Ja, det var lidt svært at finde en passende overskrift, så nu prøver jeg lige at forklare det med lidt flere ord
Nå, men inden for den sidste tid er Athos blevet transporteret lidt frem og tilbage (fra sommergræs), og skal igen idag, da han skal flytte hjem.
Det er forgået i en lånt transporter (lastbil) med plads til 2 heste, og en masse grej.
Transporteren er bygget op således. Hestene går ind af en rampe fra siden, hvor den der går først ind står inderts med siden til. Der kommer så en skilleplade på, og så kommer den anden hest ind ved siden af (også med siden til). Dvs. at den hest der gik ind sidst skal først ud, og at den hest der gik ind først ikke kan komme ud uden at den første hest er gået ud. Så er det vist skåret ud i pap:-D
Athos er helt vild nem at læsse! Han går DIREKTE op, og kan gå op bare jeg står og kalder på ham i transporteren. Hvilket jo er meget dejligt.
Men så er der Duke. Den er MEGET besværlig at læsse!! Især hvis han er alene. Er der en anden hest deroppe i forvejen er han lidt nemmere at få op.
Derfor skal Athos altid først op. Han står pænt så stille deroppe og kigger lidt ud over skillepladen, og følger spændt med i hvad der sker.
Nå, men dvs. at når Athos går først ind, skal han ud til sidst.
Der er bare det problem at når Duke går ud af transporteren går Athos HELT amok. Han stejler, og sparker ud til alle sider, mens han vrinsker som en gal og bliver helt svedt og hidsig.
Jeg står naturligvis klar lige når Duke er gået ud, men Athos er helt vildt hidsig alligevel.
Der er ingen tvivl om at det er fordi han er bange for at blive forladt.
Men det sjove er at det aldrig sker når han kører i en almindelig trailer. Der kan han stå inde i den alene, hvad enten den anden er taget ud eller hvad.
Han er født i Irland, og har været i frankrig, og så nu i Danmark. Jeg er godt klar over at han ikke altid er blevet kørt i en luksus trailer, med en 4-hjulstrækker foran. Jeg ved ikke hvordan transporterne er forgået, men det har nok ikke været et kønt syn (da jeg købte ham havde han dreadlocks i man og hale, fordi de aldrig var blevet redt ud. Halen slæbte hen af jorden, det samme gjorde hovskæget, og han var ekstremt tynd).
Nogen der ved hvorfor han kun gør det i transporter, men aldrig i trailer, og evt. hvad jeg kan gøre ved det??
Det er sket et par gange nu, men han går stadig lige op, som om intet var sket.