Jeg havde en for år tilbage, den havde let rotation af hovben, efter ca 1,5 år var der intet at se i hovene mere og den endte med at kunne gå på græs hvis dette bare var det lange stænglede noget og det var gået i frø

Min hest har været forfanget inden jeg købte den med rotation i begge forben, der er intet at se på røntgen nu og den har ikke haft men af det siden,dog kommer den ALDRIG på græs og bliver selvfølgelig fodret med foder uden ret meget sukker og stivelse..Han går på vinter folden året rundt med fri adgang til strå, der kommer dog lidt græs på folden i løbet af sommeren.... Og så sørger jeg for han er beskåret så han står lidt oppe på tæerne og hver 5. uge. Vil anbefale dig at læse "Den store forfangenheds guide"

Rigtig god bedring til din hest

Umiddelbart så er der jo et positivt forløb, og hvis de ellers har styr på fodringen på Højgaard, så skulle det værste være overstået nu. Nu skriver du at I ikke ved hvad det skyldes, det er jo selvfølgelig vigtigt at finde ud, for at kunne forebygge det fremover.

Idag regner man med at 90 % skyldes stofskiftelidelserne EMS eller PPID, så jeg formoder de er ved at tjekke den for det.

En hest der har været forfangen skal altid fodres mere påpasseligt end andre, da risikoen for tilbagefald er ret stor ifølge undersøgelserne.

Noget du skal være obs på, er at der kan komme hovbylder efterfølgende, mere så du ikke går helt i sort, hvis den bliver halt igen.

Jeg kan også anbefale forfangenhedsguiden, selvom den efterhånden er af ældre dato, så er mange af tingene stadig ret aktuelle

Hejsa

Lille update efter 7 uger. Min hest er stadig på hestehospital...

Røntgen har de sidste 3 uger vist det samme - hverken forbedring eller forværring. Der er ikke sket rotation eller forsænkning.

Den har en mindre væskesamling på røntgen og fortynkning på hoven. Det udviklede sig stille og roligt i 3 uger og er nu bare det samme, hvilket tyder på, at der stadig er et eller andet aktivt.

Den får lav sukker og stivelse foder/hø.

Den er testet for EMS og PPID og alle tal er indenfor normalområdet. Vi ved stadig ikke, hvad der har udløst forfangenheden. Bedste bud er, at den fik såler på forbenene og bagsko på en uge inden og der fik den også skudt Kortison ind i knæet og der derved er sket en reaktion i kroppen, der har udløst akut forfangenhed. Det skal siges, at den er en virkelig følsom.

Smeden tør ikke røre ved den endnu, da kronranden er rimelig blød, hvilket selvfølgelig er en stor bekymring...

Den har gode og dårlige dage: Den kan være fint gående om morgnen og dårligt gående om eftermiddagen eller omvendt. (Den kommer ud på staldgangen for at blive tjekket og ind i boksen igen).

Jeg er helt klar over, at jo længere tid, der går, jo værre ser prognosen ud... Lamellerne bliver jo bare mere og mere skadet...

Hvor er det bare frusterende at se og opleve. Hvor ville jeg bare ønske, at jeg kunne gøre et eller andet - anything, således jeg kunne få min fantastiske hest igen.

Et dejligt positivt element er, at han er bare en glad dreng og har været det gennem helt forløbet, men hold da op, hvor det slider på mig at leve i en konstant uvished.

Jeg frygter den sygdom mere end nogen anden.

Den 13. maj måtte jeg sige farvel til min sjæleven igennem 13 år pga gentagende tilfælde af forfangenhed samt rotation i begge forben.

Dejligt at høre, at din hest er i bedring Håber, det fortsætter i den retning Tanker herfra.

Hej.

Det lyder ikke så godt, at den stadig er syg efter så lang tid.

Jeg passede en shetlænder, Pingu, som blev forfangen i foråret 2010, formentlig pga. græsset. Han fik ændret foder og kom mindre på græs, hvilket gjorde, at han kom sig.

Vinteren mellem '10 og '11 var desværre meget hård og al den sne og hårde jord gjorde Pingu forfangen igen. Det startede lige inden jul, hvor vi troede at han blot var ømfodet pga. frosten. D. 5. januar fik han desværre konstateret forfangenhed. Vi kæmpede for ham i en måned. Han fik det korrekte foder, stod på blød bund, fik smertestillende og så videre - men det at stå i boks begyndte at gå ud over hans humør og da vi så besluttede at lukke ham ud, humpede han afsted på stive ben. Hans bror sprang omkring ham af glæde, kunne slet ikke lade ham være - men Pingu stod bare stille i smerter. Det var det sørgeligste synd. Der besluttede ejeren og jeg, at nu skulle han ikke lide mere. D. 7. februar, 2 dage efter, blev han aflivet.

Det var simpelthen så hårdt for både ejeren og jeg, som havde kæmpet for hans liv og helbred hver dag i en måned. Pingu var min lille pony, jeg var så glad for ham. Havde passet ham i 3½ år og på sigt ville jeg købe ham og han skulle være mine børns første hest osv... Men det endte altså den dag i februar.

Udover sorgen - som endnu ikke har sluppet - så lettede det alligevel, for endelig fik han fred for sine smerter. At se sin elskede hest humpe rundt på stive ben pga. smerter, lukket ind i en boks i smukt vejr - det er bare så hårdt.

Det jeg vil sige med dette indlæg er; på et tidspunkt må man bare sætte sig selv en smule til side og se på hesten. Din hest har stadig smerter efter en måned - det gør rigtig ondt på den. Selv hvis den kommer sig nu, så kan sygdommen altid vende tilbage. Nogle gange, når man mindst venter det, som med Pingu. Andre heste er blevet forfangne, når de får efterårets første wrap.

Måske er det ved at være den tid, hvor du skal overveje, om du kan byde din hest flere smerter i håbet om, at den kommer sig eller hvor du må tage den hårdeste beslutning, man kan tage som hestejer...

Heidi

Hej.

Kortison er et binyrebarkhormon, og det gør at hesten får øget ædelyst, så den spiser meget mere end normalt.

Det udløser desværre tit forfangenhed.

Der er flere tråde herinde lige nu ang nogenlunde det samme.

Hvis du googler på behandling af kræft, herunder leukæmi (børn), kan du finde en masse læsning om hvad binyrebarkhormon gør ved organismen ( dexamethason - prednisolon - hydrokortison ).

nemt at være skide barsk på andres vegne... Men jeg tænker det er vigtigt at overveje fordele og ulemper FOR HESTEN og ikke for mennesket.

Nu har den stået i en boks i 7 uger. Ved godt den er i de bedste hænder og alt er efter bogen - men det er ikke et hesteliv efter min mening. I naturen var den blevet ædt eller efterladt hvis den ikke kunne følge med flokken....

Efter den er blevet "rask" vil den skulle leve et associalt liv på en jordfold og ikke kunne gå på græs med sine venner og være hest. Den vil være på special kost resten af sit liv og vil altid have risiko for tilbage fald.

Mener bare det er vigtige aspekter at tage hensyn til når vi "redder liv"

Kan sige at jeg selv har en hoppe på 19 år der blev forgangen for snart 4 år siden. Det var heldigvis slet ikke så alvorligt et tilfælde som din lyder til at have. Hun stod på blød bund ude ved siden at folden og vennerne i en måned. Gik på jordfold resten af den sommer. Hovben drejet 6 grader på begge forben. Jeg besluttede det efterfølgende år at hvis hun ikke kan tåle græs i begrænsede mængder så var det ikke et liv for hende - hun kom derfor på græs med de andre heste. Hun lever nu stadig og græsser ca 12 timer pr. døgn med de andre. Hun har dog ikke været ridehest siden dengang.

Vi elsker jo de dyr men jeg mener bare at det også skal være et værdigt og godt hesteliv for dem.

God bedring med din hest og med ønsket om alt godt!

Min gamle soulmate blev voldsomt akut forfangen efter netop cortison behandling i knæleddet - i kombination med en staldudlejer der uden aftale ændrede indgræsning Han var inden behandlingsstart tjekket med blodprøver mv...men jeg har aldrig oplevet noget tilsvarende. Hans hovben var ikke til en start rotereret - men det gjorde de i løbet af de første uger trods intensiv behandling. Dengang klodsede man hesten op på styroformplader og gav lang boksro sammen med medicinsk behandling. Han udviklede efterflg EMS og kom i behandling først med pergolid og senere med Metformin. Kom sig og blev ridehest - men fik voldsomt tilbagefald 1½ år senere i en grim vinter. Så det er en sniger væmmelig sygdom. Han blev aflivet akut en kold vinterdag i februar 2009. Set i bakspejlet ville jeg aldrig igen udsætte en hest for sådan et forløb hvis jeg kunne forudse det - dels var hesten alt for syg, dyrlægen blev ved at mene, at der var gode udsigter, og jeg blev næsten ruineret - det kostede alt i alt en bondegård og jeg droppede mit job og arbejdede om natten hver anden uge for at kunne passe ham bedst muligt i de måneder det stod værst til. Jeg savner ham hver eneste dag stadigvæk....

Og... så skete det møg, at en af mine andre isheste for et par uger siden også blev akut forfangen. Han er EMS hest - udviklede EMS mens han var selskabshest for min gamle hest Han er fodret korrekt med lav stivelse og sukker, men alligevel alt for tyk specielt denne vinter da han har stået stille efter en forvridning. 20 minutters græs i 2 dage gjorde kunsten. Han er nu på medicin og slankekur, og han har tabt 20 kilo på 2 uger - så vi fortsætter. Hans hovben er begge let roterede, men vil komme sig jvfr hans dyrlæge og smed. Men han kommer ikke til at kunne gå i løsdrift med fællesfodring igen - for han æder dobbelt så meget som de øvrige heste på samme tid, når der er adgang til foder, og så kan jeg ikke holde ham slank mens de andre holder huld. Det er svært! Men kan se på min daglige indsamling af klatter, at den samlede mængde er halveret mens han er sat ned i stråfoder ( han får det samme grundfoder som før - minimummængde af speedy beet og safe and sound - så der er ikke noget at komme efter )- men han er nu på afvejet hø på 4 kilo pr døgn fordelt på 5 fodringer pr dag. Han stod på boks de første døgn, men går nu i et aflukke uden adgang til græs - men med kontakt til mine 2 andre heste, der bliver lukket ind til ham hver dag lidt tid. De går heller ikke på græs - men på jordfold hvor der dog vokser lidt græs pt. Han er netop begyndt at skulle gå en meget lille tur hver dag for at få gang i systemet - så behandlingen har ændret sig en del bare de sidste år. Han er naturligvis under tæt dyrlægetilsyn - men @!#$ noget @!#$!

Jeg håber jo bare at jeg fremadrettet kan holde ham slank - og heldigvis bor han så der kan tages individuelt hensyn - men min optimisme for den fede fremtid er ret behersket! Men aflivning kommer ikke på tale så længe der er positive udsigter - og det er der også her jvfr dyrlægen. Hun siger minus Metformin - men slank! Hun siger at man mest giver Metformin fordi det hindrer sukkeroptagelse, så det gives mest hvis man alligevel ønsker lidt græs. Hvilket IKKE dur til ham så længe han er for tyk. Det er fedtet der skal væk i de deller der er typiske for en EMS hest. Den fedtfordeling havde min gamle hest også - og det hjalp medicinen ikke på.

Så det ser ud til at der er blevet mere viden de sidste 4 år heldigvis - eller også kan det skyldes at jeg har skiftet dyrlæge og at de synes noget forskelligt!

Min gamle hest blev deprimeret mens han var syg - det var frygteligt! Min nuværende forfangne hest har ikke været deprimeret og er fortat glad og i godt humør hver dag. Han har heller ikke været ligeså voldsomt syg. For mig at se handler dte om livskvalitet hos min hest. Så længe han er glad og trives kan jeg se mening - men bliver han trist og deprimeret som min gamle hest, så stopper det altså....

Er det sket på gødet græs? Det lyder meget akut!

Sørg for hesten er optimalt dækket ind på vitaminer og mineraler.
Det er absolut lige så vigtig som at reducere sukker, stivelse..

Ofte bliver de ikke dækket ind på fuldfoderblandingerne specielt beregnet til EMS, nøjsomme heste etc, fordi mængden af tildelt fuldfoder og stråfoder tilpasses huldet. Det reducerer den totalt tilførte mineralmængde til et underskud og sender dem fremadrettet i farezonen for nye tilfælde.

I fredags fik min hest fred. Sygdommen havde udviklet sig voldsomt på 3 dage og den ville aldrig blive smertefri igen. Jeg har mistet min bedste ven Hvis ikke andet gjorde vi, hvad vi kunne...

Puha.... det gør mig ondt for dig. Men når det er sådan, er der ikke så meget at gøre ved det.

Knus...

åh, det var trist - kram til dig!

er rigtig ked af at høre resultatet af sygdomsforløbet!

Informere dyrlægerne slet ikke om forhøjet chancer for forfangenhed? Personligt har jeg ingen erfaring med det, men virker da frygteligt hvis man ikke får bivirkninger at vide så man har muligheden for at sige nej eller forbygge forfangenhed! Havde din hest nogen tendenser i den retning før det ?