Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hesteejendomme

 Kalkning af gården
Forfatter: 
Dato:  07-01-2007 07:02


Min kone og jeg har lige overtaget denne lille gård ved kr. Flinterup og ved ikke rigtig noget angående kalkning?...hvilket forarbejde er der før vi kan påbegynde kalkningen, gården skulle gerne se pæn ud heletiden.


Den røde farve der anvendes på bondegårdne, hvad hedder den?...


venlig hilsen Per Jørgensen kr.Flinterup


Tro på dit hjerte og følg din sunde fornuft.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Kalkning
Forfatter: 
Dato:  07-01-2007 07:59

Hvis I fortsætter med den hvide farve, så skal evt. løs kalk bare fjernes, og så kan I gå i gang.


Hvis I overvejer at skifte til rød, så vil jeg foreslå en sandblæsning og efterfølgende oppudsning, da det ellers vil nå at blive grimt hvert eneste år langt frem.

0
0
Svar på denne tråd
 
 kalkning
Forfatter: 
Dato:  07-01-2007 10:26

Der er mange gamle råd omkring kalkning-og de er gode at følge.

Vi fik råd fra en gamel "knark" som har lært at kalke af sin bedstefar


Kalkning skal helst ske inden pinse,det må ikke være for varmt og tørt i vejret.

Det optimale kalkvejr er en dag hvor det har regnet let.


Facaden spules ren for snavs og løs kalk. Vandstrålen skal ikke være alt for kraftig.

Der skal kalkes vandret,detgiver det pæneste resultat.

Kalken binder optimalt når facaden er fugtig.

Der går nogle dage inden kalken er helt tør-dog igen afhængig af vejret.


Trænger det til meget kalk,er det en god ide at kalke 2 gange med fx.en måneds mellemrum.


Resultatet er meget flot,godt for murværket og prisbilligt!


God fornøjelse



Annette






KINGSTON springsadel,17 tommer,bred bom, sælges-billeder på præs.





0
0
Svar på denne tråd
 
 den røde
Forfatter: 
Dato:  07-01-2007 15:54
farve du snakker om er nok til porte ik!! den hedder svenskrød.

Hingsteføl fra 3/6 06 efter Midt West Ibi-ligth og Temple wind xx/Lavallo sælges, se billede på min profil.

Sommergræs tilbudes på gode folde med meget opsyn.. DV er sagen.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Kalkning
Forfatter: 
Dato:  07-01-2007 17:08

Jeg kender ikke meget til kalkning, men kalkede for første gang stalden i sommers.


Da jeg købte kalken kom det første problem, for hvordan skulle skidtet nu blandes...? Der stod rigtig nok uden på, at skidtet skulle blandes med vand, men indholdet lignede en "ler-agtig" masse, med vand ovenpå. Mit spørgsmål var så om skidtet alligevel var forblandet... Jeg valgte dog at blande massen i vand i det forhold der stod på bøtten - hvilket viste sig at være det rigtige, selvom det nærmest ligner vand man smører på væggen (det giver jo i første omgang ikke nogen farve).


Årsagen til at jeg skriver det er, at jeg efterfølgende fandt ud af, at jeg ikke er den eneste, der har studset over dette. Desværre er det ikke alle, der kom frem til samme løsning som jeg, at blande massen med mere vand, de kalkede med massen ufortyndet, hvilket bestemt ikke kan anbefales, da kalken vil krakelere, når den tørre...



Mvh Vicky


Den eneste virkelige død er den du dør hver dag, ved at du ikke lever...
Michael Strunge


Takket være biblen
har vi lært at
stille spørgsmålene,
men svarene findes

i Peter Plys
0
0
Svar på denne tråd
 
 de råd..
Forfatter: 
Dato:  07-01-2007 17:19

som Kopsa kommer med er alle gode huskeregler som gir et meget flot resultat, personligt er jeg mere til gammeldags hvidtekalk end det moderne cemetpulvermaling som eksempelvis Skalcem og Cempexo, husk hvis du skal lave små reperationer af fx småhuller i pudslag og lign så må du endelig ikke blade for meget cemet i den mørtel du skal bruge, for den grå farve er næsten umulig at dække. bland max i et forhold der hedder 1:11 dvs 1 skovlfuld cement og 11 skovlfulde mørtel.. vent med at kalke til reperationen er helt tør (hvid) og kalk de pletter hvor du har muret en uge før, og giv så hele facaden en tur


den røde malig til porte hedder svenskrød. hvis du har gammeldags staldvinduer som du vil ha røde også så kan jeg anbefale dig at bruge en malig fra esbjerg paints (maskinemalje) der hedder shopprimer rød, den passer lige. hvis du ikk syntes at den er rød nok så er en IH rød et alternativ




Venlig hilsen kristian


Hvis du skal handle så husk altid: tingene skal være bedre end nye og må ikke koste noget


JHN RS Moderator

medlem af
AHNA og FNK

stifter og formand: klageklubben
0
0
Svar på denne tråd
 
 enig Kristian
Forfatter: 
Dato:  07-01-2007 18:25

Gammeldags hvidtekalk er det bedste-ikke alt det syntetiske hvor murværket ikke kan ånde.


Vi køber det færdige kalk hos DLG(Land og Fritid) Mener det koster omkring 70 kr.for en kæmpespand(20 liter?)

De har det også i Bauhaus.

Vi bruger 1-1½ spand på vores gård- stuehus og 3 længer.


Annette






KINGSTON springsadel,17 tommer,bred bom, sælges-billeder på præs.





0
0
Svar på denne tråd
 
 Tak for jeres venlighed
Forfatter: 
Dato:  07-01-2007 18:41

det er dejligt, at der er nogle hjælpsomme mennesker der vil dele jeres erfaringer med en nybegynder som mig


venlig hilsen Per jørgensen Kr.Flinterup


Tro på dit hjerte og følg din sunde fornuft.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Når man skal lære at kalke...
Forfatter: 
Dato:  08-01-2007 15:07

... så er "Kalkevisen" nærmest uundværlig :)


Den går på melodien "Når en peberkagebager..." fra Dyrene i Hakke-bakke-skoven, og den lyder således:



Når man kalke skal facaden
må man rense overfladen
med en børste af de stive,
så man får det løse væk.
Der skal kalkes inden pinse,
si'r en gammel bonde-remse.
Men det vigtigste er dette:
Ingen kalk i sol og frost!

Denne regel må ej brydes,
hvis du længe dig vil frydes
over flotte kalkfacader
uden kal, der skaller af:
Brug de bedste kalk, for Fanden!
Køb din kalk hos kalkemanden,
han har kun de bedste varer:
Det skal være kulekalk.

Farvet kalk, det har man osse,
kalke kan nu selv en tosse.
Det er både nemt og billigt,
og så er det osse sundt!
Tag nu kalken op i spanden,
fyld den op med vand til randen.
Rør i spanden godt og længe,
til det ligner skummetmælk.

Før du kalker må du vande
med lidt vand fra andre spande.
Du kan også bruge slange,
blot facaden den bli'r våd.
Og hvis spanden ikke vælter,
kalkes nu i store felter.
Kalken stryges på i cirkler,
også vandret - vådt i vådt.

Hvis du ikke kan li' skjolder,
går det ej, du pause holder,
før du når et hjørne, døren
eller blot et nedløbsrør.
Rør i spanden tit og ofte,
mens du svinger dine koste.
Det er noget, der går hurtigt,
og så bliver det så smukt.

Vil du kalke flere gange,
må du synge andre sange.
Lad det tørre hele natten,
før du kalker andet lag.
Slut nu af med en gang kalkvand
og så endnu en gang kalkvand,
så vil farven holde længe,
ja, i mindst fem-otte år.


Den dér med 5-8 år - den holder altså ikke vand ;)


Her er kalkningens væsen også ret godt beskrevet: kalkning - også blandingsforholdet.


Hilsen Sif


Det er sjovt at tage fjordheste alvorligt



0
0
Svar på denne tråd
 
 Sif...
Forfatter: 
Dato:  08-01-2007 16:43

Sikke en sød vise-den er printet ud og skal synges når vi kalker i år(godt naboerne er langt væk )




Annette






KINGSTON springsadel,17 tommer,bred bom, sælges-billeder på præs.





0
0
Svar på denne tråd
 
 Sej vise, sif
Forfatter: 
Dato:  08-01-2007 20:06

Den vil jeg huske at gemme til folk der kommer og spør mig om hvordan vi gør



Venlig hilsen kristian


Hvis du skal handle så husk altid: tingene skal være bedre end nye og må ikke koste noget


JHN RS Moderator

medlem af
AHNA og FNK

stifter og formand: klageklubben
0
0
Svar på denne tråd
 
 Raadvadcentret
Forfatter: 
Dato:  08-01-2007 22:17

Prøv at gå ind på Raadvadcentrets hjemmeside (har ikke lige et link, men prøv at søg på navnet), der kan man bestille et lille hæfte om kalkning på den rigtige måde. Det er meget nyttigt, fordi det med at kalke er en hel videnskab hvis man vil kalke så det holder.


Raadvadcentret har iøvrigt lavet hæfter om flere andre ting angående korrekt bygningsbevaring, og de kan anbefales.


God arbejdslyst.


Danmarks hestemuseum, -videnscenter og -arkiv, søger genstande, arkivalier, viden osv. om hestens historie til udstilling og bevaring for eftertiden.

Al hjælp er højt værdsat. Kontakt Mai (se evt. præsentation)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Kalkesangen den er
Forfatter: 
Dato:  09-01-2007 18:50

rigtig god hi hi


venlig hilsen Per Jørgensen Kr.Flinterup


Tro på dit hjerte og følg din sunde fornuft.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hej Per
Forfatter: 
Dato:  09-01-2007 23:15

Inden du anvender alm. kalk, synes jeg du skal undersøge om "skalcem" ikke er bedre det holder i flere år. Det koster lidt mere, men hvis du så kun skal kalke hvert 3. år. Ville det så ikke være dejligt...hi

God arb.lyst

Mk

0
0
Svar på denne tråd
 
 Mai - sikke et godt råd...
Forfatter: 
Dato:  10-01-2007 13:00

... jeg linker lige til "gør det selv"-guiderne: Raadvadcentret


Hilsen Sif


Det er sjovt at tage fjordheste alvorligt



0
0
Svar på denne tråd
 
 Kalk VS Cempexo
Forfatter: 
Dato:  13-01-2007 10:56

Hej Per.

.

Sikken hyggelig gård I dér jer har købt. Stort tillykke.

.

Jeg giver Annette helt ret i hendes indlæg ovenfor i tråden hér...vi kalker også altid vandret - dog kan det anbefales at gøres i vandrette, små let opretgående buer, der giver et fantastisk resultat - meget rustikt og helt som det er vandskuret. (Materialet arbejdes også rigtig godt ind i muren på denne måde.)

.

Og mht. valg af materiale - så vil jeg sige at Cempexo er klart det smarteste at bruge - det er en cementkalk-type som holder i mange år, og den er åndbar for murværket.

Dog skal man huske at man ikke bør plet-kalke med alm. kalk efter væggen har fået Cempexo - det kommer til at se forfærdeligt ud - så har man én gang valgt Cempexo, bør man holde sig til dét.

.

Eneste minusér ved Cempexo er : 1) Det koster kassen. og 2) Det er hårdere at arbejde med, da massen er meget mere kompakt end ved kalkning med alm. kalk.

.

Vi bruger alm. kalk udendørs, og har så brugt Cempexo indendørs efter stalden blev renoveret og ombygget...og vi er da personligt heller ikke i tvivl om at vi på sigt overgår til Cempexo udendørs også...men vi har me-e-eget murværk, så økonomien skal liiige være til det.



Stald Skovvang - 8370 Hadsten
Helårsopstaldning & Sommergræs
www.123hjemmeside.dk/skovvang




0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider