Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hesteejendomme

 Tilsyn med byggeriet?
Forfatter: 
Dato:  07-09-2014 13:00

Hej med jer

 

Vi skal til at bygge nyt stuehus - ja faktisk går støbearbejdet igang i morgen!

 

Det har hele tiden været meningen, at der skulle være tilsyn med byggeriet, men vi har haft svært ved at finde ud af, hvordan det skal skæres, da vi skal lave en hel del selv.

 

Vi kan ikke rigtig blive enige med den tilsynsførende om, hvordan og hvor meget der skal føres tilsyn med. Han står i to grøfte; enten skal han jo være der hele tiden og holde øje (og vi har ikke lige et par hundrede tusind til den slags), eller også kan håndværkerne bare tage billeder af det de laver, og så har vi jo dokumentenation for det fremadrettet.

 

Vi synes ikke at nogen af de to scenarier er hverken fornuftige eller tilfredsstillende. Jeg mener, at den tilsynsførende skal komme når noget er udført, f.eks. når fundamentet er støbt, gennemgå det for evt. fejl og mangler inden man går videre, og så sørger vi selv for at give mureren besked, om der blev fundet plads til forbedringer. Men jeg er jo ikke håndværker, så jeg ved ikke, på hvilke steps i processen det vil være en god ide at få nogen til at holde øje. Er der nogen af jer, der har erfaring med dette? Og hvad har I gjort ved jeres byggerier?

 

Den tilsynsførende skal KUN kontrollere, at håndværkerne bygger efter forskrifterne (tegninger, rapporter mv.), intet andet.

 

På forhånd tak :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  08-09-2014 19:58

Min mand er byggeleder og han siger ca. 7 % af byggesummen er til tilsyn, er det et meget kompliceret byggeri, kan det være højere.

 

byggeleder skal ikke være der hele tiden, men har selvfølgelig sat sig ind i hele byggeriet inden det starter og ved hvad og hvornår det er nødvendigt at føre tilsyn.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Der er ikke
Forfatter: 
Dato:  08-09-2014 21:13

Der er ikke tale om byggeledelse, det står den ene af håndværkerne for. Så det er udelukkende en kvalitetskontrol af det udførte arbejde, som den tisynsførende skal udføre.

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  08-09-2014 22:03

Det min mand bla. Laver er også tilsyn med byggeri, måske fik jeg formuleret det lidt dårligt.

 

Kontrol og tilsyn med byggeri udgør som regel 7% af byggesummen, efter hans udsagn.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvordan gik det?
Forfatter: 
Dato:  29-09-2014 08:58

Hej Tuttelitut

 

Fik I styr på aftalen med tilsyn?

For kan se at det ikke var mange herinde der havde et bud på det. og at sige at kontrol og tilsyn udgør 7% af byggesummen, vil I ikke kunne bruge til ret meget ved den type projekt I har gang i - det er et tal etreprenørerne bruger når de skal regne deres priser ud i forbindelse med tilbudsgivning

 

Selvom I nok er ved at være godt i gang med projektet, får du lige min kommentar med på vejen - det kunne jo være andre kan bruge det til noget engang.

Det mest rigtige ville være at I betalte jeres tilsynsførende et par timer sarbejde for at lave en tilsynsplan med de kritiske punkter i jeres byggeri, hvor han så skulle komme og se om der var noget at bemærke. Jeg synes han to muligheder lyder lidt for meget i hver retning, og en mellemting ville være mest optimalt for denne type byggeri.

 

Punkter på en tilsynsplan kunne være:

  • Principgodkendelse af fundamentsudgravning og udlægning af armering. Tilsyn skal udføres i forbindelse med støbning, af de første del af fundamnetet. (HVis det udføres korrekt, er der ikke behov for at den tilsynsførende overværer mere af fundamnetsarbejdet.)
  • Hvis der er områder med gulvvarme så kunne et punkt være: Kontrol af terrændæk inden udstøbning, for kontrol at isolering, armering og fremføring af gulvarme. Tilsyn udføres inden udstøbning.
  • Skal der støbes forankringer til vægge/søjler ind i fundamnetet, bør den tilsynsførende lave en kotrol af at dette er udført korrekt. Det kan ha se samtidig med at han ser på terrændækket.
  • Et par tilsyn i forbindelse med opmuring af vægge, er en god ide, for at kontrollere finish, placering af murbindere, isoleringe, pap over vinduesåbninger mv.

..... dertil punkter for de næste arbejder der skal laves af håndværkere. Det betyder måske at han skal komme forbi en 8-10 gange i løbet af byggeprocessen alt efter hvad i synes der er behov for og vil ofre på det. Han skal vel bruge en halv dags tid hver gang på transport, tilsyn og eventuel opfølgning. Dvs. en 30-40.000 afhænging af hvad I synes I vil ofre på det og hvad I selv vil klare.


Hilsen Mia

Der føre fagtilsyn på bærende konstruktioner og har dygtige kolleger som hjælper private med tilsyn gennem hele byggeprocessen på deres "mindre" projekter.

 


venlig hilsen MiaG

Alle kan begå fejl - kunsten er at lære af dem

2
0
Svar på denne tråd
 
 vi endte
Forfatter: 
Dato:  16-11-2014 10:02

Hej med jer

 

Vi endte med en løsning som den, Mia beskriver herover, og det er vi rigtig glade for. Det lykkes os at få aftalt nogle faste punkter, hvor den tilsynsførende skulle komme og tjekke konstruktionerne, og der var et par småting han fangede, som var rigtig godt. Vi har også selv holdt meget grundigt øje med alting, hvilket også var rigtig godt. Så ved fælles hjælp har vi nu snart fået bygget huset sådan som det skulle :)

Vi er nået temmelig langt (og det har jo ikke ligefrem været HN som min tid er blevet brugt på de sidste par måneder!), og vi har netop sat vinduer i. Murerne mangler lige at mure gavlene færdige, og så skal der laves dampspærre og tagfod, og så er vi ellers overladt til os selv med resten af projektet. Det ser vi meget frem til, for det er hårdt hele tiden at skulle koordinere aftaler, afklare alting, holde øje mv. Så vi glæder os til, at vi kun skal forholde os til os selv :)

Vi slipper heldigvis relativt billigt med tilsynet, da vi har valgt en dygtig håndværker, som bor meget tæt på os, og som er meget pernitten, og så har vi valgt at der ikke skal udfærdiges rapporter mv. fra hans besøg, i stedet har vi sørget for, at de relevante håndværkere var til stede så tingene blev viderebragt direkte. Det betyder, at vi ender på en pris på ca. 10.000 kr. - og det synes vi er meget passende, med de småting der har været :)

 

1
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider