Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 Åh nej!!
Forfatter: 
Dato:  26-08-2004 11:54
Jeg har lige været ude ved mine heste, og opdagede at min oldenborg er blevet forfangen :-(. Det startede i mandags da hun fik skoene af, hun blev umiddelbart meget ømtået. Men smeden og jeg blev enige om at give hende en uges tid for at se om det ikke blev bedre. I forgårs var hun blevet endnu mere ømtået og havde en smule hævede forben. Jeg bestilte straks smed så han kunne komme og lægge sko på igen. I går fik hun så sko på, og blev straks bedre gående, men var stadig lidt øm. Nu her da jeg så lige var ude ved hende, var hun bare helt vild øm, og havde mega puls i forbenene :-(. Så hun blev straks lukket ind i sin boks.

Forstår bare ikke helt hvorfor hun lige bliver forfangen i forbindelse med at få skoene af ?:-) men det kan jo også være tilfældigt. Nu skal hun i hvert fald ikke på døgngræs mere i år, eller i det hele taget fremover.

Hilsen Lisette og Flødebollen
(i) Intet er så dårligt at det ikke er godt for noget (i)

***Søde og sjove marsvin i mange forskellige farver og aldre sælges***
0
0
Svar på denne tråd
 
 undren
Forfatter: 
Dato:  26-08-2004 12:03
Hvordan er du kommet frem til at hun er blevet forfangen? der står ikke noget i dit indlæg om at du har haft dyrlæge, men det kan jo godt være, at du har det, uden at have skrevet det.

Ud fra det du skriver, tror jeg nu mere på, at hun er blevet sømstukket, hvilket kan ske for selv den bedste smed.

Hilsen Marianne

Een gang Fuldblod, altid Fuldblod!!!
0
0
Svar på denne tråd
 
 forfangen...
Forfatter: 
Dato:  26-08-2004 12:06
En hest burde ikke blive forfangen på denne tid af året, det er mest udbredt, når græsset er helt friskt og saftigt.

Hvis hesten har gået på døgnfold indtil nu, så er den jo netop tilvænnet græssetover en meget lang periode.

Hilsen Marianne

Een gang Fuldblod, altid Fuldblod!!!
0
0
Svar på denne tråd
 
 Halløjsa
Forfatter: 
Dato:  26-08-2004 12:18
Nej jeg har ikke haft dyrlæge. Grunden til dette er at hun hvert år (i de godt to år jeg har haft hende) er blevet forfangen pga. af græsset. Det er foregået nøjagtigt ligesom denne gang, og er gået helt væk når hun bliver taget af græsset. Behandling virker ikke på hende (jo smertestillende) men hun plejer at få en udrensende kur (naturmedicin) som styrker og renser lever og nyre.

Hvis det skulle ske at blive meget værre tilkalder jeg naturligvis dyrlægen. Men lige nu ved jeg nøjagtigt hvad der skal gøres, og dyrlægen kan hverken gøre fra eller til.

Jeg har set heste der er blevet sømstukken og de får ikke puls i benene (kun efter et stykke tid, hvis der dannes betændelse) og bliver ømtået på begge forben. Smeden lagde også skoene på uden problemer, og hvis han havde stukken hende så kan jeg garantere at hun havde "fortalt" os det med det samme.



Hilsen Lisette og Flødebollen
(i) Intet er så dårligt at det ikke er godt for noget (i)

***Søde og sjove marsvin i mange forskellige farver og aldre sælges***
0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  26-08-2004 12:27
okay det lyder som om du har styr på det, men jeg kunne ikke lige læse ud af dit indlæg og din præ. hvor gammel du var, eller din erfaring med forfangenhed.

Men jeg må stadig sige, at jeg synes det lyder mærkelig at den er blevet forfangen så forholdsvis sent på sommeren. Er der nogen forklaring på det?

Og så vil jeg lige sige, at jeg ikke tror du har forstand på det, jeg er blot nysgerrig :-)

Hilsen Marianne

Een gang Fuldblod, altid Fuldblod!!!
0
0
Svar på denne tråd
 
 Forfangen???
Forfatter: 
Dato:  26-08-2004 12:30
Jeg tror ikke at den er forfangen, men snarere noget tyndsålet. Når den så får skoene af og kommer til at gå på sålerne, så gør det ondt.

Jeg har tidligere set en fuldblodshoppe der havde det sådan. Den fik sko og såler og vupti var den rengående og pulsen i forbenene forsvandt også hurtigt.

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  26-08-2004 12:42
Heste kan blive forfangen ved at få deres kraftfoder eller et kolik tilfælde er også nok til at de bliver forfangen.... Græsset skal ikke kun have skylden, men der kan være mange årsager til at de bliver det.

Dog ville jeg ikke lade min hest gå uden sko, da hovbenet ( hvis jeg husker rigtigt det hedder ) vil gå i gennem på et tidspungt når det bliver slemt
:-( :-( Da vil hesten ikke være til ridebrug mere

En ringsko og en sål med fyld i, har været det bedste jeg har set virke, så den ikke går og ømmer sig.

Men dyrlæge vil jeg altid have på hesten, bare for at være sikker, om det går denne gang eller hvor slemt det er og om så den skal i heste himlen er dyrlægen´s mening...


Håber at den for det bedre, lad os endelig høre fra dig og hesten....
0
0
Svar på denne tråd
 
 halløjsa
Forfatter: 
Dato:  26-08-2004 12:47
Marianne: Ja dyrlægen troede heller ikke på det første gang det skete...også fordi det kom snigende og hesten ikke var akut forfangen. Men han måtte alligevel bøje sig da han så lever og nyre tallene (blodprøve) og så at den blev rask så snart den kom af græsset :-).

Charlotte: Grunden til at jeg afviser den teori er at hun blev meget bedre gående da hun fik sko på igen, men hvis hun bare står stille står hun skiftevis og støtter på det ene og det andet forben. Jeg tror måske at dét hun fik skoene af, kan have været med til at "slippe" giftstofferne løs, og dermed forfangenheden. Jeg havde nemlig lige tænkt at det kunne være hun skulle til og ind, da hendes ben gradvist var blevet lidt tykkere.

Hilsen Lisette og Flødebollen
(i) Intet er så dårligt at det ikke er godt for noget (i)

***Søde og sjove marsvin i mange forskellige farver og aldre sælges***
0
0
Svar på denne tråd
 
 Glemte lige
Forfatter: 
Dato:  26-08-2004 12:52
marianne: jeg skal passe meget på med proteinrigt foder til hende, og hun reagerer meget hurtigt på selv bittesmå mængder af giftige urter eller for meget protein eller sukker. Hun har også foderallergi og tåler ikke byg og melasse, så der skal ikke meget til ved hende..

Hilsen Lisette og Flødebollen
(i) Intet er så dårligt at det ikke er godt for noget (i)

***Søde og sjove marsvin i mange forskellige farver og aldre sælges***
0
0
Svar på denne tråd
 
 Traumatisk forfangen
Forfatter: 
Dato:  26-08-2004 12:53
Heste behøver altså ikke kun at blive "foder-forfangen", de kan også blive traumatisk forfangne.

Det er en slags "mekanisk" udløst forfangenhed - og kan feks ses ved heste, som er stukket af fra folden, og har løbet lang tid og mange kilometer på asfalt.

Det kan også ses ved heste, som er blevet meget beskåret og dermed er blevet tyndsålet. Hvis de så feks. taber en sko eller får dem fjernet - ja så bliver hesten forfangen.

Selve sygdommen er den samme, det er bare forskellige ting som udløser den.

I Medoc's stald står en hest, som har været traumatisk forfangen, pga. tynde såler og for kraftig beskæring.
Den har nu sko, såler og silikone. Og man afventer nu at hovene gror ud på den, så den ikke er så tyndsålet - hvilket dyrlægen vurderer vil tage ca. 6-8 uger.

MVH Charlotte
0
0
Svar på denne tråd
 
 hovbylder...
Forfatter: 
Dato:  26-08-2004 13:02
kan give puls osv...

Du er dygtig at kunne stille diagnosen forfangen uden at have haft besøg af en dyrelæge. har aldrig hørt at det kan komme af at dyret får taget skoene af............


Jeg går også ind for naturmedicin, men en dyrlæge bør konsulteres også.


Karina
.
0
0
Svar på denne tråd
 
 karinae
Forfatter: 
Dato:  26-08-2004 13:06
Mange tak, jeg er dybt smigret ;-D. Jeg er i hvert fald dygtig nok til at se hvornår dyrlægen kan hjælpe og hvornår han ikke kan.

Hilsen Lisette og Flødebollen
(i) Intet er så dårligt at det ikke er godt for noget (i)

***Søde og sjove marsvin i mange forskellige farver og aldre sælges***
0
0
Svar på denne tråd
 
 Charlotte
Forfatter: 
Dato:  26-08-2004 13:08
Hvor bliver man klog af at læse dette indlæg :-) Dejligt :-)

Hilsen Marianne

Een gang Fuldblod, altid Fuldblod!!!
0
0
Svar på denne tråd
 
 Charlotte
Forfatter: 
Dato:  26-08-2004 13:13
et spørgsmål: jeg har aldrig hørt om denne type forfangenhed før, i hvert fald ikke beskrevet som du gør. Min hest havde jo sko på før hun blev beskåret, og han sagde at han ikke engang havde taget så meget af som han burde, da han godt kunne mærke hun var lidt øm. Kommer den slags forfangenhed ved beskæring akut eller snigende?? Hvis det behandles med at give sko på, så burde hun vel ikke have symptomer nu eller hvad??

Hilsen Lisette og Flødebollen
(i) Intet er så dårligt at det ikke er godt for noget (i)

***Søde og sjove marsvin i mange forskellige farver og aldre sælges***
0
0
Svar på denne tråd
 
 Hmmm.....
Forfatter: 
Dato:  26-08-2004 13:25
Min tidligere hest blev forfangen, hver eneste gang hun var blevet beskåret, så det kan altså ske. Det bliver lidt dyrt i længden med både smed- og dyrlægeregning på samme tid....

Hun gik i øvrigt aldrig med sko.

0
0
Svar på denne tråd
 
 kender også en traumatisk forfangen
Forfatter: 
Dato:  26-08-2004 15:01
jeg kender også en hoppe der har været traumatisk forfangen. det var en quarter med for små hove (ponyhove -men hestekrop). hun fik skoene af i forbindelse med foling og fordi hendes hove skulle udvide sig hvis hun skulle kunne rides mere på nogensinde. de små hove var ved at være overbelastede selv med sko på og det var et spørgsmål om tid før hun ikke ville kunne bære en rytter oveni. Hun fik bagsko af og blev ret hurtigt meget forfangen - traumatisk forfangen - var vist nok ret tæt på at dø af det. hun fik medicin og urter og kom sig langsomt. Hun fik ikke sko på igen. et år senere blev forskoene så taget af og hun blev nøje overvåget. men der skete heldigvis ikke noget. hun var meget ømtået i mange måneder - og er det stadigt af og til da hovene stadigt er ret små. de har dog udvidet sig ca. 1 cm hele vejen rundt og strålen er pæn igen (var før lille og indtørret og meget smal). Hun får speciel barfods beskæring der hjælper med at udvide hovene og give større bæreflade - og det er så småt begyndt at hjælpe . for få dage siden fik hun taget en thermografi (varmebillede) af hovene. baghovene var gode men forhovene var varme og ømme. der var så en kiropraktor der fandt ud af at hun havde fået skævt bækken/hofte pga. folingen og derfor forsøgte at kompensere ved at lægge vægt på forparten. det blev så rettet og vi forventer at kunne se en markant forskel om en måned når hun skal have taget thermografi igen og kiropraktoren kommer forbi for at tjekke op. Hun skal aldrig have sko på igen - det vil være den direkte vej til slagteren for hendes vedkommene da hendes hove så vil blive mindre igen.










Rid smukt
Rid Klassisk.
0
0
Svar på denne tråd
 
 en tanke
Forfatter: 
Dato:  26-08-2004 15:17
ja jeg fik lige en tanke...

Da min pony var forfangen, fik hun tappet ca. 2 l. blod.

Hvordan kan det hjælpe på forfangenhed, at man bare sætter den i boks?

Hilsen Marianne

Een gang Fuldblod, altid Fuldblod!!!
0
0
Svar på denne tråd
 
 halløjsa
Forfatter: 
Dato:  26-08-2004 15:40
Jeg kan allerede se forskel nu efter hun kom ind i formiddags, nu er der næsten ingen puls i benene mere. Marianne, jeg sætter hende ind både for at hun lige kan få ro på hovene igen og for at hun ikke skal spise så meget græs. De går på en meget frodig fold med masser af græs. Så det har været det hun plejer at få her om sommeren...nu skal hun bare have lidt ro og ikke så meget græs, så bliver hun tip top igen!

Tak for alle svarene

Hilsen Lisette og Flødebollen
(i) Intet er så dårligt at det ikke er godt for noget (i)

***Søde og sjove marsvin i mange forskellige farver og aldre sælges***
0
0
Svar på denne tråd
 
 Lisette
Forfatter: 
Dato:  26-08-2004 15:44
Jeg fik måske formuleret mig lidt kluntet.

Det jeg mener er at boksro=minus græs, det kan da vel ikke kan være nok til, at den bliver rask? men du skriver at hun allerede har det bedre, så kan det måske være nok alligevel???

Hilsen Marianne

Een gang Fuldblod, altid Fuldblod!!!
0
0
Svar på denne tråd
 
 I dette tilfælde
Forfatter: 
Dato:  26-08-2004 15:50
er der ikke tale om akut forfangenhed, så er det nok. Ved akut forfangenhed hvor hesten står og stritter med forbenene skal dyrlægen naturligvis tilkaldes straks.

Jeg ved ikke hvad der sker sådan rent fysiologisk, når det hjælper bare at sætte hende ind, men det er vel fordi hun får ro og ikke indtager flere "giftstoffer".

Hilsen Lisette og Flødebollen
(i) Intet er så dårligt at det ikke er godt for noget (i)

***Søde og sjove marsvin i mange forskellige farver og aldre sælges***
0
0
Svar på denne tråd
 
 Traumatisk forfangenhed....del 2
Forfatter: 
Dato:  26-08-2004 19:49
I tilfældet med hesten i "min" stald kom forfangheden nærmest snigende.
Det er en hest med meget fuldblodsprægede hove, altså lave dragter. Og den blev af sin forrige smed beskåret meget tit, nogle gange med 3 ugers mellemrum, da den simpelthen sled sine sko op.

Først blev den ømtået og stikkende i sin gang. Kan ikke lige huske om det kom i forbindelse med at den tabte skoene.

Så kom der en ny smed ud for at kigge på den, og han skar den helt ned, fordi han troede at der måske var en hovbyld. Og så var "helvede" da først løs :-(

Da den havde det rigtigt dårligt, så satte den sig simpelthen op i krybben med bagenden for at aflaste forbenene.

Så i dette tilfælde har det nok været "snigende", og altså måske opstået pga. hesten har været skåret for kraftigt ned iforbindelse med smede besøg.

MVH Charlotte
0
0
Svar på denne tråd
 
 Okay..
Forfatter: 
Dato:  26-08-2004 20:01
Tak Charlotte..tror ikke det er dét hun har...men godt at vide det findes!

Hilsen Lisette og Flødebollen
(i) Intet er så dårligt at det ikke er godt for noget (i)

***Søde og sjove marsvin i mange forskellige farver og aldre sælges***
0
0
Svar på denne tråd
 
 11111111111
Forfatter: 
Dato:  26-08-2004 20:04
Hej

Jeg kan anbefale at give hesten æblecider eddike.

Uden at klandre nogen, så undre det mig gang på gang at folk ikke tilkalder dyrelægen når hesten er forfangen. Det kan godt være man ved at den er forfangen og at den skal væk fra græsset, men forstår ikke at man ikke sørger for den er smertefri, for det gør RIGTIG MEGET ondt på dyret også selvom den er kommet væk fra græsset.

Det var ikke myntet på nogen overhovedet!!!!!!

Hilsen

Jette
Hej hej
Jette;-D
0
0
Svar på denne tråd
 
 Hej jette
Forfatter: 
Dato:  26-08-2004 20:10
Jeg tager det heller ik personligt - bare rolig ;-). Nu er jeg temmelig gode venner med min dyrlæge og har fået lidt nogle..skal vi sige "særordninger" (nævner ingen navne *s*). Så jeg har hvad der skal til af smertestillende osv. Så i dette tilfælde er jeg selv i stand til at diagnosticere og medicinere hende ligesom dyrlægen ville have gjort. men nu har jeg også prøvet det nogle gange efterhånden.

Hilsen Lisette og Flødebollen
(i) Intet er så dårligt at det ikke er godt for noget (i)

***Søde og sjove marsvin i mange forskellige farver og aldre sælges***
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider