|
|
| De andre hanhunde rider på ham |
|
|
Ja nu er jeg altså nødt til at have lidt hjælp, Balder er ved at være træt af uønskede tilnærmelser  Jeg er i hundeskoven minimum 1 gang om ugen, fordi jeg synes det er en god måde at socialisere min hund på. Er kommet i hundeskoven siden han var ca 12 uger og nu er han så 7½ måned. Men indenfor den sidste måned ca. er de andre hanhunde begyndt at ville ride på Balder. Den ene gang var der en ældre stor hanhund som var helt oppe og ringe over Balder. Den fulgte ham rundt hele tiden, og så snart Balder stod stille, forsøgte den anden hund at ride på ham. Jeg endte simpelthen med at måtte gå for mig selv for at give Balder fred. Jeg har en ide om at det skyldes at han er ved at blive kønsmoden. Hvor han indtil nu har været hvalp, er han ved at blive "stor" og de andre hanhunde vil derfor dominere ham, for at holde ham under dem i rangordenen. For mærkeligt nok, er det mest de ældre hanhunde der vil ride på ham. Nogen der har nogle teorier, og som kan vejlede mig i hvad jeg skal gøre ? Jeg vil helst ikke skulle holde mig fra skoven.
Goodbyes are not forever Goodbyes are not the end They simply mean I'll miss you, until we meet again. R.I.P. Dixie, Sille & Labsen <3
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Det er for |
|
|
at dominere ham og du skal ikke finde dig i det Sig til ejeren at du ikke vil have det og han/hun skal tage hunden væk Hvis ejeren ikke tager den væk gør du det, forhåbentlig fatter ejeren så at du mener det!
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Problemet er jo |
|
|
At i hundeskoven er alle hundende løse - og Balder ELSKER det! Hende med den ældre hund lagde det ud som om det var Balder der var noget galt med, og det var derfor mig der måtte gå en anden vej, for hendes hund var gammel og kunne ikke holde til den slags postyr.  Vi er somregel en flok der går sammen, og en af dem har også en hanhund som vil ride på Balder, og hvordan siger man lige til en person - hey styr lige din hund. Når det er en som man skal mødes med ofte og ikke skal være uvenner med ?
Ja lyder nok meget konfliktsky, men jeg er den "nye" i den omgangskreds, og de synes jo det er mig der kommer med problemet.
Goodbyes are not forever Goodbyes are not the end They simply mean I'll miss you, until we meet again. R.I.P. Dixie, Sille & Labsen <3
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| stress |
| Forfatter:  |
Esn |
| Dato:  |
21-02-2013 14:19 |
|
Jeg tror ikke nødvendigvis at det er dominans, men stress. Helt små hvalpe kan også gøre det og det er altså ikke allerede dominans. Vores egen ½-årige hund gør det når han bliver for overgearet. Så får han lige en "time out" og så kan han lege videre uden denne handling. Netop med tanke på at det er en hund i hundeskoven som gør det, kan jo fint betyde at denne/disse hunde bliver overgearet i leg - og derfor denne adfærd. Hvis din hund siger fra overfor dem - så lad ham gøre det. Hvis ikke så tag ham væk fra den anden og bed den gå væk. Det bør være ejerens ansvar at ens hund ikke bliver for voldsom eller irriterende overfor de andre hunde, men siden denne hundeejer intet gør, må du enten tage snakken med hende, eller også skubbe hendes hund væk. Det skulle jo gerne være en rar oplevelse for hunden at være i hundeskov, så jeg ville tage snakken med ejeren.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Ikke stress... |
|
|
Tror ikke det er stress - hunden der altid rider på Balder er vant til at være i hundeskoven, og det er kun Balder den går efter. Og de andre jeg har mødt siger ejerne det samme, at de ikke har set den gøre det før. Nogle af dem bliver selvfølgelig meget flove over deres hunde, men tror ud af de 4 hunde jeg har set forsøge at ride på ham - var der kun en ejer, der stoppede sin hund. De andre ignorerer det bare, og da jeg den ene gang blandende mig ved at kalde Balder til mig, og be de anden hun gå væk, blev ejeren fornærmet og sagde at "Det er jo deres natur". Til en vis grænse kan jeg godt acceptere at de lige er lidt dominerende - men når den bliver ved og ved så synes jeg det er træls, og især fordi det jo ender med at det er mig der må blive hjemme.
Goodbyes are not forever Goodbyes are not the end They simply mean I'll miss you, until we meet again. R.I.P. Dixie, Sille & Labsen <3
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Du bliver |
|
|
nød til at gøre noget I værste fald kan du få en hund, der er underkuet over for andre hunde eller en hund, der ikke tolerere andre hanhunde Det er synd og hæmmende for hunden og hvis ovennævnte sker, gør at du pga. af din hunds tillærte adfærd ikke kan komme i hundeskoven mere
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Er så Rasmus modsat her |
|
|
Din hund er ved at blive teenager. Man siger gerne at andre hunde kan mærke sådanne ting 14 dage før os mennesker ser det. Det er ganske små tegn de andre hunde kan læse, hvor din hund lige skal afprøve grænser, kropssprog som vi ikke ser. de andre hunde fortæller ham at han godt lige kan pakke sammen og ikke behøver blive alt for smart. Det skal du være glad for, for så slipper du for det! stol på at din egen hund nok skal sige fra, så længe det ikke er skadeligt, er der ingen grund til at blande sig. det er rigtig sundt for hundene at socialisere sig og få lov til at styre det selv.
blev alligevel forelsket i frieseren...:)
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| 123456 |
|
|
Begge mine 2 kastrerede hanhunde på hhv. 8 og 4 år, kan også finde på det, og JEG fjerner dem. Jeg kan ikke helt finde ud af om det er når legen bliver for vild, og der bliver stresset op, eller om hvad fanden problemet er !!! ??? Ville faktisk frygtelig gerne vide det. For de gør det jo ikke hele tiden. MEN irriterende er de begge 2. Og jeg tager fat i dem. Den 'gamle' kan godt forstå et NEJ på afstand, men det kan den 'lille' ikke, så .......somme tider ryger han til afkøling i snoren. Det er ikke i orden bare at sige at det er "deres natur". Og det er ikke i orden at du skal holde dig væk. MEN umiddelbart tror jeg ikke de andre hundeejere opfatter det som et problem. Min veninde havde 2 tæver som også gjorde det, og det tillod de. Det forstod jeg aldrig. Iøvrigt tror jeg bestemt ikke det er sundt for hvalp / voksen hund at have en anden hund på ryggen hele tiden. Det kunne du jo bruge som argument imod deres "naturlige" hunde. Karen
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Helt uenig |
|
|
Med kathrine... Man kal ikke vente til hunden selv siger fra. For det første får ens hund mange dårlige oplevelser ud af den taktik, og for det andet ender man med en hund der en dag siger ganske alvorligt fra... Det kan være fint nok at lade hundene klare det selv, hvis det er hunde man kender og ved kan sige fra på en ordentlig måde, og hvis det er hunde der f.eks. bor sammen og derfor kender hinanden og er en del af samme flok. Fremmede hunde skal mine hunde altså ikke rende og have den slags konflikter med. Min hanhund havde en kort periode da jeg fik ham som 10 mdrs hvor han humpede alle hunde vi mødte. Den adfærd finder jeg aldeles uacceptabel, og han blev omgående pillet ned når det skete. Det tog ikke ret mange gåture (med nøje udvalgte hunde i øvrigt) før den adfærd stoppede igen.' Jeg ville bede ejeren af den humpende hund om at gøre noget, eller selv gå hen og pille den ned. Og vil ejeren ikke det, jamen så er det ikke en god gåtur-kammerat for min hund, så vi går hvert til sit. Jeg kommer meget sjældent i hundeskove, netop pga den indstilling om at "det må de selv klare" osv. Og kommer man der, kræver det altså at man selv er god til at sige til og fra på sin hunds vejne, og osse at undgå visse hunde, hvis ikke de er godt selskab for den hund man har. Dårlige oplevelser som hvalp/unghund kan give problemer senerehen, så møder med andre hunde skal være positive. Det er de ikke hvis hunden skal trykkes af de andre hunde eller konstant tvinges ud i konflikter
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Jeg tænker bare |
|
|
Hvorfor synes folk det er en uønsket adfærd? Hvorfor må der ikke være dominans blandt hunde? Er en god oplevelse for jeres hunde kun når de "leger" på den måde som os mennesker synes ser sjov ud? i min verden er det ikke en dårlig oplevelse for min hund, at der lige er en anden hund der dominerer ham på den ene eller anden måde. ellers ender han med at blive en rigtig møgunge, der ikke respekterer andres grænser, og tror alt skal foregå på hans præmisser. Selvfølgelig skal hunden ikke jordes, og gå rundt med dårlig selvtillid og finde sig i alt, men jeg ønsker bestemt heller ikke det modsatte!
blev alligevel forelsket i frieseren...:)
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Kathrine |
|
|
Når hundenbliver humpet af den halve hundeskov, så er det altså for meget. Min hanhund er i øvrigt blevet sat på plads masser af gange, det har jeg ingen som helst problemer med. Som "teenager" var han lidt (læs meget) for smart, og det gav da øretæver i ny og næ. Men han skal altså ikke "sættes på plads" ved at blive humpet. I øvrigt har jeg aldrig nogensinde set en situation hvor humperi blev brugt til at irettesætte en anden hund. Jeg har set det som stressbetinget adfærd, som forsøg på at udstråle dominans hos en usikker hund o.l. Men jeg har altså til dato ikke set det i en situation hvor en hund bliver irettesat for at være lidt kæphøj eller overskride grænser. Så hvordan er det du mener hunden går glip af opdragelse, ved at blive forskånet for at blive humpet. -min hanhund bliver i øvrigt hamrende tosset hvis en anden hund humper ham. Og gør den det gentagne gange, så får den klø (og det mener jeg helt bogstaveligt) Min hund er ellers ikke en slagsbror og enes fint med stort set alle hunde vi nogensinde har mødt. Men en voksen, selvsikker hanhund, finder sig sjældent i humperi, og det kan altså ende i uheldige situationer, hvis man bare lader stå til Og her er ikke engang tale om hunde der skal bo sammen og derfor evt kan være nødt til at få en kontrovers ud af verden (hvad jeg heller ikke mener de opnår eller pøver at opnå ved at humpe). Hvorfor er det så frygteligt vigtigt at totalt fremmede hunde der aldrig kommer til at skulle fungere i flok, SKAL klare den slags selv, og potentielt ende op med et slagsmål eller en hund der trykkes i en grad så den kan blive tvunget til at sige voldsomt fra en dag? Og måske får problemer med andre hunde af den grund?
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Jeg har heller |
|
|
Jeg har som sådan ikke noget problem med at de andre hanhunde vil dominere ham - men af grundende til at jeg har forsøgt at socialisere ham mest muligt, er for at undgå at få en hanhund der ikke kan tåle synet af andre hanhunde. De undre mig bare at de bliver med med at humpe ham ?? Balder er bestemt ikke dominerende, og han smider sig bare ned, men efter de bliver med med at humpe ham, er han begyndt i stedet at flygte fra dem, og det er bare ikke i orden, at min hund skal drøne rundt for at slippe for de andre hanhunde. Men hvordan kan det være at det er ældre (gamle) hanhunde der gør det ?? De 2 af dem har været omkring 10 år. Jeg har INGEN problemer med at andre hunde lige snærrer af ham hvis han er for kæk, vil faktisk sige jeg at jeg indtil nu slet ikke har blandet mig når andre hunde viser ham reglerne. Men synes bare det her er for meget, og ja er nok bare i tvivl om det er mig der er sart. Og om hvorvidt jeg skal gribe ind eller lade hundene ordne det selv.
Goodbyes are not forever Goodbyes are not the end They simply mean I'll miss you, until we meet again. R.I.P. Dixie, Sille & Labsen <3
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Hvis ejeren.. |
|
|
ikke selv gør noget ville jeg skille dem ad med et bestemt nej.. Kan ejeren ikke klare at hunden bliver irrettesat så må de jo lade være med at gå sammen med jer..
Godt enghø i småballer sælges i Horsens og omegn.! Skriv for nærmere info..
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| 123456 |
|
|
Det er formentlig, som andre også er inde på noget dominansadfærd. MEN det klinger nu alligevel lidt underligt, at der så pludseligt er SÅ mange hanhunde, der finder ham interessant. Derfor vil jeg henlede din opmærksomhed på at visse testikeltumorer producerer østrogen og altså femininiserer hunden. Det kan andre hunde lugte på lang afstand og længe før man evt. kan se en begyndende svulst i testiklen - hunden virker simpelthen som en hunhund i løbetid på andre hanhunde. Sandsynligheden for at det er det, der er din hunds problem er ret lille, da han er så ung (med mindre han er kryptorkid - dvs. en eller begge testikler er tilbageholdt i bughulen eller lyskekanalen, så stiger risikoen væsentligt). Men det er altså set hos forholdsvist unge hunde før, iflg. et hurtigt opslag i mine bøger. Hvis problemet med de andre hanhunde fortsætter kan du evt. kigge og mærke efter på hans testikler om de er lige store og føles ens. En dyrlæge kan også tage en blodprøve og måle hans hormonniveau. Jeg håber(og regner med), at det "bare" er et forbigående teenage-problem. Venlig hilsen Mitte
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| jeg har også spekuleret på det |
|
|
Min kastererede 6 årige hanhund (han kun haft ham siden oktober) bliver også humpet af andre hanhunde. Han blev det første gang han mødte mine forældres hund og første gang han mødte min søsters 3 hunde - hvoraf den ene er en hundhund, og jeg har også¨prøvet at en løs hanhun har gjort det mens vi har gået tur. Det undre også mig meget, og jeg har også set det som dominans. Vi er grebet ind og fortalt hunden der humpede at det ikke var i orden. Ofte forsøgte den til igen, men alle gjorde det ikke anden gang de mødte ham. Så det virkede om ikke andet. Sådan som jeg ser det er det dig (og min min situation mig, mine forældre eller min søster) som er lederne, og bestemmer om noget er uønsket adfærd. Vi fortæller den humpende hund at det vil vi ikke finde os i, og fordi den er under os i hierakiet skal den selvfølgelig lytte til det. Den løse handhund jeg mødte på tur fik jeg ikke grebet ind for hurtigt nok, hvilket jeg var ret træt af bagefter. Jeg forventede jo ligesom at ejeren ville gribe ind og irettesætte sin hund. Derfor nåede min hund at sige fra, fordi den selvfølgelig ikke ønskede at en fremmet hanhun humpede ham.
Med Venlig Hilsen Brown Horse Hvis du går i andres fodspor, kommer du aldrig først i mål!
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| humpende hunde |
|
|
Hm har aldrig oplevet at andre hunde prøvede at humpe mine, kun at min hunhund gav nogle tøjdyr en ordentlig omgang da vi lige havde fået hende og hun var tynd og stresset, eller at min hanhund er gået fuldstændig amok og er blevet helt sindsyg når han er i kontakt med en speciel hunhund i løbetid. Men hvis det var min dreng, eller min (steriliserede) hun der blev humpet ville jeg gribe ind og bede ejeren pænt om at fjerne sin hund og hvis h*n nægtede ville jeg selv gøre det, også selvom de fleste hunde ejere bliver fornærmede og forskrækkede når man råber af deres lille (eller store) Fido. Tror måske også at grunden til at nogle ejere ikke gør noget er fordi de syntes det er lidt flovt eller pinligt og derfor lader som ingenting. 
There will always be people telling you - U can't! Look them in the eyes and say - Watch me!
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
|
|
|
|