Hej.
Vi mistede i går aftes en super dejlig 1 års plag pga. stivkrampe infektion efter nærkontakt med hegn.
Det er 14 dage siden hun gik igennem hegnet og den "overfladiske" skade helede hurtigt med vask osv.
MEN ... der var åbenbart mere end det. Hun startede med symptomer, hvor blinkhinden trak ind over øjet. Jeg kontaktede et par dyrlæge for at spørge, hvad det kunne være. Det vidste de ikke, så der gik 2 dage inden vi besluttede at få dyrlægen ud. Efter moden overvejelse kom han frem til at det var stivkrampe.
Hun fik fuld skrald antitoxin-behandling (?) og rigtig meget smertestillende, fuld ro med tildækkede vinduer (de bliver ekstremt lys- og lydfølsomme).
Mandag morgen lå hun i fuld krampe. Dyrlægen kom igen og gav hende afslappende. Efter et døgns tid med en del besøg af dyrlæge steg vores håb lidt, da hun blev bøjelig i benene og virkede mere frisk. Vi arbejdede på at lave sele og købe en "anordning", så vi kunne få hende op at stå "hængende". Hun skulle bare overleve. Hun blev vendt, vasket og masseret, så fingrene var ømme. Vi fik hende til at drikke rigtig godt - måske 15-20 l den første dag og lidt mindre dag to. Kogte havre suppe (ville hun ikke have), B-vitamin, olie, keratin m.v.
Hun begyndte at blive mere urolig med benene og pustede voldsomt sidst på dagen igår. Vi ringede til dyrlægen igen igen, men da han ringede tilbage havde hun udåndet.
Det er en KÆMPE lærestreg til os, at vi ikke havde stivkrampe vaccineret hende. Det er vi jo selvsagt dybt dybt kede af, og har rigtig dårlig samvittighed over det.
Det er faktisk (ved vi nu) kun en basisvacc. + vacc. året efter. Herefter kun hvert 4. år.
Taget i betragtning hvad det koster at holde hest og hvilke lidelser denne frytelige (en af de værste en hest kan få!) sygdom giver, så burde det være lovpligtigt!
Overlevelseschancerne er rigtig dårlige.
Skulle mene at stivkrampe er incl. i den almindelige vaccine.
Få Jeres hest vaccineret for stivkrampe før det er for sent.
Det er en dybt forfærdelig situation.
Håber I bliver forskånet.
Mvh.
Louise