Så har jeg fået fotograferet den lille ny. Hun er fra d. 5. maj. Hun er ren welsh mountain- hendes mor er efter Trellebjergs Don og hendes far er min egen Tanggårds Aladdin. Ser hun ikke fin ud?
Det er skægt at avle ponyer, når man har såvel hingst som hoppe- vi kan se træk fra begge to i hende.
Hun bliver skimlet inden for et års tid! Det er fordelen ved de skimler der fødes røde... Det går meget hurtigere med at skimle end dem der fødes sorte eller brune!