Rytterens vægt har betydelig effekt på hestens bevægelsesmønster og dens adfærd, og den negative effekt af dårligt tilpassede sadler forøges med tunge ryttere. Det indikerer det første indledende pilotstudie af velfærdstruende ryttervægt, der er igangsat af Animal Health Trust, for at belyse den potentielle negative effekt af tunge rytteres påvirkning af deres rideheste
Forskning i ryttervægt
En forskergruppe ved Animal Health Trust (ATH), der er ført an af den ledende britiske hestevelfærdsforsker Dr. Sue Dyson, har taget de første spæde skridt mod at få belyst de potentielle helbreds- og velfærdsmæssige udfordringer som forøget ryttervægt kan forårsage for vore rideheste (se den indledende artikel her)
Ifølge det mindre indledede pilotstudie, der blev gennemført i perioden fra den 4-8 september 2017, og som alene omfattede seks rideheste og fire ryttere, understøtter studiets foreløbige konklusioner forskernes indledende hypotese om, at ryttervægt påvirker ridehestenes bevægelsesmønster og adfærd.
Pilotstudiet giver således grund til, at der skal følges op med et større og mere dybdegående studie, der belyser, hvilke helbreds- og adfærdsmæssige påvirkninger som forøget ryttervægt har på vores rideheste.
Formålet med pilotstudiet
Pilotstudiet har haft til formål dels at tjene til at afdække om der er grundlag for en større eferfølgende undersøgelse, dels at af-teste brugbarheden af den i pilotstudiet anvendte metode.
"Formålet med dette studie var at fastlægge om der var målbare forskelle på hestene mellem ryttere af forskellig vægt", udtaler en talsmand for forskerholdet.
Eftersom pilotstudiet forventeligt har kunne understøtte forskergruppens indledende hypotese, er det således ambitionen, at der skal følges op med en efterfølgende større og mere valid undersøgelse, ligesom erfaringerne fra pilotstudiet kan anvendes til at fintune forskningsmetoden for det fulde studie.
Foreløbige konklusioner
Dataanalysen af undersøgelsesresultaterne er pågående, men forskerne kan allerede nu konkludere, at der er betydelige temporære påvirkninger af ridehestes gangartsmønstre og adfærd, når man analyserer relationen mellem ryttervægt i forhold til hestens masse (men er ikke nødvendigvis relateret til BMI mål).
Desuden har forskerne som en interessant, men for udenforstående måske en logisk sidekonklusion - observeret, at evt. sideeffekter af dårligt tilpasset udstyr, forstærker generne for hesten, når der sidder en tung rytter i sadlen.
Forskerne understreger at studiet ikke viser, at tunge ryttere ikke bør ride, men lægger op til, at tunge ryttere bør ride heste der er passende i størrelse, masse og fitnessniveau, og at man skal være særlig opmærksom på, at udstyret som f.eks. sadler skal være særligt korrekt tilpasset til både rytter og hest.
Pilotmetoden
Samtlige ryttere der deltog i forskningsforsøget blev betegnet som havende rimelige og ensartede ridekundskaber, men deres vægt variererede, og blev klassificeret og rytterne blev inddelt efter grupperne: let, moderat, tung og meget tung.
Samtlige ryttere red hver enkelt hest i tilfældig rækkefølge efter en standardiseret 30-minutters program, der hovedsagelig bestod af trav og galop. Hestene blev redet med deres vanlige udstyr, med bevægelsessensorer, og blev bedømt både objektivt og subjektivt. Af bedømmelseskriterier indgik bl.a. adfærdsparametre, trykket under sadlen, ændringer i ryggens bevægelsesmønster, hjerte og respirationsmønster, og kortisolindholdet målt på baggrund af spytprøver.
Samtlige hestes bevægelsesmønster blev målt forud for forsøget og efter forsøget, og der blev ikke konstateret forskelle i bevægelsen hos nogle af de deltagende heste før og efter, og alle hestene udviste derfor det samme bevægelsesmønster efter forsøget, som før de startede.
Forskningsprojektets tilblivelse
Forskningsprojektet er blevet til på baggrund af de senere års debat om overvægtige ryttere og de potentielle velfærdsmæssige konsekvenser, herunder sundheds- og helbredsmæssig karakter det kan have for vores rideheste ( se her). Da der endnu ikke er forsket meget på område, har hestevelfærdsorganisationen World Horse Welfare og det britiske rideforbund (British Equestrian Federation), gået sammen om at sponsere og hjælpe med at rejse yderligere midler til forskningsprojektet. Storbritannien er i øvrigt det land i Europa, der har den gennemsnitlige mest overvægtige befolkning i Europa.
"Pilotstudiet påpeger behovet for yderligere forskning på området, og hvorfor der er behov for yderligere midler til yderligere forskning" udtalte AHT's talsmand efterfølgende. Der iværksættes derfor yderligere initiativer til at skaffe forskningsmidler til dette vigtige stykke forskning.
Find AHT's hjemmeside og se deres forskningsprojekter indenfor dyrevelfærd her
Så er det første AHT's pilotstudie af velfærdstruende ryttervægt afsluttet, og de foreløbige konklusioner viser at hestes adfærd og bevægelsesmønster påvirkes betydeligt af varierende ryttervægt, og at gener fra udstyr som fx sadler forstærkes ved tunge ryttere (Arkivfoto: Tine Lessèl)