Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 Tiltalt for drab på Plum-pony
Forfatter: 
Dato:  07-01-2014 21:08
Indsat fra nyheden Tiltalt for drab på Plum-pony:

Drabet på TV-kokken, Camilla Plums pony på Tisvilde stand i nordsjælland, var en af sommerens mest opsigtsvækkende og makabre sager. Politiet har nu tiltalt to personer i ejerens egen personkreds


Opsigtsvækkende sag
De fleste husker sikkert en af sommerens helt store mediehistorier. Det var nyheden om den lille yndige palomino pony, kendt i nabolaget under navnet Tarzan, der blev slået ihjel på Tisvilde strand den 22. juni 2013. Sagen var særligt opsigtsvækkende, da det viste sig, at den blot 3-årige pony, tilhørte den kendte TV-kok og kogebogsforfatter Camilla Plum, der først tog stærk afstand fra sagen.

 

Efterfølgende viste det sig imidlertid, at drabsmændene tilhørte kredsen omkring den kendte TV-kok, og at ponyen var tiltænkt at lande som bøffer på middagsbordet. Det blev imidlertid aldrig til noget, da udskæringen blev forstyrret af forargede vidner til episoden, og endte med at forbipasserende anmeldte det ubehagelige optrin og fund. Camilla Plums søn, erkendte på tidspunktet for afsløringen, at have medvirket til drabet,og bidrog selv til at offentliggøre flere breve til medierne og offentligheden, hvori han erkendte drabet og forsøgte at forklare tankerne bag handlingen. Dette formildnede imidlertid ikke den ophedede stemning i medierne og blandt deres læsere.


Lang efterforskning
Som det fremgår, har sagen om Tarzan været længe undervejs. Som altid tager politiet dyreværnssager ganske alvorligt, og det var også tilfældet i denne spektakulære sag. Myndighederne mente desuden den var af principiel karakter, Derfor skulle den granskes grundigt.

 

Eksperter i dyremishandling blev hurtigt inddraget i efterforskningen. Bl.a. har specialister i slagtemetoder fra det Veterinære Sundhedsråd analyseret resterne af den døde hest. På baggrund af eksperternes vurdering, har politiet så efterfølgende valgt at rejse tiltale, formentlig i henhold til dyreværnslovens §28. Denne paragraf foreskriver, at hvis man ved overanstrengelse, vanrøgt eller på anden måde behandler dyr uforsvarligt, straffes man med bøde, hæfte eller fængsel indtil et år. Det er formentlig denne straframme de to tiltalte kan risikere at blive idømt.

 

Sigtelse bliver til tiltale
Oprindeligt omfattede sigtelsen 3 personer, der medvirkede til drabet, men anklagemyndigheden frafaldt den ene, da man ikke mente der var grundlag for at rejse tiltale. Politiet ønsker ikke konkret at udtale sig om de tiltaltes identitet. Ifølge BT og Ekstrabladet drejer det sig imidlertid om Camilla Plums egen søn på 24 år samt dennes kammerat på 21 år, der begge var til stede ved pony-drabet.


Tiltalen rejses, til trods for at Camilla Plum, så sent som i sidste måned udtalte, at der ikke var grundlag for nogen retslig sag. Det skete i et interview til Coop-magasinet Samvirke, hvor hun udover denne udtalelse afviste at kommentere sagen yderligere. Da anklageskriftet endnu ikke er forkyndt, kan det ikke oplyses fra retten, hvad de to unge mænd konkret er tiltalt for. Heste-nettet vil forsøge at følge yderligere op på sagen.

 


Billede
Billede


Shetlænderen Tarzan, mens han stadig var i et stykke. - Her på stranden blev Tarzan slagtet

1
0
Svar på denne tråd
 
 Et ønske for fremtiden er at
Forfatter: 
Dato:  09-01-2014 08:31

dem der står tiltalt i sådanne dyreværnssager også får en straf der står mål med deres handlinger.

 

Det er fuldstændig latterligt, hvis de bare får en påtale eller symbolsk bøde!

 

Så længe straffen ikke er størrere så opfordres der fortsat til at mishandle dyr og det burde ikke ske anno 2014.

 

STOP pirat avl og vælg dine købere med OMHU!

 


~ Anette

 

Intet er umuligt, for den der bærer viljen i hjertet!

 

INGEN er rig nok til at miste en ven!

 

7
0
Svar på denne tråd
 
 bum bum
Forfatter: 
Dato:  09-01-2014 09:18

ja jeg vil da også sige at den strafferamme der er for dyremishandling er fuldstændigt latterlig - også i tilfælde som dette....

 

der er da latterligt at man på barbarisk vis må slagte et dyr, slå det til blods gennem et helt liv, eller sulte dem til de dør af det - og straffen er så mild at gerningsmanden griner højlydt når han går fra en evt. retssag med sin dom...

 

hvis man derimod snyder systemet så får man faktisk en noget vild straf i forhold til hvad man ellers kunne have gjort ved et dyr ustraffet...

det er til at brække sig over, og jeg forstår ikke at regeringen ikke vågner op og anser det som et problem - men det er vel værre når der bliver stjålet af kassen som skal betale ministerpensionen end når dyr på barbarisk vis bliver mishandlet til døde


nu med gule Hjalte Tidselbjerg

 

men savner min røde basse Apache

 

 

og husk så lige de tre fingre der peger mod dig selv, når du peger på andre!

4
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  10-01-2014 18:57

Hvad sker der lige, "drabet". Er det bare mig der mener at slagtningen ville være et mere korrekt ord at bruge?

 

Ikke at jeg synes det er i orden hvis slagtningen af ponyen er foregået på en måde så den har lidt, men ligefrem at kalde det for et drab.

 

(Smiley'em skulle så have stået til slut i teksten. Hn og iPad samarbejder bare ikke altid.)


"Halløj!" råbte Tigerdyret, og det lød pludseligt så nær ved, at Grislingen ville være sprunget op, hvis Plys ikke rent tilfældigt havde siddet på det meste af ham.


ATTEN'ZION

0
1
Svar på denne tråd
 
 "drab"...
Forfatter: 
Dato:  11-01-2014 01:46

Men ordet "drab" får det hele til at lyde lidt mere dramatisk

 

Jeg synes ikke jeg nogen steder har kunnet finde oplysninger om hvordan ponyen reelt døde -altså om den "bare" er blevet slagtet eller om man har mishandlet den forinden eller...

Hvis den er blevet helt almindeligt slagtet er problemet jo sådan set bare stedet hvor man har valgt at gøre det og det at man ikke har "ryddet op" efter sig... det er naturligvis heller ikke på nogen måde ok, men dog ikke mishandling og så synes jeg egentlig en bøde er ok.

 

Hvis ponyen derimod har lidt, hvis de der er tiltalt ikke har den nødvendige uddannelse til at måtte og kunne slagte på en ordentlig måde osv, så er sagen self en anden



Mvh Michelle


www.altomhund.dk

1
0
Svar på denne tråd
 
 Det er drab
Forfatter: 
Dato:  13-01-2014 14:10

og de bør have en straf tilsvarende det de har udsat et forsvarsløst dyr for......smid dem i fængsel jeg har hørt at man behandler folk som har mishndlet børn og dyr "godt" i danske fængsler fangerne imellem

 

fanden tage folk som gør sådanne dumme ting

3
0
Svar på denne tråd
 
 Tidligere debat
Forfatter: 
Dato:  13-01-2014 16:02

med link til nogle af de udtalelser som fagfolk er kommet frem til. www.heste-nettet.dk/forum/1/2357135/ 2356810/

 

Det er godt nok sørgelig læsning. Stakkels lille pony.

 


~ Anette

 

Intet er umuligt, for den der bærer viljen i hjertet!

.

 

 

INGEN er rig nok til at miste en ven!

.

 

STOP pirat avl. ~ Vælg dine købere med OMHU!

 

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider