Jeg ved at der er diskuteret ridebaner igen og igen herinde - det har jeg i hvert fald selv været med til utallige gange
Jeg synes bare hele tiden der opstår nye problemer og forskellige meninger jo længere jeg kommer i processen så jeg prøver lige igen og håber at I også kan hjælpe mig denne gang.
Mit udgangspunkt er et meget stabilt og rimeligt tørt område hvor vi har indtil nu har haft en ridebane, der er anlagt for få penge og har fungeret fint i 3 år. Nu skal den renoveres.
Mit spørgsmål drejer sig om stabiliseringslaget. Jeg har brug for et lag til at stabilisere og adskille toplag fra undergrund. Og kunne det fungere som drænlag også så vil det bare være perfekt. Jeg besøgte flere stande i Herning med plastriste og gummimåtter til dette formål (til en noget hamper pris). Er der nogen, der har erfaring med disse eller lignende produkter? Eller erfaring med andre løsninger, der kunne opfylde mine behov.
Jeg er tidligere blevet anbefalet at lægge 20-30 cm murbrokker, men ærligt talt ved jeg ikke hvordan jeg skal skaffe 240 m3 murbrokker, der derefter skal transporteres hertil på lastbiler...
Hvis I også gider at give en materialepris på det i foreslår vil jeg virkelig sætte pris på det!
Jeg bor i Århus (Syd) hvis nogen kender nogen, der kender nogen.
Og endelig: God week-end!