, der vejede over 160 kg. Her måtte hun takke pænt 'nej tak' til kunden: "Jeg ville virkelig have udsat denne kvinde for en unødig risiko, hvis jeg havde sat hende på en hest", beretter Wilkinson, som eksempel på, hvor grelle eksempler hun er blevet præsenteret for. Ofte mangler kunderne egenindsigt i egen fysik og selverkendelse, mener staldejeren.

 

Dee Dee, understreger at hun ikke ønsker at være fordomsfuld, men hun mener at mange af kunderne er for letsindige og tankeløse, når de indlader sig på en ridetur, kombineret med at den høje ryttervægt ofte følges med en generel meget dårlig fysisk form, der udsætter disse personer for øget ulykkesrisiko. "Jeg var i dette tilfælde bekymret for at hun ikke havde nogen styrke i mave og rygmuskulatur, og med stor sandsynlighed kunne risikere at være faldet af hesten. I så fald er der tale om et langt og hårdt fald".

 

Krav til vægtgrænser og ridetid

Som konsekvens af de erfaringer familien har draget over tid, og for at undgå for mange forklaringer overfor kunderne, og samtidig drage den fornødne omsorg for deres heste, har udlejningsstalden fastsat en øvre vægtgrænse for ryttere på 100 kg. Samtidig har de sat en tidsmæssig begrænsning på udlejningen af heste for de tunge ryttere på maksimalt 1 times ridetur ad gangen.

 

"Det er en vanskelig situation. Vi har kun et par enkelte heste, der har en fysik der gør dem i stand til at bære disse tunge ryttere", siger Dee Dee, der imidlertid har noteret sig den uheldige udvikling i kundegrundlaget i løbet af bare ganske få år: "Jeg har bare i den tid jeg har kørt ridecenteret vel noteret mig i størrelsesordenen 30% forøgelse i antallet af disse overvægtige og tunge ryttere". Denne tendens har Dee Dee noteret sig bare i den korte periode hun selv har stået i spidsen for familievirksomheden, som hun overtog i 2014 - altså en udvikling på blot 4 år.

 

Forøget vægt - forøgede omkostninger

Den forøgede risiko for rideulykker, har også haft betydelige konsekvenser for familiens udgifter til forsikringsdækninger: "Vores forsikringssum overfor tredjepart er steget til 20 millioner pund. Det har fået vores forsikringspræmier til at eksplodere. Dertil stiger også omkostninger til smed og foder, dyrelægeomkostninger m.m" forklarer Dee Dee. I forvejen er det en vanskelig forretning at drive: "Vi har kun ca. 8 uger om året - i ferieperioderne, hvor vi har en virkelig god forretning, fordi familierne kommer og rider i løbet af skoleferierne. Resten af året står den på hårdt arbejde og høje omkostninger".

 

En fremtid uden turridning

Med lukningen af hesteudlejningen efter 35-års drift, vil Dee Dee Wilkinson og resten af familien fremover koncentrere sig om landbrugsdriften af jorden, og den opstaldningsstald de også driver på Babeny Farm, udover turridningen. Udlejningshestene vil nu blive solgt. Det bliver de i takt med at der bliver fundet nogle gode fremtidige hjem til dem, men det er stadig en ung og trist beslutning der har været nødvendig at tage for familien.

 

"Det hele er meget trist. Babeny har tilbudt rideture I terrænet for besøgende I en vid omkreds, og har betjent såvel indenlandske som udenlandske besøgende i mange år. Stedet har bidraget med mange dejlige minder til rigtig mange mennesker, og for mange har det været deres første erfaring med at være tæt på heste og første gang de rider. Der er ingen tvivl om, at muligheden vil blive savnet!", slutter Dee Dee Wilkenson interviewet og ender samtidig et stort kapitel i hende og hendes families liv.

 

Billede

 

En familieejet stald har i generationer drevet forretning med udlejning af heste til turridning, der nu nedlukkes. Kunderne er generelt blevet for tunge og overvægtige, og er en væsentlig årsag til familiens beslutning. Familien vurderer at den fortsatte udlejning af heste til turridning, ikke længere er hverken etisk, sikkerhedsmæssig eller økonomisk forsvarlig (Arkivfoto)


Tilføjet d. 22-05-2018 kl. 12:50 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
13-03-19 Overvægt en tikkende bombe for velfærden
21-04-18 Vi fodrer vores heste til døde!
12-12-17 Amandas kamp mod vægten!
01-11-17 Heste tynget af vægt - velfærdstrussel?
19-09-17 Ryttervægt påvirker hestens bevægelse og adfærd!
21-06-17 Velfærdstruende ryttervægt under lup
05-10-16 Overvægtige ryttere gør livet hårdt for deres ponyer
17-09-14 Advarsel mod overvægtige heste


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider