I den korte form - konsekvent fast men kærlig behandling

Start med at anskaffe en rebgrime

Lad være med at være åh så forsigtig, læg dækken på slut.

Vær klar til kontant afregning ved bid og spark, uanset hvad hesten har været ude for skal den ikke have lov at bide og sparke - så hellere skyde den med det samme inden den bliver livsfarlig.

Tid og tålmodighed gør underværker - vent på hun kommer til dig.

... hvor gammel du er?

For det lyder ikke til at være en hest for et ungt menneske

Vinde tillid gør du ved, at optræde fast og konsekvent. At stå at fedte med dækkenet gør kun, at du "puster til ilden" for, hvor faaarligt det er - og du bekræfter hesten i det.

For maaange år siden, der passede jeg en lille stald, hvor der stod en hoppe. Djævelen i forklædning! Den hest havde bidt flere gange og jeg skal ærligt indrømme, at jeg var pissebange for dyret! Hvis ikke den bed efter mig, så sparkede den Så jeg sneg mig i store buer udenom dyret, men jeg var tvunget til en vis håndtering, da jeg skulle tage den ind fra fold flere gange om ugen (den var dog sært nok ret flink at trække med).

En dag rev den sig løs fra mig på staldgangen. Intet vildt, men den gik bare, mens jeg var ved at fastgøre den i træktovene på trods af, at jeg holdt fast i grimen og nærmest kurede af sted på hælene. Ind i boksen gik den og viste mig sin røv og gebis! Jeg blev så stiktosset!!!

Prøv at visualiser en lille, arrig, rødglødende teenagetøs, der bare har det hele i munden = mig. Resolut hentede/bar/trak jeg dyret ud af boksen, bandt den op, skiftede dækkenet og satte den på boks igen - komplet problemfrit! Siden den dag havde jeg kun et absolut minimum af udfordringer med den hest - simpelthen fordi jeg behandlede hesten, med den forventning jeg havde til en almindeligt opdraget hest. Ikke noget pyller eller "hvis jeg giver dig en godbid kan du så li' mig?". Hesten var i virkeligheden noget usikker på, hvordan man skulle gebærde sig og ejeren gjorde bestemt ikke noget for at hjælpe det stakkels dyr (det var set flere gange, at den havde bidt ud efter en forbipasserende og ejeren havde stukket den en gulerod... ).

Så nedton de dagligdags ting. Du forsøger jo ikke at gøre hesten noget, der er livsfarligt for den. Men det tror hesten! Overbevis den om det modsatte ved at optræde myndigt, venligt og konsekvent. Hold ris til et minimum (bid og spark bør dog straffes) og masser af ros for korrekt/ønsket opførsel.

Al hestetræning bliver nemmere når man mestrer at være "den der har styr på elementerne", altså virke så overbevisende i sin adfærd at hesten bliver tryg ved at være i din nærhed.

Min far sagde altid at dyret skulle vide at det regnede fordi far ville have at det regnede. Den måtte ikke være i tvivl om det, og for at den ikke skulle være i tvivl, så måtte far heller ikke være i tvivl om at det regnede fordi han ville det...

At komme dertil med en hest der er så utryg som du beskriver er en opgave for et mennesker der allerede har lært at have styr på elementerne. Ikke for en der stadig er ved at lære det.

Jeg synes du skal opgive hoppen og finde en anden hest at øve dig på, for det er ikke et ufarligt projekt du har givet dig i kast med.

Hvis du alligevel fortsætter, og det tror jeg du gør, så læs Camillas indlæg nogle gange. Og pas nu på dig selv.

Rikke