...jeg synes da at du skal vide hvorfor det sker. Det samme ses hos Dalmatinere som bliver blinde og døve - det er i hvert fald et sotrt problem for racen.... og fx også racen Dogo Argentino (rigtig stavet?).
Det handler om pigmentering. Det ses fx også ved at hvis heste har en hvid hov, så vil hesten altid tabe skoen på den hvide hov før den gør på de andre.

I New Zealand bruger man aldrig brune og gule Labrador hunde til brug (jagt mv.), da de simpelthen ikke kan holde til en tur oppe i bjergene - deres negle nedslides for hurtigt, hvorimod de sorte labradors, hvor pigmenteringen er i orden altid vil kunne holde til en sådan tur.

Så mangler heste fx pigmentering ved øjne og ører, så kan de altså blive blinde/døve.

yntes blot du skulle vide hvad der ligger til grund for blindhed/døvhed mv.

Hej...

Min elskede hoppe på snart 14 år, skal inden længe aflives pga blindhed... Det ses desværre ofte på de hvidfødte heste, hvilket er en skam, da de jo er super avlsmateriale...

Jeg har aldrig hørt om at afkommet skulle arve de svage øjne, dvs. at hvis føllet også er hvidfødt vil det jo have samme pigment-mangel, og kan derved også få svage øjne...

Min hoppe har avlet 3 stk prægtige plettede føl, men eftersom de ikke er hvidfødte som deres mor, så er jeg da overbevist om at de ikke bliver ramt af blindhed pga pigmentmangel...

Jeg misunder lige nu alle der ikke skal igennem det jeg skal snart.. Det vil gøre så uendeligt ondt at miste Tekla efter 13 års venskab...

Milla

Han er meget hvid ved øjne, og mangler da pigment der... Tror du jeg skal lade dyrlægen se på det??
Billede af hyppen:

Milla: Det gør mig ondt med din hest...

Nu kan jeg berolige dig med at det ikke er altid det sker, selvom der intet pigment er, men der er en væsentlig øget risiko.

Jeg tror ikke du skal være så nervøs, umiddelbart efter billedet at dømme, ser det ud som om han har lidt farve omkring øjnene, og dermed også mere pigment. Det er svært at vurdere, men jeg tror ikke du skal være så nervøs for den der lille trold *S*

Han ser ellers sød ud! Tillykke med ham!

Hvis tilfældet skulle være at man får en blind hest, så kan den jo stadig rides - bare ikke springning. Det handler så blot om tillid i den situation, og hesten skal nok kende en del flere forskellige kommandoer, til hvis det går nedad - opad - venstre - højre - tilbage (bak) osv. Så selvom det skulle ske, så er det stadig ikke så slemt... medmindre man havde håbet på at få sprunget noget selvfølgelig.

Tak!! Puha der blev jeg lige nervøs!!
Han er min lille øjesten... Ja han er lidt mørk/grå ved øjene og har lidt prikker osv...

Tak for det

Jeg træner heldigvis en del tillids træning (horsemanship osv), allerede nu, så mon ikke det går hvis uheldet skulle være ude..??
Han ser ud til at have talent både ved dressur og spring, så..ellers kunne jeg jo bare fortsætte med mit HMS, og leg fra jorden
Takker...

Jeg er kun glad for at have været behjælpelig! Det er rart når man på den måde kan hjælpe andre *S*

Dejligt at høre du træner noget tillid/hms - det vil helt klart hjælpe hvis han skulle komme i den situation. Tror dog bestemt ikke det vil ske for ham.

Ja, det er altid rart at hjælpe ander
Ja, han er "nemmere" og han er meget tillidsfuld, og det vil jeg gerne holde ved til han skal tilrides, for så er han nok nemmere til den tid..
Jeg præsentere ham for mange ting, og her igår var han ude og vade på præssenning og på en plade, som forberedelse til han skal ud og køre i trailer i weekenden...
Han har heldigvis været ude og køre før, da han var 30 dage gammel, for der skulle hoppen bedækkes i følbrunsten
Både jeg og hesten synes det er underholdende!! Hehe...

Ja, jeg har selv en lille følle-basse på vej - får ham hjem her d. 13. marts. Og jeg har selv tænkt mig at gøre som du, men tillid (hms), leg fra jorden, vænne ham forskellige ting mv. Ham her skal dog køres til, så han kan gå for vogn som 2 års, så jeg får nok at se til! Glæder mig utroligt meget til at få ham hjem!

Held og lykke med ham!!!
Det er sjovt at arbejde på den måde!!!

Jo tak og i lige måde!

Glæder mig bestemt også til at komme i gang.

*Overskrift*

Det kan godt være en hest stadig kan rides som blind, jeg må dog indrømme, at det ville jeg aldrig byde min elskede hest...

Vi mennesker kan få hjælp og lære at orrientere os selvom vi er blinde.. Det kan en hest IKKE... Måske ved komandoer, men hvad så på stald og fold?

Min Tekla er utroligt tillidsfuld, og kan mange kommandoer, men hun skal ikke opleve at blive blind, og ikke kunne orientere sig...

Heidi... Jeg vil vove og påstå at dit føl sandsynligvis er hvidfødt... Ikke at jeg er sikker, men han ligner fuldstændig Tekla da hun var ½ år... Men det betyder ikke at han mister synet, han kan ligeså godt blive en gammel hest...

Milla

Citat: "han kan lige så godt blive en gammel hest..."

Ville han da ikke kunne det selvom han er blind. Deler ikke din mening om at en blind hest (som du indirekte siger), ikke kan orientere sig eller være på stald/fold. De lærer meget hurtigt hvor langt der ca. er til de forskellige sider, og ellers kunne man jo løse et evt. hegnsproblem med at sætte nogle gode planker op i stedet for en tynd trådhegn, som giver stød. Hesten skal i den situation hvor den er blind, nok lade være med at hoppe over hegnet. En blind hest løber jo heller ikke på den måde ude i folden, men det ville jo nok være rart for hesten hvis den havde en rolig foldkamerat!
Stalden kan jeg slet ikke se et problem i.

Jeg har kendt blinde mennesker - og det er utroligt om de kan finde rundt - også uden hjælp! En jeg tidligere kendte (er flyttet fra sjælland til sønderjylland, så kontakten er ikke så stor), gør alt selv. Lige fra at gå tur med hunden til at skrive indlæg på skrivemaskine, købe tøj og ordne andre af dagligdagens ting... hvorfor skulle en hest så ikke også kunne finde rundt og klare sig i det daglige.

Syntes blot du skulle tænke lidt over det at være blind - det er ikke slemt, nok nærmere noget man kan benytte sig ekstra meget af, da hesten får skærpet dens sanser, lige akkurat som mennesker gør. Og når sanserne bliver skærpet, så kan hesten bedre koncentrere sig om kommandoerne.

I min hundetræning (apportering) benytter jeg mig af nattemørket. Jeg går ud på en mark, hvor dummyen kan falde ned mellem blade hvor der ingen duft er at gå efter - så bliver hunden nemlig nød til at høre efter hvor den lander, og får derved meget lettere ved at klare opgaverne til prøver. Det må jo siges at være en blindapportering.

kendt en næsten blind hest (mangler det højr øje og kan kun se ca 10% på det andet).
Den fungere rigtig godt. Den bliver redet og er da ti lstævner indimellem.
Det vigtigste er, at han står i den samme boks, kommer på den samme fold (nu er han hingst, så han er ude alene) og ikke oplever for meget nyt på en gang. Han stoler 110% på sin rytter!
Så jeg tror nu nok at det skulle kunne gå. Man skal bare tage lidt hensyn.

Du skriver:
"Jeg har kendt blinde mennesker - og det er utroligt om de kan finde rundt - også uden hjælp!"

En hest er ikke noget menneske. Andet kan jeg ikke sige.. Ej heller en hund...

Min hest skal ikke opleve et liv uden lys, allerede nu, hvor hun endnu har noget syn tilbage, har hun mistet så meget af gnisten... Hun er ikke den samme livsglade hest jeg har kendt og elsket i 13 år...
Hun er typen der elsker (elskede) en frisk galop, et godt bukkespring.. Det gør hun ikke længere... Hun hænger med næbbet, har svært ved at orientere sig, og bliver let forskrækket og nervøs (hun har aldrig været særlig nervefast, dog meget tillidsfuld).
DET er ikke et liv jeg vil byde en jeg elsker så højt...

Jeg TROR simpelthen ikke på, at ret mange blinde heste kan have ret mange værdier i livet, måske lige ejerens selskab og tryghed ved denne, men ret meget mere tror jeg ikke på...


Kunne jeg give Tekla 20 år mere som en glad hest, så gjorde jeg alt for det, men det kan jeg ikke...

Derfor vælger jeg at hun skal på de evige græsmarker, hvor Bobby vil tage imod hende og hun skal se 100% igen (en dejlig tanke, om ikke andet)...

Når man kender Tekla, så ved man at det ikke er et liv at tilbyde hende som blind.. Alle og enhver der kender hende har sagt det, og desuden har jeg talt med en del dyrlæger, som alle anbefaler et godt farvel inden synet er helt væk...

Det er min mening... Jeg forstår skam godt dit synspunkt, men jeg tror ikke man kan skære alle over én kam.. Nogle heste kan måske have et OK liv som blinde.. Andre, slet ikke... Sådan er det med mange ting...

Milla

Det er klart at det aldrig nogen sinde vil være alle heste, som egner sig til at gå når de er blinde - jeg vil dog mene at det er de fleste som kan samtidig med at have et godt og tilfredsstillende liv.

Det er klart at i takt med at en hest mister synet, vil den også blive mere rolig - og som mennesker kan de vel også i starten have en mindre "depression" over deres blindhed.

Jeg vil dog mene at hunde, heste og mennesker hard et på nøjagtig samme måde - har du nogensinde kendt en blind (et menneske), så ville du vide det! Hvad får dig til at tro de er så forskellige. De er alle levende væsener, som har mistet synet, men som stadig kan bevæge sig rundt - forresten, så ser man jo heller ikke blinde mennesker løbe frit rundt hvis de ikke har en hjælper med (ridning med rytter), så at de tager det lidt roligt er der vel ikke noget at sige til. Hende jeg kendte havde forresten haft synet engang, men mistede det da hun var først i 20'erne - så vidt jeg husker. Hun finder udemærket rundt, gør alting selv. Godt nok har hun en mand, men da han er delvist handicappet, så er det nærmere hende der hjælper ham med mange ting og omvendt.

Og så er der jo også delte meninger hos dyrlæger - ikke alle har samme mening jo.

Jeg synes det er fint, hvis du føler at det skal være slut for din hyp når hun, som du siger, ikke kans e dagens lys mere - jeg ville bare ikke gøre det.

Er den knapstrupper som bliver redet i klassisk dressur (Hugin tror jeg den hedder) ikke helt blind?

Han ser da ud til at klare sig fint...

Kan altså ikke huske hvad rytteren hedder, men en kendt et eller andet Branderup..

Hvis du kendte hende, og havde haft hende i 13 år, så tror jeg du ville gøre det...

At hun mister lysten og glæden, og bliver nervøs over små ting, når hun er i boksen eller på folden, det er ikke rart...

De dyrlæger jeg har talt med har alle anbefalet aflivning, men ja, selvfølgelig mener andre noget andet.. Sådan skulle det jpo også helst være... Vi kan ikke være enige hele tiden..

Jeg vælger blot, at lade min bedste ven gennem mange år sove stille ind, mens hun er hos mig og er tryg, istedet for at "satse" på at hun kan leve et liv som blind, uden hun mister sine værdier..

Mht skærpede sanser, så er hun meget følsom overfor fx lyd, og jeg tror kun det vil gøre det værrer når hun ikke kan se hvad der larmer...

Milla