Jeg har efterhånden haft et par veninder, der har måtte aflive deres heste pga. spat.
Til min store skræk ser jeg så de samme symptomer ved min hest i dag.... og har i en længere periode kunne mærke lidt forskel på ham...
Jeg har haft ham i 1,5 år og han har altid været den meste rolige, nervefaste og kærlige hest der findes. Jeg har sagtens kunne give ham 10 fridage og så skridte en tur på ham, hvis det var det jeg havde lyst til. Og har altid kunne gøre alt ved ham. Har haft nogle yngre parter på ham, og derfor har jeg gået rimelig meget til ham for at se hvad han finder sig i - og ikke finder sig i. Og har endnu ikke fundet noget, som han ikke fandt sig i.... Han har aldrig sparket, bidt, bukket eller stejlet.
Han har dog godt kunne blive lige ivrig nok, og stå og hoppe på stedet og løfte forbenene 10 cm over jorden.
For et par uger siden begyndte han så at blive lidt på tværs, i form af ordenlige stejl. Derudover begyndte han at snuble på bagbenet - men først efter han har sat det i jorden. Har ikke set fra jorden hvordan det ser ud når han gør det, men fra ryggen føles det som om at han sætter bagbenet og det så "skvatter" ind under ham. Havde så part ude og prøve ham i sidste uge, hun får kun skridtet en halv omgang og så slår han ud i vild bukspring, det resultere i at hun falder af, og han fortsætter med at bukke rundt i hele hallen. Har derefter redet ham selv, og han bliver hurtigt irriteret - når jeg beder om et anspring viner han, slår med hovedet og ligger an til et buk. I weekenden var det min tur til at flyve af, efter en omgang med bukspring.
-Her er det vidst passende at nævne at sadler er tjekket, og han er tjekket i ryggen af dyrlæge og massør.
Igår ville vi så prøve at få ham til at springe nogle små spring (20-30cm) lige for at få tankerne på noget andet, men han fortsatte med sine buk, stejl og snublen på det ene bagben.
I dag havde jeg ham så i longe, og så så at han slæbte bagbenene efter sig. Kun tåen, men stadig nok til et slæbespor.
Han har i meget korte periode taktet lidt urent, korte perioder er 1-3 dage, og derefter har der absolut intet været.
Dyrlægen er bestilt og kommer og kigger på ham imorgen, og ser om vi skal have scannet de bagben.
Jeg forbereder mig dog allerede på det værste...
Men håber der er nogen herinde der måske kunne komme med en 'mildere' diagnose for min hyppe, og så jeg kan få lidt ro i sindet....