Hej erfarne avlere.
Jeg vil til foråret lave mit nok sidste afkom på min hoppe.
Baggesgaards Amazing, B-hest i dressur, kåret i RDH.
Efter Abke/Freisturm. Fra 2004.
Siden mit sidste opslag er jeg blevet lidt klogere, idet at jeg i 2014 og 2015 fik afkom efter hhv. Floricello og Vincent Maranello på hende. Skæbnen ville dog at jeg selv har fået børn og de blev begge tilredet og solgt (til ganske fine priser). Vincenten gik i finalen til følskuet med bla. 9 for hoved/hals. Floricelloen fik en ok følbedømmelse, men som færdig hest udviklede hun sig vildt positivt og er egentligt bedre gående end vincenten var.
Selvom jeg synes min hoppe er utrolig ridelig og nem at håndtere, kan jeg sande efter hendes tidligere afkom, at hun nok giver mere "egenrådighed og viljestyrke" videre end først antaget. Begge har været super ridelige under rytter, men har kunne være en mundfuld fra jorden af.
Min hoppe er selv ca. 171 og selvom begge hingste har været ca. 175 cm har afkommene ikke været store. Floricelloen ca. 164 som 5 års og Vincenten ca. 167 som 4 års. Hoppen selv voksede dog også længe, men i hvert fald skal hingsten ikke være lille.
Søger derfor en hingst med følgende kvaliteter:
- god størrelse (gerne +170)
- godt temperament, specielt i daglig håndtering
- god galop og opadbakke tildens
- god front
Da dette afkom med garanti er en beholder, skal det (igen) være en hingst som rammer mig i hjertet så jeg er sikker på jeg har valgt "rigtigt" uanset hvordan udfaldet bliver.
Har ikke de bedste billeder af afkommene, men man kan da se lidt 
Floricello:
Vincent Maranello:
Hvis nogen er kommmet igennem det lange opslag siger jeg på forhånd tak for hjælpen.
Jeg har selv følgende i tankerne:
- Janeiro Platinum (er helt vild med de afkom jeg har set, men egentligt er jeg ikke så meget til de hingste der i forvejen er mange afkom efter)
- Fynch Hatton (bortset fra det lidt kedelige ydre, synes jeg det ser ud som en meget ridelig og fornuftig hingst)