Hej,
Som nævnt ovenfor, så er hø eller wrap med analyse og lavt sukkerindhold det allerbedste. Derudover måske roepiller, hvis du skal have noget i krybben (husk, at der findes roeprodukter med masser af sukker i og nogle med meget lidt sukker i, så se dig godt for), fordi de fylder meget, når de er blødt op.
Men ellers anbefaler jeg også bare godt, magert hø og vitaminer/mineraler (der findes nogle mærker, der smager så godt, at hestene gerne æder dem alene). Husk: Nul godbidder!
Og så vil jeg lige tilføje, at man endelig ikke må "sulte" heste, der skal tabe sig, for så går stofskiftet i stå og den taber sig alligevel ikke. Man er nødt til at holde stofskiftet i gang. En hest, der taber sig for hurtigt, kan desuden blive rigtigt syg - navnligt leveren er udsat. Det bedste er et langsomt, støt vægttab.
Held og lykke med projektet!
MVH
Jette