Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 KOLIK - hvorfor?
Forfatter: 
Dato:  21-08-2011 15:07

Jeg har nu i løbet af 3 dage mistet 2 unge og raske heste til kolik. Begge var 4-års hopper, den ene DV den anden en haflinger, og de gik på græsfold med en tredje hoppe på 19 år, som de altid har gjort. De har levet udelukkende af græs og vitaminer, som de plejer at gøre om sommeren, og den fold, som de har gået på indtil deres død, har de gået på i ca. 2 måneder nu. Det er en helt almindelig græsfold med lidt forskellig græs og en del træer, som de har spist lidt af barken på - men det har de nu også altid gjort, på de andre folde, de har gået på. Vi har gået marken igennem flere gange, både før de kom der ud selvfølgelig, men også nu efter de er væk, for at sikre, at der ikke fandtes giftige planter.

Jeg har set, at der er nogle forbipasserende der indimellem har givet dem gulerødder og æbler, men ikke i større mængder, og det er de jo også vant til at få fra mig.

Den første hest blev kørt til Nørlund i onsdags og døde så dagen efter, og de mente, at de var en helt regulær stortarms-kolik, vi bare havde været uheldige, at rende ind i. Den anden stod igår morges og virkede meget sløv, så vi havde dyrlæge ude og få olie og smertestillende i hende, men da hun ikke fik det bedre og olien begyndte at løbe ud af mund og næse på hende, måtte vi indse, at hun også måtte få fred.


Jeg har ALDRIG i mit liv været ude for noget lignende, og jeg har trodsalt haft med en del forskellige heste at gøre i mit liv. "Alle" de kolikheste jeg tidligere har haft, har vi altid kunnet finde en årsag til sygdommen, ex en gammel brugt travhest med meget sart tarmsystem, dårligt halm eller en sandkolik. Men det her! Jeg fatter det bare ikke, og jeg er så knust.. Ydermere skal det fortælles, at der bor nogen her på vejen, som er nogle forfærdelige mennesker rent ud sagt. Det er en helt anden og meget lang historie, men for at gøre den kort, så kommer man jo til at tænke på, om de kunne have fundet på at give hestene noget, som har kunnet forårsage sygdommen. Jeg ved godt selv, at det lyder fuldstændig vanvittigt, men både vi og alle dyrlægerne der har tilset hestene, har gennemgået marken og deres levevis, og vi kan bare ikke finde ud af, hvorfor det her er sket, så man begynder jo at tænke. Så hvis der er nogen derude, der kender til en plante/et stof/ANYTHING der kan forårsage kolik hos heste, som nogen har kunnet give dem i nattens mulm og mørke, så hører jeg meget gerne fra Jer. Vil nødigt at det sker for for den gamle hest jeg har.. Hun er den sidste jeg har tilbage.. Og hende har jeg selvfølgelig flyttet nu - bare for en sikkerheds skyld!

0
0
Svar på denne tråd
 
 øv øv øv
Forfatter: 
Dato:  21-08-2011 16:37

Hvor er det synd for dig, at miste 2 heste med så kort mellemrum.... Jeg føler med dig...


Desværre kan jeg ikke kommer med nogle bud på hvorfor - den eneste som kan, er vel en dyrlæge som foretaget en obduktion, og af den vej, kan fastslå hvad hestene er døde af....


Håber du finder ro i sjælen....


Stort knus til dig

Tina


Ejer af Cisco Joy og Sofus !!


En verden uden heste - føj for et mareridt !!
0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvor trist.
Forfatter: 
Dato:  21-08-2011 16:48

Jeg føler med dig - det må være forfærdeligt!


Det kunne lyde lidt som akut græssyge, men hvad siger dyrlægen? Har de obduceret?


KH

Helle


0
0
Svar på denne tråd
 
 Damgaard
Forfatter: 
Dato:  21-08-2011 16:52

Stakkels dig og så to efter hinanden.


Min hoppe døede af Tarmslyng i år.

Dyrlægen og os vi kunne ikke finde ud af hvorfor det skete. Havde hesten i privat stald hos min søster, så der var kun os.


Alt var som det plejede, at være og ingen dårlig halm, hø, sand i tarmene fodderskift eller noget som helst andet, som kunne have været skyld i det.


Hun sagde at nogen gange så er der bare ikke nogen grund til at det sker, det sker bare.


Så står man bare der og ved ikke hvordan man skal kunne forhindre at sådan noget sker igen og det gør en meget utryg, for man kan ikke gøre noget. Alt var jo som det skulle være, så HVORFOR???.


Havde i dit tilfælde også flyttet hesten, hvis nu det skulle være dem du mistænker, så er den i sikkerhed.




Damgaard

med den firbenede skygge


( Ejer af: Border Collien Shadow, Frieseren Zafira og Miniature ponzen Mulle)

0
0
Svar på denne tråd
 
 lkjasdff
Forfatter: 
Dato:  21-08-2011 17:43

Vi har overvejet obduktion af den sidste, hun ligger stadig herude, for kan jo ikke få fat i DAKA før imorgen :( Men har nu snakket med den del dyrlæger, og de tror ikke på, at de vil kunne finde noget i hende, hvis hun nu har spist noget, hun ikke kunne tåle, da tingene i kroppen jo forandres meget hurtigt efter døden er indtruffet. Og hvis det nu af uransagelige årsager er en giftig plante, der har sneget sig ind på marken, så vil de ikke kunne finde den i så stor en tarm. Så jeg tror vi har opgivet den + det vist er ved at være for sent nu, når hun har ligget ude i varmen i et døgns tid. Og ville have det så forfærdeligt med at få hende obduceret herhjemme på marken :(


Er bare så ulykkelig nu, sidder hele tiden og håber at jeg snart vågner op fra det her mareridt.. Men ak... Som Damgaard også skriver, så kan sådan noget jo vitterligt også blot skyldes uheld - men 2 heste på 3 dage, det synes jeg bare, er en tragedie :(

0
0
Svar på denne tråd
 
 Her er et link
Forfatter: 
Dato:  21-08-2011 18:00

http://www.grasssickness.org.uk/


Der findes også danske sider om emnet.


Græssyge er svær at påvise og diagnosen stilles ofte ud fra symptomerne, kolik og tilbageløb fra maven til næse/mund pga. lammelser i svælget og fordøjelseskanalen er dog typiske symptomer.


Hvis det vitteriligt er årsagen er det måske en lille trøst at det ikke skyldes at du har gjort noget forkert. Der er næppe tale om at nogen har forgiftet hestene. Det kræver indgående kendskab til området (biokemi/farmakologi/medicin/ botanik), adgang til giften og ikke mindst at man kan lokke hesten til at spise det i tilstrækkelig mængde eller er så hestekyndig at man kan indgive det med pulverbøsse, sonde el. lign.


KH

Helle

0
0
Svar på denne tråd
 
 Takker....
Forfatter: 
Dato:  21-08-2011 18:34

Jeg har læst om det, men alle dyrlæger, der havde med hestene at gøre, kunne mærke forstoppelsen i stortarmen på dem begge, og en forstoppelse kommer ikke i forbindelse med græssyge, så vidt jeg kan læse mig frem til? Det skulle være nervesystemet og muskulaturen der sætter ud. Eller hvordan?


Jeg ved godt, at den med forgiftning er langt ude. Men synes bare det virker så mærkeligt, at 2 ungheste med 3 dages mellemrum begge får kolik og dør.. Måske har jeg bare været ekstremt uheldig, men åååha, ville bare ønske jeg kunne få en afklaring på det her, så jeg ikke skulle være bekymret for at få heste herover i fremtiden.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hej...
Forfatter: 
Dato:  21-08-2011 18:59

Hvor er det synd for dig. Og hvor må det være skræmmende ikke at vide hvorfor det er sket. Og surt du ikke kan få det undersøgt.

Da en af mine heste var 2 år, lå hun pludselig en søndag formiddag med med kolik.

Det viste sig så, at nabos dreng havde smidt en bunke afklippet plænegræs ind til hestene, det troede han godt de måtte få, for det måtte deres kalve jo.

Heldigvis var det kun den ene der blev syg.


Der kan vel ikke være nogen der går og smider plænegræs ind til dine heste?


0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  21-08-2011 19:11

Når muskulaturen sætter ud, lammes tarmen også og giver forstoppelse, da musklerne rundt om tarmen (også kaldet peristaltikken) der skal skubbe føden frem gennem tarmen jo ikke fungerer.


Helle

0
0
Svar på denne tråd
 
 altså.......
Forfatter: 
Dato:  21-08-2011 21:34

Jeg har fået at vide, at de på DAKA vist godt kan obducere dem, så når jeg ringer derind imorgen tidlig, vil jeg lige høre om det passer, og hvis det gør, så vil jeg selvfølgelig bede dem om det. Bare for at gøre et eller andet! Føler mig så magtesløs... Har lige været ovre ved hende jeg har tilbage, hun stiller sig op med spredte ben og løftet hale og prutter, men der kommer ikke noget ud, bortset fra flåd fra det andet hul. Nu går hun så også i en ren hoppeflok, hvor alle er i brunst lige nu, så håber virkelig også, det bare er dét hun er ved at komme i, er bare så sindssygt bekymret! :(


Mht. det afklippede græs, så tror jeg, at jeg vil gå en runde imorgen hos dem, der bor her rundt omkring, og høre om der evt skulle være nogen, der er kommet til at give dem et eller andet mistænksomt.


Og så for fremtiden - så tror jeg, at jeg vil sætte skilte op rundt omkring folden, ligesom jeg har set et par andre steder, med fodring af hestene forbudt. Bare for at gøre et eller andet.

0
0
Svar på denne tråd
 
 For 2 år siden mistede jeg...
Forfatter: 
Dato:  21-08-2011 22:07

For 2 år siden mistede jeg min den gang 2½ års oldenborghingst.


Det var i juli måned - og hestene gik på døgnfold. Og vel og mærke en fold hvor de havde gået siden slutningen af april.


Ingen giftige planter, ingen ændring af kosten - ingen ting.


Fra jeg så ham ligge sig ned på folden første gang til han blev aflivet gik der mindre end 6 timer. Olie, smertestillende osv hjalp altså desværre ikke - og han blev hurtig så dårlig at han måtte slåes ned.


Dyrlægen der kom og aflivede ham kigge på folden og det hø og halm jeg gav dem ved siden af - og alt var i orden.


Siden hen har jeg tænkt om han måske havde et stort ormeangreb e.l. - selvom han var blevet behandlet i foråret.

Tanken omkring blodorm o.l. har da også været der.


Det er forfærdeligt at miste sine heste på denne måde.


Jeg tror du har gjort det rigtige ved at fjerbne den gamle fra folden - hvsi nu der skulle være et eller andet giftigt på folden. Og så ville jeg måske hvis jeg var dig overveje at tjekek for ormepresset.


Selvfølgelig kan man ikke udelukke, at man med ond vilje kan forgifte nogle heste - men det er umiddelbart ikke sådan lige til, og man skal jo også have en vis viden.

Men går der børn og uvidende folk forbi folden og fodre, ja så kan de jo være uheldige og give dem giftige planter hvsi det er - så skilte med ikke at fodre, er nok en god ide.


MVH Charlotet




0
0
Svar på denne tråd
 
 Ang forgiftning
Forfatter: 
Dato:  22-08-2011 10:07

Så burde det vel også påvirke nervesystemet og give kramper.


Tror ikke du ville være i tvivl hvis det var forgiftning.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Orm....
Forfatter: 
Dato:  22-08-2011 10:37

Jeg tænker også orm, og bændelorm.


Kan huske der var en lignende historie herinde for et par år siden og der var synderen bændelorm.


Uanset hvad dyrlægerne siger, vil jeg få de heste obduceret også for din egen skyld, for du vil altid spekulere på hvad de heste døde af, hvad kunne man have gjort anderledes osv.



Mvh Rikke


www.rideklub-vestsjaelland.dk


Klubben uden grænser



Ingen bønder = ingen mad.


0
0
Svar på denne tråd
 
 Guldknap/Rejnfang
Forfatter: 
Dato:  23-08-2011 07:48

Først et knus til dig - det er så ubeskriveligt det du lige har været igennem.

For knap 2 år siden mistede jeg begge mine haflingere en hoppe på 2 og en vallak på 3, inden for 12 timer.

Dyrlægen troede at det var græssyge med den første men da nr. 2 gik ned var han sikker på at det var en forgiftning - de var begge i chock og alt gik i stå på dem, inden de blev aflivet.


De gik på døgnfold, kun med en saltsten.Dyrlægen gik folden igennem og de få ukendte planter tog vi på landbrugscenteret med. Saltstenen blev sendt til Steins laboratorium. Alt var ok.

Så jeg genkender godt tankerne, om det kan være sindsyge folk der har forgiftet ens heste.

Efter at have sundet os, et stykke tid købte vi så en ny haflinger og lånte en kammerat til hende, da dyrlægen kom - fortalte han at han havde været ude for et tilfælde mere en månedstid efter os (også en haflinger)- ca. 20 km. længere væk.

Han havde så bemærket, at det eneste fællestræk var, at på begge folde groede guldknap/rejnfang.

Efterfølgende har vi fundet ud af, at der faktisk er gift i guldknap/rejnfang.

Normalt spiser hestene ikke disse planter, men vi havde faktisk fået slået nogle af dem, og så forsvinder bitterstofferne måske, og så kan det være at de havde ædt nogle af dem. Det er i alfald vores teori og den er da en lille smule lettere at kapere end at det skulle være sindsyge mennesker der stod bag (for sådan nogle har vi desværre også).

Men du kan også tro, at det er strengt forbudt at fodre på vores heste - og det er egentlig lidt synd for børnene, at vi kommer farende ud og siger at de ikke må give vores heste noget - vi har dog lettet lidt på det og siger nu at de KUN må give dem græs som de rykker af i kanten af folden.

Hysterisk bliver man altså af sådan en omgang.

MVH Lillian

0
0
Svar på denne tråd
 
 kolik......
Forfatter: 
Dato:  23-08-2011 08:35

Jeg ringede ned til Nørlund, der havde haft med den første hest at gøre, for at fortælle, at vi nu ogsp havde mistet en mere, og for at høre, om de havde en mistanke til, hvad det kunne have skyldtes. Han sagde, at J'adore (hende de havde haft indlagt) helt klart havde haft en stortarmsforstoppelse og en abnorm forgæring i tarmene, så altså en helt "normal" kolik. Hun var endt med at gå i kramper dernede, men det havde skyldtes, at hun havde så store smerter og var gået i shock. Så ingen forgiftning der.

Haflingeren er blevet afhentet nu, og vi fik hende ikke obduceret, da DAKA ikke gør det længere, og samtlige dyrlæger jeg talte med mente heller ikke, at vi ville kunne finde noget, da hun også havde en "klassisk kolik". Og så kunne jeg bare slet ikke overskue, at få hende åbnet ude på marken igår :S


Vi finder nok desværre aldrig ud af, hvad der er sket, men nu får vi lagt marken om, og så må vi se, hvornår jeg tør lukke heste herover igen. Og ja, så bliver jeg også helt hysterisk omkring, at folk ikke må fodre dem - det bliver jeg simpelthen nød til!


Har endnu ikke været rundt til dem der bor herude, for at høre, om nogen evt. er kommet til at give dem et eller andet mistænksomt, men det gør jeg lige her en af dagene.


Ellers tusinde tak for Jeres indlæg og tanker... Det hjælper i hvert fald lidt på smerten at komme ud med det, kan jeg mærke!

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hov.......
Forfatter: 
Dato:  23-08-2011 08:47

Mht orm, så fik jeg dem testet i maj måned - lavde både check for strongylider, bændelorm og larvedyrkning for at se efter blodorm, men altså ingen fund, bortset fra lidt forhøjet antal strongylider, men det er jo ikke ualmindeligt, så fik dem behandlet med det samme jo.


Har faktisk taget en pose i min jakkelomme, så jeg forhåbentlig kan fange en klat hestepærer, når jeg er ude ved den gamle - bare lige for at checke, for bliver jo helt paranoid!

0
0
Svar på denne tråd
 
 Det gør mig forfærdenligt ondt.
Forfatter: 
Dato:  23-08-2011 10:03

Jeg mistede en 16 årig hoppe pga kolik/tarmslyng sept. 10, første gang jeg nogensinde prøver at miste en hest. Jeg har kun ejet 3 heste i hele mit liv. Dem har jeg så alle haft i mange år, 2 af dem er her heldigvis endnu.


Det er så hårdt og gør så ondt at miste, og er så svært at acceptere.


JEG FØLER MED DIG.

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  26-08-2011 14:28

Har i set efter Ahorn/BLADE/med svamp.


Se og læs Link


www.plante-doktor.dk/ ahornrynkeplet.htm



Oversat fra linket The Horse til "DANSK"


"Efter at have undersøgt dødsfald på 14 heste, der havde græsset på markerne i nærheden af ??Maple blade, foreslog en hollandsk forskergruppe svampen er ansvarlig for de europæiske tjære spot, som dækker ahorn blade forårsager dødelige sygdom "Madd."

Flere acyl-CoA dehydrogenase mangel, eller Madd, er en erhvervet, noncontagious myopati (muskelsygdom) er karakteriseret ved svære muskelsmerter. Døden forekommer hos op til 90% af de ramte heste indenfor 72 timer af de første tegn på Madd.

Madd udbrud rapporteret i Europa i 2009 involveret 371 heste fra 10 forskellige lande. Af disse døde 265 (71%)."




MVH Poul



0
0
Svar på denne tråd
 
 Ahornblade
Forfatter: 
Dato:  27-08-2011 16:06

Vi har faktisk ahornblade med svamp på et par træer i kanten af folden.. Jeg har lige prøvet at se, om jeg kunne google lidt mere om sygdommen/forgiftningen, men har ikke kunnet finde ud af, om symptomerne også indebærer kolik? For så vidt dyrlægerne kunne se, så var det ganske almindelige kolik-forløb, dog ret aggressive, men ikke med deciderede forgiftningssymptomer.


Ved du mere om dette Poul?



Og mange tak mum1, ja det er sgu godtnok hårdt at miste!

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  29-08-2011 08:39
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider