Hvad mener du med at kaninerne bestemmer?

Min barndoms kat og kaniner (flere kaniner grundet udskiftninger/aflivninger af diverse grunde, men kun 1 ad gangen), havde stor glæde af hinanden.

De legede faktisk rigtig meget sammen. Både frit i haven og rundt i huset. Lå sammen og puttede i buret, på gulvet osv.

Den sidste kanin og den hund vi havde den gang, havde faktisk også ret stor glæde af hinanden. Hunden slikkede helt vildt meget på kaninen, hvilket den synes var fantatisk (stor hund og dværgkanin) Lidt underligt, men venner var de. Kaninen kunne også finde på at putte sig op af hunden, eller forsøge at få den til at lege.

Men kat og kanin, absolut god mulighed for at de bliver gode venner og legekammerater.

Jeg ville nok vælge en killing. Killinger er lidt mere åbne overfor nye ting, end en voksen kat ofte er. Hermed ikke sagt at man ikke kan introducere nye ting og dyr til en voksen kat, men det er efter min erfaring nemmere med en killing. Særligt hvis du ønsker at de skal være legekammerater.

lille voksen dværgkanin <-> STOR voksen neutraliseret huskat - her gik det fint, men katten havde også været indekat i nogle år inden.... de var nu ikke så interesserede i hinanden.

Det der skabte størst røre var når katten lå på en stor og kaninen kravlede und under stolen og begyndte at interessere sig for kattens hale - DET kunne han altså ikke lide - ikke at han gjorde noget men altså et ansigt han kunne stille op

Til gengæld fik vi en fritte ind af terasse døren som vi tog til os - det var efter kaninen var aflivet.... det var en dårlig kombi.... mest fordi fritten ALDRIG fik nok af at lege - så når den store hankat prøvede at slippe for at lege mere så fortsatte den i det uendelige og vi måtte "befri" katten... Så fritten fandt vi et "frittemenneske" til

Her har vores 2 store katte og kaninen meget glæde af hinanden.....kaninen ligger sig op af kattene som intet har imod det.

Vælg en rolig race feks britisk korthår, ragdoll mm

jeg havde en kanin (dvørgvædder)på 3 år da jeg fik min første killing.... Der gik ikke mere en en times tid så lagde hun ham ned i et angreb. Hun var kun 12 uger og meget mindre end kaninen.....men norsk skovkat, så måske det spiller en rolle for hendes jagtinstinkt. Siden da turde jeg ikke have dem sammen løse, da katten virkelig fremstod, som har hun et mål i livet og det var at kaninen skulle blive aftensmad.

Jeg tror det kommer meget an på, hvordan de bliver introduceret til hinanden. Hvis man gider bruge lidt tid på at følge dem i de første dage, så skal det nok gå. Men man skal lade dem forstå, at begge parter er en del af familien, og sådan skal det blive ved med at være.

Jeg kender nogen som har 7 katte, en fritte og en ræv (ræven har de opfostret fra lille, da dens mor var blevet kørt over, den lever frit udenfor, men er tam som en hund og kommer gerne ind for at kæle). Alle dyrene har det fint sammen. De har haft et væld af vilde dyr (de yder vildthjælp), ingen er hidtil blevet spist af de andre).

Lene