Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 Fedme......
Forfatter: 
Dato:  04-06-2018 11:28
Jeg er den heldige og lykkelige ejer af en pre hoppe på 8 år.
Min udfordring er at hun er særdeles nøjsom.
Det er egentlig gået fint med at holde hende nogenlunde slank, men sidste sommer flyttede jeg hende til en løsdrift,og her tog hun voldsomt på over 4-6 uger. Ejeren af løsdriften havde, i den bedste mening, lejet 4 hektar sommereng hvor de 5 heste stod 24/7, og i løbet af få uger fik hun usunde fedtdepoter. Hun fik muzzle på og det hjalp noget, men jeg så mig nødsaget til at flytte tilbage til mit gamle opstaldningsted. Selvom løsdtifttanken var tiltalende for mig var det ikke det bedste for min hoppe.
Tilbage i den gamle stald går jeg igang med at slanke hende, vel at mærke uden at sulte hende og efter 6 måneder har hun tabt 70% af overvægten, men mangler det sidste.
Nu til problemet: Slut april/start maj indgræsse hun for hånd og de begynder gradvist at komme mere og mere ud på græsfolden.Det er den eneste fold på stedet der er omlagt og i starten bærer hun muzzle.
Da de er en del heste er den hurtigt græsset af og de rotere nu på gamle vinterfolde med god plads, men hvor græsset er udpint, nedbidt og med en del ukrudt.
De går ikke på døgnfold,men kommer ind km 20/21 og ud kl 7/8.
Hun får vitaminer/mineraler fra equisana i lidt lucerne,og glucogard.
Hun får 1 kg hø når de kommer ind og 2 kg hø kl 23.

Problem....Hun er for tyk....Hvad dælen stiller jeg op. Jeg føler ikke jeg kan skære yderligere ned på foderet og vedr motion rides hun 5-6 gange om ugen i gennemsnit 1,5 time. Nogle dage gymnastiserende arbejde på banen, andre dage lidt spring og gerne skovture med tempo 2x om ugen.
Jeg er super glad for mit opstaldningsted og vil nødig flytte.

Måske skal jeg give hende muzzle på igen.... ?
Kan jeg skære yderligere ned i foder?
Mon kurven begynder at knække nu og hun taber sig?

Hun har fedt på overlinie, numse og omkring maven (nærmest facon som en kommode)

Syntes det er super svært at være opstaldet et sted med så forskellige heste, med mange forskellige behov.Dem hun går på fold med taber sig og ejerne fylder hø og foder på, låner naboens græsmark osv 😐.

Kh den frustrerede😥
0
0
Svar på denne tråd
 
 hvad gør man
Forfatter: 
Dato:  04-06-2018 23:09

åh det er skisme ikke nemt....

 

jeg ville nok bruge muzzle (foretrækker selv greenguard) hvis det var min - og så kunne give den lidt mere hø til natten i stedet. Og så et slowfeed net så hun kan få det til at strække over flere timer så hun ikke skal stå med tom mave.

Det gør heller ikke noget godt for hende at være skrupsulten inden hun lukkes ud på græs om morgenen.


pony-mor med lyseblå T-shirt og hvid paryk

Her bor Nisha & Strejfer: www.aktivstald.dk

Himmelhesten Sorteper

www.sundehove.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 Ikke nemt
Forfatter: 
Dato:  05-06-2018 23:39

Det er ikke nemt. Mine er også federe end de plejer i år og kan desværre ikke motioneres. De får kun en tot wrap 2-3 gange dagligt. Ville ikke kunne tåle 3kg hø. Mine er nu 4-5 timer på langt græs, hvor de to har mundkurv på den ene nu med 2 af hullerne tapet til. De er også inde fra ca 19-8 og resten af tiden på nedbidt fold. Mine trives ikke med mundkurv på kort græs. Har prøvet at få givet hoppen mundkurven på et forår, hvor det var så kort, at hun helt opgav og blev ked af det, så der tog jeg den hurtigt af igen. Og til efteråret begynder hun desværre selv at smide grime/mundkurv, hvis græsset bliver så kort, at hun synes det bliver for besværligt. Det har kostet en let forfangehed, fordi det faldt sammen med skoning.


0
0
Svar på denne tråd
 
 Giv tid
Forfatter: 
Dato:  06-06-2018 13:18

Du hun har tabt sig meget indtil nu, så tror jeg måske bare at du skal fortsætte som du har gjort, og acceptere at der lige her i forårsperioden altså er noget mere krudt i græsset, og derfor taber hun sig ikke. Når vi når længere hen på året, så fortsætter hun sikkert med at tabe sig.

 

Som Svensen skriver: Det er vigtigt at hun har hø til rådighed så lang tid som muligt når hun står på stald, så jeg vil bestemt også foreslå et slowfeedernet. Hvis hun ikke har prøvet sådan et før, så prøv om du kan låne et med store masker (4-5 cm) indtil hun har lært at bruge det. Så kan du gå ned i maskestørrelse, men det er bedst at gøre gradvist, så hesten ikke mister modet undervejs. Mine 2 easykeepers bruger størrelse 2,5cm og det fungerer fint :). Den ene går desuden med greenguard mundkurv på fra maj til august.

 

Hvis du giver mundkurv på nu og græsset er meget nedbidt, så mener jeg hun skal have mere hø end de 3 kg som hun får nu.

 

Du skriver at hun får Glucoguard - er det fordi hun har EMS ?. Så er det vigtigt at se på sukkerindtaget - ved du om/hvor meget sukker der er i det du fodrer med ?? Jeg tænker også at græsset må være sindsygt stresset for tiden af mangel på vand og dermed har det et MEGET højt sukkerindhold. Du kunne måske prøve at bytte Glucoguard ud med Blood sugar regulator fra Urtefarm. Det har haft god virkning på min mundkurvshest, der havde en tydelig fedtkam og andre EMS-symptomer. Efter 1 måneds behandling kan jeg se at han har tabt sig lidt og at fedtkammen er blevet tydeligt mindre :)

 

Det blev et langt indlæg - håber du kan bruge lidt af det :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Min erfaring
Forfatter: 
Dato:  06-06-2018 13:32

Hej,

 

Jeg kan kun bidrage med mine erfaringer med min gamle hest, der var ekstremt nøjsom og havde tendens til fedtdepoter samt havde lidt gigt, så hun ikke kunne trænes hårdt.

 

Jeg havde rigtig svært ved at få hende til at tabe de sidste depoter. Hun gik efter en let forfangenhed ikke på græs men fandt hvad der var af ukrudt og græsspirer på jordfolden, og var i øvrigt på stald fra kl. ca. 17 til kl. ca. 8.

 

Det, der fik hende til at tabe de sidste fedtdepoter og blive rigtigt fin til slut, var faktisk, at jeg satte hende OP i foder! Der skulle simpelthen mere gennem systemet for at hendes stofskifte kom til at fungere ordentligt. Vel at mærke de rigtige ting! Jeg fik fat i meget mager wrap (hun tålte ikke hø) og fodrede hende så stivelses- og sukkerfrit som muligt. Samtidig fik hun et supergodt vitamin- og mineralprodukt, da visse næringsstoffer viser en sammenhæng med risiko for insulinresistens m.v. Derudover fik hun også æblecidereddike i sit foder, og jeg sørgede for varieret tilskud af hvad naturen kunne bidrage med henover sommersæsonen. Burresnerre fra haven, tørrede brændenælder, tidsler, gråbynke, hvidtjørn, hyben, grene fra spiselige buske og træer m.m., så hun fik en alsidig diæt til gengæld for mangel på græs. Alt dette fik hende til at udvikle sig rigtig fint.

 

Hun fik wrap ad libitum i småtmasket hønet, når hun var inde. Heldigvis var hun typen, der kunne administrere wrap ad libitum. Hun passede simpelthen sit forbrug af, efter hvor meget hun arbejdede! Superhest . Det er sikkert ikke muligt med alle heste, men en fordeling over inde-timerne i net kan i hvert fald give hesten en fornemmelse af ikke at være sulten hele tiden. Dertil tilbud om halm både inde og ude. Vitamin-/mineralpillerne og æbleeddiken blev blandet i opblødte grønpiller (luxusudgaven fra Agrobs). Heldigvis findes der nu flere danske vitamin- og mineralprodukter, der med sit indhold tager hensyn til heste i farezonen for insulinresistens, f.eks. Dangro laver Metavital og Nordic Horse laver flere gode produkter.

 

Jeg håber, at det kunne inspirere dig til at finde en løsning, der passer til din hest. Held og lykke med det!

 

MVH

Jette


Nu med rød hoppe!

Og stadig synes jeg, at:

Rigtige piger rider military!

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tak😀
Forfatter: 
Dato:  08-06-2018 18:34
Tusind tak for jeres gode råd.
Jeg har både en green guard og en almindelig muzzle. Skifter imellem dem da de gnaver forskellige steder.
Jeg tænker på at genindføre den når den nye hest er faldet til i flokken. Græsset er næsten ikke eksisterende- de går på noget afbrændt, nedbidt græs som nok er stresset, men fruntan indtaget er i mængde noget mindre end på den nyomlagte. Hun er begyndt at skrumpe, men jeg skal nok bare være tålmodig.
Hun har ikke EMS, men hun er i risikogruppen, derfor glucogard.
Så vidt jeg ved er der omtrent det samme i blood sugar regulator fra Urtefarm og Diabetic fra NAG. Jeg giver hende tilskuddet i risikoperioden og spanden er næsten tom nu.
Jeg vil meget gerne give mere hø til natten - overvejer at blande det med halm, men skal i så fald ud og købe ind ved siden af det jeg har til rådighed på mit opstaldningsted. Men bestemt en god mulighed.
en

Endnu engang tak👍
0
0
Svar på denne tråd
 
 Aften/nat
Forfatter: 
Dato:  09-06-2018 09:27

Kan du evt lade være med at give hø, når hun kommer ind og så give 3 kg til natten i stedet? El give 1/2kg og 2 1/2kg i stedet for 1 og 2? Hun har vel ikke så meget behov for at få det, når hun kommer ind fra græs? Hvis græsset er så nedbidt kan hun vel slet ikke få fat på noget, hvis hun får mundkurv på? Jeg er selv noget spændt på/nervøs for hvad der sker med græsset, når vi engang endelig får regn igen. Og på den wrap jeg fik lavet i tirsdags.


0
0
Svar på denne tråd
 
 Hø osv....
Forfatter: 
Dato:  11-06-2018 21:23
Jeg vejer ca 3-4 kg af og af dette får hun en stor tot plus vitaminer og lucerne i krybben og ved 22/23 tiden får hun resten af høet.Der er ikke meget foder at komme efter på marken, men de har et relativt stort areal at tøffe rundt på så noget er der jo. Jeg giver hende desuden 1/2-1 kg hø inden jeg rider.
Tror bare jeg skal være tålmodig.
Har i øvrigt forsøgt med slowfeeder, men så er det kun den første portion hø der kommer i. Staldmesteren der siger godnat kan og vil ikke gå og rode med håbet.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Rode med hønet
Forfatter: 
Dato:  11-06-2018 21:24
Skulle der stå😂
0
0
Svar på denne tråd
 
 Du er ikke alene...
Forfatter: 
Dato:  14-06-2018 22:08

Du er ikke alene - min er bare en 11 års ollebolleblanding af gammeldagstype, som kan leve af en sten.

 

Jeg har haft ham siden han var 1 år, og han har altid været trivelig.

Og selvfølgelig skal han ikke ligne en mager cykel - men når man får hjertemås, deller foran de private dele, og dyrlægen mumler om høj risiko for EMS, ja såskal der ske noget

 

Han har fået sin egen nedgnavet vinterfold 20x40 meter,fri adgang til halm, 7 kg hø med lav sukkerindhold fordelt over 3 x dagligt, fold fra kl07-22, boks med halm. Og så er jeg gået al ind med equigard og glucogard.

 

Han er noget utilfreds, men må altså regne med en måned eller halvanden på den måde, før jeg tør begynde at græsse ham ind.

 

Suk det er sgi ikke let med sådan en easykeeper.

 

mvh Charlotte

0
0
Svar på denne tråd
 
 kender det
Forfatter: 
Dato:  27-06-2018 10:26

jeg kender bare det der ALT for godt..

en madglad og meget trivelig pony..mundkurv er prøvet det duede ikke, hun blev nærmest skåret op omkring mulen trods skiftende mundkurv..

her er løsningen at hun nærmest ikke får græs.. stråfoder ad libitum og så en ultra nedbidt fold eller jordfold, har været løsningen her..

lige bortset fra når hun har føl, hun malker så godt at der kan hun tåle græs..


Man bliver rig af at have heste.. dog ikke økonomisk..

0
0
Svar på denne tråd
 
 Bummelum
Forfatter: 
Dato:  29-06-2018 14:32
Ja, der er ingen nemme løsninger. Har også haft en snak med dyrlægen og der kan ikke rigtig gøres mere rent fodermæssigt. Hun går på døgnfold den næste måned med nedbidt græs (vores vinterfolde) og der bliver lagt hø ud x 1-2 dgl med ca 2 kg PR mule. Derudover får hun hors pro elite 800 gram dgl. Næste step ville være 100 % sandfold, men det er prøvet. Hun begynder i så fald at æde sand og jord og får så rigtig ondt i maven og måske kolik.
Jeg gør hvad jeg kan for at motionere hende med skovture 2_3 x om ugen med masser af temposkift, nuvel også rolig og gymnastiserende ridning på bane og lidt longering også. Ridning 2 gange dagligt ville være dejligt, men jeg har jo også et liv....
Suk og støn - det skal ikke være nemt. Tilmed går hun sammen med nogle ponyer som er pænt slanke, hvilket undre mig.
Jeg har haft besøg af Anita Bakkegård som behandlede på hendes stofskifte (akupunktur), da det ikke overraskende var gået i dvale.
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider