Vandsprøjt i hovedet synes jeg er en rigtig dårlig ide.
Så vidt jeg kan læse af dit indlæg, tror jeg din hest har let til stress, og gnaveriet og skraberiet er hendes selvbehandling. Ligesom når du er lidt oppe at køre, så har du svært ved at stå stille, og du får det bedre af at bevæge dig.
At hendes mor udviser samme symptomer bekræfter lidt min teori, da det-ekstra-følsomme-gen tit går fra mor til afkom.
Sørg for at din hest beskyttes bedst muligt mod stressende situationer... uden at overpylre.
Væn den gradvist til alle mulige ting, der i hestens øjne kunne være hestespisene monstre, bolde, presseninger, cykler, paraplyer...
Lær den også at være alene i stalden og andre steder.
Du kan godt give din hest godbidder, men de skal fortjenes. Du kan starte med at lære hesten at stå stille i boksen, når den står stille, får den en godbid, og når den bevæger sig bliver den ignoreret. Skulle hesten blive overivrig, så vend ryggen til den, eller gå ud af boksen, den burde relativt hurtigt finde ud af at det handler om at stå stille. Hvis hun stresser for meget i boksen til overhovedet at kunne stå stille, bare et sekund, så brug folden eller løsdriften, hvor hun ikke stresser. Men pas på de andre heste, der sikkert også vil have godbidder.
Og sidst men ikke mindst. Når den står i en boks, så giv den et stykke brænde eller et juletræ e.lign. så det ikke går ud over boksen.
LAD VÆRE med at sprøjte vand på en stress-hest, det gavner ingen steder. Al straf vil i sådan et tilfælde bare forværre symptomet, så ingen skælden ud, baske med armene og vandsprøjt.