Lige nu lyder det som om dyret lever på dine og andres vilkår, og ikke for dens egen skyld!!!

Jeg ville ikke overveje, jeg ville aflive, og har prøvet det flere gange. Det er hårdt i lang tid, men man bliver lettet når man ved hesten har fået fred og er kommet et bedre sted hen!

Tænk på hesten og ikke på dig selv, lad ikke dyrlægen bestemme hvad der er bedst for din hest, kun du ved det!

Trøstekram herfra!

Det lyder som en historie der ligner min alt for meget!

Jeg mener selv min egen skal herfra og det er nok også det jeg vil råde dig til - og tro mig det vil ikke kun være for hestens skyld, men også for din egen, for det vil spare dig for alle bekymringerne; "har den ondt nu? hvor ondt har den? er det bedre at aflive?"

Med min hest går det også kun ned ad bakke herfra. Og jeg har det sådan at jeg hellere vil aflive en glad hest, som ikke er halt, end en hest som har så ondt at den halter hver dag og måske er begynder at tabe huld/muskler osv.

Desværre er det i mit tilfælde ikke op til mig at tage beslutningen. Alle andre synes at mene de ved bedre (inkl. 2 dyrlæger). Så ind til videre har jeg lagt det fra mig (det er reelt set mine forældre som ejer hesten)

Det er noget af det værste ved at være heste ejer, man bliver nogle gange tvunget til at tage nogle svære beslutninger.

Jeg tror generelt ikke dyrlægerne blander sig i disse beslutninger, det er meget forskelligt hvor langt folk vil gå, og hvad de har af muligheder for at tilbyde et sygt dyr et ordentligt liv.

Aflivning tror jeg kun de anbefaler hvis dyret har så slemme smerter at det skal aflives i følge dyreværnsloven.

Det er derfor dig som hesteejer der står med beslutningen. Som du beskriver sygdomsforløbet, ville jeg også få den aflivet. Det koster nogle tudeture, men det gør det ikke nemmere at trække det i langdrag, hvis man ved at det kun går en vej.

For at komme sig over det, tror jeg det er vigtigt hurtigt at komme igang med en anden hest, så får man noget andet at tænke på. Min søster stoppede med at ride efter at hun måtte aflive sin, det var hårdt for hende at se en hest i lang tid efter.

Mvh. Kristine

forklarer hestens tilstand, ja så ville der kun være en løsning hvis det var min hest.. Og den ville være den tunge men rigtige beslutning(i min verden) at give min ven fred for sine smerter og sende den over til alle de andre der går uden smerter elign.

Jeg gav min hoppe på 21år fred i Feb. hun havde gigt i baghaserne, ikke halt el urengående, blot mere besværet generelt og når frostdagene kom havde hun ondt. Jeg havde haft hende siden hun var 3år, og havde altid sagt at hun skulle stoope på toppen.. og det gjorde hun! Og med sin stolthed i behold! (meget rød dame)

Håber at du finder en god beslutning for din hest!

Du har så vidt jeg ved gjort alt for din ven!

Margit

jeg sagde farvel til min bedste ven og makker igår.

En meget tung beslutning da han var livsglad som bare pokker men han havde slidgigt i 3 knæ, hovsenebensbetændelse og en knæskade som blev ledbehandlet flere gange,men det blev bare ikke iorden igen.

Han stod i 7 måneder.

Min holdning er klart at man skal give sin hest en chance men hvis der bliver ved med at være tilbagefald er det nok tid til at sige farvel.

Min dreng var meget social og selv om han hyggede sig med vennerne på folden var han en hest der lige så meget ville os mennesker en rigtig arbejsbi.

Du er nødt til at spørge dig selv om du bliver ved for din egen skyld eller hestens skyld?

Jeg valgte at sige farvel af 2 grunde:

min hest skulle ikke opleve at have smerter mere overhovdet

og han ville aldrig i det lange løb trives med at være foldbums.

og nok også en 3 grund:

jeg har oplevet min første hest måtte blive akut aflivet af skade da hun pludselig blev så dårlig og det var efter et langt skadeforløb.

Hun var blevet erklæret pensionist af dyrlægerne og skulle gå og hygge sig de sidste år men sådan blev det ikke.

Jeg har valgt at sige farvel til min skønne dreng på mandag..

Han har gigt i begge bag knæ, begyndende ringfod på venstre bag, og har smerter i lænd.

Det alene er nok til, at jeg siger stop... Min hest skal ikke holdes i live for min skyld.. og hvilket liv er det, hvis man har ondt hver gang, man bevæger sig?

Et liv på smertestillende er ikke et værdigt liv overhovedet, bare for at vi som ejere kan have vores hest i en lidt længere periode..

Men det bliver en af de værste dage, jeg har oplevet på mandag, det er jeg slet ikke i tvivl om.. men jeg ved, at min hest så slipper for smerter i bagbenene, og at han har haft en godt liv.

Så var jeg dig, ville jeg vælge den svære beslutning, nemlig aflivning, selvom det er møghårdt..

den hårde beslutning, skal den tages eller ej. Kan din hest gå haltfri og smertefri på folden og i let ridning, dvs. tur hver dag, uden smertestillende medicin. Skal den selvfølgelig ikke nødvendigvis aflives... Kan den ikke det skal den...

Du skriver den har været halt siden novenber 2008, det er 9 måneder... dyrlægen vil give smertestillende der kan foresage indre blødninger, dette skal den have for at kunne gå på folden... Den kan rides 2 gange om ugen, fordi den skal bruge mellem 2 og 3 til at komme sig over smerterne fra turen... ret mig hvis jeg har misforstået...

Hvorfor dyrlægerne siger som de gør er fordi, de ikke kan gøre andet, hesten kan måske godt holde år endnu, hvis den dopes og skal rende rundt og være halt og have dårlig lænd. De må ikke lave en forsikringspolice hvor de skal udbetale livsforsikring medmindre hesten ligger ned (lidt groft sagt) Men du kan bestemme om din hest skal det og det er op til dig hvad beslutningen bliver

Sille står også og har efter en sygedomsforløb på 1½ år endelig fået konstateret Spat i venstre baghas, samt slidgigt i samme knæ....

Jeg har valgt at når hun er mærket af smerter, dvs ikke løber med de andre, ikke spiser ordentligt, mister glimtet i øjnene, ikke er fin i pelsen osv. så siger jeg farvel og tak.

For mig har det ingen betydning om hun ikke kan rides, dog ved jeg at bliver hun ikke brugt så bliver hun også frustreret over det, så hun skal aktiveres.

Den dag min hest har det som jeg læser at din har det, får hun fred. Og inderst inde lyder det som om du godt ved at det nok er der du også står.

Min skal heller ikke slagtes hun skal aflives hjemme, imens jeg står hos hende.

tja jeg måtte selv aflive min hest pga uhelbredelig sygdom sidste år og savner hende stadig utrolig meget.jeg ville vudere aflivning ud fra som jeg også gjorde det med min om den kan gå som foldbums uden smerter.hvis ikke og jeg kan se den døjer med at gå så ville jeg vudere at det er tid til aflivning.men der er kun en der kan vudere om det er tiden for aflivning og det er dig.du kender jo hesten bedre end dyrlægerne og kan derfor vudere om den lider...jeg kunne også have beholdt min på smertestillende sidste år men da det desværre var en sygdom som fremkaldte koliktilfælde med mindre og mindre intervaller og hun ikke var samme hest som jeg kendte.mat og sløv så aflivede jeg hende før hun kom dertil hvor hun skulle nødaflives med store smerter...selvom det så betød jeg kun fik uanvendelighedssummen på hende...men da det højest sansynligt var endt i nødaflivning hvis jeg havde beholdt hende så er jeg glad for beslutningen...så pøj pøj med beslutningen..hvis du ved du har gjort alt hvad der står i din magt for at afhjælpe hesten så kan du have det godt med beslutningen og glæd dig over du selv har haft muligheden for at tage beslutningen og der ikke var sket noget som gjorde du skulle ud i en nødaflivning og du stille og roligt kan aftale med dyrlægen om hvordan det skal foregå...det er jeg glad for jeg kunne...da min dyrlæge som kom ind i forløbet med diverse undersøgelser osv ca et halvt år før aflivning(vi kunne ikke finde ud af hvorfor hun blev mere og mere syg) er en super behagelig dyrlæge...

for alle jeres svar

da jeg skrev denne her tråd havde jeg egentlig taget beslutningen om aflivning.

Tarino fik fred i Torsdags og det var en smuk afsked

Stald personalet havde sat ham på en af de lukkede græsfolde fordi man ville give ham en god morgen på hans sidste dag

betød meget for mig. Han blev striglet og nusset i næsten to timer, så kom smeden og tog skoene af ham. han skulle brændes helt

dyrlægen kom og spurgte mig om jeg var klar nu om vi havde sagt ordentlig farvel. det havde vi. sprøjten blev givet og jeg aede ham blidt i hoevedet efter han havde lagt sig ned. han lagde sig stille og roligt ned og sov stille ind.

det hele var meget sørgeligt men også meget smukt. dyrlægen som også er vores kiropraktor sagde han virkelig var blevet meget ringe gående sidst hun havde haft ham ihænderne. hun er tilknyttet den klinik der tog de seneste røgtenbilleder, og dertil tilføjede hun. det var blot et spørgsmål om tid og

en God dyreven er en ven der siger fra i god tid. Jeg havde sparet Tarino for en masse smerter i vinteren der lå forude. gigte heste lider ofte i vinterkulden pga stive led osv.

hun sadge jeg havde gjort alt og ofret en masse penge på at ham i håb om han skulle få det godt. men det var ikke mere at gøre, og ej hellere for en kiropraktor. han havde faste smerter i ben og lænd og selvom det var en svær beslutning var den den allerbedste for begge parter.

Og det har hun ret i.

men dejligt hun sagde det alligevel, for det var hårdt at se ham ligge der på jorden under perseningen.

Men folket i stalden var meget søde og meget forstående

1000 tak for det

jeg står selv og skal sige farvel til min ene hest.

kiropraktor har sagt vi godt kan starte behandling af ham, men vil blive meget smertefuldt, og vil jeg ikke byde ham når det villle tage flere måneder af behandle ham, og chancerne for at han ville blive mere end kun foldbums er meget meget små.

så venter på slagteren har tid til at tage ham i næste uge, medmindre zoo vil tage ham.