Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 Tynd pølse...
Forfatter: 
Dato:  07-06-2001 20:27
Casanova er lidt tynd, og derfor får han i øjeblikket næsten enorme mængder mad. Faktisk så meget at han ikke kan spise det.

Jeg har sat foderet op i mit foderberegningsprogram på computeren, og både FE, vitaminer, træstof, råprotein og kulhydrat er opfyldt så rigeligt. Han får pr dag:

2,5 kg korn pr. dag (hel havre og valset byg, med en anelse mere byg end havre)
ca. ½ kg Dangrønt Fiber Lux
ca. ½ kg Green Power Lucerne
ca. ½ kg Green Power Grass

Derudover går han på græs det meste af dagen, men ikke om natten, og han får lidt halm (han står på spåner) og ca. 3 dl olie over foderet, dels for at det lettere skal glide ned og være let at fordøje, men også for at fede lidt på ham.

Han er jo en lille bitte hest, så overstående foder er en kæmpe dynge mad for ham.

Han kan godt lide al sin mad, men han har altid været langsom til at spise, og det tager en krig for ham at gumle sig igennem den store ration. Når der er ca. en tredjedel tilbage får han et forspist udtryk i hovedet, og gumler endnu langsommere. Men han bliver ved, lige indtil hans mor taber tålmodigheden og smider ham ud i vejret efter en god times gumleri.

Jeg synes han tager for langsomt på, men han får energi nok, for han er vildt frisk når jeg rider, og han ser glad og sund ud, med liv i øjnene, fnys og bukketure så snart han kommer løs. Han er bare for tynd.

Hvad gør jeg så for at få mere sul på hypsen? Hvis han får kraftigere foder end han får for øjeblikket bliver han syg, for det er virkelig noget med noget godaw i, og han kan ikke spise mere end det han får. Han bliver kun redet tre-fire gange om ugen, men rører sig ellers meget på fold. Han har fået ormekur og fået raspet tænder...

Er det bare mig der er for utålmodig, eller kan jeg gøre noget for at han hurtigere får facon uden han får så meget protein og fedt at han bliver forfangen...??
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: Tynd pølse...
Forfatter: 
Dato:  07-06-2001 21:36
hej Tina

kan du ikke erstatte noget af lucernen (det gør jo at foderet tager længere tid at spise) med mejasflager...

Lazer var også for tynd på et tidspunkt, og ved at han fik 1 kg majsflager om dagen tog han hurtigt på, og holdt sulet!
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: Tynd pølse...
Forfatter: 
Dato:  07-06-2001 21:54
Hej Tina.

Det er en en god ide med majsflager, det virkede godt på min hest. Det olie du giver er det soyaolie? Det virker nemlig også utroligt godt, plus det giver en flot pels.

K.h. Natasja
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: Tynd pølse...
Forfatter: 
Dato:  07-06-2001 21:57
Hej Tina

Ja, maisflger er en god ide. St. hippoyt har nogen. 20 eller 25 kg(kan ikke huske det)for 75kr.
Har du overvejet om han måske har tandspiser? Det kunne forklare at han spiser sååå langsom og ikke tager på.

Hilsen Lene
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: Tynd pølse...
Forfatter: 
Dato:  07-06-2001 22:24
Jeg bufalder Lene's mistanke om tandspidser. Hvis det er tilfældet kan du fodre så tosset du vil uden at han kan fordøje sin mad. Ring og få din dyrlæge til at tjekke det før du fylder mere i maskinen :)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: Tynd pølse...
Forfatter: 
Dato:  07-06-2001 23:29
Jeg kan kun give jer allesammen ret. Min pony har lige stået
stille i 7-8 mdr, hvilket resulterede i at han tabte samtlige muskler
plus 40-50 kilo. Det er MEGET da han kun er 148 cm høj.
Han får nu en liter Müsli Team, ½ liter valset havre, ½ liter MAJSFLAGER
og 1 dl SOYAOLIE pr måltid. (Tre gange dagligt). Nu er han også begyndt at gå på græs om dagen. Og det virker! Han har allerede taget en hel del på igen
i løbet af den sidste måned. Og hans pels - som var falmet pga manglende
vitaminer osv - er blevet helt fin og blank igen.
Så konklusionen er: majsflager og soyaolie feder godt. Men husk havre, for
det indeholder en masse proteiner som er godt til at bygge muskler. Det hele
skulle jo nødigt sætte sig på mavsen... :-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: Tynd pølse...
Forfatter: 
Dato:  07-06-2001 23:49
Det er mindre end 14 dage siden han fik raspet tænder, så jeg tvivler på det er det. Han har nu også altid været langsom til at spise men han har bare aldrig fået så meget mad før som nu. Da han bare var en lille følleplag skulle der ikke meget til at holde liv i ham.

Majsflager lyder godt. Der er også majs i Fiber Lux'en, men lidt rent majs ville garanteret være godt. Det er bare lidt svært at skaffe her i området, men jeg vil prøve.

Det er rapsolie han får, og han får 3 dl om dagen i alt.

Han foder er jo sådan set sammensat sådan (på computer) så han skulle få lidt for meget protein, fedt og kylhydrater, så han skulle tage på, det går bare alt for langsomt.

Han må bare skulle have noget mere koncentreret foder, så han ikke behøver at have så meget mad. Grunden til at jeg giver lucernen er at der er en masse gode vitaminer i det, og han er meget en "grøntfoder"-hest. Alt for meget korn vil han ikke spise.

Så mon ikke kuren er masser af majs og olie. Mon ikke man kunne få et eller andet proteinkoncentrat at hælde oveni foderet? Der er masser af protein i korn, men han kan ikke spise mere end de 2,5 kg han får nu.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: Tynd pølse...
Forfatter: 
Dato:  08-06-2001 01:54
Han kan jo altså godt have tandpine, selv om han har fået raspet tænder. Det lyder da som om han har ondt i sine små bisser ;-)
Jeg mener, når han nu ser forpint ud efter at have spist i en time!!
Betændelse i en tand?
Betændelse i munden?
Andet, der kan genere i munden?
Jeg tror, jeg ville få det undersøgt igen.....
God bedring!
:-) fra Nina
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: Tynd pølse...
Forfatter: 
Dato:  08-06-2001 10:37
Hej Tina

Har haft problemmet med at hesten ikke ville tage på, han fik næsten 12 kg forder pr. dag, han spiste godt nok men tog ikke på.

Jeg havde så dyrlægen ude, og det viste sig at han havde orm, så udanset hvor meget jeg havde givet ham, så hade han ikke kunne tage på.

Så prøv at ringe til dyrlægen, det skader jo ikke at høre hans menig.

God bedring med hyppen
:-) Fra Tinne & Carneval :-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: Tynd pølse...
Forfatter: 
Dato:  08-06-2001 11:05
Hej Tina,

Jeg ville også umiddelbart foreslå dig at checke for orm, men på den anden side set, så er Casanova garanteret checket i hoved og r.. så det er sikkert ikke det, der er problemet.

Jeg har med stort held brugt Build-up fra Dodson og Horrel sammen med et ekstra tilskud af Yea-sac. Det virkede helt forrygende og i løbet af kort tid kunne man se forskellen.

Majsflager er også godt, men er hesten lidt kræsen, så kan det godt være et problem at få den til at æde det.

BeritH
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: Tynd pølse...
Forfatter: 
Dato:  08-06-2001 11:37
Kom til at tænke på Candida, er den testet for det ?

Jeg havde en candida-hest, som også var tynd og jeg kunne hælde på og på og til sidst kunne han næsten ikke spise op.

Efter en candida-kur er han blevet hurtig til at spise og tager på.

:-) Elinor
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: Tynd pølse...
Forfatter: 
Dato:  08-06-2001 15:54

Ja. jeg kan kun tilslutte mig Yea-sacc. Det er gærkulturer der forbedrer optagelsen/bearbejdningen af foderet i mavesækken/ tyndtarmen.

Den vitaminblanding jeg bruger indeholder også gærkulturer, og derudover bruger jeg Salvanas Müsli 2000, som også skulle virke befordrende på foderoptagelsen i tyndtarmen.
Da min hoppe lignede et skelet efter at have vænnet føl fra for snart 1½ år siden og jeg havde brugt måneder på at fodre hende op igen, var det müslien fra Salvana der gav hende det sidste skub i den rigtige retning.

Nu skal det lige tilføjes at min hoppe altid har været meget nøjsom, men i vinteren 99/00 fik hun seks kg. (!!! ) foderblanding (byg/havre - ca. 33% / 66%) om dagen, og det var vel at mærke kun til vedligehold... Hun arbejdede ikke.

Til sammenligning har hun i vinters fået 3½ kg om dagen i fuld arbejde. (dvs. en times arbejde mindst 4 gange om ugen, plus longe/skridtture/el.lign. 2 gange om ugen.)

Jeg kan kun anbefale dig at prøve.

MVH
Scarface
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: Tynd pølse...
Forfatter: 
Dato:  08-06-2001 16:27
Hej tina

du siger at du nok ikke kan skaffe majsflager der hvor du bor...har du ikke en LH-foder i nærheden. mener det var derfra dem hvor Lazer stod skaffede det fra!

Desuden må jeg sige noget andet end scarface med den der salvana musli 2000. Jeg prøvede den efter opfordring på lazer, og han var storvild med at spise den. Han fik den anbefalede mængde af den, men den hjalp ikke. Det eneste der hjalp på ham var at skifte over til valset havre og valset byg, samt give 1 kg majsflager om dagen, plus lidt melasse.

Han ville heller ikke spise majsflagerne i starten, men så blev han over en uge tvunget til det (vi tog lidt af det andet foder fra, da han fik enorme mængder mad)..pludselig åd han majsflagerne med stor lyst, og da han nu her blev flyttet, så var han faktisk temmelig utilfreds med de manglende majsflager!
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: Tynd pølse...
Forfatter: 
Dato:  08-06-2001 21:16
Har din dyrlæge den rigtige "mund åbner"? tingest?
Hvis der bare bliver brugt en kile kan man altså ikke nå de bageste tænder, kan det være problemet?
Jeg har selv for nyligt købt en billig problem hest der også lige havde fået ordnet tænder.
Det første jeg gjorde var at få ordnet dens tænder igen. Det viste sig at der var en kindtand der havde en spids der var vokset ud i kæbemusklen. Da det var ordnet var det ikke en problem hest længere!
Se evt. efter om fortænderne er hakkede, de skal kunne bevæges fra side til side uden modstand, ellers vil hesten typisk spise meget langsomt. Og nej, det er ikke alle dyrlæger der mener det kan betyde noget, men resultatet kan både ses og mærkes på hesten.
Kunne han evt. gå på døgn græs? Det plejer også at hjælpe.
Mvh. Dorthe
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: Tynd pølse...
Forfatter: 
Dato:  09-06-2001 23:11
Hej allesammen

Jeg har haft dyrlæge 4 gange på en måned, så hvis han skulle fejle noget, burde en af de tre dyrlæger der har kigget til ham da have set det. Først havde han dyrlæge til vaccination og årligt tjeck for godt halvanden måned siden. Ca. fjorten dage senere havde han så sin mavehistorie med to gange dyrlæge, og så fik han raspet tænder da han var ovenpå igen. Dyrlægen brugte mundkile og han var på plegasil, så det var let nok at komme til. Han virker også bare frisk og ivrig, så jeg tror ikke han kan fejle mere nu :-)

Han kan desværre ikke komme på græs om natten, for han render ud hegn/strøm eller ej, når han begynder at kede sig. Vi har heller ikke helt græs nok til døgngræs til dem alle seks, så derfor går de to og to på små marker, for at græsset skal holde så længe som muligt.

Men med det foder han får skulle han også nok kunne klare sig. Jeg prøver stidig at få fat på majsflager, men de er ekstremt dyre de steder jeg har set dem. I farmland - som desværre ligger 50 km væk :-( - har de dem, men de er også dyre. Men jeg vil lige prøve HG foder også.

Det salvana musli lyder også vældig godt. Han har også fået pasture mix i et stykke tid, men det gik jeg væk fra igen for ikke så længe siden, da det dels er lidt smådyrt, og pølsen får løs mave hvis han få meget af det.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: Tynd pølse...
Forfatter: 
Dato:  10-06-2001 18:51
Iflg min dyrlæge så er hø det allerbedste at fede dem op på. Så måske en balle hø i boksen om natten...
Mvh Mette Raavig
0
0
Svar på denne tråd
 
 Endelig fremgang!!
Forfatter: 
Dato:  14-06-2001 08:49
Nu har Casanova fået et kæmpe foder hver dag i længere tid og gået på græs de sidste par uger, og nu kan man endelig begynde og se effekten. Hoftehjørnerne er væk, ribenene er ikke særlig tydelige, så nu skal han bare holdes i form, så han bliver fuld af muskler i stedet for at blive slasket og fed nu han tager på.

Jeg har giver ham godt med olie og ekstra meget af Fiber Lux'en som jo indeholder en del majs, og nu synes jeg endelig der sker noget.

Men tak for de mange gode råd - nu vil jeg se om ikke det bliver ved med at gå fremad, ellers må der mere majs og noget andet foder til :-)

Og ja - hø er det allerbedste, men det man kan få nu er støvet og halvmmuggent fra sidste år, så indtil første høslet er i hus, må jeg bruge Green Power Grass i dyngevis :-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: Endelig fremgang!!
Forfatter: 
Dato:  16-06-2001 03:12
Hvad er Green Power Grass?
Hilsen Nina
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: Endelig fremgang!!
Forfatter: 
Dato:  16-06-2001 23:57
Det er kunsttørret græs tilsat melasse. Ligesom hø, bare kraftigere, så man ikke behøver at give så meget. Det har fordele i forhold til hø, dels er det altid til at få, dels er det fri for svampesporer, men det har én seriøs ulempe: prisen! Men til at blande i foderet, fx. en halv spandfuld, til at give krybbefoderet struktur og og som ekstra stråfoder er det glimrende.

Det kan godt erstatte hø helt, hvis man har råd, eller man giver det i lidt mindre mængder og så sammen med godt halm. Green Power laver også en Lucerne som er endnu kraftigere og som giver masser af energi og vitaminer, og samtidig godt med træstof.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: Endelig fremgang!!
Forfatter: 
Dato:  17-06-2001 18:51
Hej Tina

Prøv at give valset hvede.

"Hvede gør dem fede" - som man siger om ænder og gæs - men det gælder altså også for heste ;-)

Desuden kan du prøve med et lidt utraditionelt foder - nemlig kartofler!

Din hest skal lige vænne sig lidt til dem, men det er et billigt foder - og man kan købe vaskede kartofler (700 kg. for ca. 200 kr.) *GGG*

Jeg fik tippet i går fra en gammel garvet hesteavler, der selv havde problemer engang med nogle 1-års plage, der ikke ville tage på.

Venlig hilsen
Nina
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: Tynd pølse...
Forfatter: 
Dato:  12-08-2001 11:31
Tænkte bare lige på at hesten kunne have orm?????Dette kunne være en mulighed!!!
hej fra mig.
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider