Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hesteejendomme

 Opbevaring af hø???
Forfatter: 
Dato:  29-06-2010 10:47

Hej:)


Jeg vil gerne høre dine personlige erfaringer om hvor det er bedst at opbevare hø.


Jeg har mange dårlige erfaringer, men vil gerne fodre med hø. Så er lidt i et dilemma.


Men jeg har flere muligheder for opbevaring, så bare kom med alle råd, de bliver modtaget med kyshånd


Tyroleren & Sigøjneren

0
0
Svar på denne tråd
 
 Opbevaring
Forfatter: 
Dato:  29-06-2010 12:35

Før jeg gik over til kun at have wrap opbevarede jeg høet så det fik mest mulig luft, men dog stadig helt tørt. Det er en dårlig idé at lægge det på høloftet lige over hestene - der er simpelthen for varmt.

Hilsen Lise

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tak for rådet:)
Forfatter: 
Dato:  29-06-2010 13:03

Tak for rådet Lise:)

Men hvad mener du med "mest mulig luft"?


I et rum med jævnlig udluftning?

I et rum med en konstant åben dør/port?

I et lukket men hvor ballerne ikke ligger tæt op af andre ting(mure, halm osv)?


Tyroleren & Sigøjneren

0
0
Svar på denne tråd
 
 hø opbevaring
Forfatter: 
Dato:  29-06-2010 13:08

Hej,


Jeg syntes det er meget svært at opbevare hø - specielt hvis vi har en våd og tåget vinter. Jeg har prøvet både hø loft og vores tøre hal - men det kan sjældent holde sig 100% friskt, sprødt og vigtigst støvfrit. derfor er vi gået over til at lave wrap HØ...


Lene

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hø hø hø
Forfatter: 
Dato:  29-06-2010 13:15

Ja jeg kender det kun for godt:)

Jeg plejer også kun at fodre med wrap. Men nu har det lækreste græs der er klar til at blive slået. Jeg køber dog stadig wrap til hele året. Så høet skal være et eksperiment, men ikke på hestenes bekostning selvfølgelig. Høet vil nok kunne række til december

måned.

Jeg har før købt det lækreste tørre hø, som jeg har prøvet at opbevare i vores lade, på vores halmloft, i hestenes lille stald, på et godt ventileret høloft med med ståltag. Alt uden held.

Men nu har vi fået nyt tag og undertag på, så halmloftet er måske blevet bedre uden kondens nu, jeg ved det ikke


Tyroleren & Sigøjneren

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hø hø hø
Forfatter: 
Dato:  29-06-2010 13:29

Vil lige nævne at jeg har prøvet at strø et godt lag halm under høballerne. Jeg har også prøvet en pressening under. At strø salt i mellem ballerne. Jeg mener faktisk også at jeg har prøvet at pakke høballerne ind i et lag halmballer.


Tyroleren & Sigøjneren

0
0
Svar på denne tråd
 
 opbevaring af hø
Forfatter: 
Dato:  29-06-2010 13:44

Vi har ingen problemer med at opbevare hø på vores loft da det ikke er 100% tæt så der kommer lidt luft ind. Jeg stabler ballerne i større bunker og dækker det godt til med løst halm.

0
0
Svar på denne tråd
 
 opbevaring af hø
Forfatter: 
Dato:  29-06-2010 14:23

Jeg har i mange år haft høet til at ligge på loftet over hestene, uden problemer.


Høet skal bare dækkes med et lag halm til at tage fugten i luften, så kan det næsten opbevares alle steder, hvor der er lidt luftudskiftning.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tak for jeres erfaringer:)
Forfatter: 
Dato:  29-06-2010 14:58

Det vil sige at i tror, at jeg kan opbevare høet på vores halmloft (med et lag halm under og over), som er ud til vores lade, hvor der er en port i? Skal porten stå åben hele året så? For os er det lige meget om den står åben eller ikke, da vi kun har maskiner og træpiller i laden.


Tyroleren & Sigøjneren

0
0
Svar på denne tråd
 
 vi har..
Forfatter: 
Dato:  30-06-2010 06:03

minibigger med hø stakket op 3 i højden og så en halmballe ovenpå.det står på 2-3 plader halm lagt ud i bunden. det hele står så i en lang række. derefter er der kraftig sort landbrugsfolie ovenpå som går helt ned til jorden. langs kanten er der lagt en tykt lag sand og for hver 5 meter står der også en halmballe helt ovenpå platikket for at tynge det ned så det ikke flyver af i vinterstormene. enderne er åbne da det jo er der vi tager af. det fungerer godt, men det er nemt at se, at på enderne af ballerne hvor luften har kunnet blæse igennem stakken (halmballen som står ovenpå høet er en smule længere end høet så der er åben luftkanal langs begge sider) der har luftfugtigheden gjort høet jordslået.


Et år prøvede jeg at have 21 minbigballer hø stående inde i laden. da de havde stået der en måneds tid og kølet ned/dampet af lagde jeg et stort stykke plastik omkring dem for ikke at den dumme luft skulle komme og gøre dem fugtige om vinteren og de holdt sig pæne.

Så det må vel gælde om at når først høet er tørt, så skal der ikke luft derind som indeholder en masse fugt, for så bliver de jordslået.


MVH Mette

Lavstivelsesfoder sælges billigt!

Opstaldning tilbydes 8882

0
0
Svar på denne tråd
 
 høøøøøøø
Forfatter: 
Dato:  30-06-2010 09:17

Okay, tak Mette:)

Det vil sige at de lige skal stå udækket i en måned fx. inden de bliver pakket ind?


Tyroleren & Sigøjneren

0
0
Svar på denne tråd
 
 staklade
Forfatter: 
Dato:  30-06-2010 09:31

vi har vores hø i en staklade.. ballerne står på paller og har en pressening på fronten.. det fungerer fint.. men det vil fungere bedre hvis der lige var et lag halm over..

et år lagde vi presseninngen hen over høet.. det gav kondens og mugne ender..


velholdt brun kentaur athen dressursadel sælges

0
0
Svar på denne tråd
 
 Forvirret
Forfatter: 
Dato:  30-06-2010 10:18

Nu bliver jeg da lidt forvirret


Må man ikke dække høet helt til? Altså både på siderne og ovenpå ballerne? Eller gælder det kun pressening?


Tyroleren & Sigøjneren

0
0
Svar på denne tråd
 
 Opbevaring af hø
Forfatter: 
Dato:  30-06-2010 15:40

Først og fremmest skal hø´et være godt tørt. Der må ikke være for meget saft i, når det presses. Ellers er det umuligt at, holde godt.

Jeg har gode erfaringer med, et godt lag halm på. Der efter presenning over, så det er helt pakket ind.

Har stort set aldrig hø, som skal sorteres fra.


Hilsen

Ann

0
0
Svar på denne tråd
 
 hø.....
Forfatter: 
Dato:  30-06-2010 18:21

Tak Ann

Hilsen Ann


Tyroleren & Sigøjneren

0
0
Svar på denne tråd
 
 Loftet
Forfatter: 
Dato:  30-06-2010 22:47

Vi smider altid høet op på loftet over stalden, det er et gammelt loft med hvælvinger af mursten. Der er cirkulation omkrig høet i kraft af at der ikke er fugleklodser i, og der er åbent til laden i den ene ende.Vi døjer med at de øverste specielt i et meget fugtigt og tåget efterår bliver lidt trælse, men i år tror jeg vi prøver at køre noget halm ovenpå.

Når du tager af høet er det vigtigt at du ikke fejer rent efter dig, lad smulderet ligge, selfølgelig ikke mere end man kan gå deroppe uden at skulle lave høje knæløft


Hilsen Kristian

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hø....
Forfatter: 
Dato:  01-07-2010 10:21

Tak Kristian, det er præcis sådan et loft vi også har:) Der ligger allerede et godt lag tørt og godt halm deroppe på hele gulvarealet:) Så nu er det bare ind med høet, et lag halm over og en pressening ovenpå stakken. Det må være planen:)


P.S. Er ikke lige klar over hvad fugleklodser er, men regner med at det er de små huller der går ned til stalden nedenunder:)


Tyroleren & Sigøjneren

0
0
Svar på denne tråd
 
 hø... og høloft...
Forfatter: 
Dato:  01-07-2010 11:08

Jeg sidder her og læser denne tråd, men ikke ret mange af jer kommer ind på noget af det som er vigtigst.


For det første er det meget vigtigt at høet er helt tørt.

For det andet så sørg for ballerne ikke er presset alt for hårdt.

Hvis de to ting er i orden, så spiller det ikke den store rolle hvor du opbevare dit hø er min erfaring.


Jeg har kun et år haft problemer med mit hø, og det var fordi det var presset alt for hårdt. Jeg har ALDRIG lagt halm hverken under eller over mit hø. Jeg har en gammel stald, hvor jeg et år havde 864 baller hø på loftet uden en eneste blev smidt væk. Men jeg vender dem altid med stråenderne opad, altså så strikkerne ligger paralelt med gulvet. Jeg ved ikke om det er det som gør det, men det er et tip fra en gammel landmand, som åbenbart virker.

Held og lykke med dit hø.


INFO: Fugleklodser er dem som sidder i toppen af taget så fuglene ikke kan komme ind.

0
0
Svar på denne tråd
 
 fugleklodser
Forfatter: 
Dato:  01-07-2010 11:27

Ah dem;) Ja de er total lukkede, da vi har fået undertag på.


Tak for dit råd, vil da prøve det med strå enderne opad, de gamle landmænd ved som regel hvad de snakker om:)


Jeg har ikke omtalt høets kvalitet da jeg som en selvfølge regner med at kvaliteten er i top og de er presset optimalt:)Men ja det er helt klart en forudsætning for at det kan lykkes at opbevare det:)


Tyroleren & Sigøjneren

0
0
Svar på denne tråd
 
 Fugt i luften...
Forfatter: 
Dato:  01-07-2010 16:37

Her har problemet været, at høet hurtigt bliver grønt og låddent på de sider, der kommer luft til. Specielt på snitfladerne (stråenderne). Og altså ikke inde i selve ballerne, og dermed ikke pga det er presset for hårdt. Der er ellers god luftcirkulation i maskinhuset, men det hjælper jo ikke noget, når der i perioder er meget fugt i luften. Så jeg ville også pakke høet ind i halm på alle sider. At strø salt på hjælper ikke iflg en artikel der var herinde for et par år siden.


0
0
Svar på denne tråd
 
 salt...
Forfatter: 
Dato:  01-07-2010 23:01

den med salt på høet er efter min mening også en skrøne.. Gem saltet og put det på de bøldkogte æg søndag morgen i stedet..


og ja selvfølgelig skal høet være helt tørt når det bliver kørt ind. når det er tørt nok kan det også uden problemer presses lige netop så hårdt at man kan løfte en balle uden at skulle have i begge strikker, hvilket jeg syntes er en meget rar ting


Hilsen Kristian

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider