Jeg kan egentlig godt følge dig

For 10 år siden var der SLET ikke den samme fokus på det, som der i dag - men man vidste så heller ikke helt det, som man gør i dag.

Med den viden der ligger tilgængelig (selvom det af og til viser sig, at en vedtaget "formodning" ikke holder stik alligevel) og med dem, der oplever at have en forfangen hest eller har en der er i risikogruppen for at blive det, så kan jeg godt forstå at folk tænker sig lidt om og ikke bare ukritisk smider hesten på døgnfold, og så går den ellers fint der.

Jeg har selv det, man vel ville kalde en varmblodshest på 170 cm ca. Hun er ikke en jeg tænker der ligger i risikozonen, som f.eks. en fjordhest.

Men jeg er blevet meget obs på at min hest ikke skal veje for meget, men gerne være i passende huld året rundt.

Der hvor hun står opstaldet, er de kommet på døgnfold, men ikke på en mark der vælter sig i græs, langt fra.

For bare en 3-4 år siden ville jeg helt ærligt nok have tænkt, at det så alt for sølle ud med græs der hvor jeg har hende til at stå. Men sådan som jeg ser på det nu, så er det en af de ideelle måder at gøre det på Og hun kan fint leve på det, ser det ud til. Jeg vil så også, som jeg ser på tingene nu, hellere fodre mere ved siden af græsset, end at den bliver for tyk af græsset alene.

Men ja, grundlæggende så er der for meget græs, med for meget power i kontra hvad de laver. Jeg tør da ikke tænke på hvordan min ville komme til at se ud, hvis hun blev lukket ud på en større fold, med 5-10 cm højt græs Jeg bruger hende, men hun bliver ikke ligefrem overbelastet Så skal der vidst noget mere konditionsridning til, og det er ikke lige det jeg prioriterer med hende pt.

gået på døgnfold fra Maj til Oktober.

INDTIL dette år.

Min gamle hoppe blev akut forfangen. Nu går den unge kun på tolv timers græs MED greenguard på.

Den gamle kommer sig mod alle ods og hun ender også på tolv timers med greenguard.

Når du først har oplevet din hest forfangen en gang, så kan jeg love dig for, at du ALDRIG ønsker at se en hest lide på den måde igen.

holder mange heste inde.. De kunne jo komme til at fryse, møde en myg på folden også er der selvfølgelig den erfaring man har fået med diverse sygdomme hestene kan få ved at gå for meget på græs (som selvfølgelig ikke er pylder)..

Min hest går på døgngræs og han nyder det i fulde drag.. Deres fold er heldigvis ikke super top gødet, så selvom han har gået på græs i mange timer den sidste måned, har han kun taget på lige på maven.. Gjorden kan stadig spændes i samme hul..

Igår aftes var de andre i stalden ved at snakke om at hestene skulle ind igen, fordi det ville begynde at regne idag, rystede på hovedet og tog hjem

Mine heste kommer kun på græs om natten, og så jordfold om dagen med hø.

for nogle år siden lod jeg bare, mine heste gå på døgngræs.

Der havde jeg en stor oldenborg, han var til den tykke side.

Også med spækkam og det hele..

men det tog jeg ikke så tungt dengang, men jeg vidste heller ikke bedere.

indtil den dag hvor han blev slem forfangen,og stod syg i et par måneder.

Han blev indlagt på Ansager men, det var så slemt at efter 14 dage dernede kunne de ikke redde ham, han blev tilsidst aflivet.

Som Limelight siger har du først oplevet, forfangenheds helvede vil du aldrig ønske det for nogen hest igen.

Det er så modbydelig en sygdom, og hesten har bare så ubeskrivelig ondt.

Derefter lovende jeg mig selv, aldrig mere fede heste.

Og de får ikke lov til, bare at æde..sig en pukkel til.

bestemt ikke jeg pylrer - men døgnfold på græs får mine altså ikke lov til. Det har jeg adskillige årsager til

• I år har jeg ikke græs nok
• Jeg har endelig fået slanket min gamle pony til fornuftigt omfang efter 2 år på kronisk skrump!
• Der er ingen af mine heste som behøver være for fede.
• Mine 3 unge kunne SAGTENS gå på døgnfold NU og holde varmen men det er jeg ikke overbevis om den gamle kan - han er kuldskær.
• Jeg har ikke noget skur til dem hvis nu det skulle blive til et rigtigt pissevejr.

Det er nu planen når vi kommer lidt længere hen at de skal gå på døgnfold - men de bliver lukket frem og tilbage på jordfold hvor de har halm at "fornøje sig med". Men sidstnævnte punkt gør nu alligevel at jeg normalt altid er klar til at hive dem hjem hvis vejret er helt agurk med styrtregn i længere tid og stormvejr.

Jeg kan godt forstå nogle folks bekymring, når nogle hestemarker bliver lagt om hvert andet år, gødet og gødet, og så skal hestenene dælme lukkes ud... der ville jeg altså også være ligt bekymret!!

Og dem med meget nøjsomme hesteracer kan jeg godt forstå at de ikke lukker deres heste på sommergræs, men forstår ikke at de ikke kommer på døgnFOLD!!

For jeg tror nærmere det er døgnFOLD mange er skræmt over, for tænk nu hvis det regner, eller tordner, holder en bil nede for enden af marken med vinduet rullet ned, eller den får en hudafskrabning eller lign....

Mine er altid på sommergræs, de har 4 udebokse som de kan søge læ i, sjovt nok er det meget sjællendt de bruger dem når det regner, men mere når der er mange dyr i luften! Jeg render ikke og tjekker dem i hoved og bag hver dag, de står lige uden for mine vinduer, og jeg kan se de trives, er sunde og raske, og de hygger sig

Men jo, folk må være meget skræmt, for jeg har fx ikke haft en eneste seriøs hendvendelse på sommergræs i år, hvor i mod sidste år, ekspluderede det nærmest!

min blev forfangen sidste år så jeg er blevet hys og mærker efter puls dagligt.

Det skal så også siges at jeg bander og svovler de skide støttekroner langt væk. Min står opstaldet ude og rigtig ofte er det jo steder, hvor en eller anden landmand får støttekroner for sine marker, og så er der altså bare regler, som skal overholdes. Det var i hvert fald forklaringen jeg fik da jeg brokkede mig over, at de blev ved at ligge marker om og gøde.

Der hvor den står nu ligger de også om og gøder for et godt ord. Kun jordfolden bliver der ikke gjort noget ved. Sidste år blev der smidt lidt overskuds plænegræs ud på den, bare for at så kunne det jo komme hvis det ville. Det lever min pony helt fint på.

Så jo man er nok blevet hys, men der er også nogle forhold som gør at det slet ikke passer ind i vores hestes natur længere.

Da den stod et sted hvor markerne aldrig blev lagt om eller gødet (heller ingen søttekroner) var den aldrig forfangen, og jo den blev da småfed, men det forsvandt i løbet af efteråret og vinteren

min unghest kommer ind for natten, da han har tendens til at blive for tynd! vores mere trivelige heste går skam på døgnfold men de fire konkurrenceheste, som er ret afhængig af deres kraftfoder, de kommer ind for natten..

min kæmpe ungehst har alle dage været lidt af en lang, tynd stængel og får ved siden af det rigelige græs også 3 kg. spillers conditioning mix + 7 kg alm hø. Fjordhestene, min ældre shagya-hoppe og ponien får en vitaminkiks eller horlux easy.

jeg skriver at det fodringsmæssige perspektiv IKKE er pylder.!

Min hest får ikke lov at blive fed, at han bliver lidt rundere lige på maven, tager jeg ikke så tungt, for det tror jeg ikke er skadeligt.. Men så snart gjorden ikke kan spændes i det samme hul eller han ser ud til at tage på, så ryger han af døgngræs..

Han bliver redet dagligt og har aldrig været en hest der har været super nem at fodre på, så han tager heldigivis ikke synderligt meget på af at gå på døgngræs..

mine har altid gået på døgnfold og det vil de blive ved med. Vinter er de på stald om natten. Da vi havde malkekøer gik de på de folde som køerne havde gnavet, så der var altid super græs til dem. Jeg har aldrig haft en forfangen hest og de få gange der har været kolik har det været pga at en af hestene har fundet vej ind til køernes kraftfoder eller roepiller (tørre)

Tror det har en god virkning at mine heste hele året har mulighed for græs, 5-7 heste på 5 HA, og at de ikke bliver fodret på fold.

De er tvunget til at grave sig igennem sne og is for at få noget at tygge på. Derved får de heller ikke et forårs chok når der pludselig er græs.

Selvfølgelig er nogen af dem lidt tykke om maven men intet med fedtkam eller lignede. Vores Connemara er meget kraftig bygget og hun kan ikke slankes med mindre at hun sultes total.

Nu når regnen kommer vil jeg selvfølgelig lige holde et øje med om de fryser men tror det næppe.

Min går på døgnfold og har gjort det et par uger efterhånden faktisk.. han har dog taget lidt på men ikke noget vildt og voldsomt.

Han gjorde det også sidste år..

Nogle gange tror jeg at folk pylre lidt for meget med det. det er jo hvad man vender hestene til efter min mening.

Jeg tror meget at det skyldes pylder.

Fra nogen heste-ejere.

Vores kommer på sommergræs fra i dag. Men det er kun fordi vi skulle have gødningsprøve og ormekurer på plads inden vi lukker ud.

Jeg kan se på en rideskole jeg kører forbi næsten dagligt der er sørme heste der går med dækken selv om solen skinder fra en skyfri himmel. Og nej det er ikke insektdækken.

Men uanset om vi vil eller ej så er vores kære heste faktisk lavet til at gå ude i alt slags vejr og de er ikke lavet af sukker så de smelter ikke i regnvejr...

Mine islændere og shettere går på døgnfold hele året, med adgang til velstrøet løsdriftstald.

Men det er ikke det samme som at de går på døgngræs. De er - især i foråret - nødt til at tilbringe en del tid på jordfold, de kan simpelthen ikke tåle ret store mængder af det friske, nye græs.

Senere på året kan de som regel tåle at have adgang til græs hele dagen.

Det er absolut ikke "pyller", men en nødvendighed her. Dækkener bruges dog kun ved svedt vinter-hest, de har rigeligt med tyk, isolerende pels.

Box bruges også kun til den ene, mens hun får spist sin wrap, da hun skal have dobbelt så meget som den anden islænder.

jeg er pyldret.

Vi bor op til en temmelig trafikeret vej, og jeg sover bedst om natten når jeg ved de er inde, og ikke i værste tilfælde på vejen.

Så det er kun for min egen skyld og intet andet.

Men ellers får de så meget græs som de nu kan trække uden risiko for forfangenhed og tykke heste - har mere end rigeligt af det. Hvis det var kunne de komme på jordfold om natten, men jeg har ikke nerver til det.

H.Susanne

Mange af de almindelige græsblandinger egner sig slet ikke til heste, så måske hysteriet skyldes, at man hellere vil være hysterisk end at omlægge sine folde med lav-kulhydratholdig græsblanding. Jeg kan roligt pudse glorien, for mine folde er sået med det rigtige græs

Vores heste kommer først på døgnfold når der er 10 graders varme om natten, dvs. ikke endnu. De er ved at blive indgræsset nu, med 1-2 timer dagligt. For de heste, som går ude uden tøj på om vinteren, kan man jo roligt lade dem gå ude nu, men for vores dækken-heste er det for koldt med ned til 5 grader, måske endda i regnvejr. Og det er simpelthen for besværligt at skulle rende og lægge dækkener af og på hver dag.

En del af problemet er måske også, at det er vældig svært at holde en ridehest kørende på ren græs hele sommeren, vi kan i hvert fald ikke, uanset hvor meget græs der er. Det svarer jo til, at man kun giver hesten hø om vinteren, og det kan de færreste rideheste altså klare sig på. Vi fodrer en gang om dagen om sommeren på foldene, det går som regel fint. Men med det de laver, så kan de ikke holde huldet med kun græs/hø.

Men generelt er der for meget hysteri omkring hestene, i stedet for en naturlig holdning, og det er ærgerligt. Sidste år var der en der flyttede sin hest om sommeren, fordi hun ikke ville have den til at gå på døgnfold. Hun mente at den ikke kunne lægge sig og sove udenfor, og det gik jo ikke. Jeg har det mere sådan, at hvis hesten er træt, så lægger den sig nok og sover, uanset hvor den er. Og jeg tvivler på at hun ved hvor meget den ligger ned i løbet af hverken nat eller dag resten af tiden. Så mon ikke hesten nok skal finde en løsning på det problem

Ser nu ikke det store hysteri rundt omkring - mere en fornuftig holdning til græs og hesteheste, kontra det nemme i bare at drøne sine heste på døgngræs, i stedet for at passe på dem, så de netop ikke bliver syge.

Der har de senere år været en stor stigning i tilfælde af forfangenhed, og har man som jeg først haft 2 heste, det har kostet livet, så ændres holdningen til hvad der i den forbindelse er bedst meget radikalt. Den forbandede sygdom er så ekstremt smertefuld, så det MÅ berøre og påvirke enhver. Og den rammer vidt og bredt hvert eneste år og ikke kun forår.

De fleste græsmarker i DK er beregnede til malkekvæg, der skal yde produktion, og er ikke tilsåede med hestemavevenlige græssorter. Og de plejes ikke med omlægning regelmæssigt osv... så græsserne stresser, hvilket får fruktanniveauet langt over hvad mange heste i længden tåler. Undersøgelser har påvist, at marker med god markpleje der gødes og omlægges regelmæssigt tåles bedre end forsømte marker uden - fordi græsset her netop stresser og indeholder meget fruktan. Den typer marker tåles af en del heste efter indgræsning - men feks de færreste nøjsomme heste tåler på sigt de græsmængder de kan nå at indtage på en græsrig mark i døgndrift. Forfangenhed kommer ikke kun af det græs der indtages nu og her.... men overfølsomheden kan opbygges gennem flere år, og så har man pludseligt en ekstremt syg hest, der hvis den ikke dør er handicappet for livet.

De fleste af os der har heste arbejder en del for at have råd til at have dem, så vi kan ikke stå og stirre på dem dagen lang, for at se om de trives på fuldfedt græs eller skal hives af. Og markkvaliteten afhænger som oftest også af udlejer, og ikke at de hestetyper, der skal benytte dem.

Så bla. med mine dyrt købte erfaringer og mange års øvrig erfaring, så vil jeg mene at forsigtighed er i den grad nødvendigt. Og selvfølgelig kendskab til de forkellige hestetypers behov og hensyn til dette generelt. Der er ekstreme forskelle på, hvad nøjsomme hestetyper og varmblodstyper med en del fuldblod i tåler og trives på.

Men flere og flere også varmblodede heste bliver også forfangne, og heste er ikke lavet til at slippes løs på græs med ubetinget ædeadgang - de er lavet til bevægelse og søgen efter varieret føde over lange strækninger i ofte tørt klima med sparsom føde.

Desværre er der ingen sikkerhed imod forfangenhed, men man kan gøre en del for at forebygge en stor sandsynlighed for at det sker.

MBN jeg må lige korigere dig lidt

Græsmarker til malke køer omlægges helst hver 2. eller 3. år. Køer malker ikke på "gammelt" græs. Det er noget andet med fedekvæg som jo skal vokse. De gødes også regelmæsigt da græsset SKAL være tip top for at producere mælk.

Jeg giver dig ret i at man skal være påpasselig men det kommer også lidt an på hvad hesten er vant til. Kunne ikke drømme om at smide en fra jordfold og så ud på vores. Der skal laaaang tilvendning til.

Jeg kan godt forstå dem der har div. problemer med heste der har været forfangen og heste der er ved at blive ædt op af små fluer osv.

Der hvor jeg godt kan stå lidt af det er når man kører forbi en mark en solrig dag hvor der måske er 20 grader og så går der en eller flere heste rundt med regndækken...

Det er sgu da synd hvis I spørger mig...

Vi er så heldige der hvor jeg har hest stående at vi har græs, mere eller mindre, året rundt. Med mindre det er dækket af sne.

Og vores heste har de sidste på måneder gået ude fra kl. 9 - 17 - 18 tiden.

Så jeg har ikke nogen problemer med at lukke min fjordhest på døgngræs fra i dag.

gået på døgn græs i en uge nu og de stortrives. det for de lov til hvert år og gerne så lang tid som muligt, vores fold for kun gødning hvert andet år ca og skal lægges om til efteråret til en ny græsblandig den med lavt sukkerindhold. vi har lige sået vores vinterfold med det så er spændt på hvordan det kommer til at se ud.

jeg tjekker med jævne mellerum hesten for puls i benene, det er blevet til ren rutine, så det er endelig ikke noget jeg tænker så meget over mere.

og jeg har aldrig haft en hest der var forfangen.

og så skal jeg da lige nævne at mine går hjemme og den ene jeg har stadig går med dækken om natten.

Hej igen.

Med omlægning mente jeg naturligvis omlægning af hestegræsfolde, da det jo er heste vi har

Iøvrigt går mine heste på døgnfold det meste af året, så vidt vejret er til det... dvs at de værste vintermdr. er de på boks om natten. For dem er vejret værst hvis det regner meget ( jeg har islændere ). Der er græs på deres fold - men sparsomt. Men de vil aldrig der kunne nå at æde de mængder, som de ville kunne på en normal græsfold. De fodres så med hø, tør wrap, suregrow og har frøgræs ad libitum.

Det ville være langt nemmere og billigere at smække dem på døgngræs hele sæsonen..... udover at spare foder ville jeg spare den daglige udmugning på folden, hvor det er nødvendigt at fjerne klatter, så der ikke bliver ulækkert. Men her handler det ikke om arbejdsindsats eller besparelse af penge - det handler om sundhed og sygdomsforebyggelse.

Hejsa.

Der hvor min hest er opstaldet er det kun mig og en til som vil have deres heste på døgngræs.

Min hest er også lidt små buttet, han skal bare have lidt mere motion:-)

Er ikke så bange for forfangehed, har haft 2 ponyer hvor den ene blev forfanget i dec md. Den gik på jordfold, og fik 4 kg warp og en smule kræft foder. ??

Min hest skal have lov til at være hest:-)

Mvh Jannie

Min fuldblod samt dens foldmakker har gået på "døgnfold" hele vinteren, uden dækkener og de har klaret sig fint :b og de klarer sig også fint her til sommer. Har ingen bekymringer overhovedet.

Tja, min krikke har hele dens liv (12 år) gået på døgnfold uden dækken og pylder...indtil i år hvor hun blev forfangen.

For dælen da! En forfangen amerikaner...har jeg da aldrig hørt om!

Men jeg tror at foldene er blevet for "gode" ifht. at f.eks jeg kun kan motionere min hest en gang dagligt. Og så er der for meget græs til for få dyr.

Og de fleste heste ejere idag er vel ligesom mig, de går på arbejde og motionere hesten en gang dagligt -udover den smule den går på folden.

I "gamle dage" blev hestene brugt lidt mere. Det var enten folk med penge eller nogle der arbejdede med dyrene der havde heste, eller rideskoleheste -og de havde ikke meget foldtid. Desuden tror jeg også at vi ejere er blevet meget mere opmærksomme på vores dyr.

Hvis en hest havde et øje der løb lidt for bare 10-15 år siden, så fik det lidt kamille te eller blev måske dryppet. Idag får man skyllet tårekanalen (hvilket også er det mest effektive).

Der er dælme ikke mange år siden at mange stadig fik ordnet tænder af smeden, og sådan noget som at give heste massage eller bruge en kiropraktor akupunktur eller fys til hesten. Det er jo også ganske nyt.

De har altid adgang til en løsdrift. Lige nu bruger de den overhovedet ikke. Men når det pisregner eller der er varmt og klægene bider så kan de stå derinde og hygge i mange timeri døgnet. en åben sommerfold uden læ/mulighed for at undslippe klægene synes jeg er synd. Har da haft hest sådan før og de overlevede men efter jeg nu haraft dem med adgang til hus i mange år kan jeg se hvor meget de nyder det. Faktisk specielt om sommeren. Har man tæt skov eller lignende kan de være rigeligt fint til formålet.

De går på deres meget store vinterfold så der er såmænd en del græs og de er blevet græsset naturligt ind på den måde.

å har jg en god græsmark hvor græsset lige nu ekploderer. Der kom de overgradvist længere og længere indtil de havde fuld adgang i en uges tid. Påden uge kom de til at ligne oppustede badedyr og den ene blev lidt småstikkende fortil. Så lukkede jeg af et par dage og nu får de den gode fold 1 time om dagen...det vil blvie øget når græsset stilner lidt af. Har kun 3 hjemme lig enu mod 6 heste sidste forår så der er rigeligt.

Mvh Tina

med så mange indspark.

-Det virker til, når man læser tråden, at de som ikke har hestene på døgngræs, primært er bange for forfangenhed.

-En enkel nævner, at hendes heste ikke får nok på folden og derfor må stå inde og ektrafodres. Det var en tynd plag, samt konkurrence-heste.

Det sidste giver god mening.

Mht. forfangenhed, er det stadig sådan, at 90% af de heste der rammes, er overvægtige.

Når man i de tilfælde taler detaljeret om fruktan-indhold, omlægning, græssorter osv., mener jeg man fokuserer på det sekundære problem, i stedet for det primære, nemlig at hesten er overvægtig.

Det er givet formålstjenligt, at sørge for magre græsninger, af god størrelse, for mulighed for vandring (naturlig motionering) og selvfølgelig er der hesteracer, der er "skåret ud" til at leve på klipper-grund, hvorfor disse typer ikke vil trives på almindelig mager eng-græs, men primært handler det vel om at holde sine heste i god form.

Tykke heste der ikke laver så meget, bliver dvaske. De får dårlig kondition og er generelt generet af at slæbe 50-100kg ektravægt rundt, så de bevæger sig derfor mindre og mindre, men det forhindre dem ikke i at æde.

Mine heste går på samme måde som tinnitots og der er ikke de store problemer i det.

Som et koriosum, kan jeg nævne, at den ene hest jeg har (Lipizzaner), som kan have tilbøjelighed til overvægt/spækkam/fedtbuler, sidste sommer gik på den store fold uden problemer. Jeg fik en hest i ridning, som måtte gå på en mindre nedgæsset fold. Da den ikke skulle gå og kede, fik den Lipien ind og gå som selvskabshest. De fik lidt hø/halm på folden, for ikke at kede sig. Der skete så det, at Lipi'en øgede sin vægt betragteligt. På 14 dage, tog han nok 25kg på. Da han kom tilbage på den store fold, tabte han sig igen. Hvorfor? Jeg tror, det har med størrelsen af foldene at gøre. Den "lille" fold er 1 tdl., den store er 5 tdl. Så de står meget mere og glor på en lille fold = mindre selvmotionering.

Så jeg tror på, at naturlig vandring, er en af de ting, der kan holde vores heste sunde, når de er på døgngræs, hvilke selvfølgelig kræver atørre arealer.

Jeg har hørt, at der findes en GPS-dims, man kan sætte på hestens grime, for at registrere, hvor, eller af større interesse, HVOR LANGT, hesten går om dagen. Er der nogen der kender til denne dims? Det kunne være ret interessant at prøve at undersøge præcist hvor mange kilometer den enkelte hest tibagelægger på en dag, på forskellige typer indhegninger.

du skriver

"Mht. forfangenhed, er det stadig sådan, at 90% af de heste der rammes, er overvægtige.

Når man i de tilfælde taler detaljeret om fruktan-indhold, omlægning, græssorter osv., mener jeg man fokuserer på det sekundære problem, i stedet for det primære, nemlig at hesten er overvægtig."

Jeg kan ikke være mere enig.

Forsøg på mennesker har endvidere bevist at hvis man motioner hver/ hveranden dag, så øges insulinfølsomheden betragteligt. Nedenstående forsøg er lavet af forsker Bente Klarlund Pedersen og er gengivet i hendes udemærkede bog: Sandheden om sundhed.

Man tog en aktiv person der gik 15000 skridt om dagen, nogen af disse i højt tempo og scanede for bugfedt. Så bad man personen være inaktiv og komme ned på 1500 skridt om dagen og ingen aktiviteter der fik pulsen op. Efter 2 uger var mængden af bugfedt steget betragteligt og personen havde tabt 2,4 kg muskelmasse og taget 500 g fedtmasse på. Hendes kondital faldt fra 41 til 39

Man lavede også en sukker test før og efter og her viste det at blodsukkeret og insulin steg betragteligt mere da hun var inaktiv. Dvs det var et udtryk for at hun var blevet dårligere til at forbrænde sukker. Man lavede tilsvarende en fedt test. Da hun var i form, steg fedtindholdet i blodet efter fire timer hvorefter det faldt. De 14 dage senere steg det i længere tid og var stadig lige højt efter 8 timer.

Og der har vi noget af problemet, idag er der mange der ikke bruger deres heste. I halvandet år lavede jeg nok 10 foderplaner om dagen på Brogaarden og de fleste der udfyldte skemaerne eller ringede fortalte at de red mindre end 2 timer om ugen.

Jeg har haft hestepension i 10 år og jeg undres til stadighed over at folk gladeligt betaler knap 3000 om måneden for at opstalde en hest, de ikke har tid eller lyst til at ride ret meget på. Der er blevet flere der har råd til at have hest, og også flere heste, som de ikke kan nå at ride.

Samtidig kom wrap ind og frygten for mavesår. Førhen var hø en luksus vare man kun gav i mindre mængde. Idag gives der helst wrap ad lib, for så er man god ved sin hest. Og så skal de lige have en masse kraftfoder ved siden af, for ellers har den ingen energi...Og vi ved idag at det er væsentligt nemmere at fede en tynd hest op på godt hø/wrap end på kerne. Derudover er antallet af heste af nøjsom race kommet i overtal. Islændere er ved at overhale antallet af varmblod. Vi vænner os til at se den lidt runde hest som værende normal.

Wrap kan indeholde betragtelige mængder sukker, og de fleste aner intet om deres wrap og hø. Det kan være farligere end at give en spand byg. Nu hvor der er skrappe kvælstofnormer, så avler man sorter der giver meget sukker i stedet. Foderenhederne skal man jo have. Og vi køber vores græsfrø at landmændene. Endvidere gøder vi ikke vores græsmarker, så stiger kløverandelen og det er fyldt med stivelse.

Det samme viser undersøgelser på mennesker. Ved rundspørgning af forældre til børn mente en del af deres overvægtige børn var normalvægtige og de normalvægtige børn blev tit erklæret for tynde.

Der findes flere gps ´ere til udendørsbrug. Vi havde på en af vores heste i aktiv stald og den gik 13 km om dagen. Men det kan stadig ikke opveje for meget mad og manglende motion.

Problemet med forfangenhed er jo at det kan grundlægges over år. I 5-10 år går det måske fint med døgngræs, men så går der kuk i stofskiftet og hesten udvikler insulinresistens, og så har vi balladen.

Så min konklusion er at vi bliver nød til at skære ned på sommergræsset, medmindre vi vil ride noget mere og lade hesten blive slank om vinteren...

Hej Jette, min dejlige lipizzaner hoppe blev forfangen sidste efterår. Jeg havde haft hende i næsten tre år og det var den anden sommer hvor hun hele døgnet gik på en kæmpe stor fold med 24 ha naturgræs og store bakker, hvor de fik masser af motion - hun blev redet mindst en time hver dag i skoven.

Men hun blev alligevel overvægtig og forfangen. Nu står hun på jordfold med hø ad libitum og en god veninde og er slank og veltilpas. Hun kommer aldrig på døgngræs igen - højest et par timer senere på sommeren.

Jeg ville bare sige at du skal passe godt på din dejlige Lipi, selvom du synes den får motion nok på din græsfold Hold øje med vægten.

haft en forfangen hest eller pony - men i år har min arabervallak alt for meget græs, fordi jeg har solgt min hoppe, som han plejer at gå sammen med. Så han går alene på græs om dagen, og om natten kommer han over til shetlænderne, som går på jordfold med masser af wrap.

Jeg har haft GPS på min hest.

Jeg købte sådan en lille en i Netto til 199, den monterede jeg på en grime. og så gik hun med den i "udetiden".

Hun gik ca 4 kilometer på 7 timer i meget bakket terræn.

Da vores folde er meget langstrakte( de skal gå 500-800 meter for at få vand i fht græsarealet) vil jeg tro at mange ikke kommer over 1½ km.

Iøvrigt er overvægt sikkert skyld i megen forfangenhed, men jeg tror ikke det er det eneste. Jeg tror også det har meget at gøre med hestens "barndom", og det er ikke altid man har så meget indsigt i hvad der reelt er foregået de første par år.

Jeg er sikker på at min hest er blevet forfangen fordi den er belvet fodret ukorrekt, og sandsynligvis ikke passet korrekt med smed da den var lille.

Det betaler hun så for nu.

Nå, men jeg er da blevet klogere.

Næste gang jeg skal have hest, så skal jeg godt nok boge mere i "fortiden".

Ja, nogen hesteejere er meget pyldrede. Jeg står på et stort sted, hvor der altså er nogen spøjse tiltag (efter min mening).

Jeg vil ikke komme meget nærmere ind på det. Men meget af det går på, at hestene ikke må komme ud når det regner eller skal have dækken på når det regner. Jeg tænker lidt (i mit meget stille sind) - hestene er ikke lavet af sukker, de smelter ikke i vand. Og andre ligende tiltag.

Min hest kommer på døgnfold omkring d. 10 - 15. juni (ikke der hvor hesten er opstaldet pt.) og indtil august, på en fold hvor der har gået heste hele året og som ikke er blivet omlangt ihvertfald de sidste 25 år og nok ikke gødet i de sidste 5 år. Så en mark hvor græsset ikke skulle være for krads.

Men der hvor jeg er opstaldet, går de på en nygødet mark med masser af fut i, eller det kommer de til fra på lørdag og der bliver det nok ikke til mere end 3 timer om dagen for min hest om at gøre ihvertfald til atstarte med (hun er blevet indgræsset op til 3 timer)

Men jeg synes ikke selv at jeg er synderligt pyldret med min hest. Men jeg vil også at tingene er iorden. Dog kan min hest godt tåle regnvand

Keppie: Interessant observation på menneske, men resultatet er jo ikke ligefrem undrende. -Og som du nævner, er det, præcis det samme med hestene.

Du skriver:

Så min konklusion er at vi bliver nød til at skære ned på sommergræsset, medmindre vi vil ride noget mere og lade hesten blive slank om vinteren...

Det sidste, at lade hestene blive slanke om vinteren, er enormt relevant. Det er super nemt at smelte en hest ned om vinteren, hvor man har den fulde kontrol, over indtag (alle fald her i Danmark). OG det er sundt og natur-tilbøjligt. Det er normalt, at dyr bliver lidt kedelige om vinteren, for derefter at blomstre i sommerhalvåret.

DET MÅ DE BARE IKKE! De skal ligne swow-klare heste året rundt. Og også selvom de ikke laver noget. De skal være blanke og korthårede og sparkle...

...og så bliver det sommer og de bliver sat på græs og så går det galt.

De galopheste jeg kendte i Newmarket, blev kørt helt ned til "dyreværnssager" om vinteren. Langhårede, halvmagre og generelt kedelige. De var så lidt mere apatiske, hvilke passede meget udemærket, da de jo ikke skulle præstere og derfor ikke blev stressede og ikke fik mavesår og ikke blev krybbebidere osv.

Når de skulle i gang igen, blev der fodret op i takt med det arbejde de modtog.

Jeg tror på at holde heste efter årstider, specielt på disse breddegrader, hvor der er så stor forskel i lys og temperatur.

Hanne Poulsen: Ja, der er noget med de Lipier, som jeg ikke helt har lært. Jeg tror de er skruet sammen, til at kunne arbejde en hel del mere end mange andre racer. Min egen, som kom til mig i marts 2010, 9 år gammel og fed, havde en grim hvid linie og har det faktisk noget stadig. Derfor er han også mit bekymringsbarn. Han bliver HØVLET rundt i en longe hver dag, så svedet render ned af forbenene. (Han er heldigvis med på spøgen.)

Nugga: Hvor er det bare surt at din hest er blevet forfangen. Du har ret i at Amerikanre, tit tåler mere end andre racer. Spændende med din GPS, men jeg syntes at 4 km på 7 timer er ret lidt????

HVOR får jeg sådan en dims?

har bestemt ret i noget..

Tøsebarnet i det med pylder hed.. En hest krymper ikke i regnvejr og den kan faktisk også holde varmen, medmindre det er dagregn.. Men alligevel pakker folk deres krikker ind.. I vinters stod jeg et sted hvor en hest havde tre dækkener på = 1.000 gram for.. Det er jo sygt..

Og Keppie har ret i det fodringsmæssige.. Selvfølgelig og heldigivis er vi blevet mere obs på fodringen og sygdomme der kommer af forkert fodring.. Men jeg mener også at misforstået godhed er skyld i nogen tilfælde af forfangenhed.. Folk mener at hesten hellere må være fed end tynd.. Det er jeg ikke enig i, jeg tror fedme skader mere end en hest i noget nær perfekt huld, måske til den tynde side..

Min hest får ikke lov at blive fed, men at han får en lille græsmave hænger jeg mig ikke i.. Hans pels skinner og er fyldt med blommer, hans øjne stråler og hans energiniveau er det samme som altid..

Jette: Ja det var altså underligt med de 4 km. Så nu studerede jeg lige GPSén nærmere. Den var altså "gået ud" i 3 timer. Så det er nok dobbelt op.

Min GPS dims er en "Tracker-I-GotU" som jeg har monteret på en grime. Lidt storm-p agtig men en billig løsning, så hvsi hesten taber den, så er det ikke verdens undergang.

Den koster ca 250 kroner. Kan bla. fås her*:

www.computercity.dk/Products/ Product.aspx?id=2031593

Og det er sjovt at se. F.eks så kan jeg se at min hest ynder at gå på nogle ret stejle skråninger.

Jeg er iøvrigt helt enig i betragtningen om, at heste skal have årstidvarierende vægt. Om foråret skal de se tyndest ud, og i efteråret kan de måske tåle nogle få kilo for meget, det kan ihvertfaad være praktisk at have lidt at tære af når man går uden dækken, og ejeren (mig:-) forventer og planlægger vægttab i forbindelse med sætning af vinterpels og kuldegrader...

Så den lette forfangehed min hest har fået (OBel grade 1 som blev fanget i den indledende fase), er en stor overraskelse for mig. Men der kommer fortiden ind i billedet.

går de på døgnfold.

Hele vinteren har de været ude fra kl. 6.15 til i hvert fald 17.30 hver eneste dag på nær tre-fire dage hvor termometret var under minus 15-16 grader. De fik lov at anlægge den dejligste tykke vinterpels og fik dækken på hvis det var frostvejr og de havde mulighed for at søge ly i den ene ende af ridehuset når snestormen rasede. De ville få kuller af at stå inde. Største problem: At sikre adgang til drikkevand om vinteren!

Med den (ringe) mængde regn vi har fået her i foråret og den sandede jord der er her, er græsmængden ikke nogen risiko . Og ja, jeg har gødet og håber på regn. Jeg fodrer let på folden. Jeg har tre folde at rotere mellem så jeg kan fjerne klatter og gøde og der kan komme lidt græs mellem hvert foldskifte og de blev græsset ind over en uges tid.

Det er kun når vi når sæsonen for de irriterende klæg der bider dem så de må jagte rundt i folden for at slippe af med dem at jeg tager dem ind når de er værst midt på dagen.

Mht. til hvor meget en hest selv bevæger sig på fold, så har en australsk forsker fundet ud af (via gps) at de nuværende vildheste i Australien ikke bevæger sig ret meget mere end ca. 8 km i døgnet i snit - medmindre der er sparsomt med græs og langt mellem vandhullerne (så kunne de så nå op på 55 km pr. dag).

Så 4 km på 7 timer regnet ud på døgnbasis bliver til mere end 12 km i døgnet, og altså mere vandring end de vildheste der er lavet studier på i Australien.

Ang. hvor langt heste vandrer:

Jeg kan desværre ikke henvise til relevante forskningsresultater, men har hørt rigtig mange forskellige bud.

Jeg syntes at have hørt nævnt flere gange, at det skulle ligge på omkring 30 km/døgn?

Det er lidt irreterende med oplysninger som: "Videnskablig forskning viser", når den følgende oplysning er ikke er fulgt af en kilde-angivelse/henvisning. Det er desværrre ofte tilfældet her på HN.

Jeg tror vi skal være meget varsomme med den slags information, hvis vi vil bruge dette forrum til kortlægge nogen facts omkring heste.

Det kan meget nemt ske, at der opstår misforståelser, som går hen og bliver til falske sandheder i vores bevisthed.

Vi kan skelne mellem vores egne enkelte observationer, som jo ofte er på et meget lile hestemateriale. Det er relevant nok og er ofte det der skaber spørgsmål.

Men når vi henviser til videnskabeligt materiale, mener jeg vi bør dokumntere med kildeangivelser.

Nugga: Tak for linket: Jeg vil strakt få fat i sådan en dims og lave mine egne små u-videnskabelige tester. Mon ikke man skal aflæse resultater over lægere tid og på forskellige heste? Der er helt klart forskel på aktivitetsniveauet på f.eks. mine heste:

Når de f.eks skal ind, er det meget typisk at den én bevæger sig efter devise "kortest fra A til B", hvor en anden ikke har noget imod at tage en kæmpe sving-om og løber måske lige 1200 m ekstra, fordi det har den nu lyst til? Det må give ret forskellig resultat.

Jsper, jeg kan ikke forestille mig du mogensinde får problemer med forfangenhed, for er der nogen der rider igennem, er det da dig. Skønt billed af den gule og dig på din præsentation!

Det er Brian Hampsom der sammen med Christoffer Pollitt, der har undersøgt de vilde Brumbies.

Epona Tv lavede et indslag da Brian var her i DK, som du kan læse inde på deres side. Endvidere er der skrevet noget om det på http://www.thehorse.com

Sorry, at jeg ikke lige fik nogen kildeangivelse med - men det har Keppie jo så klaret for mig

Men hvorfra stammer det så, når du har hørt at de skulle gå 30 km i døgnet?

...Ja, det er jo sjovt: Jeg har HØRT at de går 30 km. MEN jeg har ikke set nogen dokumentation for dette. Det har jeg bl.a. hørt fra min hovtrimmer Louise fra hesteforstaaelse. Der kan du bare se:

Måske vandrer nogen (vilde) heste meget mere end andre. Der er da meget interessant. Hvis vi kunne få en masse dokumnteret stof fra alverdens fritlevende hest, fra Islændere, til Brumbies, til fritlevende engelske pony-racer, mustangs osv., kunne det skabe grundlag for et bedre kendskab til hestens egentlige behov...

...Men det ville også kræve at der var dokumentation for vejrforhold, flora og andet.

Pu-ha, det skal man vist være ret nørdet for at give sig i kast med at undersøge, det ville tage et helt liv...

Jeg har ikke eftertjekket om det er dokumenteret med de 30 km pr dag, for mustangerne. Så vidt jeg ved er det noget Jaime Jacksson har undersøgt, men det er vist ikke publiceret? Men spørg Louise, det kan være hun ved det.

Det jeg forstod på Brian Hampson var at de ville dokumentere hvor meget Brumbierne gik, for det andet var ikke dokumenteret, eller anerkendt til publikation ? ?

Det som Brian fandt det var, at de gik langt, hvis det var nødvendigt at græsse langt fra vandhullerne for at finde noget at spise, ellers gjorde de ikke.

Det er jo meget i tråd med det som Eva Søndergaard har forsket i. At motion ikke er en motivationsfaktor i sig selv. Mad er.

Hvis vi skal tale om hvad der har mest betydning for hovsundhed, så tror jeg at fødeindtag og huld har mere at sige for hovsundheden end hvor mange km de tilbagelægger.

Jeg har jo et staldsystem der indbyder til at gå meget, og jeg har ikke haft GPS ere på nok af dem til at se forskellen på individerne. Men mit umiddelbare bud er at vallakker løber mere rundt og leger og at unge heste er mere aktive end gamle heste. Og jeg kan stadig se, at de som er for tykke, eller hvor man kan have mistanke til insulinresistens eller cushings, er dem med de dårligste hove. Det gælder tendens til sure stråler, white line disease, vinger, flade såler og hovbylder.

Det kunne da være rigtig interessant hvis der blev lavet flere studier på hvad nutidens vilde heste gik af km i løbet af et døgn

Eksempelvis er der jo Exmoorponyerne herhjemme i DK der går frit på Langeland, hvis jeg ellers husker rigtigt. Det kunne da være meget sjovt at undersøge hvor meget de bevæger sig, især fordi vi befinder os i det danske klima - hvor relevant kan det være! Selvom der selvfølgelig også er forskelle herhjemme.