Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Alt om andre dyr

 Min hund bider og gør af mig
Forfatter: 
Dato:  07-01-2017 14:05

hej.

Hvad gør man når sin hund (7 mdr) gør og bider? Han er en schæfer og bider rigtig hårdt, både i mig og ødelægger mit tøj. Det gør meget ondt og det er mest i tærne, knæene eller i hænderne.

Han respekterer mig ikke når jeg siger nej, men bare gør det endnu mere. Jeg prøver at tage ham i nakkeskindet når jeg har fået nok, ligger ham ned, sætter mig med et ben på hver side af ham, tager ham rundt om snuden (så han ikke bider mig i andsigtet), kigger ham i øjnene og siger nej eller fy. som regel hjælper det, men han er begyndt at være lidt ligeglad med det. HAN DRILLER OG ER IKKE AGRASIV (HAN SYNTES AT DET ER SJOVT AT SE MIN REAKTION). Jeg ser intet ondt i hans øjne eller kropsprog, men mere bare den der "haha nu skal jeg bare gøre storesøster rigtig sur og ked af det... det er rigtig sjovt at se".

Min mor er den eneste der kan stoppe ham, men hun er jo ikke hele tiden hjemme eller hos mig. jeg er 15 år.

Ud over det er han den sødeste hund i verden <3. om morgenen når jeg står op putter han hos mig, sidder/ligger oven på mig og viser bare alt sin kærlighed til mig.

 

Har i nogle gode råd? føler at jeg har prøvet alt.

0
0
Svar på denne tråd
 
 tjaøhm
Forfatter: 
Dato:  07-01-2017 15:29

Du skriver det selv - han vil se din reaktion. Og det er lige nøjagtigt, hvad han får ud af at gøre det. For selvom din reaktion på hans opførsel er negativ, er det stadig en reaktion, og dermed giver det ham motivation til at fortsætte.

 

Nu er han jo en stor hund, sådan en schæfer han på 7 måneder, så mit råd er måske lidt svært at følge. Men prøv HVER gang han bider at fjerne dig fra ham. Du må hverken skælde ud, sige nej, se på ham eller røre ved ham. Du skal fuldstændig lade som om, han ikke eksisterer. Hvis han hopper op eller gør, vender du ryggen til og går væk fra ham. Bider han efter hænderne, så læg armene over kors. Hvis han følger efter dig og snapper dig i ankler/fødder fordi han synes, det er sjovt du bevæger dig, så stå stille og kig i den anden retning.

 

Målet er, at han skal lære at napperi, gøen og at springe op øjeblikkeligt stopper jeres interaktion (det, I laver sammen). Han vil ret hurtigt regne ud, at dine præmisser for leg og nus er anderledes end dem, han oplever hos hunde-legekammerater, hvor de jo gerne tumler, napper osv. Og så vil han ændre sin adfærd for at kunne lege med dig :-)

 

Så: Afbryd det I laver, hvis han gør noget, han ikke må, og ignorer ham som beskrevet ovenfor. Når han ophører med adfærden skal du huske at genoptage legen/nusseriet, så han bliver belønnet for den rette adfærd.

 

Husk at hvalpe/unghunde godt kan have brug for at tygge og bide, og at det måske kan være en god idé at lege med trækketov eller andet legetøj. Du kan lære ham, at han må bide i legetøjet og derved kan han få afløb for bidetrangen, også under leg.

 

Held og lykke :-)

 


PAAtvaers

 

9
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  07-01-2017 17:14

en schæfer som har lært at bide?

 

med mindre du er indtillet på at søge professionel hjælp hurtigt og snart, og virkelig, virkelig træne, så synes jeg du skal få den aflivet.

jeg ved det lyder hårdt, men hvis i ikke er indstillet på at træne med hunden, så lærer den at det er sådan den får kontakt - og den dag den bider en fremmed, så er det slut.

 

At din mor er den eneste som ikke kan få hunden til at lade være, er jo ikke holdbart- hvad hvis der kommer en gæst hjem? det kan da godt være hunden bare gør det i leg, men folk kan komme til skade.

 

Så tag en snak med din mor ( som i øvrigt burde være den voksne her, og for længst have insiteret på at din hund og dig gik til noget hvalpetræning) om at du gerne ville blive en kompetent og ansvarlig hundeejer. Hvalpetræning vil meget hurtigt alsløre om det er manglende menneskelig viden ( og der kan jeg berolige dig med, at det er det i 99% af tilfældende) eller et aggresivt træk hos hunden som er problemet.

6
2
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  07-01-2017 18:33

Jeg synes det er lidt bekymrende, at en ung pige på kun 15 år, har fået ansvaret for opdragelse af en schæfer hanhund.

Ikke fordi alder er altafgørende, men det er desværre tydeligt, at du ikke har sat sig ind i, hvordan man træner og opdrager en hvalp.

 

Dét der bliver kun værre, når han bliver større. Og så er det virkelig ikke sjovt længere.

 

Hvis du er indstillet på at arbejde hårdt nu, så tilmeld jer til hvalpetræning, og sørg for at læse en MASSE om træning og adfærd hos hunde.

Det skulle du ærlig talt have gjort på forhånd. En schæfer er en dejlig hund, men kan være en stor mundfuld, hvis ejer ikke sætter grænser. Og det kan i værste fald ende galt.

 

Du må ikke tage det som personlig kritik - du er 15, og faktisk burde det have været din mors ansvar at sige, at et barn uden erfaring med hunde ikke skal have en schæferhvalp. Men det er en anden snak.

 

Du elsker tydeligvis hunden, og det skal nok lykkes for jer, men det KRÆVER at i starter til hvalpetræning OG du læser en hel masse om træning og opdragelse.

 

Men til dit specifikke problem - han har fundet ud af, at han får din opmærksomhed ved at gø/bide. Du belønner ham hver gang, ved at reagere på det.

Så ignorer ham fuldstændigt. Det er samme metode man bruger, hvis hunde hopper op af en (det må de ikke!). Vend ryggen til og lad som om han ikke eksisterer.

Det er kloge dyr, så hvis du er konsistent (det skal ske HVER gang), så skal han nok fange den.


Mvh. Sophie (:

 

"And those who were seen dancing

were thought to be insane

by those who could not hear the music".

- Friedrich Nietzsche

3
0
Svar på denne tråd
 
 Tøjdyr
Forfatter: 
Dato:  07-01-2017 23:13

Beklager, men når jeg hører om nogen som gør følgende;
"Jeg prøver at tage ham i nakkeskindet når jeg har fået nok, ligger ham ned, sætter mig med et ben på hver side af ham, tager ham rundt om snuden (så han ikke bider mig i andsigtet), kigger ham i øjnene og siger nej eller fy."

 

Tænker jeg at de burde ud og ha' et tøjdyr i stedet for.

 

Medmindre TS virkelig vil ha' problemer med den hund, så skal der dælme andre mere fornuftige metoder på bordet - asap.

 

En hund gør ikke den slags for sjov, for at provokere eller andet.

 

Find en god kyndig hundetræner, der kan give Jer enetimer i korrekt håndtering og omgang med hunde, og så start dér - og det skal være NU.

 

Med den opførsel og adfærd der lyder til at ha' været omkring hunden, går det da snart galt


Rollo

 

Rollo's Dyr

Hjemmeside | Facebook

West Highland White Terriers

Dværgvædder kaniner i Satin og Rex

1
1
Svar på denne tråd
 
 Pastvaers skriver godt
Forfatter: 
Dato:  08-01-2017 07:04
Jeg synes at Pastvaers skriver rigtig godt.

Unghunde, der opfordrer til at man skal lave noget sammen er ofte pågående. Det lyder i mine ører som en unghund, der legenapper, og det er en normal hunde metode til at få opmærksomhed på.

Prøv at se to hunde venner sammen, den mest legesyge hvalp kan som helt normal adfærd hive den voksne i ørene og andre småirriterende ting.
Ejere af store hvalpe har ofte blå mærker, når hvalpen gør det samme på mennesker...

Hvis du vil stoppe den adfærd, er koden "dårlig opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed", så selvfølgelig kan du fortsætte med at brydes med hunden. Men den tror nok bare at mennesket har misforstået hvordan man legeslåsser.. Hunden tror at I leger. Hunden mener sikkert, at andre former for leg er sjovere, men i mangel på bedre leger vi bare den her leg..
Hvis man er 100% kedelig, prøver hvalpen i starten at øge indsatsen for at få din opmærksomhed - og når det ikke virker holder det op.
Så vær maksimalt kedelig. Gå. Sig ikke noget, slå ikke, hyl ikke. Bare ignorer det til døde. Pastvaers beskriver det rigtig, rigtig godt.

Men hunden vil stadig have behov for aktiviteter. Især en schæfer.
Lær den en alternativ adfærd, som er uskadelig.
Fx "hvor er bolden" (at finde legetøj på kommando), hvor er mor/søster/ far (hunden går hen til navngivne andre personer på kommando)

Vælg evt en adfærd, som hunden altid kan få mega ros af.
Min hund sitter foran mig, med næsen i den rigtige retning, fordi jeg altid har skamrost hende, da hun var hvalp og lærte sit. Nu sætter hun sig, når min positive opmærksomhed skal rettes imod noget. (fx, se, en strand mor! Der skal vi ned, ikk oss mor?! Se mor! En sød lille pige! Det snot vil jeg vaske af hendes næse!) (Min hund elsker vand... Og børn)
Saga har lært "hvor mor" og "find far". Så løber hun hen til sine mennesker, dvs mig eller min mand. Det er skide praktisk, hvis man har en sur kat i favnen, og har brug for at hunden løber til nogle andre ...
Saga har lært "hvor bolden" så ved hun at hun skal lede efter det vi sidst brugte. (evt gemmer jeg bolden lidt, så er hun ekstra stolt når hun finder ting)
Saga har lært at sit ikke bare er at sætte sig, men at blive siddende. Jeg kan gå i bageren uden hun har snor på...

Men den store fordel er ikke kun at hunde laver mindre ballade af at lære noget.
Jeres samliv glider bedre, når hunden har lært acceptable måder at bede om opmærksomhed og anerkendelse på.

Læs Irene Jarnved, hun er Danmarks bedste hundetræner. Og så synes jeg hun skriver godt og det gode er, at hun forklarer om hunde adfærd og hvordan man skal læse deres kropssprog.
Som Trådstarter bittert er ved at lære, virker det ikke at holde hunden fast, stirre den ind i øjnene eller lignende . Læs Irenes bøger, det er et godt bud på at lære om det som virker.

PS. Jeg har været på nattevagt. Jeg skriver lidt langt og rodet, jeg håber at mine pointer er klare alligevel, ellers spørg.
3
0
Svar på denne tråd
 
 Tak for svar
Forfatter: 
Dato:  08-01-2017 10:44
Paatvaers og Doctor who, tak det er lige sådan nogle svar jeg ønsker, og tak for alle jer andres svar...

Der er ikke mulighed for hvalpetræning eller alenetimer.
Jeg havde labrador til jeg blev 11 og der efter fik jeg en Schæferhvalp, som jeg sagtens kunne klare, men så blev han dsv aflivet som 3 års på grund af sygdom. Sød at lade være med at kommentere på det, tak.

Leonidas og Paradise, han har aldrig lært at bide og der er sku da ingen grund til aflivning?! Han er bare en normal Schæferhvalp, men som jeg bare mangler nogle tricks til, så det syntes jeg at du skulle lade være med at skrive. Og jo vi træner ham, men jeg mangler bare fif og tricks. Han bider ikke i andre mennesker og vi får ligesom det stoppet nu så det ikke kunne udvikles...
Jeg er godt klar over, at det kan blive meget værre med tiden og det er derfor at jeg spørger her inde. Jeg har da del erfaring med hunde, eller i hvert hele mit liv? Du kan da ikke bare dømme om jeg har erfaring eller ej?
Paredise, til dit sidste afsnit, tak.

Rollo, han har nogle tøjdyr, træktov og gummiting, så han har en masse at bide i. Han møder også tit andre hunde og leger med... Det med din metode-kommentar, hvorfor giver du ikke mig en bedre idé så?

Jeg vil ikke have at i skal blande jer i alt andet end mit spørgsmål. Nu har jeg taget mig sammen til at skrive her inde, fordi at jeg troede, at folk var mere positive her end på Facebook.
Ikke flere kommentarer om alt andet end mit spørgsmål... TAK...
1
4
Svar på denne tråd
 
 Sletning
Forfatter: 
Dato:  08-01-2017 10:58
Hvordan sletter man tråden?
0
2
Svar på denne tråd
 
 tjaøhm
Forfatter: 
Dato:  08-01-2017 13:49

Frikkesc: Er glad for, du kan bruge mit råd. Jeg håber, du får succes med at afprøve det :-)

 

Jeg er enig med dig i, at det er ret hårdt der bliver talt om aflivning af din hund i nogle af de andre indlæg. Tænker at de måske har misforstået det du skriver og tror din hund er decideret bidsk og bider aggressivt, og derfor råder dig således.

 

Angående din alder er jeg ikke enig i, at man ikke kan tage vare på en hund som 15-årig (selvfølgelig med voksnes hjælp ind over). Min søster fik en schæferblandingshvalp, da hun var 12, og jeg fik også min egen hund (dog ikke en hvalp) som 12-årig. Ligesom dig er vi vokset op med hunde i familien altid.

 

Nogle her i tråden kritiserer dit tidligere valg af metode med at tage fat i hunden m.m. Jeg vil sige, at jeg fuldt ud kan forstå, du tror det er måden at gøre det på. Sådan har man nemlig gjort i rigtig, rigtig mange år indenfor træning af hunde. Og du har sikkert også set din mor gøre det, så det er ikke så mærkeligt at du tænker, det er sådan, man bør opdrage hunden.

Jeg kan fortælle dig, at der er sket rigtig meget de seneste år i forhold til feltet hundetræning og indsigt i hundens psykologi. For eksempel har man forkastet teorien om, at man skal dominere sin hund, og at den skal opfatte sin ejer som en slags overhund/leder. Der er simpelthen ikke hold i, at hunden skulle forstå vores forsøg på dette, også fordi videnskaben har fundet ud af, at hunde (ulve) ikke lever efter disse regler i naturen.

 

I dag er det mere udbredt at træne ud fra det, der hedder positive metoder og en behaviouristisk tilgang til forståelse af, hvordan hunden lærer. Den behavioristiske tilgang går overordnet ud på, at hunden er meget simpel i sin indlæring. Hvis du googler "Pavlovs hunde eksperiment" kan du læse, hvad det handler om. På denne måde forstår vi som sagt hunden som simpel - ikke i stand til at være udspekuleret eller beregnende, som man troede før i tiden, hvor hunden bare skulle sættes på plads, MEN i stedet gør den det, den har lært/det den får lov til at gøre, for at opnå, hvad den ønsker (leg, sjov og ballade). At benytte positive metoder handler om at træne hunden ved at motivere og belønne den i stedet for at straffe. Når man træner med positive metoder med øje for, hvordan hunden helt konkret indlærer, giver det meget bedre resultater end den "gammeldags" træningsform, hvor metoden og teorien er forældet. Det tør jeg godt love dig :-)

 

Hvis du ikke har mulighed for at gå til træning med din hund, så synes jeg, du skal læse en masse om moderne hundetræning på nettet. Se film på youtube (prøv fx at finde programmet "Det er mig eller hunden" med Victoria Stilwell), meld dig ind i grupper for hundetræning på facebook. Hvis der er økonomiske årsager til, du ikke kan tage til hundetræning, så spørg i hundeklubber i nærheden om du må overvære deres træning et par gange.

 

Man kan ikke slette indlæg på heste-nettet. Jeg har selv prøvet at få en masse negative kommentarer herinde engang, som gjorde mig utroligt ked af det, men da jeg ikke kunne gøre noget ved det, måtte jeg i stedet forsøge at tage de konstruktive råd på mig og holde fast ved de positive ting, der også blev sagt.

 

Jeg synes i hvert fald, det er rigtig positivt, du spørger herinde, når du føler træningen med din hund er gået i hårdknude, i stedet for bare at vente på det bliver værre.


PAAtvaers

 

7
0
Svar på denne tråd
 
 Kære Frikke
Forfatter: 
Dato:  08-01-2017 14:05

Din tråd er lærerrig, og dit spørgsmål er ærligt. Vi er her jo for at lære. Du beder om råd. Passionerede mennesker svarer dig. Passionerede mennesker har det bare med at gå i selvsving. Det har ikke noget med dig at gøre. Tag det med dig du kan bruge, og lad resten stå.

 

Der er ingen grund til at ønske tråden slettet. Du har ikke gjort noget galt. Du tager fat i et problem, og bruger det til at blive klogere og dygtigere. Hvad er der galt i det? Du får svar, og dele af svarene, løser ikke dit problem, så glem de dele.

 

Desuden bliver tråden snart flyttet væk fra hyggesnakken, og over til kategorien for andre dyr.

 

Tak fordi du fyrede lidt op under HN


 

 

Medlem af Bullerklubben

 

5
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  08-01-2017 23:44

Du kommer til at skrive lidt surt :) som jeg skrev er intet af det personligt!

Vi skriver for at hjælpe dig.

 

Jeg er også ked af, at du skælder mig ud for at sige, at din hund skal aflives.

Ordet fremgår ikke engang af mit indlæg. Jeg fortæller netop, at i sagtens kan komme langt, hvis i starter til træning. Så den vil jeg ikke have tørret af på mig :)

 

Jeg beklager dybt, at jeg antog du ikke havde erfaring med hunde! Det syntes jeg ikke fremgik af dit indlæg. Det med ikke at give hunden opmærksomhed, når den driller/leger for voldsomt, er for de fleste en basal ting. Så når du ikke kendte til det "trick", så antog jeg fejlagtigt, at du ikke havde prøvet det før.

Så beklager, jeg antog helt forkert :) Det kan være fint at skrive i indlægget en anden gang, at du tidligere har opdraget en labrador uden problemer. For det hjælper os med at hjælpe dig! Fordi vi ved mere om, hvor erfaren du er :)

 

Som skrevet før, så skal i nok klare det fint med træning.

 

Og til sidst: jeg forstår godt det er lidt træls, når folk svarer på mere, end det du spørger om. Men det er altså fordi, at den her slags problemer ofte er mere end bare én ting (jeg siger ofte, ikke altid). Ofte er det et led i et større problem, hvorfor vi er nogle der forsøger at danne os et større overblik, og komme med råd der kan hjælpe i en større situation :)


Mvh. Sophie (:

 

"And those who were seen dancing

were thought to be insane

by those who could not hear the music".

- Friedrich Nietzsche

3
0
Svar på denne tråd
 
 I guder
Forfatter: 
Dato:  10-01-2017 12:58
Vel skal den da ej aflives

Træning og meget mere aktivering skal det til

Han keder sig og skal have masser af hjerneaktivering

Spred foder og godbidder på græsplænen og lydighedsøvelser og gerne disideret sportræning

1
0
Svar på denne tråd
 
 hundene
Forfatter: 
Dato:  11-01-2017 09:34

Min ene hund havde aldrig lært hvor meget den kunne "bide" i leg, det er noget de lære fra hvalp i kuldet og han havde ikke haft et godt hvalpeliv.

Så når jeg legede med den og den "bid" for hårdt, så piv jeg, efter få gange havde den lært hvor grænsen gik.

 

Din adfærd med at vælte hunden om på ryggen, det tror jeg kun at jeg vile overlade til eksperter som meget tydeligt kender til hundesprog, ellers kan det gøre situatioen forværret.

 

Lån børger på biblioteket, evt bøger om at klikketræne, det kan man også nå langt med.

 

En sjov oplevelse jeg havde med min ene hund. Der skulle jeg stoppe hans gøen og havde med hjælp fra adfærdstrænere fået hjælp til hvordan jeg gjorde. Det havde så den modsatte virkning, så når hunden gøede, så kiggede han lige så glad på mig og ventede på godbidden


Hilsen Helle

 

2
0
Svar på denne tråd
 
 eksperter
Forfatter: 
Dato:  11-01-2017 13:55
INGEN ægte eksperter vælter hunden om på ryggen

Det er forældet opdragelse som ingen virkning har

Hunden forstår simpelhen ikke meningen , heller ikke at stirrer den i øjnene

Aktivering er vejen frem for den hund

Ingen tvivl om at den dødkeder sig

2
1
Svar på denne tråd
 
 svar fra mig
Forfatter: 
Dato:  14-03-2017 18:36

hejsa:)

Jeg er fuldstændig stoppet med at gøre det som i alle sammen sagde var noget skidt noget. Og bare rolig han blev/bliver aktiveret i alle mulige former. Han er nu stoppet helt med at bide. Vi går et par gange om ugen til "hundelegestue" og han elsker det! Det hjalp meget med at lege med nogle andre hunde på hans størelse og med god kemi.

DEN HUND ( ;) ) er blevet noget mere rolig og viler mere i sig selv.

 

Godt vi bare er mennesker og alle kan jo ikke være eksperter og man siger jo at man lærer af fejl:)

7
0
Svar på denne tråd
 
 tjaøhm
Forfatter: 
Dato:  20-04-2017 22:07

Frikkesc, hvor er det bare super sejt gået! Tak for at opdatere herinde :-)


PAAtvaers

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Hjælper ikke
Forfatter: 
Dato:  27-05-2018 12:39
Jeg har samme problem med min hvalp på 16 uger han bider og gør af mig jeg prøver at være ligeglad og gå væk fra ham men så bider han mig bare i anklen også selvom jeg står stille
0
0
Svar på denne tråd
 
 Kristiansenanders
Forfatter: 
Dato:  09-06-2018 18:53

Du har en 16 ugers HVALP - det der er typisk hvalp, sådan gør de ved hinanden og sådan gør de ved de voksne hunde, jeg har nu 4 hvalpe (fordi 2 er flyttet i dag) og de leger sådan der hele dagen.

 

Når de så flytter, jamen så skal den energi og legelyst - som jo er en forberedelse til 'det voksne liv' - jo ud på anden vis.

 

Afled hvalpen - giv den noget legetøj, lav en øvelse osv.

 

Hvor meget aktivering og motion får den? Og husk aktivering og motion ikke er det samme :)

 

Det lyder som en hvalp der skal laves lidt mere med :)


Rollo

 

Rollo's Dyr

Hjemmeside | Facebook

West Highland White Terriers

Dværgvædder kaniner i Satin og Rex

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider