faktisk må jeg erkende, at jeg ikke rigtig forstår katte, selvom jeg altid har haft dem.
Hunde og hestes adfærd kan jeg se, forstå, men katte -
Måske er der nogle af I andre, der har sat jer bedre ind i kattes adfærd, og kan gøre mig klogere?
Jeg har ikke noget problem, jeg kan bare ikke sætte kattens adfærd ind i en sammenhæng, og forstå hvorfor den er som den er.Og det kunne jeg godt tænke mig.
Jeg har to katte. Den ene er 9 mdr., og med den har jeg faktisk et problem - hun er blevet væk. Hun skulle have væet til dyrlægen og blive steriliseret, men så gik hun sin vej og idag er det 6. dagen hun er væk. Jeg er bekymret for om hun er kommet noget til. Hun var ved at komme i løbetid da hun gik, i ugen forinden var hun begyndt at sove ude hele dagen, og kun komme ind og spise. Hun er en kat vi har fundet og har ellers været ekstremt knyttet til mig, men da hun blev teenager blev hun mere selvstændig. Tror I at hun stadig kan nå at komme tilbage, hun er jo ikke så gammel, er det sædvanligt, at så ung en kat er væk så længe?
Igen før hun begyndte på dette var jeg væk i 10 dage på ferie. Min kærste var hjemme hos dyrene.Da jeg kom hjem var hun blevet mere ligegyldig (som ovenfor), men hankatten som er 4 år blev helt modsat. Han er kastreret og har ellers været en ret reserveret kat. Han har altid været mest knyttet til mig, men har på en måde levet sit eget liv. Han har aldrig brudt sig særlig om hundene eller den anden kat. Efter jeg kom hjem er han helt forandret. Han render efter mig i sin aktive periode af dagen, han spinder højlydt, han vil kæle, han ligger på sofaen i stuen (det har han aldrig gjort før), han snakker og "skaber sig" og er meget nærværende. han prøver endda at kravle ned under dynen hos mig og sove. Han er endda begyndt at gnide sig på hundene!! Han er totalt nærværende og PÅ, hele tiden, enormt sød, men det er da faktisk lidt sært?
Han er måske også lidt dominerende, så som at holde om mine fødedr, når jeg vil gå ovenpå, men ikke noget særligt.
Han er blevet endnu mere sådan i de 6 dage den anden har været væk. Kan han vide, hvor hun er?
Spørg, hvis I vil vide mere.