Smed - for Baloos vedkommende passer det med hver 8-10 uge - han går uden sko, og beskæringen koster 350 kr.
Dækken - måles fra lansemærke til halerod. HVIS din hest har behov for dækken - og det er det absolut ikke alle varmblodsheste der har, bør du have overgangsdækken, vinterdækken og stalddækken. Da du risikerer at et dækken bliver revet i stykker på folden bør du altid have et i reserve af hvad hesten nu går med. Det duer simpelthen ikke at pludselig stå med en hest der bliver syg fordi dens dækken er ødelagt og man ikke lige har pengene til et nyt, elelr det er midt i nogle helligdage hvor man simpelthen ikek har MULIGHED for at købe et nyt. Hav altid noget at skifte med. Det vil du også blive glad for når der er heldagsregn og dækkenet er for vådt på oversiden - selv om det KAN tørre på hesten, er det rarere for den at få et tørt på!
men som sagt - det er langt fra sikekrt at din hest skal ahve dækken på! Lad være med at pakke den ind bare fordi alle andre gør det eller for at "holde den ren" - en hest med dækken skal strigles MINDST lige så meget som en uden - helst mere! Så det med at det er arbejdsbesparende er noget ævl!
Baloo får ordnet tænder i forbindelse med sin årlige vaccination,. Nogen heste har behov for at få ordnet tænderne oftere, så spørg sælger hvor ofte det normalt gøres og hvornår det sidst er blevet gjort.
Se ALDRIG på hest alene - du skal have nogen med der kan hjælpe med at huske alle spørgsmålene og kan hjælpe med at "holde hovedet koldt" når du måske bliver "forelsket" i en hest.
Spørg om ALT hvad du kan finde på, og sæt svarene på prøve.
Hvis sælger f.eks. siger at hesten er børnevenlig, så tag den nærmeste 5 årige med og smid på ryggen af den. Siger sælger at den er trafiksikker, så se den på en tur langs landevejen i myldretiden. Siger sælger at den er nem at læsse så prøv det af.
Og sidst men ikke mindst - få den grundtigt dyrlægekontrolleret af en HESTEdyrlæge efter dit valg. IKKE sælgers dyrlæge og IKKE den lokale "hunde-snedker". Det SKAL være en hestedyrlæge!
Se evt på HN's købsguide, for flere gode råd.
Hav nogle krav til din kommende hest, men vær også forberedt på at du nok kommer til at gå på kompromis med nogen af dem - del op i ØNSKER og ufravigelige KRAV. Vær også forberedt på at du KAN komem hjem med en helt anden type hest end du regnede med, men at den stadig kan leve op til dine ufravigelige krav.
Da jeg købte hest var mine KRAV: godt helbred, godt sind, passende størrelse til min højde og drøjde og at det skulle være en vallak af mellemkraftig varmblodstype.
Mine ØNSKER var: 5-7 år, rimeligt redet i forhold til alder, helst med papirer (eller i hvert tilfælde dokumenteret afstamning) og meget gerne en skimmel.
Jeg kom hjem med en broget 3 årig knap ryttervant og ikke styrbar vallak af helt ukendt herkomst, han var lidt for lille og noget underernæret. Dyrlægekontrollen viste dog at hans helbred var fint trods den manglende foderstand og han havde/har et pragtfuldt sind. Og størrelsen passer jo nu da han er vokset til og fodret op!
Held og lykke med at finde en hest du kan blive glad for og have mange gode år sammen med!