Man skal i hvert fald passe på. Hvis din hest bliver jagtet eller direkte bliver sparket / bidt, ville jeg nok overveje, om det var besværet værd.
Min erfaring siger mig, at nogle heste aldrig lærer at acceptere hinanden. Vi mennesker udvælger hestens flok, de vælger ikke hinanden.
Mht. at vallakkerne jagter hopperne for at "vinde" dem til deres harem, - så er det ikke nødvendigvis altid tilfældet. Jeg har to gange oplevet, at vallakker har jagtet min hoppe - slemt. Sidste gang overbelastede hun sine bagben. Her var det en bestemt ung vallak, som konsekvent angreb hende. En enkelt gang lykkedes det ham at bide sig fast i hendes hals og løbe på siden af hende. Hun kunne ikke forsvare sig, ikke flygte - ikke stille noget op. Til alt held var ejeren i nærheden og fik skilt dem ad.
Der faldt tilsyneladende ro over flokken, indtil den dag, hvor han uhindret jagtede hende i timevis, uden at nogen greb ind.
Jeg har en enkelt gang før oplevet, at to andre vallakker systematisk jagtede hende. De arbejdede nærmest i skiftehold.

- Har stadig dårlig samvittighed over, at det kom så langt ud, at vallakkernes ejere selv stoppede det. Jeg mente jo, at hestene selv skulle klare det. - Da hoppen endeligt fik fred, havde hendes næsebor dobbelt størrelse og du kunne se, hvordan lungerne fik hele hesten til at bevæge sig i et forsøg på at trække vejret.
Hver gang var det store heste, og hun eneste pony i flokken. - I tilfældet med de to vallakker kom en tredje vallak ind i flokken efter episoden. Han kaprede hende og forsvarede hende konsekvent. Herefter kom der ro i flokken. Den unge vallak kom hun aldrig igen på flok med, vi måtte simpelthen dele dem op. - De vil sandsynligvis aldrig kunne komme til at gå sammen. - Jeg vil i hvert fald aldrig tillade det.
Så... pas godt på din hest. Der er kun dig til at gøre det.
Mette (Fjolle)
Det gule helvede er løs