Nu er det forhåbentlig ikke ret mange der har heste med samme forhistorie som min, men måske der er nogen kreative sjæle der kan komme på et godt råd?
Mit hoppeføl fra i år mistede jo desværre sin mor bare 8 dage gammel, og har fra da af været vandt til at få mad af spand. Først mælkeerstatning, senere følfoder efter foreskrifterne.
Hun har altid været urolig omkring fodringerne, rodet rundt i foderet (også mælken), skrabet med forbenene osv. jeg tillægger det manglen på at skulle stimulere hoppen til mælkenedlægning, med skub i siden og omkring yveret. Der er jo et instinkt der, der ikke har kunnet udleves ordentligt.
Hun startede med at spise af en opvaskebalje, men den satte hun hurtigt et ben i, og så lå foderet på jorden. Når først det lå der, var det åbenbart uinteressant, og så var det lettere at gå hen og spise hø. Derfor begyndte hun at få af spand, og det gik bedre en tid, men efterhånden blev hun mere og mere hård ved spanden, og trak den baglæns rundt i hele løsdriften imens hun spiste, og hvis den væltede = samme mønster som med baljen.
Jeg kunne selvfølgelig stå og holde spanden som jeg gjorde da hun var lille, men det er da et uheldigt mønster og de andre skal jo også fodres:-)
Så fik hun sin egen krybbe, og det var bedre en tid, men nu er hun begyndt at smide foderet ud over kanten, og igen gider hun ikke samle op (der er heller ikke så let i dybstrøelsen).
Hun ser fin ud, men jeg synes jo ikke hun får helt det hun skal på denne måde. Hendes tænder sidder som de skal, det er tjekket, så jeg er ret sikker på at det er en af de få ting hendes utraditionelle opvækst er skyld i.
Hun følger samme mønster uanset om det er våde (roepiller) eller tørre måltider (lucerne), og også da hun fik færdigblanding. Portionernes størrelse har heller ikke betydning.
Er der nogen der har ideér til udformning af krybber eller lignende, der kan holde lidt på foderet for hende?