Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 Bekymring?
Forfatter: 
Dato:  20-08-2013 09:14

Hej alle

 

Jeg skriver herinde fordi jeg er lidt i vildrede med min hest.

 

I onsdags "legede" (og ja jeg mener "legede") min part med hende på vores nyanlagt skovridebane. Mens de løber rundt og hygger sig, så er der pludselig en rimelig stor sten (ca 10 cm i diameter) som ligger på banen - den får Bella så trådt på/sparket til og den kastes så ind på Bellas højre baghov, vel og mærke dog på ydersiden. Hun reagerer ved at sparke ud efter "den" = reagerer altså på at noget gør ondt.

Hun er umiddelbart halt derefter og min part trækker hende op til stalden og vasker hoven og kodeleddet med koldt vandt. Der er intet at se - og hun er ikke varm eller hævet i kodeleddet.

 

Dagen efter tjekker jeg hende og hun er stadig fin og ikke hævet, men vil helst ikke have renset hoven og ej heller have jeg løfter hendes højre bagben. De andre hove kan jeg godt rense - så hun vil gerne/kan godt støtte på benet. Hun er ikke længere halt i skridt, men halt i trav på højre volte. Jeg kontakter smeden som mener der kan være tale om en blodansamling, men så længe hun ikke er halt i skridt så vil han vente et par dage med at komme.

Søndag er der ingen bedring og smeden kommer derfor mandag morgen og tjekker hoven igennem. Han kan ikke finde hverken hovbyld eller hovknusning og vurderer derfor at hun måske vil have godt af et par bagsko - for at aflaste.

 

Mandag aften er hun fortsat halt i trav på højre volte.

 

Jeg har netop talt med dyrlægen, som heller ikke mener der er grund til alarm på nuværende tidspunkt. Hun mener at Bella blot skal have en pause og hvis hun stadig er halt om 14dages tid, så må vi gå igang med diverse undersøgelser.

 

Jeg synes jo det er noget lang tid, men er det bare mig der er pylret? Jeg går pt hjemme på barsel, så er kun sjældent i stalden og kan slet ikke holde ud at jeg ikke kan tjekke hende personligt hver dag :)

 

Så kære HN - hvad ville I gøre? Slå koldt vand i blodet eller ringe 112 (eller blot få en second opinion)? :)


Hav en dejlig dag

0
0
Svar på denne tråd
 
 halt hest
Forfatter: 
Dato:  20-08-2013 10:15

Altså når den ikke er mere halt så ville jeg personligt slå lidt koldt vand i blodet.

 

Den kan sagtens have en lille blodansamling, om bare skal have tid til at læges.

 

Mette


carpe diem - grib nuet


Sov sødt

Kingo

31.10.1991 - juli 2008

 

Minnie

04.05.2006 - 29.05.2011

 

I er elsket og savnet

 

 

HF student anno 2009

 

BA i almen erhvervsøkonomi anno 2012

 

Barfodstrimmer bør forbydes ...

0
0
Svar på denne tråd
 
 bekymring
Forfatter: 
Dato:  20-08-2013 15:55
Nu kan jeg ikke helt forestille mig, hvor hårdt stenen lige har ramt ind på hoven, med hvilken fart og vinkel og sådan.

Umiddelbart ville jeg da også bare give det tid og tage det roligt - det er sikkert en blodansamling.

Men alligevel et aber dabei ... bliver hesten ikke rentgående, så KUNNE man måske overveje, om der kunne være sket et mindre brud i hovbenet, altså måske slået en lille flig af vingen eller lign. Det er dog ikke så sandsynligt som blodansamlingen, men i værste fald. Måden du siger hun sparkede ud efter slaget (som i noget der gør ondt ret pludseligt) samt at der ingen hævelse eller varme har været overhovedet. Men altså, det er blot en alternativ tanke. Min hest fik hovbensbrud af at gå på en hård frossen ujævn fold. Den blev nemlig også ved at være halt, og dyrlægen kunne ikke identificere hvorfor nøjagtigt, indtil vi tog røntgen. Men så burde den være mere halt, men hvis det så er et meget lille brud ... I så tilfælde skal hoven jo fikseres og have ro.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Ingen bedring
Forfatter: 
Dato:  23-08-2013 21:16

Tak for jeres svar/bud...

 

Der er desvære ingen bedring hos damen :( hun er stadig halt i trav på højre volte og viser ingen bedring. Dog må vi gerne rense hoven og den er ikke øm ved berøring. Haltheden bekymrer mig dog, da hun normalvis er ret "sej" og skal være ret så smerteplaget førend hun viser det... Nu får weekenden over (går stadig på dagsfold) og hvis der ikke er fremskridt mandag, så må jeg jo køre hende til dyrlægen (Hørsholm).

 

Vil I stadig tro der kan være tale om feks en blodansamling? Hun er jo hverken hævet eller varm i benet/koden...m

 


Hav en dejlig dag

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  23-08-2013 21:44

Det kan vel godt være en hovknusning der sidder så højt/et sted, hvor smeden ikke har kunne finde den?! Jeg ville nok give det lidt mere tid, så længe koden er okay.



For where your treasure is, your heart will be also.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  23-08-2013 21:45

Er hoven varm? Når du er så bekymret så kan du få en dyrlæge til at checke hende efter. Det kan være svært at se når de er halte på bagbenene så hvis hun er tydelig halt på bagbenet, så ville jeg nok få hende checket hvis ikke det bliver bedre i løbet af ugen. Prøv at checke alle benene og hovene grundigt for sår, og om de er lige kolde/ varme, (det har du sikkert allerede gjort) men gør det alligevel.

 

 

God bedring med hende.

 

 

Vh Charlotte

 


Heste lyver aldrig

0
0
Svar på denne tråd
 
 Videre forløb...
Forfatter: 
Dato:  26-08-2013 22:32

Hmmmm stadig ingen bedring herfra - tværtimod! Hun er nu tydelig halt på BEGGE volter på højre bagben. Men det virker ikke længere som noget lavtsiddende - og højre bagknæ er ømt ved berøring (læs: madammen vægrer sig ved berøring, lægger ører, vifter med halen og trækker benet til sig). Suk - måske svaret skal findes ved netop knæet og ikke hoven (som ikke er varm og ej heller volder andre problemer nu).

 

Er der nogen der har nogle ideer/tanker/bud på hvad der er på spil?

 

Hun ryger på sygefold fra imorgen og køres til udredning ved første ledige tid (ved Hørsholm) i denne uge...

 

Men åh hvor er det dog frustrerende :/ og synd for hende


Hav en dejlig dag

0
0
Svar på denne tråd
 
 opdatering...
Forfatter: 
Dato:  30-08-2013 12:41

Til dem der nu måtte være interesseret er her en opdatering :) :

 

Igår var Bella på Hørsholm Hesteklinik til udredning. Hun var nu ikke længere decideret halt, men taktede urent bagtil og faktisk mest udpræget på venstre... !?!

 

Hun blev longeret, mønstret på hård og blød bund samt bøjeprøvet uden at det gav noget syndeligt udslag. Vi blev derfor enige om at tage røngten af begge bagben for at tjekke for spat, mus etc.

 

Og begge bagben var FULDSTÆNDIG rene! Faktisk fik hun stor ros - sunde knogler og ikke antegn til nogle skavanker. Da Bella for halvandet år siden fik konstateret spondylose fik vi også taget kontrolrøngten af ryggen - dette viste at spondylosen nu er sammenvokset igen og har dannet en sund "bro" og hun dermed igen er 110% rideklar (=vi skal ikke længere tage særlige hensyn til spondylosen under ridning). Ydermere har hun utrolig sunde rygmuskler, så igen - masser af ros til Bella.

 

Dyrlægen synes dog hun var en smule hævet i højre bagknæ og fik derfor penicilin sprøjtet direkte i knæleddet. Derefter blev vi sendt hjem med besked om boksro i 24 timer, dernæst skånefold (pensionist-fold med masser af stråfoder, så der ikke jages for meget rundt) og smertestillende de næste fem dage. Herefter 3 ugers rolig træning - 3x ugentlige skridtture a´20-30 min. Gerne både små ture, i ridehuset og på asfalt.

Om 3 uger må vi så begynde at trave i longen og med alt held, så er haltheden/utakten væk. Og ellers skal hun til nyt tjek..

 

Men altså - alt i alt - et rimelig positivt besøg hos Dr. Dyr og en, tilsyneladende, særdeles sund Bella.

 

Så kryds gerne fingre for at de dejlige nyheder fortsætter :)


Hav en dejlig dag

2
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider