Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Kom til en storslået Show Night i Boxen

World Cup stævnet i Herning i dagende den 18-22 oktober 2017, bliver et udover et super professionelt og verdensklasse arrangement, tillige et overflødighedshorn af hesteoplevelser, med verdensstjerner i hopetal og noget for enhver smag. Har du endnu ikke sikret dig billet, kan du nå det endnu!

 

Masser af god ridning

World Cup i Boxen i Herning bliver verdensklasse. Ikke alene bliver der masser af god ridning at nyde i de 5 dage World Cup stævnet afvikles over, og hvor der med sikkerhed kan nydes både nogle af verdens bedste ryttere tillige md vores egne danske, men der bliver også underholdning for alle pengene, undervejs og når dagens konkurrencer er overstået og aftenen falder på.

 

Overflødighedshorn af hesteoplevelser

Når World Cup Herning slår dørene op til Show Night lørdag den 21. oktober, kan publikum forvente et sandt overflødighedshorn af hesteoplevelser.

 

Rækken af performere er lang og imponerende. Hver især står de for en unik optræden, der kædes sammen til en helt uforglemmelig forestilling

 

Tryk på allerede fra start
Det er én og samme billet, der giver adgang til Boxen både hele lørdag den 21. oktober. Derfor integreres dagens spændende konkurrenceprogram og den festlige aften da også, når Show Night indledes med omspringningen i den store CSI3* Grand Prix-springning, hvor mange store profiler vil være at spotte. Derefter får publikum fornøjelsen af den danske urban pop-duo L.I.G.A., der blandt andet er kendt for hittene "Julia", "Den første gang" og "Søvnløs".

 

Der er dømt fest i Boxen når L.I.G.A. optræder med et par af deres populære ørehængere, som helt sikkert vil få folk op af deres sæder. Festen fortsætter med "Ride'n'drive", som vil udfordre otte par på en bane fyldt med forhindringer - den ene gennemfører til hest, mens den anden kører igennem banen på en ATV.

Ponygalop ud over det sædvanlige
Højt tempo med masser af fart og bevægelse bliver der også at opleve, når Danmarks bedste mountedgames-hold gæster boksen. Syv ryttere og deres ponyer vil under temaet "Fantasi og fortryllelse" vise et både underholdende og spændende show, som lægger op til fest - og her må der både larmes, heppes og hujes!


Det er en broget flok ekvipager, der repræsenterer en bred vifte af typer og køn, og som har optrådt i adskillige store arenaer ved arrangementer som Royal Welsh Agriculture show, Scandinavium World Cup og adskillige EM og VM.

 

En verdensstjerne kigger forbi
Han har været i Herning før, og nu er han tilbage - Tristan Tucker fra Australien. Tristan er dressurrytter og hestetræner og har arbejdet med heste hele sit liv. Han kommer til Boxen i form af sit kendte og sjove alter-ego, dressurrytteren Brett Kidding, som er kommet fra Australien til Europa for at følge sin drøm om at nå til tops i sporten. Selv med høje ambitioner opdager Brett hurtigt, at han må overvinde store udfordringer og forhindringer for at overleve Europas barske hesteverden. Hvor de fleste vender hjem med halen mellem benene, adskiller Brett sig fra resten og fortsætter jagten på at nå hans mål. Følg Tristan Tucker forklædt som Brett Kidding i hans humoristiske eventyr og glædelige øjeblikke som dressurrytter.

 

Når det umulige bliver muligt
Mød Salim Ejnaini, en 24-årig fransk mand, der springer baner på sin hest, selvom han er fuldstændig blind. Salim begyndte at miste synet i en alder af seks måneder, men startede alligevel med at ride som 12-årig. Da han fire år senere mistede synet helt, var han fast besluttet på at fortsætte sin ridning. Siden har han tilmed konkurreret i springning med hjælp fra sin træner Tiffany Margueritat, som guider ham igennem banerne. "Alt er muligt, når blot du stoler på din hest - også selv om du er blind", forklarer Salim Ejnaini, der kæmper for sine drømme, selv om alle odds er imod ham.

 

Hædring til titelvindere
Udover underholdning bliver der også mulighed for at hylde nogle af de mange medaljetagere, som har prydet resultattavlerne i 2017. Arrangørerne kan endnu ikke løfte sløret på navnene, men dog lover de et kort indslag fra en af de udnævnte ryttere.

 

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at publikum er garanteret en helt fantastisk hesteoplevelse, når Show Night i Boxen løber af stablen lørdag aften under World Cup Herning, hvor festen rundes af i Boxen's Rock Bar med stort afterparty for alle.

 

Linket til World Cup i Herning finder du her, ligesom det også er her du kan booke billetter til en af årets sidste og absolut største hesteoplevelser.

 

Kilde: DRF

 

Billede

 


Tilføjet d. 15-09-2017 kl. 11:26 af i kategorien Arrangementer.
Tags: World Cup.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
20-10-20 Dufour og Bohemian sejrede i FEI World Cup kür
05-10-20 Stærkt felt åbner FEI World Cup™ på Vilhelmsborg
18-09-20 Springryttere udtaget til World Cup Vilhelmsborg
30-06-20 World Cup flytter til Vilhelmsborg i 2020
13-03-20 World Cup aflyst og USA i undtagelsestilstand
17-12-19 Dujardin vinder küren i Olympia
13-02-19 Deusser i spidsen før World Cup finalen
31-05-18 Skal du til World Cup i Herning?
02-05-18 Laura og Verdades - verdens næstbedste!
25-02-18 Dufour slår Werth og Emilio for 2. gang x 2!


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider