Min første tanke og bedste gæt er HOVBYLD!! En hovbyld er jo en forholdsvis simpel lidelse, men meget smertefuld, og heste kan blive decideret tre-benede af en hovbyld! Det kan være en langvarig affære.
De fleste dyrlæger er gode til at lokalisere en hovbyld og også få den skåret ud, men den bedste til formålet er nu SMEDEN!! Dyrlægen kan give antibiotika mod betændelse, og så er varme sæbevandsbade med til at hive betændelsen ud.
Heste får typisk hovbylder, hvis de træder på hårde, skarpe ting - det kan være jern, sten eller søm på folden, men også frostknoldet jord. Og derfor vil der nok komme mange hovbylder nu her efter sidste uges frost...
Din hest kan også have en forstuvning eller kodeledsforvridning, men så ville jeg forvente, at den fik hævelse i benet. Men det ville også være typisk efter en gang frost...
Held og lykke 