Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Avl

 Splashed White
Forfatter: 
Dato:  24-11-2003 13:34
Jeg er begyndt at interessere mig for ”farven” eller skulle man sige genet der giver heste den såkaldte ”Splashed White” farve. Min interesse er kommet pga. min Vallak som er bærer af genet.
Han er sort med blå øjne samt en hvid blis, men har så ikke de karakteristiske pinto lignende aftegn.
Jeg er kommet frem til at han så må have et Overo-gen fra en af forældrene men at det ikke kan ses på ham, har dog læst andre steder at sådan en hests ikke behøver at have sådan et gen for at have blis + blå øjne. Men alså.. han må have splash genet i sig.

Har på en hjemmeside læst følgende:
No homozygous splashed white horses have ever been documented, leading to the suspicion that this is yet another gene that cannot exist in homozygous form.

Altså må genet være dominant idet det ikke kan findes homozygot (altså dobbelt)...
..Hvis det er rigtigt så kan man altså kun lave Splashed White ud af en splashed White + anden farve hest, fordi genet er dominant. Altså har jeg mulighed for at avle sådan et føl på min hoppe!!
Har vi nogle Splashed White hingste i DK? (islandske)
Er der evt. nogen som kender sådan en hingst på island??

Et andet sted har jeg læst:
The splashed White colour is on the spl-locus. A resessive gene....

Er resessiv ikke det modsatte af dominant? Hvilken af de to udsagn er så rigtig??

Min vallak har Pokki fra Bjarnanesi (håber jeg har stavet rigtigt) som farfar, jeg har hørt at denne hingst er bærer af Splash-genet. Hvis dette er rigtigt så er der vel 50% chance for at hingsten giver genet videre. Kan jeg så regne med at der er 25% chance for at et føl vil blive Splash. (dvs ensfarvet med blå øjne)

Håber nogen finder denne tråd interessant og giver nogle gode svar!!!

(det er længe siden jeg har læst biologi og gener... så bær lige over med mig hvis der er mange fejl.)

- Mimi

ps. Har engang fået svar vedr. Splash-gen men kan ikke få den tråd frem... men mon ikke i vil svarre alligevel? :-)

:-D Én gang Ismulle....altid Ismulle!! :-D
0
0
Svar på denne tråd
 
 Splashed white overo.
Forfatter: 
Dato:  24-11-2003 14:45
http://www.ceoates.com/sires/gambling-man.html

Her kan du se en rigtig splashed white overo.

Det er ganske rigtigt en overoform.
Tidligere mente man at overo udelukkende blev recessivt nedarvet men det er ikke tilfældet da overo kan komme selv om kun en af forældrene er bærer af et overogen.
Selv letalthvide føl kan i sjældne tilfælde komme af en overo og en ensfarvet forælder.

Splashed white er sjælden men dog forekommende blandt paint horses. Jeg ved ikke hvor hyppigt det er blandt islændere hvis det overhovedet forekommer.
Jeg vil nok tro at din hest ikke er splashed white men bærer måske af et aftegnsgen for stor blis og blå øjne (uanset blissens størrelse).....findes der overoer i din hests familie?

Mvh Tina
0
0
Svar på denne tråd
 
 splashed white
Forfatter: 
Dato:  24-11-2003 17:16
Der er faktisk i år født et splashed white hoppeføl i Danmark, hvor begge forældre er splashed white. Det drejer sig om en moderlivsimport efter hingsten: Hörgull frá Steðja. Han kan bl.a. ses her: Splashed white

Der findes faktisk en forening for splashed white heste. Prøv at kigge her: Hjálmar

0
0
Svar på denne tråd
 
 splashed white
Forfatter: 
Dato:  24-11-2003 20:10
@mimiz: det er et meget spændende emne, du har kastet dig over ... velkommen :)!

Jo, der findes spl-heste blandt islændere - Pokki fra Bjarnanesi, som du selv nævner, er splashed white. Han har eet gen for det og har dermed kun blissen og en sok.

Splashed white er recessivt nedarvet. Dette betyder, at der SKAL to gener for farven til at lave farven. Derfor kan man ikke få et splashed white føl efter en spl-hest og en ikke-spl-hest. Det er simpelthen umuligt.
Den/dem, der siger, at det nedarves dominant tager - desværre for dig (det komplicerer dine chancer for spl-føl :(!) - fejl.

En hest, der har eet splashed-gen, vil have en blis, blå øjne og muligvis sok(ker). Dermed kan din hest sagtens være bærer af spl-genet - især, hvis Pokki er dens farfar. Uanset, at genet er recessivt, så vil en hest, der bærer genet, statistisk set give det videre til 50% af sine afkom. Dem af dens afkom, der FÅR genet, vil være BÆRERE af det ... og først kunne lave splashed white heste, når de møder en makker med et lignende gen - og begge giver det videre til føllet på een gang!
En hest, der har to splashed-gener, vil få en usandsynlig stor blis, blå øjne og store hvide plamager "nedefra" - det ser ud som om de er galopperet igennem en stor spand maling! Bagbenene har minimum store sokker, men er oftere helt hvide, ligeså vel som hestens bug er hvid. (se det billede, der er sat ind af Hörgul).

@Tina: de billeder du henviser til af Gambling Man ... jeg har svært ved at tro på, at han er splashed overo. Overo er store pletter "kastet på hesten", dvs. at de ikke bryder hestens over- og underlinie. Dermed kan hesten ikke have sokker! På hans afkom (Gamling Baby Doll - links nede i linket med Gamling Man), kan man se, at hun har sokker og mere hvidt end Gamling Man selv. Jeg vil gætte på, at han er splashed tobiano (eller måske splashed sabino?). Tobiano bryder hestens over- og underlinie, dvs. kan godt være "lodrette" (fx hen over hestens ryg og/el. henover hestens man (så der er noget hvidt man)), og dermed kan der også være sokker. Sabino ligner lidt splashed white, men kanterne af aftegnene er temmelig "takkede". Disse har oftest "takket" blis, "takkede" sokker (højest på bagbenene) og nogle også en "takket" maveplet. Dertil kommer, at jo flere generationer sabino-broget i en hest, jo mere hvidt er der på den. Dermed mener jeg, at hvis en hest har fx F, FF og FFF, der er sabinobroget, så har den meget mere hvidt (startende nedefra, dvs. måske kun en mørk stribe hen over ryg, hals, hale) end en hest, der kun har fx M sabinobroget.
Det, der forvirrer mig mht. Gambling man er, at både hans far og hans mor betegnes som brune (omend to forskellige nuancer). Det forstår jeg ikke. For hvis han er broget, så skal hans forældre da mindst have blis ... !? Det ville være rart, hvis man også lavede optegnelser over, når hestene er brogede (på de stamtavler) 8-).

Desuden, så forekommer der kun to broget-former hos islændere: tobiano og splashed white (mod fire hos bl.a. quarter horses/paint: tobiano, overo, sabino og splashed white). Så overo-broget er mimiz's hest i hvert fald IKKE. Dertil kommer, at jeg ved, at Pokki er bærer af splashed-genet, så det er nok det, hendes hest har.

Ismulevrinsk Susan





Fri tølt er som at flyve ... for dem der ikke lige har prøvet det :-D!



0
0
Svar på denne tråd
 
 homozygot splashed white
Forfatter: 
Dato:  24-11-2003 20:16
Hov ... glemte lige ... !!

"No homozygous splashed white horses have ever been documented, leading to the suspicion that this is yet another gene that cannot exist in homozygous form"

Vedkommende, der har skrevet ovenstående citat, har glippet noget. Hvis en hest er splashed white (med alt, hvad dertil hører!! se billedet af Hörgul), så er den homozygot splashed white!
Så der FINDES homozygot splashed white heste!!

Heterozygote spl'er er bærerne af genet, dvs. dem, der sammen med en makker med samme gen kan lave splashed white føl. (Det er med andre ord dem, der har et spl-gen).

Ismulevrinsk Susan





Fri tølt er som at flyve ... for dem der ikke lige har prøvet det :-D!



0
0
Svar på denne tråd
 
 Mere splash
Forfatter: 
Dato:  25-11-2003 08:50
Jeg mener da der findes Splashed White Islændere, her er to eksempler:



Og en lidt anden splash hest:



Toppuristen:
Det vil sige som jeg har forstået det at man kan faktisk få Splash heste både hvis de bærer 1 gen og hvis de bærer 2.
Den eneste forskel er at hvis de bærer 1 gen så kommer det til udtryk som blis + blå øjne. (billede 2)
Hvis en hest har 2 spl gener så kommer det til udtryk som de store hvide "pletter".(billede 1)

Så... hvis et afkom får Et splash-gen, uanset hvilken "grundfarve" det føl får, så vil den have en blis + blå øjne. Dvs. sort med blis + blå øjne, brun med blis + blå øjne osv.

Puhaa.. kan godt se at mine chancer er små.... jeg skal anskaffe mig en hoppe med splash. *GG*



:-D Én gang Ismulle....altid Ismulle!! :-D
0
0
Svar på denne tråd
 
 Ja, selvfølgelig...
Forfatter: 
Dato:  25-11-2003 17:15
...findes der splashed white islændere. Har jeg skrevet, der ikke gjorde???

I øvrigt mimiz: Du har vel fået lov til af Ómar at bruge hans billede på din præsentation af splashed-familien, som er hans?

Og til Toppuristen.
Det er altså ikke helt rigtigt, at der ikke kan komme splash gen i en hest, hvis ikke begge forældre har det. Jeg kender en hoppe, som er efter en palominohoppe ganske uden aftegn og en rød hingst, hvis eneste aftegn er en blis.

Hoppen er tilsyneladende bærer af splash genet. Hun er selv palomino - har ganske lidt hvidt i kodeled på bagbenene samt 2 lyse baghove. Og så har hun et enkelt "halvt" blåt øje.

Hun fik føl med en homozygot sort hingst - føllet blev jordfarvet (moldóttur)med 2 hvide koder og lyse baghove. Han har blis og et blåt øje.

Så det behøver ikke at komme fra begge forældre.
0
0
Svar på denne tråd
 
 David Bowie øjne??
Forfatter: 
Dato:  25-11-2003 21:46
Altså heste, som har eet brunt og eet blåtøje - er de bærere af splash-genet - eller hvordan kommer disse "Bowie-heste" til at se sådan ud??

Jeg har to af slagsen i klar erindring, den ene en mørkebrun tobiano - og NEJ: Blissen gik IKKE ud over det blå øje. Og en sort dækken-appaloosa med hvid stjerne.



med venlig hilsen
atengstedt


Hvordan ser DIN have ud??
Haveplaner udformes.
Kontakt mig for nærmere info og hør hvor nemt og hvor smukt det kan gøres!
0
0
Svar på denne tråd
 
 Min vallak
Forfatter: 
Dato:  25-11-2003 22:55
Min vallak har ikke blis udover øjnene...



sessa: Kan forstille mig at en af dem så er bærrer af genet?? eller synes jeg det lyder mæreligt... kan ikke forklare det...

(og ja... jeg har slettet billederne igen....)
:-D Én gang Ismulle....altid Ismulle!! :-D
0
0
Svar på denne tråd
 
 splashed white
Forfatter: 
Dato:  30-11-2003 15:40
@sessa: jeg har aldrig sagt, at der ikke kan komme splash i en hest, hvis ikke begge forældre har det. Jeg har sagt, at en splashed hest, der er homozygot, altid vil have en stor hvid blis, som øjensynligt/tit dækker mindst eet øje og dermed giver hesten blå øj(n)e OG altid vil have store hvide plamager på kroppen - primært begge bagben, under bugen og undertiden også i halen. Det er en homozygot splashed.

En heterozygot splashed, som netop kun har eet splash-gen, vil have en blis, oftest stor men små forekommer også, og - såvidt vides!! (er ikke 100% sikker ... jeg lærer jo stadig ;)!) - et el. to blå øjne. Små sokker på bagben kan forekomme.

Så der er forskel.

Men hvad har en jordfarvet (moldott) i øvrigt med splashed at gøre >o<? At din palominohoppe får en moldott på en homozygot sort viser jo "kun" at hun er bærer af det brune gen og at hun har givet sit palominogen videre til afkommet ;)! Blissen og de lave sokker indikerer så bare, at hun har givet sit ene splash-gen (det ene hun har!) videre til afkommet. Hvis hingsten også havde haft et splash-gen, så ville afkommet have fået hvide bagben, hvidt under bugen og måske hvidt i halen også.

@atengstedt: det er før set, at heste med en rigtig bred blis har et eller sågar to blå øjne - fordi blissen er bred. Jeg er så ved at lære mere om broget og har nu hørt, at det KAN være fordi et sabinobroget-gen har relation til blisser (sabinoer har ofte bred blis), og at en blis, der går ud over øjnene, ofte farver øjnene blå.
Om det er et splashed-gen der har indflydelse på det vides ikke - kan være.

Men: jeg kan sige, at mange heste med en stor hvid blis også har blå øjne :)! Hjalp det?

Ismulevrinsk Susan





Fri tølt er som at flyve ... for dem der ikke lige har prøvet det :-D!



0
0
Svar på denne tråd
 
 Kan en splash
Forfatter: 
Dato:  01-12-2003 03:30
Så også være skimmel?
Jeg spørger af lutter nysgerrighed, og jeg er også i gang med at finde ud af det med de blå øjne og splash- nu vil jeg vide, om det er en blis eller splash, der betinger blå øjne. Nu vil jeg bare vide det!
----
Hos kaniner kan blå øjne vise sig sammen med brogethed ( og blis)- og på rent hvidt ensfarvet (Hvid Wiener), men det har sandsynligvis også noget med farven blå at gøre, selvom blå kaniner får mere blåbrune (lillabrune?) øjne (Blå Wiener). Min hund havde blågrå øjne til en blågrå pels med løvfarvede aftegn (I hans aner var der nok en blå Dobermann)- men det er et sidespring!!
---

Men- nu har jeg lige lånt Ridemærkebogen, og der skelnes mellem blå øjne- og glasøjne. Nu er jeg forvirret- er det ikke det samme?

MVH
xtiny

Hvis man ikke er et skridt foran- er man et skridt bagefter...

0
0
Svar på denne tråd
 
 Er blå øjnebetinget af Splash??
Forfatter: 
Dato:  01-12-2003 08:19
Det var da egentligt et godt spørgesmål... Man kan vel godt få en hest som har en bred blis der går udover øjnene og disse så er blå?? (glasøjne)
Eller er det fordi de har et splash gen i sig??

Tak skæbne.... :-P

0
0
Svar på denne tråd
 
 Til Toppuristen
Forfatter: 
Dato:  01-12-2003 23:58
Hejsa
Har jeg så helt misforstået dig?

Du skrev:
>>Splashed white er recessivt nedarvet. Dette betyder, at der SKAL to gener for farven til at lave farven. Derfor kan man ikke få et splashed white føl efter en spl-hest og en ikke-spl-hest. Det er simpelthen umuligt.<<

Jeg mener ikke, at móldottur har noget med splash at gøre, men føllet efter palominohoppen og den homozygot sorte hingst HAR rent faktisk hvide bagben og hvidt i halen. Dog ingen hvid bug. Så alt taler for, at han er splash.

Dette kan dog først bevises, hvis der kommer afkom efter ham, hvilket der højst sandsynligt aldrig vil komme!
0
0
Svar på denne tråd
 
 Store plamager?!
Forfatter: 
Dato:  02-12-2003 08:32
Som jeg har forstået det så har en splash hest store hvide plamager.
Hvis den har to splash gener så får den sådan nogle plamager..... især har jeg lagt mærke til at hestenes hovede stortset er dækket af en hvis plamage. Og glasøjne....

Hvis den hest du beskriver har hvidt på bagbenene og i halen, mener jeg ikke den er splash. Medmindre den så har en blis og blå øjne.

Ellers kunne man da kalde alle broget heste for splash.


:-D Én gang Ismulle....altid Ismulle!! :-D
0
0
Svar på denne tråd
 
 til mimiz
Forfatter: 
Dato:  02-12-2003 21:12
Jeg ved godt, hvad splash er! Som du næsten kunne forstå på mit første indlæg, så kender jeg Ómar, som er medstifter af den forening, som findes, som netop dyrker "farven" SPLASHED WHITE.

Og den hest, jeg beskriver Har både blissen og blå øje. Og han er IKKE broget!

Hvis du vil se mere om farver, synes jeg, du skulle melde dig til på:
Islandshestefarver
0
0
Svar på denne tråd
 
 Skeln!!!
Forfatter: 
Dato:  03-12-2003 15:20
I skal huske at skelne mellem genotypisk og fænotypisk.

En hest med eks. blåt øje, blis og sokker er genotypisk heterozygot splash, men fænotypisk ensfarvet med blis og sokker.

Kun en homozygot splash er både fænotypisk og genotypisk splash.

xtiny: skimmelgenet arbejder helt uafhængigt af farver og aftegn og er dominant, dvs. hvis hesten har det, kan det ses - uanset pletter, stjerner, blisser, overo, sabino, whatever...

En hest kan sagtens have blå øjne uden at have splash, eksempelvis Geysir fra Sagastadir har et blåt øje og er ikke splash - så vidt jeg ved i hvertfald.

Min egen palominohoppe Lýsa er fomodentlig heterozygot splash - hun har blis, sokker og en lille bitte broget plet på siden - og har aldrig givet tobianobroget afkom, hvilket måske nok burde have været sket med 10 afkom.(Men det kan selvfølgelig være rent statistisk)
Hun har tillige splashheste i familien, så hvis jeg nu var farveinteresseret, så kunne det være spændende at sætte hende til en heterozygot splashhingst. - Og så har hun da også blak og CR tillige - synd for farveelskerne, at denne farveperle lige ender hos mig, der er totalt ligeglad med kuløren, bare hesten kan løfte fusserne! ;-D

Nå, men min Lýsa har heller ikke blå øjne, bare lyst ravfarvede...

PJ

Why slowmo when you can Flymo - icelandic horses!
0
0
Svar på denne tråd
 
 Uh ... PJ!
Forfatter: 
Dato:  12-12-2003 17:38
@PJ: uh, nu kommer farveelskeren jo op i mig!! Jeg har for nylig hørt, at Pokki fra Bjarnanesi (du ved: brun med stor bred blis, hvid bagsok - KANON tølt!!) er heterozygot splashed white! Var det ikke noget >o<? Det kunne da blive noget helt kanont noget, du kunne få ud af det - ikke kun farvemæssigt (selvom det bestemt er spændende!!!), men også gangartsmæssigt, for Pokki kan altså godt flytte fusserne!).

@xtiny: blis og splashed er ikke det samme gen. Men en heterozygot splashed hest, (der kun har ET spl-gen!), vil - såvidt vides - altid have blis og nogle også blå øjne.
En homozygot splashed white hest (der har TO spl-gener), vil have blis OG de store hvide plamager på kroppen (primært bagtil = bagben, bug, hale).

Blis og blå øjne hører heller ikke altid sammen. Men nogle heste, der har en stor hvid blis, har også blå øjne. Så hesten får ikke automatisk blå øjne fordi den får blis. Den KAN få blå øjne fordi den har blis.

Hehe ... PJ ... at din hoppe ikke har givet tobianobroget afkom ... jaja. Der kan være to grunde:
1. Hun er simpelthen splashed-broget (heterozygot). Da splashed, som du nok ved, er recessivt, så kræver det et "makkergen" for at komme til udtryk, og dermed vil hun kun give broget, hvis hun sættes sammen med en splashed hingst.
2. Nu er det jo sådan, at virkeligheden ikke altid følger statistikkerne ... hehe. Jeg har hørt om en heterozygot sort hingst, som i en årrække ikke fik så meget som EET rødt føl. Man mente derfor, at han var EE (homozygot sort). Pludselig fik han et rødt føl!! Hov! Jamen, det kan en homozygot jo ikke!?!? Man gen-testede ham - han var heterozygot sort (Ee) ... men havde til alle tidligere hopper givet E'et videre ;)! Så helt i teorien kan Lýsa godt være heterozygot tobianobroget. I teorien.
Men jeg vil nu stadig holde på, at hun er heterozygot splashed white broget :)! For det ses sjældent, at tobianoer har blis (blis-genet følger ikke automatisk med tobiano-genet), mens det for splashed praktisk talt altid er tilfældet. (uanset homozygot eller heterozygot, så er det blissen og sokkerne på bagbenene, der afslører det).

Så ... jeg gætter på heterozygot splashed white. Men når hun så har palomino og blak oveni ... ej, sikke farver du kan lave!!! (Og så især på en brun hingst ... *drømmer* *i trance*). :D

Ismulevrinsk Susan





Fri tølt er som at flyve ... for dem der ikke lige har prøvet det :-D!



0
0
Svar på denne tråd
 
 Susan...
Forfatter: 
Dato:  12-12-2003 23:25
Jeg tror ikke jeg har udtrykt mig forståeligt - det kan jo ske ;-)

Jeg er helt sikker på, at Lýsa ikke er tobiano - men...i teorien kunne der være chance (hvis man ser på Örn, har han jo blis, høje sokker og er tobiano.)

Lýsa har i princippet muligheden eftersom hendes mor er broget og hun selv har en 5-kronestor broget plet på siden ud over blis og sokker.

Men...grunden til jeg afviser tobiano, er jo netop, at hun ikke har givet andet end ensfarvede føl, så sandsynligheden for at hun skulle være tobiano er forsvindende lille.

Og netop fordi hun har splashed i stamtavlen (1. kl hoppen Rimma, som er søster til Gordon bl.a.)er sandlynligheden for at hun skulle være splash jo netop, at hendes brogede lillebitte aftegn ikke har været givet videre overhovedet.

Og, nej Susan...jeg må skuffe dig - Lýsa kommer aldrig til þokki, for jeg synes ikke han avler noget særlig godt.

Til gengæld kunne hun måske komme til den flotte røde hingst Stigur vom Störtal, som er halvbror til vores Kristall.

Stigur har ligeledes Rimma som bedstemor, og Stigur har ligeledes stor blis og sokker.
Men jeg tror nu ikke det bliver til noget - der er så mange smukke, velgående ensfarvede hingste...og Nói bliver det jo nok til sommer...eller Kristall.

PJ

Why slowmo when you can Flymo - icelandic horses!
0
0
Svar på denne tråd
 
 PJ ......
Forfatter: 
Dato:  14-12-2003 17:51
@PJ: tja ... jeg har faktisk ikke set ret mange Pokki-afkom, så det ved jeg ikke. Men ... avler han mindre godt, så skal du selvfølgelig ikke bruge ham, hvis du ikke vil (det kunne jo godt være han kunne give udmærkede skovtursafkom ... "god" kan jo egentlig defineres udfra formålet ... ;)!).
Min nysgerrighed efter at du sætter noget brunt på Lýsa er dog stadig stor .... *helt uskyldig* ... :)!

At hun har den hvide plet ... ja, hvis hun er i familie med nogle splash'er, så er det højst sandsynligt det. For tobiano kan ikke nedarves skjult, dvs. hesten vil være broget, hvis den har genet. At sådan nogle som Örn så "snyder" lidt ... det er jo en anden sag. Han har jo så de andre kendetegn for en tobiano-broget: høje sokker, der går over knæene, og blis (har han blis?? hmm, kan jeg ikke huske, men hvis du siger det, så tror jeg på det - i hvert fald indtil jeg ser ham igen :P!). Blissen har så ikke noget med tobiano-genet at gøre, da det ikke "er linket" til tobiano-genet. Sokker (og ofte fire af slagsen) er derimod et fast kendetegn for langt de fleste tobianobrogede, så ... !

Så, hvis Lýsa kun har små sokker og kun bagtil, samt blis og denne lille hvide plet - så skyder jeg altså også på splashed :)! Men det er jo heller ikke så dårligt ;)!

Ismulevrinsk Susan





Fri tølt er som at flyve ... for dem der ikke lige har prøvet det :-D!



0
0
Svar på denne tråd
 
 Nej, nej og atter nej!!!
Forfatter: 
Dato:  14-12-2003 18:36
Jeg bruger ikke nogen brun hingst til Lýsa...

Jeg kan ikke lide den der fimsede palominofarve med brun man og hale...nix!!! Så hellere en palomino på, så vi kan få lidt cremello!

Spøg til side - jeg bruger den hingst, der passer - uanset farve...og vi har jo en del bedækninger med vores brune Kristall tilgode efter vi har solgt, såeh..

PJ

Why slowmo when you can Flymo - icelandic horses!
0
0
Svar på denne tråd
 
 Nag. Pokki
Forfatter: 
Dato:  15-12-2003 13:20
Jeg er lige kommet til at kritsisere Pokki på Joras debat, da jeg mener at det er opsigtsvækkende at der ikke er flere gode afkom efter ham (i og med at han var verdens højestkårede 4-gænger hingst inden Stefnir kom til), men det skulle jeg aldrig have gjordt, for nu er der i hvert tilfalde en der mener at han har redet flere gode afkom efter Pokki, så det er nok bare mig der er blind...
0
0
Svar på denne tråd
 
 så må..
Forfatter: 
Dato:  16-12-2003 10:31
vi jo gå frem efter devisen: Når blind leder blind falder begge i graven :-D

Det kan da godt være vi tager fejl, og hvad så?
Heldigvis må man jo mene om hingstene hvad man vil - jeg tror ikke at þokki er en dårlig hingst, der er bare så mange andre lækre hingste, som passer meget bedre til mine hopper...

(Og vi har lige fået håndprøvet Mandla - hun er i fol med Stormur frá Bolstad og Sigla i fol med Dagur... (y) )

PJ

Why slowmo when you can Flymo - icelandic horses!
0
0
Svar på denne tråd
 
 Nina, hvad mener du....
Forfatter: 
Dato:  16-12-2003 13:10
...med, at "det skulle du aldrig have gjort"???
Der er da ingen, som har bidt hovedet af dig!

Der er en, som har arbejdet i Island, som fortalte dig, at han deroppe har redet afkom efter Þokki, som han synes godt om. Om du er blind, skal jeg ikke kunne udtale mig om, men har du været i Island og set disse afkom, som Martin synes godt om?

Som PJ er inde på, så bestemmer vi heldigvis selv, hvilken hingst vi sætter på vore hopper. Smag og behag er forskellig. Og efter min mening siger det mere om debattøren end om hingsten, når man hænger hingste ud på den måde, som vi desværre ser det ind i mellem.

Bl.a. har du jo selv både hørt, set (og mødt) dårlige afkom efter Þytur - som var ængstelige og svære at tilride.

Ja, det kan godt være, Nina, men andre har oplevet det modsatte. Og det er altså ikke KUN hingsten, der giver gener til afkommet! Og der er også set eksempler, hvor det er en hårdhændet rytterbehandling, som har gjort hestene ængstelige!
0
0
Svar på denne tråd
 
 Sessa...
Forfatter: 
Dato:  17-12-2003 13:45
Jeg mener nu faktisk at ham Martin blev noget sur på et ubegrundet grundlag. Jeg havde blot nævnt Pokki som et eksempel på meget højt kårede hingst med meget få gode afkom.

Ang. det med at det jo ikke kun er hingsten som giver generne til føllet, så har du da helt ret, men hvis visse træk går igen hos mange af afkommene, så må det jo have noget med hingsten at gøre.
Du skriver at det også kan have noget med rytterens håndhændede behandling at gøre (øhh, mener du at jeg skulle behandle mine heste dårligt?), men det forholder sig vel ikke sådan at alle de afkom jeg har set efter Pytur tilfældigvis er kommet i hårdhændede rytteres varetægt?!
0
0
Svar på denne tråd
 
 Kan ikke følge dig
Forfatter: 
Dato:  17-12-2003 15:35
Tænk, jeg opfattede det ikke, som at Martin blev sur!

Mht. hårdhændede ryttere, så skrev jeg, at der var set eksempler på hårdhændede ryttere, som gjorde hestene ængstelige under tilridning. Nu ved jeg ikke, om jeg nogensinde har set dig ride, men det var ikke møntet på det. (følte du dig truffet? For så må jeg da undskylde over for dig!)

Nu var jeg ikke klar over, at det var dine egne heste, du talte om, for af det, du skriver på Joras, drejer det sig om heste, du har HØRT OM, SET og - i parantes -mødt. Sådan ville jeg aldrig skrive om mine egne heste.

Og det er da beklageligt, at du kun har set dårlige Þytur-afkom. Jeg har heldigvis set gode afkom også - og har også omgået dem, så jeg ved, hvordan deres sind er.

Og Þytur er faktisk en af de få hingste, vi har, som - hvis man tror på blup-tallene - giver avlsfremgang!
Han har da også 6 afkom i 1. kl. ud af de i alt 16 afkom, som har været vist til kåring indtil nu.

Og hans søn, Kjarval fra Lindegården, har nu to år i træk fået avlspokal. Sidste år som årets højst kårede danskavlede 5-års hingst - og i år som højst kårede danskavlede 6-års hingst.

Jeg vil hverken tale for eller imod bestemt hingste. Har set både gode og dårlige afkom efter de fleste, og sådan vil det nok altid være.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvad der menes med Pokki er...
Forfatter: 
Dato:  20-12-2003 18:36
...At han har fungeret som avlshingst i mange år uden at give bemærkelsesværdige afkom. Det er ikke ensbetydende med at han er dårlig, det fortæller blot at ønkser man at lave et stjerneføl (Som jeg tror man er ude på når man vælger en hingst med Pokkis karakterer - han egner sig i hvert fald ikke til en hyggelig skovtur)så er Pokki et temmelig usikkert valg da der er forbløffende få heste efter ham der har slået igennem. Nu har vi en søn i DK, men Pokki er født i 1986 hvilket gør ham 16 år gammel og da må man sige at det er mærkeligt at der ikke ses flere heste på banerne efter ham hvis han skulle give sine bevægelser og vilje videre til afkommene.

Jeg vil tro det giver os et fingerpreg om at Pokki er fremragende som individ men knapt så imponerende som avlshest.

Igen findes der knapt så imponerende hingste der har avlet fremragende. Se blot på Feykir Fra Hafsteinsstödum der, på trods af at være pastölter, selv lavede mange 1.klasses afkom. Avl er meget komplekst, det er dette eksempler på.

Jeg vil tro dette er Ninas pointe - man behøves ikke nødvendigvis have redet afkom efter Pokki for at vurdere at man bare ikke ser mange afkom efter ham på ovalbanerne. Måske dejlige turheste, men igen, er det dem man vil avle, hvorfor så vælge en hingst som Pokki med gigantiske bevægelser og lige så vilje?

-Tanja
0
0
Svar på denne tråd
 
 lige et par kommentarer
Forfatter: 
Dato:  21-12-2003 18:25
Tanja, dit regnegeni, hvis Pokki er født i 1986 må han da være 17 år gammel (men det gør selvfølgeligt også kun sagen værre), ellers kan jeg kun give dig ret i dit indlæg!

Sessa: Du skriver at du ikke ønsker at skrive for eller imod en hingst, jamen, det er da netop det du gør. Og hvorfor ønsker du egenligt ikke det? Selvfølgeligt kan man aldrig snakke gennerelt om en hingsts afkom (der findes vel ingen der kender hver og et afkom efter en hingst, men mindre den har avlet meget lidt...?) men hvis et bestemt karaktertræk (positivt som negativt) går igen på mange af de sete afkom, så kunne det da tyde på at det har noget med hingstens arveanlæg at gøre...
Selvfølgeligt skal man ikke sætte et dårligt rygte igang om en hingst uden at have grundlag for det, men samtidigt synes jeg heller ikke det er fair for alle de hoppeejere der går ud og bruger mange penge på en bedækning, at de ikke kender hele sandheden.
0
0
Svar på denne tråd
 
 lidt af hvert ... !?!
Forfatter: 
Dato:  25-12-2003 19:18
@PJ: Det lyder da dejligt med Mandla og Sigla ... :)! Glæder mig til at høre om og se resultaterne ;)!

Selvfølgelig skal farven på hingsten ikke være det afgørende. Klart. Forståeligt - og 100% rigtigt!! Forslaget med Pokki kom nu også kun, fordi du - hvis du ville bruge ham - faktisk havde chancen for at lave en jordfarvet splashed white med Lýsa. Og se dét kunne jeg godt tænke mig at se! (fordi der ikke er særlig mange splashed white'r i DK og fordi jeg godt kan lide den jordfarvede ... :)!).

Dog vil jeg nu alligevel sige, at jeg vælger en snert efter farven ... hvis jeg har 3 hingste med næsten ens karakterer (og i hvert fald forcer hvor jeg har brug for dem), og der er en rød, en broget og en farveveksler - så tager jeg da den farve, jeg helst ser blandet med min egen hests farve :)! (her: broget). Sådan er det da. Men jeg ser OGSÅ på de andre egenskaber!! (Ikke udelukkende farve).

At tale for og imod for en hingst ... jo, jeg kunne da også nævne mange små detaljer om forskellige hingste, men hvis man ikke er helt sikker på det man siger, så skal man holde sin mund, for så kan man ødelægge en masse for dem, der har hingsten, såvel som dem, der avler føllet! Så hvis man ikke er sikker, så bør man ikke sige noget. Simpelthen :)!

Mht. Pokki, så er det vel heller ikke så voldsomt længe siden han kom til DK ... hvis hans gode afkom er på Island, og han ikke har været her så længe (såvidt jeg husker, så kom han til DK omkring 1999?) ... så kan det jo være, at hans afkom i DK ikke er gamle nok til at have vist sig på banerne, fx? Og hvis de gode afkom ikke bliver eksporteret fra Island ... der er mange faktorer at tage hensyn til.

Man skal så også huske, at valg af hingst er et individuelt valg ... og hvis man har en god fornemmelse af hingsten, så kan det være, at den har en god indflydelse på afkom efter ens egen hoppe. Har man en dårlig fornemmelse eller er man i tvivl, så brug en anden hingst.
Iøvrigt har jeg indtryk af, at mange hingsteejere er åbne overfor, at man kommer ud og "hilser på hingsten" i dens omgivelser og får et indtryk af den, så ... :)!

Ismulevrinsk Susan





Fri tølt er som at flyve ... for dem der ikke lige har prøvet det :-D!



0
0
Svar på denne tråd
 
 Susanne
Forfatter: 
Dato:  26-12-2003 13:00
Jeg giver dig ret i at det er vigtigt at besøge hingsten, eller i det mindste have set afkom (i princippet det vigtigste) før man bestemmer sig.

Jeg har det selv i klar erindring: Jeg har indtil i sommers kun set Seth fra Nøddegården på fotos, og trods min meget store forkærlighed for Kolkuos-linien, ikke brudt mig om Seth (der er 100% Kolkuos).

Jeg havde udelukket ham fuldstændig til fremtidig brug (hvor DUM kan man være? ), men jeg skulle lige ud og besøge en datter af min Lýsa hos Winnie, der på det tidspunkt havde Seth stående.

Og gru og skræk for mine fordomme - Seth viste sig ikke bare at være særdeles smuk og kongelig - men de føl, der gik efter ham....suk, hvor var de lækre...!

Sådan kan man jo blive klogere og Seth står nu på min liste over hingste, der skal bruges på det lille stutteri....og så står der jo min nye, unge super 4-gænger vallak ude i løsdriften. Far: Nåeh ja, det er vist Seth fra Nøddegården.... :-D

PJ

Why slowmo when you can Flymo - icelandic horses!
0
0
Svar på denne tråd
 
 man kan blive klogere...
Forfatter: 
Dato:  26-12-2003 17:59
Hej PJ
Ja man skal passe på med fordommene - godt at man kan blive klogere ;-)Vi savner stadig Seth-drengen. Har været ude og besøge ham - han har det heldigvis rigtig godt.
Vi er også særdeles glade for vores Seth-børn - de bliver bare bedre og bedre. Glæder mig til at se din vallak efter ham - har du ikke et billede?
Her lige et billede fra i sommers af den smukke hingst - Seth fra Nøddegården.



Hilsen Winnie
Gør livet til en fest - rid islandsk hest:-)
www.kongemosen.dk
0
0
Svar på denne tråd
 
 Nu I nævner Seth...
Forfatter: 
Dato:  27-12-2003 11:03
Kan I ikke lige fortælle lidt mere om ham? Jeg synes nemlig at han er en af de lidt for oversete hingste? Har også selv først fået øjnene op for ham fornyeligt, og finder ham ret så interessant!
0
0
Svar på denne tråd
 
 Nina...Winnie...
Forfatter: 
Dato:  27-12-2003 12:31
..kan sikkert fortælle mest - hun har jo haft ham som hingst og ridehest to sæsoner.

Jeg har for 14 dage siden købt Seths allerførste afkom, så (belastning, belastning :-D ) det bliver mig, der kommer til at teste rideegenskaber hos afkommene først...

Mit Seth-afkom er ren 4-gænger efter en (rigtig god) Kolkuoshoppe, der har Hrannar som far.

Afkommet er stor, elegant og særdeles velbygget, slanke, tørre ben, skråt kryds, velansat hals - men ikke edderkoppeagtig eller sportsponytype.

Umiddelbart er Seth slået godt igennem på bygning og udseende.

Bevægelsesmæssigt har Dráupnir enorm trav med særdeles god kadence, takt og imponerende løft - i skridt træder han laaaangt ind under sig, og galoppen er med flot spring og løft.
Temperamentsmæssigt er han rolig, afbalanceret, opmærksom og respektfuld.

Noget negativt? Ikke endnu, han har været en drøm at have med at gøre...

Anbefaling af Seth? Ja, han skal bruges her på det nu meget lillebitte stutteri...

PJ

Why slowmo when you can Flymo - icelandic horses!
0
0
Svar på denne tråd
 
 Til Nina - lidt mere om Seth
Forfatter: 
Dato:  28-12-2003 14:27
Hej Nina
Jeg vil med glæde fortælle lidt mere om Seth.
Jeg har - som PJ skriver - haft ham udstationeret i 1½ år - to bedækningssæsoner og en vinter. Kom af med ham i September i år. Så jeg kender ham godt. Jeg faldt nu pladask for ham, allerede da han blev fremstillet til kåring som 5-års. Syntes allerede dengang, at han var et stort talent. Han er jo en ret speciel hingst gangartsmæssigt. Hans töltbevægelser er enorme og nærmest i slowmotion. Nogle har kritiseret ham for ikke at gå hurtigt nok i den frie tölt. Men hvis man ser ham på banen i en finale, så går han faktisk lige så hurtigt som de andre, han flytter bare ikke benene så hurtigt - han tager næsten kun ét skridt for hvergang andre heste tager to. Jeg har redet ham meget - også til konkurrencer og opvisninger og han er utrolig nem at at ride. Han er 100 % opmærksom på sin rytter går godt frem - man skal aldrig drive - men han løber ikke med en. Og de første mange gange jeg red ham, fik jeg næste tårer i øjnene - så enorme bevægelser har jeg bare aldrig prøvet før - som at komme ud og køre Ferrai vil jeg tro. Og jeg skal love for at der også var fart på i den frie tölt. Dem jeg fulgtes med måtte galloppere hurtigt for at følge med. Og han arbejds tölt er jo bare i særklasse. Hans trav er også enorm stor og jordvindende i alle tempi og galoppen kan han gå fra helt langsomt skridttempo til meget høj fart - uden den mindste taktfejl. Han har en naturlig høj rejsning (og en meget lang hals) så man følder virkelig, man har noget hest foran sig, og så søger han naturligt ned med et smukt knæk i nakken. Han er en høj islænder at sidde på (1.44 i stg.).
Han er eminent rolig og meget værdig at omgås. Jeg har haft ham med til stævner og opvisninger, hvor han har stået roligt blandt hopper og vallakker og andre hingste uden det mindste pjat - til andre hingstejeres store forbavselse. Han står lige som de andre heste i en lille snorefold uden strøm.
Selv om han er sød og rolig, er man ikke i tvivl om hans selvværd. Han var ubetinget "kongen" her på stedet. Det var såvel gamle sære hopper som besøgende uden hesteforstand slet ikke i tvivl om. Han oser bare af værdighed og selvtillid og har altid overblik over situationen. Også mere end andre hingste har jeg fået foralt. Og ved Istölt i år var han en af de få hingste der turde medvirke i det indlende show, hvor der var helt mørkt og lyskegler der for rundt på isen til bragende musik. Flere af de andre havde vendt om og styrtet ud - men Seth blev ½ m. højere og førte sig med en værdighed, som om alt postyret var til for ham. Det er Seth i en nøddeskal.
Endelig om de afkom jeg selv har og dem jeg har set, kan jeg kun sige - at han slår meget kraftigt igennem. Vi har fx to ikke så store hopper til den lavbenede side som har fået de mest højstillede og elegante føl man kunne ønske sig. Tag et kig på vores hjemmeside - som er fuld af billeder af Seth-føl.
Som det nok fremgår, er jeg meget begejstret for Seth og jeg er sikker på at han vil blive brugt meget mere, når hans afkom bliver gamle nok til at vise sig på banerne.

Hilsen Winnie

Gør livet til en fest - rid islandsk hest:-)
www.kongemosen.dk
0
0
Svar på denne tråd
 
 hør nu
Forfatter: 
Dato:  28-12-2003 14:54
Jeg vil lige komme med en lille sidebemærkning i denne sjove tråd.

Jeg mener heller ikke Pokki (eller hvad han hedder) har vist noget specielt her i DK. Da Gummi red ham første gang var han ikke noget særligt, han blev slået til DM i 2001 af Austri som er kåret noget lavere end ham, og med en rytter i sadlen der havde brækket benet.

At nogle vil betale et hav af penge for at få deres hoppe bedækket ef Pokki, er deres egen sag. Men tal alene er bare ikke nok for mig.

Og jeg synes også det lød som om ham Martin blev fornærmet, men det er sådan set også ligemeget, der er forskellige meninger om forskellige hingste.

Vi har vel alle vores favoritter, mon ikke.


Mvh Matilde mine billeder
0
0
Svar på denne tråd
 
 Til Winniee
Forfatter: 
Dato:  28-12-2003 19:05
Kiggede lige ind på jeres hjemmeside.

Sikke nogle dejlige heste I har.

Jeg interreserer mig selv meget for avl - mest af fuldblodsarabere - men jeg er også meget betaget af islændere.

Held og Lykke med jeres fremtidige avlsarbejde.

Kender du forresten en som hedder Charlotte, som har et lille islænderstutteri i Fredensborg? Gården ligger i et område hvor der er flere islænderstuterier lige ved siden af hinanden. Den eneste af hendes heste jeg kan huske navnet på er en som hedder Prinsessa - det er vist hendes mands ridehest.

Hilsen Stine



:-D Smile - it's the second best thing you can do with your lips! :-D

Se min hjemmeside, der er dagbog, gæstebog etc. - hjemmeside


Undulatunger sælges:
Håndtamme lige fra redekassen,
mange farver, 10 stk. Pris pr. stk, kr. 80

+ Engelske undulater, 1 årige ynglepar, DUK-ringe, stamtavler, div.farver, 10 par, pris pr. par kr. 250

Kontakt Finn på 22769924
eller Steen 20272357
0
0
Svar på denne tråd
 
 Stine111
Forfatter: 
Dato:  28-12-2003 20:11
Hej Stine
Tak for de pæne ord om vores hjemmeside.
Nej jeg tror ikke jeg kender Charlotte.
Fuldblodsarabere er nu også lækre ;.)

Winnie

Gør livet til en fest - rid islandsk hest:-)
www.kongemosen.dk
0
0
Svar på denne tråd
 
 Splashed white
Forfatter: 
Dato:  20-01-2004 18:33
Splashed white til salg (tror jeg)

jeg faldt over en hest inde på horse.dk som for mig ligner en splashed white: http://www.horse.dk/dk/search/direct/horse.asp?HorseID=6836&add=1

har jeg ret? lækker sag synes jeg i hvert fald :-)

Ane

Kender du nogen der har en siameser/orientaler killing til salg i Storkøbenhavn?
0
0
Svar på denne tråd
 
 Dejlig hest
Forfatter: 
Dato:  21-01-2004 08:14
Den er godt nok lækker at se på :-)

Men det er ikke en ismulle :-(

:-D Én gang Ismulle....altid Ismulle!! :-D
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på dette indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider