Jeg gik med samme tanker som dig, da min hest fyldte 8 år... havde overhovedet ikke haft brug for sygeforsikringen i de 3 år, jeg havde haft ham. Jeg valgte at beholde den... GUDSKELOV! For da han fyldte 9 år gik det helt fucked - fik akut dyrlæge to gange på fjorten dage - en dag var det et spark i hovedet, hvor han hævede, så han ikke kunne spise... derefter 14 dage senere rev han en stor luns af sin tunge næsten helt af = sting i tungen. Og så startede hans skade desværre... han fik en masse behandlinger.
Alt i alt, jeg havde dyrlæge og div. for godt 30.000 kr. det år. Så jeg var rigtig glad for, jeg havde en forsikring. Efterfølgende blev min hest desværre aflivet, da vi ikke kunne gøre mere for skaden = der fik jeg så også forsikringspengene til at dække udgifterne forbundet hermed.
Forsikringer er jo lotteri - du kan risikere at betale for "ingenting", men du kan også blive meget glad for den. Kan din økonomi bære, at der kommer 10.000 kr. regning en gang imellem, så ville jeg nok overveje det... så kan du lave din egen opsparing.
Personligt som studerende kunne jeg ALDRIG finde på at sige min sygeforsikring fra! Min nye hest har været SÅ uheldig, og jeg har derfor været meget glad for min sygeforsikring, selvom han det første år INTET fejlede. Efterfølgende to år har stået på opskåret tunge, oprevet øjenlåg, seneskade, ondt i ryggen og ikke mindst spark på bagbenet m. dybt lednært sår og akut indlæggelse på Højgård. Der er det altså en STOR hjælp og en stor tryghed at vide, man kan trygt kan ringe dyrlæge og så får hjælp til en del af betalingen. Har faktisk endda overvejet at flytte forsikring, så jeg får dækket 100% af dyrlægeregningen efter en selvrisiko på 2000 kr. Den er lidt dyrere, men ift. hvor tit jeg har haft dyrlæge, så er det rent statistisk set nok et godt valg
Så jeg holder fast i min sygeforsikring