til at kunne sige: Nu med egen ridebane
Og det kan jeg nu 
Og for de utålmodige ridebaneejere, der ikke rigtig kan vente på at der kommer maskiner, så kan det oplyses at det er muligt at fordele og jævne toplaget på en 20x60 ridebane, ved hjælp af en trillebør, en skovl og en asfaltskraber.
Det er muligt, men bestemt ikke anbefalingsværdigt. Resultatet kan ende med at banen er klar, men at man, til trods for at have haft arbejdshandsker på under hele processen, har så mange væskende blødende vabler, at det alligevel ikke er muligt at løfte en sadel, spænde en gjord, lægge en trense på eller holder på et par tøjler, hvilket betyder at man alligevel ikke kommer til at ride før.
Nå men da vi gik igang med banen, sagde kalenderen august 2017, og nu hopper vi snart ind i marts 2018.
Meget er sket på det halve år og så alligevel ikke.
Jeg var ret presset gennem 2. halvår 2017, da jeg valgte at gå i gang med en diplom i foråret 2017, inden jeg var færdig med en anden diplomuddannelse jeg skulle afslutte i efteråret 2017. Det betød at jeg sad og kæmpede med en afsluttende diplomopgave og en eksamensopgave for første modul på en anden, samtidig med krævende fuldtidsjob og vores utallige projekter. Ikke anbefalingsværdigt, men ladsiggørligt hvis man bliver realistisk i forholdet til andre gøremål og inddeler dem i kategorierne "nødvendig" og "rart".
Så i august da husets eneste badeværelse gik fra:
til:
Og vores felthygiejne blev klaret i disse prangende omgivelser:
måtte jeg kaste håndklædet i ringen, og sige at der ikke er mere renoveringsarbejde, før jeg havde afsluttet i hvert fald den ene diplom.
Indhegning af folde og af ridebane samt lys på ridebanen blev derfor udsat på ubestemt tid.
Min ægtemand gik dog og lavede lidt småprojekter på egen hånd, så der skete trods alt lidt herude på gården.
Han fik lavet et bord med håndvask i stalden, så cirkulationspumpen og gennemstrømningsanlægget kunne blive isoleret. Vi har brugt resterne af isoleringspladerne fra badeværelset, til at fore bordet med, så det er isoleret i både sider, top og bund med 150 mm flamingo.
Der er også sat armatur op, med slange til vask af hest, og et til vasken. Jeg har bevidst valgt ikke at bruge samme armatur til slangen og til håndvasken, da jeg tit har oplevet andre steder at det bliver lidt vakkelvorent med tiden, når man har en slange koblet på et almindeligt køkkenarmatur.
Så nu skal jeg bare have malet bordet på et tidspunkt, så det får samme farve som boksene.
Jeg er virkelig glad for mit vandspiltov. Jeg var bekymret for om det ville blive for smalt, men det er det ikke.
Nu ved jeg godt at det her er en tråd om staldprojektet, men jeg vil alligevel lige vise et andet projekt min ægtemand gik i gang med, da jeg "gik i hi" med mine bøger og min pc.
Et badeværelsesmøbel. Vi kunne simpelthen ikke finde noget, der matchede det gamle hus' sjæl, så han valgte at bygge noget selv. Jeg vidste at der kommer en granitbordplade på, for den var jeg selv med ude og købe, og jeg vidste hvilken vask der kommer i, for der var jeg også med, men derudover, så havde jeg ingen ide om hvad det skulle ende med, når nu man gav kaptajnen helt frie hænder. For nogle kvinder er det nok angstprovokerende, ikke at have indflydelse på inventaret i eget hus, men jeg ved at han er bedst, hvis jeg ikke bremser hans kreativitet. Så jeg valgte at se det som en overraskelse.
Det er lavet af det gode gamle plankeværk, der har fulgt os troligt, fra vi flyttede fra rækkehuset og som efterhånden kan findes i næsten ethvert projekt på Elvagården, samt nogle rester fra vores tagprojekter og en gammel dørkarm. Granitpladen var en rest, som vi fik for 700 kr., og vasken var på tilbud til 400 kr., så med kalkmaling har det nok stået os i omkring 1.400 kr.
En del vil nok finde det aldeles alternativt, men jeg er tosset med det. Det passer rigtig godt ind i vores gamle pilskæve bondehus.
Fliser og toilet er naturligvis også klunset, og brusekabinen er udstillingsmodel, så et badeværelse behøver ikke nødvendigvis at blive meget dyrt. Flisernes farve er nok ikke lige på kortet i nutidens udbud af fliser, men jeg kan godt lide dem og heldigvis er det os, som skal bo her. De skal stensikkert nok nå at blive moderne igen.
Køkkenet forventer vi at lave lidt i samme stil, med byg-selv-inventar, men hvornår det bliver, ved jeg ikke. Der er nogle hvidmalede kakler eller fliser på væggene, og jeg kom til at skrabe i en af dem, og jeg tror faktisk at der er nogle superfede farvede 60'er-kakler inden under malingen, som hvis ikke kan bruges i køkkenet, så i hvert fald kan tjene til et andet formål. Så hvis der er nogle som der har et råd til hvordan man nemt fjerner maling fra fliser, så er jeg lutter ører.
Da nødbremsen blev aktiveret, kom der hverken hegn eller lys omkring ridebanen, så selvom den har været fuld ud brugbar, er det minimalt hvad jeg har kunne bruge den i vinters, da jeg i hverdagene først er hjemme, når det er mørkt.
Men nu begynder vi jo at gå imod lysere tider, så nu er jeg i gang. Jeg kan slet ikke huske hvornår jeg sidst har smilet så meget, når jeg har redet, og hvor er det lækkert at ride ude.
Min største bekymring er, om den bliver for tør til sommer, for den er på ingen måde mærket af de anseelige mængder vand vi har fået gennem efteråret og starten af vinteren.
Da alle vores projekter blev udskudt, var der desværre udsigt til en vinter til på den midlertidige fold, og selvom den ligger omkranset af levende læhegn, bygninger og vold, så syntes min ægtemand alligevel at det ville være bedst med noget læ på folden, når de går ude i så mange timer, som de gør.
Vi blev enige om at han ikke byggede et læskur, men kun et læhegn, da der var en chance for at de kommende foldene rent faktisk kunne komme til at stå klar inden for det næste halve år. Så det var lige lovlig mange ressourcer at søge om landzonetilladelse og byggetilladelse, og grave ud og støbe fundament for så kort en periode.
Løsningen blev derfor et læhegn i vinkel, så de kunne flytte rundt efter læ alt efter vindens retning. Det fungerer fint og vi kan se at hestene bruger det.
Men så kom der en lastbil med en tidlig julegave fra mig til mig i starten af december, som igen vendte op og ned på vores planlægning:
Hils på Spiloppen. En skøn lille finurlig størrelse, vi måtte forbi Mors for at se, hos en fantastisk og ekstrem inspirerende kvinde.
Det betød at fold kom under kategorien "nødvendigt". Sådan en finurlig og nysgerrig starut, med krudt i måsen, har ikke noget at gøre på en jordfold, hvis man på nogen måde kan undgå det. Så vi hegnede de første 2 hektar af vores jord, til en fold.
Hullerne har vi boret ca 95 cm. dybe og så er der fyldt ca 20 cm skærver i bunden af hvert hul, så stolperne forhåbentlig ikke kommer til og stå og soppe i vand.
Stolperne er så sat med 1/3 i jorden, så de er ca. 145 cm over jorden.
Vi ville have haft brugt alutråd, grundet den gode ledeevne og den lave brudstyrke, men blev frarådet det af Poda, da tråden, ifølge dem, er så blød at den ville komme til at stå og "synge", på de lange strækninger, når vi har 7 meter mellem stolperne.
Da hestene ikke bliver presset på pladsen, da de ikke kommer til at mangle føde og da der ikke er tale om en flok med meget uro og stor udskiftning, har vi derfor valgt at nøjes med en forzinket galvaniseret jerntråd på 1,8 mm. Det er lidt tyndere end den vi har på de midlertidige folde, men ledeevnen er bedre.
Vi har valgt at hegne med 3 tråde, på hhv. 60, 100 og 140 cm over jorden, ligesom på de midlertidige folde.
Tråden er lukket ved alle hjørnestolper med gripples og spændt med 300 kg., og er forbundet til næste langside, med alle 3 tråde.
Jordkablet er med en dobbeltisoleret forzinket stålkerne på 2,5 mm.
Planen er at der skal tværliggere på hele yderhegnet, men da vi ikke havde flere stolper klar, er alle stolper sat med 7 meter imellem, og så må vi putte 2 stolper ind imellem dem, når vi er klar til en ny etape.
Derudover havde jeg en tanke om at der skal nogle teleskoplåger op ved leddene, men vi er ikke helt enige herhjemme endnu, i forholdet til æstetikken. Måske er jeg bare farvet af, at sådan nogle er der på en hestefold, og derfor ikke ser det samme som han gør.
Men hold da op hvor jeg fortrød størrelsen på folden, da jeg startede indgræsning med 30 minutter den første dag. "Er der nogle der vil med op på den lille kompakte jordfold?"
Der er dælme langt ned til den anden ende, for så at se dem sætte i en række kække bukkespring efterfulgt af en god galop med høj haleføring. Og den øvelse er altså kun sjov første gang, de sætter afsted.
Vi var også nødt til at tænke læskur ind i dette projekt. På jordfolden er der naturligt læ hele vejen rundt, og et læhegn på folden, men den nye fold ligger noget mere udsat, og jeg vil gerne at føllet kan komme i ly, ikke kun i læ.
Så vi er også i gang med at opføre et læskur på 10x4 meter på folden. Det er 2,70 meter fortil og 2,4 meter bagtil.
Jeg havde gerne set at vi havde brugt granrafter til beklædning, men med alle de stolper vi skal bruge til indhegning af både folde og ridebane, så ville det nærmest blive et livslangt projekt. Ikke mindst da vi håber på, på et senere tidspunkt, at få tilladelse til at etablere et skur magen til, på en af de kommende folde, så vi kan få et par glade køer til at gå derude hele året. Så det ville blive rigtig mange ekstra rafter vi skulle lave.
Derfor har vi valgt løsningen med kalmarbrædder i lærk. Lige nu er det meget lyst og træfarvet, men det bliver mere anonymt og gråt med tiden.
Her på gården hjælper vi alle til....
Det mangler stadig noget beklædning og noget finish, men det begynder da at tage form:
Lige nu er det bare et læskur, og der er derfor ikke støbt eller lagt fliser, men størrelsen er, så det kan bruges som løsdrift med gruppeopstaldning til 3 store heste i henhold til hesteloven. Så må vi se, om den skal have den funktion på et tidspunkt.
Det er lagt, så det relativt nemt kan bruges på flere folde, så det både dækker behovet for læ på vinterfolden og skygge på sommerfoldene.
Taget er ståltrapez. Vi var meget i tvivl om det var nødvendigt at lægge undertag i forholdet til kondens, men valgte den lidt nemmere løsning med antikondens, som er præget direkte på pladerne, da der vil være en del ventilation. Var der ikke det, ville dette ikke være løsningen.
Mine heste går ude i 10-12 timer om vinteren, så det er en så stor lettelse for mig, at jeg ikke skal stresse over, hvis jeg bliver forsinket på arbejdet, eller hvis der pludselig kommer et skift i vejret, hvor man ville ønske man var hjemme til at lukke dem ind.
Som så mange andre, har vi dog måtte kapitulere i forholdet til de betragtelige mængder nedbør der har været. Aktivitetsniveauet hos begge de voksne heste er blevet betydelig forøget, efter Spiloppen er kommet til. Der bliver galoperet noget rundt, og hestene var så mudrede efter en dag på den nye fold, så nu er de kommet tilbage på jordfolden.
Hvis der er en ting jeg ikke magter, så er det mudder. Jeg har haft min ridehest siden 2004, og de 2 år jeg har haft ham hjemme på en komplet mudderfri fold, er de eneste 2 år jeg ikke har kæmpet med muk. Den eneste positive ting jeg har at sige om min frimærkefold på 2.500 m2.
Planen er, at der skal muddersikres med TTE eller Heavymats ved led og ved skur, men muddersikring står ikke først for, så lige nu er løsningen altså jordfold. Så håber jeg at græsset får en god vækstsæson her i foråret, så det dækker folden med et godt rodnet, og så kan det forhåbentlig komme til at passe sammen med at de kan komme derud og gå på døgn, når Spiloppen kastreres, hvilket formenligt bliver i starten af maj.