Jeg har en hoppe, som også fik føl i 2008 (som 4-års) - Inden hun selv fik føl, dvs. ca. 1-1½ uge før, prøvede hun vidst at stjæle en anden hoppes føl, og efter hun havde fået føl - og hun var en super god mor! - forsøgte hun også at stjæle 3 andre nyfødte føl! De blev født på marken, hvor min gik med føl, og der gik hun simpelthen imellem til trods for, at hun også havde sit eget føl.
Hun går nu som ridehest - men overvejer hvert eneste år, om jeg ikke skal sætte hende i fol. Hver gang der kommer en ung, eller lidt nervøs hest i stalden, så er hun meget interesseret i dem - og der er ikke noget med at være sur og arrig på dem, som hun kan være på andre.
Synes også at hendes yver er lidt stort i forhold til, hvor lang tid siden det er hun havde føl. Derfor har jeg da også sagt til mine bekendte, som avler, at hvis de mister en hoppe, så må de jo sige til. For så er det meget muligt at hun gerne vil være amme. Men om hun sætter mælk ved jeg ikke - men det kunne jeg da godt forestille mig.
Jeg har så også hendes mor, sammen med min veninde, som går som avlshoppe. Hun havde termin i fredags, men der er endnu ikke kommet føl. Og det kunne da have været hyggeligt, hvis de to kunne have gået med føl sammen. Men jeg er bare bange for, at Bouniaz vil hugge Zenia føl. Det er kun det andet føl hun skal have, og da hun fik Bouniaz, rendte hun bare i røven på hende. Det var lige som om, at hun ikke vidste helt, hvad hun skulle gøre. Det havde Bouniaz ingen problemer med, selvom hun blev mor som 3 år yngre.
Så måske det er godt nok, at Zenia nu får et føl mere, og så kan det være, at de begge to skal have næste år. Så har Zenia måske bedre styr på at være rigtig mor.
Men pudsigt, som trådstarters og Bouniaz ligner hinanden
Og så havde de også begge føl i 2008 
Jeg kunne da også, som trådstarter, godt tænke mig at vide, om en sådan hoppe vil producere mælk med nok næring i, til at føde et føl... Selvfølgelig suppleret med følfoder, som hvis det var hoppens eget føl.