Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Stort landsmilitarystævne – 165 deltagere på Skårup Overgård

Det smukke landskab ved Skårup Overgård danner for 31. gang rammen om et tre-dages landsmilitarystævne, når Kirstineholm Rideklub rutineret og godt hjulpet af et utroligt medhjælperkorps, igen afholder stævne.

 

"Vi er heldige, at vi har så mange frivillige, der bare stiller op til de mange opgaver, som skal løses for at et sådan arrangement kan afholdes, og uden dem kunne det ganske enkelt ikke lade sig gøre", lyder det fra stævnearrangør Jørgen Albertsen.

 

To lokale hold stiller op

For femte gang, indenfor de senere år, afvikles også DRFs Mesterskab for hold - kaldet "DM for hold", i daglig tale. I alt 48 ryttere af de 165 startende deltager i konkurrencen om at vinde DM for hold, heraf stiller to hold op fra værtsklubben Kirstineholm Rideklub.

 

De startende ryttere, heraf mange lokale, konkurrerer i forskellige klasser, alt efter hestens og rytterens uddannelsesniveau og erfaring. Konkurrencen løber over tre dage, hvor man starter med dressur fredag 26. Juni fra morgenstunden kl. 7.30 for at nå alle startende. Lørdag 27. Juni er det så terrændag, hvor konkurrencen begynder kl. 9.30, og konkurrencen slutter søndag 28. Juni, hvor vindere af såvel den individuelle konkurrence som holdkonkurrencen kan kåres.

 

Sponsorer er uvurderlig hjælp

At afvikle et sådan stævne kræver ikke kun god opbakning fra frivillige kræfter, men kræver også hjælp fra de sponsorer, der gerne vil støtte ridesporten med præmier til rytterne eller på anden vis til afvikling af stævnet.

 

"Vi er i år så heldige at vi har fået et hovedsponsorat fra Global Connect, og sammen med lokale sponsorer som Bundgård Byg, Ove B. Dirksen, S.P Maskiner samt LR Parts, kan de vindende ryttere endnu engang få pæne præmier, som traditionen byder det på Skårup Overgård", slutter Jørgen Albertsen.

 

Derudover er også en præmiebuket til de vindende ryttere, sponsorereret af HUGO i Hovedgård. HUGO står også for udsmykningen af ridebanen, så rammerne tager sig ud i flotteste stil. vindende ryttere.

 

Alle interesserede er velkomne til at kigge forbi til i løbet af konkurrencens tre dage, hvor det vil være muligt at se tre meget forskellige ride-discipliner, der alle kræver godt samspil og makkerskab mellem hest og rytter. Der er gratis entre.

 


Tilføjet d. 17-06-2015 kl. 10:59 af i kategorien Military.
Forsidebillede: Ingen titel af Line (Calano)

Billede




Seneste relaterede nyheder
18-03-18 Karoline Sloth Kjær vinder DM indendørs for kat. 2!
18-03-18 Josephine Christian Jacobsen vinder DM indendørs for kat. 3!
18-03-18 Caroline Knudsen vinder af DM for childrenryttere
02-06-17 Stort internationalt militarystævne i Kalundborg med DRFmesterskaber for junior og young riders
01-08-16 Anna Bjørn vinder DRF-mesterskabet i military
30-07-16 Hanne og Anna på guldkurs
29-07-16 Anna Bjørn i front ved DRF-mesterskabet i military for J/YR
27-07-16 DM for seniorer og DRF-mesterskabet for junior/ungryttere i military afgøres i weekenden i Høsterkøb
25-07-16 Bornholmsk dominans ved DRF mesterskaberne for ponyer i military
26-06-16 Klithuse Militaryklub vinder DRF-mesterskabet i military


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider