|
|
| Ændring i adfærd fra en dag til en anden |
|
|
Jeg har en 4 års vallak, som fra den ene dag til den anden, har ændret adfærd. Ikke så meget i stalden, dog en lille smule, men meget under rytter. Milan har altid været en sød og nem hest, som ikke er bange/utryg for ret meget. Og det han er bange for, kan han sagtens rides hen til, bare man giver han ro til det (eller mor går først ). Han er energisk at ride, men altid styrbar. I trafikken er han nem. Kun busser, lastbiler og især traktorer kan gøre ham bange. Men han går ikke i panik. Men nu er han en hest anden hest. Tirsdag var Astrid en tur i skoven på ham, og der var der intet. Han var helt som han plejer. Onsdag skulle hun så op i ridehuset. En tur som tager omkring 15 min. Men det hende 45 min. bare at komme fra stalden og de 300 m. op til den store vej og over i skoven. Og han gik i panik sagde hun. Fx over en cykel der kom imod ham, og som han havde set. Igen noget han normalt aldrig reagerer på, andet end med nysgerrighed. De kom ikke i ridehuset den dag, men vi troede faktisk at problemet lå i at han skulle over vejen. Også selvom han ikke kun kommer denne vej, når han skal i ridehuset. Vi rider også i skoven den vej. Idag ville vi så i hallen. Denne gang var jeg så med. For det er jo ikke helt nemt at forestille sig hvad der evt. kan være galt, når man kun får det beskrevet. Jeg kunne godt mærke at han ikke var 100 % sig selv. Men ikke noget jeg ikke har oplevet før. Han var sød, nem, nysgerrig og kontaktsøgende. Han sagde intet til at blive sadlet eller trenset. Da vi red afsted kunne jeg godt fornemme at han var en smule mere vågen end normalt, men igen ikke noget jeg ville tillægge noget specielt. Det kunne sagtens komme af, at han ikke havde nået at være så længe på fold, før vi kom. Normalt kbliver han redet om eftermiddagen, mens vi var uden ved ham allerede kl 10 idag. Første halvdel af vejen gik uden de store problemer. Han gik lige op til vejen og over. Inden i skoven prøvede han lige at smutte fra Astrid, men det virkede så halvhjertet. Men da vi så kom næsten helt op til rideskolen, gik han i panik. Han snurrede rundt flere gange, og til sidst tog han biddet, og nåede at smutte halvvejs tilbage, inden Astrid fik han stoppet. Og stopknappen er ellers i orden ved ham. Og hun kunne ikke få ham fremaf. Hver gang hun prøvede, så vendte han det hvide ud af øjnene (dem viser han kun, når han er RIGTIG bange) og prøvede at vende rundt. Først da jeg kom hen og tog fat i ham, og ledte ham derop, at han fulgte med. Men ikke helt uden protester. Men han fulgte med, og jeg følte virkelig at han søgte mig, og ville ha hjælp. Det jeg måske finder mest underligt, er at alle de kanonslag og lign. der blev skudt af, sagde han intet til. Men en snedrive, som han har været forbi mange gange, pludselig var meget farlig og her gik han i panik. Men snedriven ved siden af den farlige, var han ligeglad med. I hallen gik det okay. Han strittede imod, men faldt alligevel hurtigt til ro. Astrid red ham kun i skridt, indtil han faldt til ro. I traven startede han så forfra. Spændte op, og ville ikke rigtigt. Men igen faldt han hurtigt ned, og gik rigtig fint. Han lystrede alle signaler, og var nem at ride. Selv der hvor der normalt er problemer, var der ingen. Dog var han idag bange for åbningen. Og igen her kom det hvide i øjnene frem. Og han hoppede til siden når han kom ned til den fra den ene side, men ikke fra den anden. Og da jeg stillede mig derhen, var der ingen problemer mere. Men de hop han lavede var virkelig halvhjertet. Det var småting i forhold til hvad han kan finde på når han først er i det hjørne. Nu ved jeg ikke hvordan jeg skal gøre det forståeligt, men på en måde så virkede han død for energi, men alligevel havde han masser af det. Turen hjem gav heller ingen problemer. Stadig lidt vågen, men intet unormalt, så hårdt var han trods alt ikke blevet redet. Alt i alt, finder jeg denne ændring i adfærd meget underlig. Jeg andet simpelthen ikke hvad den kommer af. Fodermæssigt burde der ikke være problemer. Han får det samme foder som han har fået siden februar, og han kun har gjort ham godt. Eneste forskel er at mængden af majs er sat op til ca. det dobbelte, da han taber sig (det er indtil videre det der har haft mest effekt på ham - alt er prøvet). Han har hele tiden fået ca. 3-400 g. majs, hvor han nu får ca. 800 g. Dog skifter jeg majsen ud her i januar. Han fodres på følgende måde: 600 g. Lucerne 500 g. Roepiller 800 g. Majs 125 g. Vitaminer 12 kg. Wrap I januar bliver majsen skiftet ud med HorseLux Fiber Pellets. Jeg ved at majs giver meget energi, men han har jo aldrig reageret på det før. Ikke ved andet end at have den rigtige form for energi. Og så vidt jeg ved, så skulle det ikke gå i hovedet på hesten, på sammen måde som havre, hvilket han bestemt ikke kan tåle - her bliver han en tikkende bombe. Dog har han ved en fejl fået en ukendt mængde havre i sidste uge, da nogen havde fået helt det i hans foder automat. Og det kunne vi sagtens mærke. Men det var kommet ud af ham. Jeg har gennemgået ham fra A-Z. Alle reagtioner er helt rigtige. Han har 4 kølige ben. Er 100 % retgående. Kan bøjes frivilligt til begge sider og helt ned mellem forbenene. Og han kan rides frem og ned. Der er ingen ømheder eller lign. Alle steder må røres og trykkes. Ingen reaktion. Er der nogen af jer der har en ide til hvad dette kan komme af. Men første tanke var en hjerneblødning, da han har haft en før. Men jeg kan ikke få det hele til at passe sammen. Vi er lost. Vi har virkelig ingen ide til hvad denne ændring kommer af. Og om det er forbigående eller noget der bliver. Jeg ved godt at det kun er to dage han har haft det sådan, men jeg har aldrig oplevet han sådan gør. Jeg har overvejet dyrlæge. Men på den anden side så vil jeg gerne give det et par dage til, så længe at der ikke er noget at sætte en finder på. Men er det ikke bedre efter weekenden, så vil jeg selvfælgelig få ham ud. Pleace hjælp!!! På forhånd tak.
** Trine **
Ejer af: Nydam's Mr. Milan Ejet af: Frosti - Hustyrannen
Søger du billeder af varmblodshingste? Så prøv at kontakte mig. Jeg ligger inde med MANGE! Også tyske og GAMLE.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Prøv at spise |
|
|
Hvis han ikke tåler havre så er det bestemt ikke bedre at give majs, majs er meget hurtig optageligt og virker som ren sukker. Giv ham noget langsomt optageligt som linamix, olie, mere strå, evt byg. Nu gør frostvejret måske også sit til at han har et overskud af energi 
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
|
|
| en hest har jo også |
|
|
Hormoner, om den så er hoppe, vallak eller hingst. Netop i 4års alderen er hormonerne rigtig sjove og særlig aktive...... Sådan noget har jeg da også oplevet med min ung hest, men så må vi lige et skridt tibage og lave noget nemt som han husker og kan i søvne. Så falder han til ro og er med på nye opgaver. Mennesker kan også have dårlige dage uden vi selv aner hvorfor, vi har nemlig også hormoner.... Hilsen Anne
-At turde er for en tid at miste fodfæste, ikke at turde er at miste sig selv!
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Tjah ... |
| Forfatter:  |
anjasm |
| Dato:  |
02-01-2010 12:23 |
|
Jeg tænker det samme som Anne ... Jeg har også erfaring med at heste i 4 års alderen kan være ret teenage-agtige 
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| vejret |
|
|
Det kan jo også være en kombination af teenage nykker og så frostvejret. Frost kan gøre det mest mærkelige ved hestene. Min 5 års hingst, der normalt er virkelig fornuftig i hovedet og ikke typen der lader sig skræmme eller hidse op af noget som helst kan pludselig se fiktive spøgelser i ridehuset når der er hård frost. Og ridehuset ser altså ud nøjagtig som det altid gør 
DEN NYE MODEL Wintec 2000 All round sælges! Næsten ikke brugt og med fuld garanti!
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Frost - ---- |
|
|
og specielt frost når vi er under de 4-5 grader går lige i musklerne på hestene. Ofte er det ikke nykker, men irritation og smerter, som gør hestene sære.
Selv om heste er stærke og "udendørs dyr", har vi jo ødelagt meget af deres naturlige udendørs "tøj", jeg tror dette har en stor betydning når det så for alvor bliver super koldt. Det er jo heller ikke længere, så tit at det er SÅ koldt i SÅ lange perioder i DK.
-At turde er for en tid at miste fodfæste, ikke at turde er at miste sig selv!
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| 123456 |
|
|
min har det lidt på samme måde og jeg satser da også stærkt på det er frostkuller...håber det virkelig ellers skal jeg altså også have fat i dr. dyr 
Nu med den sorte skønhed Kezia.
Sælger: Kieffer Lech 17" M bom, sort og velholdt, lange gjordstropper! Prisidé 3000.-
Albion Original Comfort 17" NM bom, sort, ok stand, lange gjordstropper. Prisidé 5300. ...
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| overskrift |
|
|
Jeg tror nu det er frosten (og måske også hormoner i trådstarters tilfælde). Det har været relativt hård frost et stykke tid nu. Udover at frosten sig selv kan stige hestene lidt til hovedet og/eller musklerne, så betyder frosten også hårde og ofte knoldede folde. Dvs. at hestene typisk bevæger sig minimalt. Er der tale om unge heste, eller heste der bare normalt leger en del på folden, ja så er det pludselig temmelig meget krudt, de ikke får brændt af udendørs i forhold til "normalt", når de står stille og hænger på folden. Og der er efterhånden en del dages opsparet energi på lager. Dertil kommer så oveni hatten at der her omkring nytår også indimellem affyres mærkelig ting, såsom raketter, hvilket altid kan sætte lidt fut i hestenes nerver. Også selvom raketterne affyres ved dagslys eller kun en enkelt eller to i løbet af en dag. Den slags kan også sætte sine spor, så hestene allerede er oppe på mærkerne når de trækkes ind. Så mon ikke det hjælper når vejret igen er normaliseret og / eller hestene får krudtet tilstrækkeligt af:)
DEN NYE MODEL Wintec 2000 All round sælges! Næsten ikke brugt og med fuld garanti!
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Svar... |
|
|
Undskyld mit sene svar. Jeg har lige måtte bukke under for en halsbetændelse af rang. Det er først i dag, at jeg bare føler mig lidt som et menneske... Herlig start på 2010!!! Mac: Nu har Milan fået majs i 2 år efterhånden. Og der har aldrig været problemer. Som jeg skriver, så er grunden til at han får majs, at det endnu er det eneste som har et fornuftigt resultat, når han går igang med at tabe sig her i starten af året. Alt andet er prøvet, men uden de store resultater. Også Linamix og olie. Og han har før fået op til 500 g. uden at der var nogen større problemer i det. Linda-USA ♥Friesian♥: Tak for dine links. De er spændende. Anne Forsberg »Coco-s Calypso: Tak for dit svar. Hormoner er selvfølgelig også en mulighed. Du skriver også at du selv har oplevet det, og du så er gået et skridt tilbage, og lavet noget nemt. Hvis du læser hvad der står i mit indlæg, så skal han bare skrdte samme vej som han har gjort mange gange. Når han først er i hallen, så er der ingen problemer. Så går han som han plejer. Men turen op er med panikknappen tændt. iben ♥Falco♥: Ja frosten. Den får skylden for meget Men jeg tror ikke at det er den er skyld i dette. Ikke som jeg kender Milan. Milan elsker frostvejr, og vil rigtig gerne arbejde i frostvejret. Det er oftest i frost han har vist noget af sit bedste. Men jeg skal selvfølgelig ikke sige, at den øgede mængde majs og så frostvejret har sat en "kædereagtion" igang. Anne Forsberg »Coco-s Calypso: HVad mener du med dit indlæg nr. 2? Jo, Milan går med dækken, men han har også altid tilsvarende skridttæppe på. Og hvorfor ændre det sig fra den ene dag til den anden? iben ♥Falco♥: Tak for dit svar. Igen! Du kan godt har fat i noget med, at han ikke leger så meget på folden, i forhold til hvad han plejer. Den vej har jeg ikke vendt den. Desuden så reagerere Milan ikke på alt knald banget. Uanset hvad. Der blev den ene gang skudt et af de helt sore af, tæt på. Det resulterede i et hop. Men en bil går han i panik over??? Men kan en hest godt gå i panik pga for meget overskudsenergi? Og, hvis frosten er synderen, hvorfor reagerere han nu, men ikke sidste da vejret var lige sådan? Der har været en periode med fine folde, og der var problemet lige startet. Og hvorfor reagerere denne gang, men ikke de andre gange??? Der er mange ting jeg er forvirret over. Men jeg har fjernet majen fra ham i hvert fald. Så får han ikke den energi og stivelse i hvert fald. Så må vi se om det hjælper. Ellers må Dr. Dyr en tur forbi!!!
** Trine **
Ejer af: Nydam's Mr. Milan Ejet af: Frosti - Hustyrannen
Søger du billeder af varmblodshingste? Så prøv at kontakte mig. Jeg ligger inde med MANGE! Også tyske og GAMLE.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Frost... |
| Forfatter:  |
JulieTaylor |
| Dato:  |
04-01-2010 11:22 |
|
Min 4-års var også lidt mere spændende end jeg ønskede mig, da den var i ridehus i går. Jeg ringede grædefærdig til min ridelærer for at klage min nød. Det er jordens roligste hest, vi taler om, og den var ganske, ganske vild og faktisk farlig i går. Hun sagde, at hun havde hørt det samme fra flere af sine elever, og at hun mente, det var fordi de unge heste ikke fik leget som ellers ude på folden, fordi jorden er så knoldet at de bare står og glor. Her til morgen kunne jeg så konstatere, at hestene faktisk går lidt besværet på folden, selvom folden er kæmpe stor, og jeg ikke synes, den ser knoldet ud, så er hver eneste lille ujævnhed jo stenhård, og det er ikke så befordrende for vild leg. Jeg ser den næste uge an, og venter med at få et nervøst sammenbrud til jeg lige har set, hvordan det går, når jorden tør lidt op Hvis jeg så stadig står med et frådende stejlemonster, tager vi den derfra. Mvh Julie
The question is not, can they reason? Nor, can they talk? But, can they suffer?
Jeremy Bentham (1748 - 1832)
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Hej hej |
|
|
Altså her på fyn har vi været nede og runde de minus 10 grader et par gange og det har vi kunne mærke meget tydligt på hestene. Det er jo ikke noget de er vant til. Specielt når kulden morgen eller aften er rigtig kraftig. Man kan nærmest mærke det i ens næse og der kommer frost på hestens næse hår og næsebor. Kulde kan gå lige i hestens muskler, specielt nå man tager dækkenet af og skal til ud og ride, et skridt tæppe er jo ikke med så mange gram som et dækken. Min 4 års tog også en rodeo tur forleden, da han fik dækner af i den lune stald og pludselig (med to skridte tæpper) kom ud i det meget kolde ridehus. Han var næsmest helt stiv at se på, som om at det virkelig var ubegeligt i hans muskler. Jeg skridtede ham varm længe og efter han sådan fik varmen blev han mere normal at ride på. Og ikke længere stiv i sin krop. Nu er min også klippet og forholdsvis ny klippet, så han har jo intet at holde varmen med. Selvfølgelig behøver det ikke at være pga. frost din hest reagere som den gør. Vi kommer jo alle bare med muligheder for hvorfor hesten pludselig ændre adfærd. Det er jo svært for os over nettet, at bedømme om din hest bare er anderledes pga. hormoner, seperations angst, kulde, foder, rutiner, små brud i rutiner som man som rytter måske ikke lægger mærke til, dårlig vaner hos rytter som man igen selv ikke lægger mærke til..... osvosv. Det kan jo være så meget. Tror det er nemmere at bedømme hvis man ser hest og rytter sammen og måske problemet når det opstår. Alt andet er jo mere gætterier.....
-At turde er for en tid at miste fodfæste, ikke at turde er at miste sig selv!
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Panik... |
| Forfatter:  |
JulieTaylor |
| Dato:  |
04-01-2010 11:31 |
|
Forresten, nøglen til at overskudsenergi kan blive til panik skal måske findes i at hesten har lyst til at bevæge sig, men ikke kan, fordi man har fat i den - det giver en motivationskonflikt: Motivationen for at komme af med overskudsenergien (det hedder post inhibitory rebound med et fint udtryk) konkurrerer med motivationen for at undgå ubehaget ved at blive bremset/irettesat. Motivationskonflikt øger hestens alarmberedskab, fordi den befinder sig i en situation, den ikke helt kan greje, og den slags situationer har flugtdyr det med at være utrygge ved. Det højnede alarmberedskab øger sandsynligheden for at en stimulus, som hesten ellers ville være ligeglad med, udløser flugtadfærd.
I min hests tilfælde var det en bil, der kørte op ad markevejen ca. 400 meter væk, hvis baglygter man kunne se ud af ridehusdøren. Det udløste et flugtforsøg, som næsten kostede mig min førlighed, inden jeg fik kontrol over det Til sammenligning var jeg i sommer (hvor hesten gik på døgnfold) ude for at vinden blæste barriereporten op med et kæmpemæssigt brag netop som jeg var kravlet op på dyret for anden eller tredje gang. Der stod den bare bomstille uden at rokke med et øre. Jeg ønsker mig en løsdriftstald.
Mvh
Julie
The question is not, can they reason? Nor, can they talk? But, can they suffer?
Jeremy Bentham (1748 - 1832)
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Mange tak for svar! |
|
|
JulieTaylor: Tak for dit indlæg. Det er faktisk som du skriver. En totalt ændring af adfærd som der sker. Dog går min bare i panik. Han rejser sig aldrig rigtig. Og da han først kom i ridehallen, var der ikke noget. Men jeg gør som dig. Ser tiden lidt an, og så tar jeg den derfra. Og så har jeg selvfølgelig fjernet majsen.
Anne Forsberg »Coco-s Calypso: Ta´k for dit svar. Jeg tror dog ikke at det er det vi snakker om her. Slet ikke. For Milan han har både sit uldskridtdækken på, og sit refleks med ca. 100 g. for i. Og det tænker jeg går nogenlunde op med hvad han plejer at have op. Han går med 300 g. og det selvom han er klippet. Og hans bevægelser er hele tiden lige bløde og som de sædvanligt er. Det er kun panikken i øjnene og forsøgene på at stikke af, der er forskellen på normalt og nu.
JulieTaylor: Jeg tror faktisk at du rammer hovedet direkte på sømmet. Super mange tak for den super forklaring. Så forstår man bedre. Men igen. Majsen er pillet fra ham, så burde overskudsenergien stille og roligt fortage sig. Hvis han så bare ville gå fremad. Så var problemet ikke så stort. For så er der ingen anholdninger. Det er jo kun når han begynder at ville dreje den forkerte vej eller ville vende, at han bliver anholdt. Ellers får han jo frihed til at gå fremad. Også i godt tempo.
Mange tak for alle svarene. Men jeg tror faktisk at Julie har ret. Det er det der lyder mest rigtigt i hvert fald. Men så har jeg lige et tillægsspørgsmål. Milan er en møghest at holde huld på her fra nytår og frem. Han taber sig ved det mindste. I kan i mit begynderindlæg se hans foderplan. Godt nok skifter han nu her, men hvilken energikilde kan jeg tage fra ham, uden at hans vægttab begynder? Jeg er mest tilbøjelig til at fjerne Lucernen, da det er Fiber Pellets der skal give den "fedende effekt". Men er det også det rigtige at gøre?
** Trine **
Ejer af: Nydam's Mr. Milan Ejet af: Frosti - Hustyrannen
Søger du billeder af varmblodshingste? Så prøv at kontakte mig. Jeg ligger inde med MANGE! Også tyske og GAMLE.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| overskud |
| Forfatter:  |
JulieTaylor |
| Dato:  |
05-01-2010 15:59 |
|
Overskudsenergien fortaber sig ikke nødvendigvis bare fordi du fjerner stivelsen, men det hjælper nok lidt. Min lever af hø og vitaminpiller, og den kan godt stadig vågne Den stejler heller ikke normalt, men den er selvfølgelig heller ikke normalt motiveret for at fise omkring som en tåbe - den er lidt til den magelige side ellers. Men når man bare må løbe, og man ikke kan få lov, så ryger energien opad I går prøvede jeg at justere kravene til noget, der var virkelig let, og det kunne den godt koncentrere sig om. Men den er slet ikke sig selv. Mvh ¨ Julie
The question is not, can they reason? Nor, can they talk? But, can they suffer?
Jeremy Bentham (1748 - 1832)
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| også gik jeg |
|
|
her og var nervøs for at min hest var bindegal , han var den sødeste blideste og roligste dreng da jeg købte ham for 5 måneder siden...........nu ser han spøgelser overalt hele tiden og er totalt oppe at køre, kan slet ikke koncentrere sig om ridningen han får i foder: lucerne-havre-vitamin-byg-? også wrap ca 8-10kg. Fra i går tog vi det meste fra ham så han stort set kun får lucerne og vitamin samt wrap. Da jeg købte ham fik han leisuremix fra brogården, hvor meget han fik er jeg ikke klar over, har skrevet til tidligere ejer på mail ( vi har god kontakt) for at høre hvad og hvor meget han fik samt om der er noget han ikk kan tåle( hun har selv avlet ham). Jeg vil nemlig også meget gerne ha min "gamle" hest tilbage igen 
Hilsen Jeanne
CALIF, min smukke stjerne.
Cayenne, 10-10-07 Oline, 14-07-09 Hvil i fred mine dejlige tøser.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| zzzzzzzzzzzzzz |
|
|
Netop som Julie skriver hahaha men super fine og kloge ord. Nok et meget generelt problem hos rigtig mange heste. unge som gamle....
Her tænker jeg jo straks basis signalerne (som jeg tidligere skrev gerne skulle fungere), om disse ikke burde kunne hæmme sådanne situationer, hvor hesten er i motivationskonflikt...? Kunne disse ikke gøre det mere klart for heste, hvad man lige nu, hvor den egentligt gerne vil flygte, bør gøre i stedet for at flygte???? Hilsen Anne
-At turde er for en tid at miste fodfæste, ikke at turde er at miste sig selv!
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Basissignaler |
| Forfatter:  |
JulieTaylor |
| Dato:  |
05-01-2010 20:58 |
|
Jo, basissignaler er et kæmpehit. Og når man så har forsømt dem, fordi man har verdens roligste hest, der aldrig hidser sig op over noget, er man lidt på r*ven, når den endelig vågner  Min toårs, som jeg træner mere lydighed med, fordi den er halv fuldblod, og lidt mere varm end den anden, klarer kulden meget bedre, og har ikke kanøflet nogen endnu... men det kan stadig nås. Mvh Julie
The question is not, can they reason? Nor, can they talk? But, can they suffer?
Jeremy Bentham (1748 - 1832)
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| hohohohohoh |
|
|
JAHHHH jeg tænkte straks på de her kære basis signaler som et middel mod overnævnt.... Længe leve disse.... hohohoohohh  Ja det er RØV når man har sådan en hyp, min 4år som nu er 5års, er også alt for fredelig og nede på jorden. HA så kender godt det med at man lige glemmer det vigtigeste.... Men så lærer man jo af det.... forhåbentligt.... Hilsen Anne
-At turde er for en tid at miste fodfæste, ikke at turde er at miste sig selv!
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Ja ja.... |
| Forfatter:  |
JulieTaylor |
| Dato:  |
08-01-2010 11:02 |
|
Hvis man ikke kan andet, kan man altid dumme sig Jeg har nu lukket mine heste ud på sommerfolden, så de kan få løbet sig nogle ture. Og jeg har desuden konstateret, at jeg nok er kommet til at traumatisere min unghest lidt inde i ridehuset, for det er kun dér, den danser fandango - når den f.eks. skal trækkes på fold, går den så fint, så fint og står og venter ved leddet. Med andre ord virker basisresponserne fint, selv om den er lidt på tæerne og topmotiveret for at løbe ad H til. Men i ridehuset gør de ikke.... det er jo ikke så heldigt, og animerer om noget til selvransagelse. Processen med ombetingning af ridehuset til et behageligt udflugtsmål er påbegyndt ved hjælp af en foderspand med gulerødder og æbler i. Mvh Julie
The question is not, can they reason? Nor, can they talk? But, can they suffer?
Jeremy Bentham (1748 - 1832)
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| hihihihi |
|
|
IIIhhh altså. Men så længe du selv er klar ovet det, så er det jo ikke skidt hahaha. Kender til tider godt..... Men så må man jo lige sparke sig selv i ræven hohohoho..... Men er det ikke også vores egne dumheder vi lærer bedst af?? hihihihihi  Hilsen Anne
-At turde er for en tid at miste fodfæste, ikke at turde er at miste sig selv!
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Mere dækken |
|
|
Jeg ville give hesten mere tøj på, hvis det er her i vintermånederne den er svær at holde huld på? Det kan godt være den føles varm og ikke virker til at fryse, men det er måske netop fordi den bruger af sin energi, til at holde varmen 
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Svar til Susan |
|
|
Susan Kjærgård (Blue Berry Hill): Milan har fået mere tøj på. For det var også lidt min egen tanke. Det skal dog lige siges at han faktisk har taget lidt på. Han er faktisk gået fra omkring 200 cm i gjordmål til ca. 2005 cm. Vi har fjernet majsen helt, og han har de sidste dage fået meget motion. Vi har prøvet at ride ham træt, uden selvfølgelig at overdrive det på nogen måde. Han virker utrolig veltilfreds når vi rider hjem. Hjemme i stalden er han også mere rolig og afslappet, også inden vi rider af. Igår skete der så det der ikke måtte ske. Milan stak af fra Astrid på vejen op til ridehallen (vi trak), og løb ud på vejen, op igennem skoven og hjem. En helt anden vej end vi normalt rider. Faktisk har han aldrig været den vej før (kun en enkelt gang, og det var den anden vej rundt), og alligevel kunne jeg se at han ikke havde tøvet en eneste gang. Da vi så red af igen, gak han helt i selvsving. Rejste sig. Stak af fra Astrid (som dog fik ham meget nemt stoppet - hun sad på ham denne gang, da hun følte hun havde mere styr på ham der). Og han ville bare ikke frem af. Hver gang hun pressede ham bare lidt, så snurrede han rundt, stejlede eller bakkede. Det skal måske lige nævnes, at Milan er stærkere i halsen end de fleste. Det siger ridelæren også, da hun havde redet ham. Hvis han først få drejet halsen, så kan han låse fuldstændig af, og så kan Astrid ikke andet end stoppe ham. Ikke dreje. Det jeg skriver nu, er jeg bare ikke stolt af. Men jeg stod jo og så til i afmagt, og jeg havde bare ingen ide om hvad vi skulle gøre. Så jeg hentede indspændingstøjlerne. For tænkte at med dem på, så kunne han ikke bøje af i halsen på samme måde. Og ganske rigtigt. Han ville dog stadig ikke frem, men bakkede. Det ente faktisk med at jeg trak ham det meste af vejen. Ikke hele tiden, men meget af den. For når han ikke ville mere, så gik han ikke frem, med mindre at jeg lagde hånden på tøjlen. Jeg skulle ikke engang tage fat. En let hånd på tøjlen var nok. Da vi kom i hallen var der ingen problemer. Han gik super. Men så snart han kommer op i hallen, så forsvinder alt det dumme, og han er igen "sig selv". Ikke 100 % men næsten. På vejen hjem er han afslappet og kan gå for helt lange tøjler. Jeg ved ikke om det ovenstående giver mening???
** Trine **
Ejer af: Nydam's Mr. Milan Ejet af: Frosti - Hustyrannen
Søger du billeder af varmblodshingste? Så prøv at kontakte mig. Jeg ligger inde med MANGE! Også tyske og GAMLE.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Basis signaler |
|
|
Nogle gange kan det være tilfældige eller helt uventede situationer der udløser en given adfærd.. Hvis hesten så oplever en eller anden form for belønning/sucess med den pågældende adfærd, så vil den være motiveret for at forsøge sig med samme adfærd næste gang den oplever en lignende situation og så ruller snebolden.. Måske har det været det ekstra foder, den manglende bevægelse på folden og kulden, der i første omgang har sat gang i den voldsomme adfærd og nu er hesten begyndt at gøre den til en vane i lige præcis den kontekst der hedder 'fra stald til ridehus'? Hvis det var mig der stod i jeres situation, så ville jeg prøve en periode at fokuserer hardcore på basis signaler, både fra jorden og fra ryggen.. Julie skriver på et tidspunkt: Jo, basissignaler er et kæmpehit. Og når man så har forsømt dem, fordi man har verdens roligste hest, der aldrig hidser sig op over noget, er man lidt på r*ven, når den endelig vågner Det har jeg også prøvet med min egen unghest.. Hjemme hvor alt var roligt, cruisede jeg rundt og følte mig som en verdensmester forsi jeg kunne lave overgange både op og ned stort set for min krop alene, dreje for vægten parere for stemmen osv osv.. Sjovt var det, men da jeg så kom væk hjemmefra og hesten var mere anspændt og deraf var ret ligeglad med mit sæde, vægt og stemme blev jeg nødt til at bruge tøjler og schenkler istedet.. Men fordi jeg ikke havde trænet reaktioner på disse særlig godt til hverdag, blev det at jeg tog i tøjlerne bare til yderligere spænding,- hesten smed ryggen og moslede videre og blev iøvrigt ret frustreret over at jeg pludselig havde mere fat end sædvanligt og konflikten eskalerede Slutteligt måtte jeg bare "opgive" det der var min oprindelige plan og næsten lade hesten gøre som den ville, blot for at afslutte med noget der var lidt mere afspændt.. Dette oplevede hesten som en belønning, så næste gang jeg kom ud, var den faktisk endnu "værre"  Løsningen har været at jeg for en periode koblede sæde og vægt fra i træningen så godt jeg kunne og udelukkende trænede at bremse og dreje med tøjlerne og øge/gå frem for schenklerne evt med backup fra pisken. Jeg trænede altså basis signaler for det jeg kalder de primære hjælpere. (dem man har tænkt sig at bruge hvis situationen er kritisk) og hvert træningspas starter med at checke dem og når alt er godt, lader jeg sæde vægt overtage.. Det betyder at når jeg nu tager hesten ud i sværere situationer, så har den en meget bedre forståelse for de primære hjælpere og jeg kan hurtigere få den under kontrol. Når den kommer under kontrol slapper den af, og når den bliver afslappet kan jeg igen komme igennem med vægt/sæde/stemme  Uden at vide hvordan i ellers rider/træner, så tænker jeg at hvis Milan normalt er fokuseret og rolig i ridehuset, så kan det jo godt være at i rider meget for sædet, stopper ved at klemme med knæene osv og når han så er på dupperne virker det ikke længere? Hvis det er tilfældet, så ville jeg bruge ridehuset til at træne stop for tøjlen alene. Fremad for schenklen alene. Og drej for den dirkete tøjle (ungheste-drej) og lave nogle zig zag øvelser, så forbenene lærer at følge efter tøjlen uden at hesten bøjer af i halsen.. Ved at få forbedret drej og koblingen fra tøjlen til forbenene, har i et bedre værktøj til at dæmme op for stejl. Stejl bruges næsten altdi af hesten til at skifte retning og det kan i holde bedre styr på med et bedre drej.. Held og lykke 
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| en lille tanke |
|
|
Stakkels jer og stakkels Milan. Nu siger du at adfærden er ændret fra 1 dag til en anden. Er I sikre på at han ikke f.eks. kan være gledet på folden? Eller har knaldet hovedet ind i noget? Netop dette med at dreje rundt, vende om og værge sig har vi døjet en hel del med med vores den lille - staklen var skæv i nakke og hofte udover en masse andre steder..... Når han beslutter at dreje så er det heller ikke muligt at dreje kontra - skulderen er simpelthen røget ud og han "ruller ud over den". Løsningen har her været at lave et tydeligt STOP - stå (5-10 sek) - bak et par skridt og herefter ride frem i ønsket retning.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| ffffffffffff |
|
|
Det lyder virkelig som vinterkuller. Min hest er os sådan som du beskriver din pt her i frostvejret. Simpelthen fordi den har for meget energi fordi den ikke kan løbe normalt på folden. Så ser de ekstr aspøgelser osv over alt og opfører sig spændt og underligt. - Ellers kan han være skæv i nakken som gør at han ser tingene skævt og er ekstra bange for det.
Dejlig, godmodig Haflinger hoppe sælges billigt som let/hygge dressur- og skovturshest. Har en skade, som gør hun ikke må ride "hård" dressur eller spring. McLean trænet, meget simpel og tillidsfuld.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Svar... |
|
|
Jeg vil lige starte ud med at sige at vi tirsdag faktisk havde en normal hest igen. Vi havde lørdag, søndag og mandag redet ham lidt hårdere end vi plejer (dvs længere ikke sværere), for at "komme til bunds" i overskudsenergien, som vi begge var enige om var den store bussemand her. Tisdag var han sit eget glade, venlige og nysgerrige jeg. Der var en mikro-episode, helt oppe ved stalden, som tog 4 sek at komme ud af, og så gik han ellers afslappet og nysgerrig resten af vejen. Vi prøvede at ride en anden vej op til rideskolen, bare for at se om det måske var vejen der var problemet. Tirsdag stod på springning, og han var helt afslappet og cool under hele timen. Gangen før havde han smidt rytteren af 2 gange. Onsdag var jeg så selvfølgelig spændt på hvordan han var. Men der var han 100 % sig selv. Der var intet. Intet. Alt var som før. For hver dag han er blevet redet, er han for det første blevet gladere og gladere. Mere og mere afslappet. Mere og mere blød og ikke mindst bedre og bedre. Mandag og onsdag gik han dressur som aldrig før. Han var simpelthen i sit es. Torsdag fik han så en fridag, og idag har jeg været ude og gå en tur med ham. Stadig var han helt sig selv. Glad, en nussegøj, nysgerrig og villig. Bare min skønne dreng igen. Herligt. Susan Kjærgård (Blue Berry Hill): Tak for din lange og flotte tekst. Det er bare fantastisk at nogen gider hjælpe og guide på den måde. Vi er desværre ikke nået helt dertil, hvor han kan styres på stemme, vægt og sæde. Milan og Astrids vej er lidt længere end den normalt vil være, men de er godt på vej. Da Astrid sagde ja til at tilride Milan, havde hun aldrig redet rigtig dressur. Kun på ridekoleponyerne, og da hun var springrytter, var det jo i det hun havde fået det mest af undervisningen. Mange vil nok mene at det er dumt at sætte en urutinerede rytter på en urutinerede hest. I starten var det også kun meningen hun skulle gøre den ryttervant. Men det udviklede sig. Og jeg har ikke et øjeblik fortrudt. Milan er ikke en nem hest at ride. Han kræver tillid men også at du RIDER hele tiden. Og det har været et af Astrids problemer. Derfor er de endnu kun ved de besale signaler. Frem for schenkel (sædet er begyndt at blive bygget på). Stop for tøjle (sædet er ved at blive bygget mere på). Drej for tøjle, dog bliver schenkler og vægt også brugt her. Så de er stadig ved det besale. Men det virker også. Nu gør det i hvert fald  Jeg vil så også lige hurtigt sige at Milan heldigvis ikke er en hest der har tendens til at stejle. Du skal virkelig presse ham ud i situationer hvor han ikke kan være med. Så når han endelig stejler, så tager vi det også seriøst. Godt nok er han god til at tage dårlige vaner til sig, men det med at stejle har han heldigvis ikke taget til sig. Svensen: Jeg skal lade det være usagt om Milan skulle være faldet på folden eller ha sat fast eller lign. Men jeg vil garanterere for at Milan ikke har ondt nogle steder. Og slet ikke med tanke på, at han ændrede sig lige så hurtigt tilbage igen, som blev "tosset". Men han kan selvfølgelig være faldet igen, og ha slået det på plads igen Ej spøg til side. Hvis han havde slået sig, eller var skæv, ville det så ikke, især, komme til udtryk under ridning? For her er han jo kun blevet nemmere, blødere og mere afslappet og eftergivende. Sandra ♥Cashew♥: Ja jeg kan fornemme at der er flere der har de samme problemer med deres ungheste. Eller hestene generelt. Det skal måske også lige nævnes at jeg har fået nyt tilskudsfoder til Milan (planlagt). Godt nok har han ikke fået det ret længe, men det kan måske ha givet noget. Det sammen med at alt majsen er blevet fjernet. Men mange mange tak for jeres svar.
** Trine **
Ejer af: Nydam's Mr. Milan Ejet af: Frosti - Hustyrannen
Søger du billeder af varmblodshingste? Så prøv at kontakte mig. Jeg ligger inde med MANGE! Også tyske og GAMLE.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
|
|
|
|