Status:
Rytter skadet på 4. måned, har dog heldigvis været i stand til at ride 90% af tiden... de sidste 10, naaah..
Jeg blev trådt på i slutningen af april/starten af maj - tilbragte de halve nat på skadestuen pga. et eller andet akut, røntgen viste ingenting = ro.
Jeg red så i en lang periode med støttebind hver gang... det gjorde at jeg kunne ride - også ture - og det holdt både mit og pruhests humør oppe.
Under en lektion i cordeo i juli havde hesten imidlertidig en dårlig dag og han stak af en del gange, den ene gang fik mit ringrope hægtet sig om min ankel - og jeg fik et styk ufrivllig flyvetur 50-75 meter gennem folden.
Først et betændt brændsår, der blev behandlet ... og nu viser sig det sig, at jeg sandsynligvis har skadet ledet/nogle ledbånd og/eller achillesenen ... oveni er min vrist så stadigvæk skadet.
Hesten:
Er akademisk trænet et år. Er der forinden startet op med en 4.5 år lang grundudannelse i at bruge sig rigtigt biomekanisk, hvilket har givet mig et solidt fundament.
Vi startede sidste år i juli og brugte de næste måneder på at lære ham at gå på volte, bruge hoften og i november-december koblede vi så versader og traversader på.
Han går nu versader stabilt i skridt og trav, traversade og renvers i skridt ... en bitte smule i trav
Han laver et super fint volte arbejde, og vi leger ind i mellem med at lave volterne en smule mindre end 20 meter for at udfodre os selv.
Rigtig mange dage går dog stadigvæk med at lave 20 meter volter og lige ud ridning til hudløshed, fordi han er en følsom herre med stejletendenser så mange dage går med at løse det problem (roligt naturligvis).
Vi har arbejdet en del med bedre bagbens aktion i traven, fordi han er født med pandekageflade gangarter (han ville være verdensklasse voltige hest ... tror bare modet ville svigte).
Vi har lavet små øgninger (3-4-5 adgangen) for at gøre ham bedre til at bruge bagbenene, ligesom jeg rider overgange på alle mulige tænkelige måde for at få bedre bagbens aktion.
Det har givet pote efterhånden og jeg kan ofte fra øgningen ride ham tilbage i noget, der engang skal blive til samling.
Naturligvis sætter han sig ikke ret meget endnu, og det er nyt for både hest og rytter så jeg skal lige finde ud af knapperne.
Hesten mangler nemlig bestemt ikke talent for det. Tværtimod.
I galop arbejder vi en del med samling, da han gør det som det var det mest naturlige i verden.
Han tilbyder så sindsygt meget i galop, at nogle gange skal passe på at man ikke får bedt om for meget, for han vil med statsgaranti forsøge.
Vi arbejder rigtig meget med balance og kontragalop for at øve os ig at blive bedre til at balancere og hesten kan sagtens, hvis ellers blot rytteren husker at ride.
Alt i alt overvejer jeg faktisk efterhånden at så småt at introducere ham for kandar med en mikroskopisk stang, for han er så super følsom, at det skal være det mildeste jeg kan opdrive.
Det bliver sandsynligvis et pelham med meget korte stænger eller et kimblewick, da det vidst er det med den mindste vægtstangseffekt jeg kan finde.