Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Simone Pearce tvivlsom til Herning

Australske Simone Pearce der rider for Helgstrand Dressage har brækket sin arm tre steder efter et fald fra hest, og det er derfor tvivlsomt om hun vil kunne ride i Herning, hvor Helgstrand har tilmeldt et rekordstort antal hingste til fremstilling

 

Brækket arm

Det er formentlig en kæmpe streg i regningen for Andreas Helgstrand, at hans dygtige australske rytter og assistent træner Simone Pearce, har været så uheldig, at hun er faldet fra en hest og brækket sin ene arm, ikke bare et sted men hele tre steder.

 

Det er rigtig uheldig timing, her lige umiddelbart foran afviklingen af hingstekåringen i Herning i dagene den 7-11 marts, da Helgstrand Dressage har tilmeldt et rekordstort antal unghingste til kåringen (se her). Simone Pearce var tiltænkt en central rolle ved hingstefremstillingen, foruden at hun var tiltænkt at ride konkurrencer.

 

 

Fortsat selv optimistisk

Chancerne for at Simone Pearce kan ride til kåringen, ser relativt behersket ud, ifølge meldingerne. Simone Pearce skulle have redet i alt 5 heste i Herning, men er dog selv fortsat optimistisk mhp. sin deltagelse ved hingstekåringen i Herning:

 

"Heldigvis er det rene brud og jeg har forhandlet med min llæge, så jeg bliver undersøgt igen om 7 dage, og hvis han melder ok, kan jeg måske få lov at ride lidt og særligt forsigtigt i Herning og langsomt bygge op til mere arbejde efter det" skriver Pearce på Instagram".

 

Pearce udtaler til Eurodressage: "Jeg skulle have redet Wladimir OA i CDI Grand Prix'en, Zhaplin i Dansk Varmblods unghestefinale, For Emotion og Valverde i hingstepræsentationen og en tre-års hingst til afprøvningen" beretter Simone Pearce til Eurodressage og fortsætter: "Jeg håber på at jeg alligevel kan klare at ride Zhaplin, da der er lagt så meget forberedelse i det, og jeg har haft ham siden han var 3 år gammel".

 

Netop hjemvendt fra Wellington

Pearce har lige tilbragt to måneder i Wellington i Florida som en del af Helgstrands nye dressur salgsstald i USA. Den nu 5-årige Zhaplin tog turen derover som reklamesøjle for salgsstalden, men er nu tilbage i Danmark, hvor det er planen at han skal deltage i Dansk Varmblods 5-års championatet, i Herning i marts.

 

Hingstekåringen i Dansk varmblods regi, er som bekendt en af de største årlige tilbagevendende hestebegivenheder i Europa.

 

 

Billede

 

Australske Simone Pearce der rider for Helgstrand Dressage har brækket sin arm tre steder efter et fald fra hest, og det er derfor tvivlsomt om hun vil kunne ride i Herning, hvor Helgstrand har tilmeldt et rekordstort antal hingste til fremstilling. Her Simone pearce på Little Lion (Arkivfoto: JP-Photo.dk)


Tilføjet d. 26-02-2018 kl. 17:07 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
03-09-20 Simone Pearce næstbedste australier i verden
20-01-20 Nyt DV OL-håb til Simone Pearce
19-06-19 Simone Pearce's første CDI GP sejr
31-10-18 Simone Pearce rider Millennium for Spreche


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider