Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 Græs som eneste stråfoder - hvor længe?
Forfatter: 
Dato:  13-10-2014 20:41

Hej med jer, efter en tanke om at lade heste gå på jordfold om sommeren og græs om vinteren (fra august-marts på græs ca), er jeg stødt på noget tvivl, som jeg gerne ville have andres syn på. Lige lidt info: Her er tale om en lille flok, som går på en (meget) stor ugødet fold, med masser af læsteder og masser af græs, træer, buske og ukrudt (nogle steder nedbidt græs, en del steder op til 10 cm pt). Nu til spørgsmålet:

 

Hvor langt hen på året kan man lade en hesteflok gå på "kun græs", uden andet stråfoder?


Jeg er klar over at næringsværdien falder, men hvis hesten alligevel er overvægtig og gerne skal tabe sig, tænker jeg at det vel er meget passende?

 

Eller vil der mangle nogle vigtige ting, der ellers skulle komme fra f.eks. wrap, hø eller "friskt" græs, til at supplere det daglige vitamin/mineralindtag (udover 75 gram salvana vit/min + magnesium tilskud, som den får i krybben)?


Min tanke er lidt, om hestene i virkeligheden kan nøjes med det græs de kan finde, helt indtil græsset er mere eller mindre "brugt op", altså så nedbidt og vinter-ødelagt, at der ikke er mere at komme efter, hvor de selvfølgelig vil have problemer med at holde varmen på grund af manglende indvendig isolering, forbundet med grovfoder at tygge på.

 

Så længe der er reelt græs tilbage, til at de kan spise døgnet rundt (så de ikke fryser), synes i så det lyder fornuftigt nok?

0
0
Svar på denne tråd
 
 forstår dig
Forfatter: 
Dato:  14-10-2014 01:35

Jeg forstår sagtens din tankegang. Skrev engang på islænderforum at det ville jeg gøre den vinter.

En avler advarede mig imod det, de havde været nær ved at miste flere heste på den bekostning.

Jeg mener at huske at det var træstof hestene kom til at mangle og dyrlægen sagde at de havde været heldige at de ikke mistede flere af hestene.

 

Jeg tror at jeg ville give lidt Fe-fattigt hø samt god vårbyghalm morgen og aften, bare for fordøjelsens skyld.

3
0
Svar på denne tråd
 
 Rosenholm
Forfatter: 
Dato:  14-10-2014 12:47

Mange tak for svar - hvornår på året ville du så senest begynde at fodre med strå oveni græsset, når nu man har en småfed type med i flokken? :-)

 

Lige mht træstof undrer jeg mig lidt.. For hvis hestene har masser af blade, buske og træer at gnave i, så burde de da have rigeligt til rådighed, i supplement med græssset(?). Jeg troede at der ville være langt større problemer forbundet med, at græsset indeholder mindre mængder af vitaminer eller mineraler, eller måske råprotein (eller hvad det hedder) - men der kan man bare se :-)

 

Nå, men i hvert fald virker de utroligt interesserede i frøgræsset, som nabofolden får, så alt efter hvilke gode råd jeg får herinde, begynder jeg nok at give dem et net med ca 10 kg frøgræs hver aften snart, og så må de nøjes med græsset i dagtimerne (om natten står de kun sammen to heste, et stk frieser i fin stand og en overvægtig islænder). Fodrer ikke med halm som stråfoder, men med godt frøgræs ad libitum, (når der altså ikke er græs) og så wrap efter hvad de kan tåle.

0
0
Svar på denne tråd
 
 læ og ly
Forfatter: 
Dato:  14-10-2014 19:19

Din beskrivelse af folden lyder dejlig !!

- og jeg er enig med Rosenholm ellers, det vil få mangel på tørstof, da det ikke kommer fra græsset....

 

Og obs. at frøgræs KAN indeholde meget sukker og næringsværdi - i hvert fald de analyser jeg har set i år - noget overraskende for mange.....

 

Du skriver ikke noget om læ og ly til hestene, kun om naturligt læ på folden, men husk regler om læskur/tørt leje med plads til alle heste samtidig i vinterlignende måneder !!

 

Ikke et surt opstød, blot så du ikke bliver "banket" i hovedet senere fra nogle som ser dine heste ude hele døgnet uden læ.....

 

Mange hilsner fra Tina


Ejer af Cisco Joy og Sofus !!


En verden uden heste - føj for et mareridt !!

 

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Træstof
Forfatter: 
Dato:  14-10-2014 21:42

jeg ville allerede nu tilbyde godt byghalm eller næringsfattigt hø.

Kan se mine spiser meget hø allerede nu selvom der er en del græs og stadig lidt gro i græsset.

 


 

 

www.stenhedegard.dk

 

 

Halmpiller sælges

 

 

Horselux hestefoder og Blue Hors totalpleje

 

 

Venter 4 welsh føl i 2015 alle er til salg

 

2
0
Svar på denne tråd
 
 stråstråstrå
Forfatter: 
Dato:  14-10-2014 22:17

Aha, tørstof og ikke træstof (det er vel ikke det samme, eller?). Nu spørger jeg igen, måske lidt dumt. Men hvad ville heste gøre i naturen i vinterhalvåret? Spise bark, grene, buskads osv? For det har vores heste jo til rådighed, og de bruger det faktisk jævnligt?

Er godt klar over det med sukker i frøgræsset, men jeg kender ikke andre frøgræsleverandører, der ligger inde med noget af ordentlig kvalitet, så en analyse ville ikke give meget mening, idet der ikke er noget alternativ i samme dur. Jeg holder i stedet øje med hvordan vægten arter sig, efterhånden som mængden sættes op - alternativt må jeg vande det, eller finde halm i stedet, men det har fungeret så godt med at slanke dem på fri frøgræs fra samme leverandør + wraptilskud sidste år, at jeg helst ser den løsning for dem igen.

 

Tak fordi du nævner det, vi kender bestemt til hesteloven. Men hestene kommer ikke op til deres lille fold med løsdriftshus og læskur i nattetimerne, før det er hvad vi vil definere som vinterlignende vejr, for vores heste - sidste år var det først et stykke henne i november måned, og pr lovkrav er det jo faktisk først fra december, med mindre vejret går bananas :-)

 

Jeg takker igen for svarene, det er rigtig godt at høre hvad I andre tænker om det :-)

1
0
Svar på denne tråd
 
 Heste i naturen....
Forfatter: 
Dato:  15-10-2014 09:53

... bliver magre og forhutlede om vinteren - og de svageste dør.

 

Hilsen Sif


Det er sjovt at tage fjordheste alvorligt


www.sadelrummet.dk

3
0
Svar på denne tråd
 
 ikke naturen
Forfatter: 
Dato:  15-10-2014 10:06

Stor folde eller ej, så er det svært at tilbyde samme variation som naturen kan.

Som Tina skriver, så har jeg set 2 frøgræs-analyser fra i år, begge med et enormt kalorieindhold, dvs. højere kalorier og sukker end de fleste anaylyser på hø og wrap, jeg kan sammenligne med fra i år.

 

Der er generelt højere sukker- og FE-indhold i grovfoder i år.

 

En veninde har derudover besluttet at teste myten om at vande hø eller wrap. Efter 8 timers iblødsætning var der kun udvandet 1% sukker, efter 24 timer 2% sukker.

 

Så jeg ville stadig give lidt hø i slowfeedere sammen med byghalm.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Kun græs ?
Forfatter: 
Dato:  15-10-2014 10:17

Jeg har to fjordheste som begyndte at komme på stald om natten for et par uger siden. De kommer ud lidt i seks om morgenen og ind sent om aftenen. De er begge i god foderstand men selv om der er græs på deres store vandrefold, så har de haft fri adgang til godt byghalm de seneste par måneder. Hoppen får problemer med maven hvis hun "kun" får det våde græs der er på denne tid af året. De spiser faktisk ret meget halm , selv om de også har tørt hø i fintmaskede net. Jeg tror også det hænger sammen med at de har brug for træstof, måske mere på denne tid af året end om sommeren ?. Og jeg vil give Sif ret , heste i naturen bliver magre om vinteren og de svageste dør. Så man kan ikke sammenligne helt med vores tamme heste...mvh Anni

0
0
Svar på denne tråd
 
 naturheste
Forfatter: 
Dato:  15-10-2014 10:43

Hej

 

Vilde heste spiser alt hvad de kan æde i løbet af sommeren for at opbygge depoter til vinteren hvor det er mere sparsomt med føde.

 

Vores går stadig på græs om dagen, de får så lagt wrap ud når de kommer ud om morgenen og der er wrap i deres bokse når de kommer ind.

 

Jeg ville nok tilbyde dem noget stråfoder af den ene eller den anden type, hvis de er nøjsomme af 2.slet i slowfeeders

 

Hilsen Anne


nu tilbage som "sandkasserytter"

0
0
Svar på denne tråd
 
 Nåja...
Forfatter: 
Dato:  15-10-2014 12:35

NÅ: Men jeg har fået svar på mit startspørgsmål: Så et net frøgræs er som sagt på vej til natten, jeg takker igen for alle jeres indspark.

 

Og nu er det ikke for at være næsvis, men jeg føler lidt at der er blevet svaret på noget andet end hvad jeg spurgte om, så jeg uddyber lige - Ikke at ordet ikke er frit, men mere hvis mine indlæg er blevet misforstået :-)

Træstof i naturen:
Jeg er klar over at nogle heste selvfølgelig vil dø af underernæring ude i den barske natur, men den vilde hestebestand har jo ikke udryddet sig selv på grund af vintervejr (det var jo nok snarere menneskene der stod for indfangelsen/ødelæggelse af dyrenes naturilge habitat). Så de fleste taber sig vel i løbet af vinterhalvåret, ved at tære på deres sommerdepoter - som nogle tam-heste jo altså også forstår at opbygge ..

 

Spørgsmålet lød fra min side, altså ikke på hvorvidt "vilde" heste taber sig om vinteren (og i nogle tilfælde dør af underernæring), men derimod, hvordan heste i naturen får den mængde træstof de har brug for i vinterhalvåret?


Frøgræs:
Det frøgræs vi skal bruge, er allerede i brug til en EMS-mistænkt hest, som har været forfangen og skulle tabe sig akut. Den har tabt sig rigtig meget, trods fri adgang til det, så jeg frygter ikke næringsindholdet umiddelbart. Selvfølgelig vil jeg holde øje med hestenes vægt og velbefindende, og den får som sagt ikke bare lige smidt en hel bigballe ind, men i starten max 10 kg (i net) til natten, til deling med en stor hest - med større mund..

 

Det med sukkerindhold ved udvanding, er da rigtig rart at vide, så behøver jeg slet ikke begive mig den vej, tak fordi du delte "forsøgets" resultat herinde!

 

Mere generelt om frøgræs, får jeg lidt tanken at I jo nok ikke har indsendt analyser på frøgræs før nu i år(?). De fleste heste tager jo ikke ligefrem på af frøgræs, så måske er der to muligheder ift jeres analyse og frøgræs som foder til nøjsomme heste:
1) jeres analyser har været "uheldige", dvs de siger noget om to-tre eksempler, der stikker udfra de mange forskellige leverandører af frøgræs.
Eller 2) Frøgræs er "kedeligere" i strukturen end hø og wrap, derfor spiser hestene mindre, eller udnytter det blot dårligere..
Blot en strøtanke. Det kan også snildt være at I har ret i, at frøgræs generelt bare er en kaloriebombe i forklædning, men der er jo også andre muligheder.

 

Halm:
Mht halm, så er jeg klar over at det er mit alternativ, hvis hestene tager på af frøgræsset. Men da deres foder-døgn ser sådan her ud fra nov-dec altefter vejret, kan i nok forstå at her er tale om en del timer, ift hvis man fodrer med halm:


7-17: græs
17-19: wrap (i net)
19-07: Frøgræs (i net)


På grund af græsindtaget, skal de ikke have særligt meget wrap, selvom det er slået sent og fra deres egne ugødede marker. Det vil sige en ret stor mængde halm, for at de har nogenlunde til de sidste 12 timer af døgnet. Jeg bryder mig ikke om at heste skal stå 12 timer i træk og æde så store mængder halm, også derfor vil jeg forsøge at gentage succesen med frøgræs først. Det giver bare mere mening i en hestemave, set fra mit synspunkt, men det er der jo også mange meninger om. Jeg er klar over at man kan blande det, men jeg synes stadig at det er for store mængder halm, til at jeg ikke vil forsøge mig med frøgræs først.

Så fik man vist rygdækket sig, haha Undskyld det lange svar, men jeg vil bare ikke forestå som komplet uvidende eller uansvarlig, derfor bruger jeg lige lidt tid på at forklare jer situationens sammenhæng.

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 absolut ikke
Forfatter: 
Dato:  15-10-2014 13:59

Jeg synes absolut ikke at dine meninger virker som uvidende. Jeg forstår fuldt ud din tankegang og har også selv tænkt i de baner, men må indrømme jeg blev bekymret efter avlerens erfaríng og dyrlægens udtalelser.

Mine heste har samme "årstid" som dig. Altså græsperioden er også om vinteren her, hvor de kan tåle det.

Jeg minimerer blot grovfoderet. Et år havde jeg fået så godt wrap med så lavt sukker og FE at de kunne have det ad lib i slowfeedere plus græsfole ad lib. Det var tider. Og ingen tvivl, de har aldrig haft det bedre og så også kanon ud, da de ikke på noget tidspunkt havde brug for at proppe sig og ligne oppustede gråspurve, da der hele tiden var strå og græs til rådighed. Det er simpelthen ideelt når det kan lade sig gøre.

 

Jeg tror året i år er specielt omkring højt kalorieindhold - også i frøgræs, men ved det jo desværre ikke, da det er i år at forsøgene er lavet.

 

Stadig vil jeg dog mene, at heste i naturen har anderledes vilkår, da de kan søge meget mere varieret føde. mange slags træer, bær, mange typer af græs. Højt græs, kort græs, stift græs, vissent langt græs osv.

 

Men du kender dine folde og ved hvad udbudet er, derfor er det også svært for os andre

 

Jeg vil dog tilføje. At jeg ved en anden islænderejer i de milde vintre slet ikke har givet grovfoder.

 

Men jeg er en kylling. Vil hellere give lidt hø/wrap til modsvar på vådt eller frossent græs samt byghalm, men igen. Det er en smagssag og du lyder som om du har tænkt meget over dine valg og som sagt, du kender udbudet på dine folde

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  15-10-2014 14:14

Jeg kan også godt følge din tankegang Jeg har nemlig selv fire nøjsomme heste. Her fra november får jeg dem hjem på vores egen gård, hvor de skal i løsdrift. Vi har 3,5 hektar græs til to heste og to miniature. Så der er jo rigeligt. Min plan er så, at de får lov til at græsse det de orker her om vinteren (med mindre de selvfølgelig tager på), og så får de wrap blandet med halm. Mht. wrappen, så vil jeg tilbyde de store 7 kilo om dagen, og de små cirka 3 kilo - og det hele i slowfeedere. Så må jeg vurdere henover vinteren, om der skal mere eller mindre til, når vi nu har alt det græs. Jeg er egentlig ikke i tvivl om, at de alle fire ville kunne holde huld på græs alene, men jeg synes nu, det er bedst de får et minimum af grovfoder.

Til foråret kommer hestene til at gå på vandrefold, så de ikke bliver så fede af græsset.



Sascha


Sani Cheval & Halimah Bint Ibriiz OX




Fotografering tilbydes. Se min hjemmeside:


sh-foto.dk

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider