hej igen.
ja det er rigtigt det med skuret. ejeren af den gård hvor han i første omgang stod opstaldet på, fik langt om længe lavet det læskur som vi hestepiger havde efterspurgt i årevis. jeg kan love dig for, at jeg var ikke vildt populær blandt de andre piger når aladdin i lortevejr havde søgt tilflugt der, og bare stod truende i døråbningen og helt uden skrupler kiggede på de øvrige heste der stod som sild i en tønde udenfor og blev mere og mere våde. efter at han var ankommet til "theashaab" gik der ikke lang tid før end han startede sit "jagtarbejde" af de andre heste. eller det vil sige, han udvalgte sig én eller måske to, som lejlighedsvist fik sig en "tur".
min egen pony inklusiv. jeg havde ikke en jordisk chance for at standse ham. jeg forsøgte i al tåbelighed at gå imellem, men det var håbløst. min pony skreg af sine lungers fulde kraft og havde han fået fat i ham, tør jeg slet ikke tænke på hvad der ku være sket. jeg åbnede leddet og ponyen løb heldigvis ind i stalden og søgte tilflugt i sin boks.... med aladdin lige i hælene. jeg lod mig senere fortælle, at han havde givet en gammel hoppe (mette brixen´s) på rygaard samme "tur" og at hun derefter fik sin egen mark at gå på. noget må ha slået klik for ham, og muligvis begyndende med den episode du omtaler, hvor det var ham der fik bank. han udvalgte sig altid nogle gamle eller svagt rangerende heste at gå til angreb på. da jeg flyttede ham til sportsrideklubben Gistrup skete det også nogle gange, men til al held var ejerne af stalden af den mening at eftersom det var frivilligt at lukke hestene ud, så måtte man også være indforstået med, at sådan noget kunne ske. ellers var jeg nok blevet smidt ud. jeg blev flere gange præsenteret for dyrlægeregninger som ofrenes ejere mente, at jeg sku betale. det burde jeg måske også have gjort, set i bakspejlet. én hoppe var bestemt ikke til pænt brug, efter nærkontakt med aladdin. hans meget uheldige opførsel blev nedtrappet markant, efter at han en dag havde udset sig et "forkert" offer. hun "tilhørte" nemlig en nykasteret ung vallak og han gav aladdin så meget svar på tiltale, at han vist erkendte at have mødt sin overmand. efter at han blev opstaldet på Finstrupgaard forsøgte han sig kun helhjertet én gang ( mig bekendt). på fold gik han næsten altid alene og jeg var lidt ked, at han aldrig rigtig fik sig en hjerteven. eller det vil sige, det fik han én gang. det var en salgspony som han en sommer gik på græs med. han veg ikke fra ponyens side og jeg måtte som regel tage ponyen med ind, for at få sadlet aladdin op. han blev helt balstyrisk når han ikke ku se den pony og endnu mere hvis andre heste kom i nærheden af den. så indtraf den ulykkelige dag, hvor ponyen skulle med i et træk til Norge. aladdin gjorde alt hvad der stod i hans magt for at få ponyen væk fra fra de "slemme mænd", og jeg må ærligt tilstå at jeg tænkte; gir de ik snart op?. han væltede dem, truede dem på alle mulige måder og stak af med ponyen et utal af gange. lidt morsomt var det dog, at se de her mænd i træsko og hængerøv styrte rundt på marken ( en ret stor en faktisk). først i den ene retning, så i den anden. men det lykkedes dem desværre endeligt, at få fat i ponyen. det efterfølgende var hjerteskærende. aladdin hylede og skreg da de trak ponyen op i lastbilen og han løb ved siden af bilen indtil han ikke kunne komme længere for hegnet. DER var jeg nærmest grædefærdig. den eneste rigtige ven han, i min tid, nogensinde havde haft, var på vej til Norge. jeg ringede til sælgeren, som jo var ejer af sportsrideklubben Gistrups faciliter, og spurgte hvad den pony skulle koste. jeg kan ikke huske prisen, men faktum var jo også, at jeg ikke havde råd til at holde tre heste, så det måtte være sådan. men jeg var ked af, at aladdin i de følgende dage ikke var sig selv. det gjorde ondt at se, at når dyret endelig havde knyttet sådan et venskab, så forsvandt det igen.
any way, jo jo, aladdin sprang skam fint. det var bare mig som ikke ville springe mere end i "tanteregi". det var nu stor morskab:=) en af vores beriderelever sprang ham et par gange, og han fik ham udmærket over en hel bane i 120-130cm. jeg kan huske første gang christian satte sig op, og styrede på en tre-kombination i 120 cm ( oksere i den højde er også er ret brede). det var som om, at aladdin tænkte ; mener du godt nok det:=)men det gik fint og beridereleven mente at han ville gøre sig langt bedre som springhest end dressurhest. det havde han nok ret i, men spring af den kaliber nægtede jeg simpelthen at sætte over. man det var fedt, at se at hesten hyggede sig. han gik også med i løsspringningen hver fredag på rideskolen og igen glædede det mig, at se ham springe. det elskede han og han sprang alt. det er muligt at han gik på en bom i ny og næ, men han refuserede aldrig. jeg er sikker på, at havde jeg bedt ham springe over en bus, så havde han gjort forsøget.
jo han var nemlig for lang til at kunne træde ordentlig ind under sig, og så var han tillige for "dorsk". jeg havde ham en overgang i ridning hos Lars Birkedal og han fik ham til at spasere helt pænt.det var som om, at når lars satte sig op, så kunne han få ham til at blive en halv meter kortere. men lars er mand og han erkendte at, jeg lille pige, nok ikke havde styrke nok til at kunne presse ham så meget. deri havde han ret, og så god en rytter var jeg da heller ikke på daværende tidspunkt, at jeg kunne "gå med" i det omfang det krævede.
han døjede på intet tidspunkt med bentøjet. et par gange gik han korsben ad led, men det klarede en dyrlæge med speciale i kiropraktik. hans hornkvalitet derimod sloges vi med. smeden var ved at få grå hår i hovedet over at hans hove var af så dårlig kvalitet. han blev stopfodret med alt hvad markedet havde at tilbyde, men det hjalp ikke i noget særligt omfang. uden sko, var dog helt udelukket. jeg prøvede en overgang at få bagskoene af ham for at få nyt og sundt hov til at gro ud, så der var noget at sømme i. men så fik han den ide, at sparke på bagvæggen i boksen når fodervognen kom. så den ide måtte opgives, da hovene naturligvis ikke kunne tåle at blive hamret ind i væggen flere gange om dagen. så han ødelagde væggen, i stedet for hovene:=)
han var en hest med stor personlighed og jeg er meget glad for at jeg købte ham. på det stadie, jeg dengang var, indfriede han udmærket mine ønsker. og så var det sgu lidt sødt, at hesten kunne finde på at hoppe over hegnet og løbe min bil i møde. ok, det var der så ikke andre end mig, der kunne se det søde i, og i dag ville jeg nok heller ikke bryde mig om det:=)
jeg kunne bare godt ha ønsket mig, at han ikke kom af dage, som han gjorde. lidt barsk at sige, men når han næsten var færdig med at restituere fra operationen og så efterfølgende får så voldsom tilbagefald, så ville jeg ønske, at han havde udåndet på operationsbordet. det var en meget barsk omgang den operation, og i dag ville jeg aldrig udsætte en hest for det aladdin gik igennem. dyrlægerne ved bedst, sagde jeg til mig selv. men de glemte at fortælle hvordan hesten får det i de efterfølgende måneder. det ville jeg godt have skånet ham for. min eneste trøst er, at vi gjorde alt hvad vi kunne for ham. da han var færdig på ansager, blev han installeret hos en travtræner som havde en stor folingsboks med gummimåtter i bunden. grunden til at han kom i travstald var, at han blev passet top-professionelt og blev tilset i døgndrift. han fik den bedste behandling vi kunne opdrive, selvom det selvfølgelig er skide synd for en hest at stå med et åbent sår i bugen som skulle vaskes og skrubbes hver dag og hvorfor han naturligvis kun måtte gå meget små ture af fare for at hæfteklemmerne skulle gi efter. det scenarie vil jeg end ikke tænke på.
men jeg kan love dig for, at han havde et godt hesteliv og jeg ville aldrig ha byttet ham væk for noget.
jeg skal prøve om jeg kan scanne nogle billeder ind af ham, så du kan se hvordan han så ud på sine ældre dage. jeg er helt håbløs til teknik og lover intet, men jeg lover at gøre forsøget:=)
... I Alborg eller omegn...
...
, havde sådan håbet, at jeg kunne få lov at klappe ham igen og nusse lidt med ham, han var en fantastisk glad og dejlig hest, ja - der var altid et vrinsk til en, når man dukkede op 
.
.
. Men en dag fik han virkelig bank af nogle af foldkammeraterne 
, jeg kan stadig huske, at han gik helt sidelæns, da jeg styrtede ud på folden og fik ham væk 
...
...
, jeg nåede at springe et par LC klasser på ham, (jeg var/er ikke selv til meget højere forhindringer 
).
