hentyder til ming tråd? hehe jamen jeg vil mene at en decideret møgbuk er en sådan der forsøger med alle de ideer den har, at overtage herredømmet. For når man som med min ikke en gang kan NÅ at give den et signal den kan misfortå - og den så prøver at smide mig af - og den får nej mange gange - og bliver ved - så er den en møgbuk.

Ja dit udtryk har jeg brugt, men det er ikke din tråd, men generelt jeg mener Du er desværre ikke den eneste der har lavet sådan en tråd, de dukker desværre op med jævne mellemrum og i den virkelige verden, møder jeg dem også... Jeg har læst din tråd og jeg mener din hest er lovlig undskyldt p.g.a. alder udfra hvad jeg læser, men hvordan det er i virkeligheden kan jeg jo kun gætte mig til Jeg har også læst dit sidste indlæg om, at longere din hest inden ridning. Jeg mener det er helt forkert at bruge longering til at fjerne hestens energi, da man har brug for energien i ridningen, det er et spørgsmål om respekt og samarbejde hest og rytter imellem. Jeg er i det hele taget modstander af longering, da det kræver en fysisk "Stærk" hest og en person der kan udføre det korrekt! Jeg håber dine problemer med din hest løser sig, så den kan få prædikatet: VERDENS BEDSTE HEST i dine øjne.

i morgen bliver hun lige longeret først så hun kan bukke af hvis det er det der er problemet for hende. men jeg kan fortælle dig - hun bliver ikke træt af at blive longeret *g* men jow - der er mange der bruger ordene i flæng bare - der skal nu meget ti lat min hest bliver kaldt møgbuk med andre tonefald end kærlige

... flere og flere "problemheste" - og jeg tror også at jeg kender årsagen. 2 ting gør sig gældende. For det første, så er der i dag ikke nær så mange hestefolk der har "fået det ind med modermælken". Langt de fleste bor i byerne og har hesten opstaldet hos andre, og måske er de endda blevet næsten voksne, før de rigtig for alvor har lært at passe hest. Der er altså ikke det samme "instinkt" for hesten som hvis man havde moslet rundt med dyrene lige fra barnsben. Mange "gamle" hestefolk ved pr. intuition hvordan de skal handle i en given situation, uden at de dog kan forklare hvorfor - man kan bare se at det virker. Samtidig bliver hestene (i hvert fald de store rideheste) mere og mere forædlede og varmblodige. Dermed får de også mere "tænding", og måske en lavere tolerancetærskel. Når "varme" heste og "nybagte" hestefolk finder sammen - ja, så er der en god grobund for problemheste. Det er vel også derfor de såkaldte "hestehviskere" har så kronede dage. De fleste af dem udfører trods alt kun ganske almindelig opdragelse... Hilsen Sif

Der findes ikke møgbukke... der findes heste, man fristes til at kalde for en møgbuk, så man kan fralægge sig ethvert ansvar for selv at have gjort dem uhåndterlige. Jeg har sådan en hest... en der bare vader henover mig når jeg skal trække den på fold. Den har boet hos mig i et år som selskabshest, og jeg har bare ignoreret at den var sådan og så brugt en rebgrime til at trække den ud med når jeg kunne mærke at den kunne finde på at skride. Forleden dag løb den så sin vej, og tog en tur rundt på naboens mark. Min nabo stod og så på, og jeg hørte mig selv sige: Ej en lortehest, og så er det ikke engang min. Ups!!! Tænk at jeg skulle stå der og lyve om mit ejerskab af en løbsk hest... men det var meget godt, for det åbnede mine øjne for hvor uansvarlig jeg har været overfor hesten. Det er IKKE dens skyld at den har fundet ud af at den bare kan løbe sin vej når det passer den. Det er IKKE dens skyld at den ikke gider at blive hos mig. Det er IKKE dens skyld at jeg har ignoreret problemet i et år. Og det er IKKE dens skyld at der nu er store huller i naboens vinterbyg. Det er MIN skyld fordi jeg har koncentreret mig om min ridehest og mit søde lille hingsteføl og har ladet min selskabshest passe sig selv. Ikke desto mindre er det dog min hest, og mit ansvar at den ikke løber ud på vejen og slår sig selv eller nogle andre ihjel. MIT ansvar. Ingen andens. Det letteste ville dog være at kalde den en møgbuk og give den en kæde om næsen. Men det gør jeg ikke... Jeg vil finde tiden til at arbejde med den stille og roligt og blive en person som den gider at hænge ud med. I skal nok få at vide hvordan det går... *L* Det er faktisk allerede blevet bedre. Mvh Julie

Jeg tror faktisk at alle disse "problemheste" altid har eksisteret.. Det er bare os hestefolk der er blevet lidt mere åbne om det.. Det er ikke tabu at spørge løs, og søge råd... Desuden tror jeg at dette forum sparer mange for at læse 1000 bøger.. Jeg kender da fra mig selv at før i tiden var man da ikke meget for at indrømme hvis man havde problemer med at styre hyppen... Det er måske bare lidt "nemmere" her på nettet at spørge løs... Dermed er der ingen der "behøver" at vide at man måske er lidt desperat i hverdagen... Jeg tror man på en eller anden vis syntes det er dejligt at kunne være forholdsvis anonym... Den rideskole jeg var på da jeg var "ung", havde også lidt den der atmosfære at det gjaldt om at være verdensmester, selvom man slet ikke var nået til de indeledende runder... Jeg ved at der sikkert er mange der har en anden oplevelse fra rideskolen, men dette er min oplevelse fra dengang.. Man var ikke nær så "hip" hvis man spurgte løs, og gerne ville have råd om almindelig opdragelse.. Det var jo indforstået at det kunne man da... Men som sagt tror jeg at disse "problemer" altid har eksisteret det er blot os selv der måske er blevet lidt mere åbne, og gode til at søge denne viden selv! Og det er jo ret nemt at få lyn hurtigt svar her på HN hvis man har et spg. det er meget nemmere end at læsse en masse bøger... Dejligt.. Til sidst kan man jo diskutere om det er hestene eller os der er problemet...? ;O))

Som hovedregel vil jeg også tro det bunder i kommunikationsproblemer - selvom der også er rådne æg imellem som bare ikke VIL. Man kan også være for sød, tror jeg. Altså misforstået "respekt" for hesten. Som på vores kursus forrige weekend hvor jeg til instruktøren siger om min ponydreng med sine egne meninger "ja han synes altså det er kedeligt at traske rundt her i sandkassen". Ja selvfølgelig synes han det er kedeligt, siger hun, men det er ikke fordi han trasker rundt, det som er kedeligt er at det er dig som bestemmer over ham! Og den formulering havde jeg ikke lige tænkt selv, men hun har nok evig ret. Jeg har været så lydhør overfor, om han mon havde ondt et sted at jeg har skabt en møgbuk der kun gider bevæge sig hvis han selv bestemmer retningen. Ellers demonstrerer han ved at slæbe sig afsted med 2 km i timen. Ok, det er bedre end at blive bukket af, men kors hvor er det træls. Nå, jeg vælger i min desperation at bare grine af min lille dominerende fedtbolle. Og så bliver han i øvrigt nødt til at finde sig i at "kede sig". ia

NEJ. MVH Janet

Problemheste har ikke altid eksisteret, jeg tror faktisk at Sif har ret i at problemets rod er manglende Horsemanship. Og dermed mener jeg at langt de fleste hestefolk i dag IKKE er født med heste. Mit yndlingsmotto eller snarere citat er: Min fætters daværende kæreste begyndte at gå til ridning hos en svensk berider, og da hun havde redet et års tid, spurgte hun ham en dag; hvor lang tid tager det at blive en god rytter/ et rigtigt hestemenneske?? Hans svar elsker jeg bare: 3 generationer

uenighed iblandt os indtil videre, det kan jo undre, når der er så mange indlæg om problemer med hestene Jeg er meget enig med dig Sif, jeg har selv trådt min barnesko i stalden siden jeg var 6 år og det var ikke ridningen der var i højsæde, men pasningen af og omgang med hestene. CharlotteGC 3 generationer, så bliver jeg jo aldrig bare tilnærmelsesvis udlært, jeg har vel ikke engang lov til at sige jeg er øvet Men hvis bare en af mine døtre, får et barn, der interesserer sig for heste, så kan jeg da brøste mig af, at jeg har været medvirkende til barnets kompetance... Jeg slår tit på "Trommerne" Om at læse hestene, at respekt går begge veje og måske nogen opfatter mig som en blødsøden person, der ikke kan sætte mig igennem overfor hestene, men det er skudt langt forbi, men jeg mener at for at kunne stille krav til hestene i ridningen er man også nød til at tilfredsstille deres behov, så de har muligheden og lysten til at indfri vore ønsker. Ha ha Julie, gad vide hvor mange der har stået i samme situation og nægtet ejerskabet af hesten..Jeg har en unghest, der på mange virker som uopdragen, men han er bare opdraget af mig og han gør ikke mere end han må, vi har et godt makkerskab, men netop fordi der er så meget fokus på heste opdragelse, opdager jeg, at jeg nogen gange har måtte undskylde hans opførsel, når vi er sammen med andre...Men fornægte mit ejerskab af ham, har jeg ikke gjort endnu. Kenzo man er ikke anonym her på nettet, så tager man grueligt fejl, der er altid en der kender en, der har set et billede af Tordenskjold Jeg ved, at jeg er "Genkendt" Af mange også dem jeg ikke omgåes. Det er dejligt med et H-N, men det erstatter ikke på nogen måde teori- eller praktisk undervisning/erfaring. Ja Pia, du er vist bare nød til at skrue bissen på Lyder det jo også som du er på vej til...

Der har altid været problemheste...eller skal vi ikke hellere kalde dem heste med problemer? Der er bestemt heste som har en personlighed som gør at det er ualmindeligt træls at arbejde med dem. De kan virkeligt være så selvstændige og dominerende eller så super nervøse og ovefølsomme at det kan virke fuldstændigt håbløst at få et samarbejdsvilligt ridedyr ud af dem. Jeg har arbejdet med utæmmede islændere der ikke har været påvirket af mennesker der har "ødelagt" dem og der har ved gud været en del imellem hvor jeg har haft lyst til at hente slagtepistolen og skyde dem ned på stedet fordi de var "håbløse". Hesten med den stærke personlighed: -Når hesten igår kunne finde ud af at trave langs hegnet på et råb og en retningsangivelse med pisken, så skal den ikke stå idag og vende rumpen til mig med surmulende underlæbe og hængende ører som om den ikke har set mig eller ikke forstår at det er den jeg taler til... eller ligefrem optræde truende overfor mig. -Så er der tale om manglende respekt for min autoritet og så må vil lige tage *den* magtkamp e'en gang til førend vi kan komme videre. Jeg siger ikke at de er umulige at træne og få til at samarbejde, -der skal bare virkeligt mange ekstra timers arbejde til og man må ikke miste troen på sig selv et eneste sekund når man arbejder med sådan en hest. Der er nogle imellem som altid vil surmule over at man bestemmer over dem og være lidt vrangvillige som Pias pony. (Man kan så nogle gange prøve at finde ud af hvad de synes er sjovt at lave, så de finder ud af at det ikke nødvendigvis er "kedeligt" at blive bestemt over, men det er en anden snak). Disse stærke heste har alle chancer for at blive "problemheste" fordi det er de færreste mennesker der har tålmodigheden og ikke mindst selvtilliden til at få deres respekt. Alt efter hvilke persontyper de kommer i hænderne på er det ofte den type heste som får voldsomme bank, (ofte i en grad så de tager fysisk skade af det) når ejeren i frustration over manglende sucess forfalder til at tæve hesten, eller dem som bare får lov til at have en hel række af unoder som ejeren så tilpasser sig under, -ofte med fare for liv og lemmer. Så er der den overforsigtige og hypernervøse type. De kræver også ekstra tid, men hvor den førnævnte type kræver en god portion stædighed, så skal man her være meget følsom og forstående for ikke at skræmme hesten ud i en psykose. For den der ikke har den store indsigt i hestens kropssprog og psyke kan en angst hest og en viljestærk hest begge se ud til at optræde "stædigt" og "modvilligt" og også de nervøse heste ender ofte med en gang frustrationsbank eller en adfærdstilpasning fra ejerens side. Og så er der den forkælede hest. -Jeg undskylder på forhånd overfor sidens unge og dygtige ryttere for den næste udtalelese. Den er groft genrealiseret og jeg ved godt at det ikke er alle der er sådan: Men altså, den forkælede hest er tit pigernes kæledægge som får lov til selv at tage guleroden op af tasken/lommen, nappe i tøjet, gnubbe hovedet op af ejeren, småskubbe til ejeren, tigge godbidder og andre små "søde" ting. Problemet er at det giver hesten et signal om at man er viljesvag og en som kan skubbes en plads ned i rangordenen når de får lov til den slags. Det næste problem kan ofte være at hesten ikke længere står stille under opsadling/opsidning. Senere bliver den svær at ride ud i hjørnerene på banen, den begynder at være mere og mere træg til i det hele taget at gøre som man beder om. Jeg har haft fat i virkeligt mange "tøseheste" som: Klemmte folk i boksen/spiltovet. Ødelagde folks tøj ved at bide og flå i det. Skrabte rytterens ben op ad barrieren i ridehuset. "Stak af" når de begyndte at kede sig lidt. Væltede folk i et forsøg på at gnubbe hovedtøjet af på dem. Jokkede folk bevidst over fødderne. Nægtede at løfte ben. Bragede ud af boksen så snart slåen blev slået fra. Bed. Sparkede. Ikke ville lade sig sadle op/strigles ol. uden først at få en godbid og i øvrigt så få en ny hver gang den lagde øre og nappede. Trak afsted med rytteren når den skulle flyttes. Truede af folk når den blev bedt om det mindste. Der var ikke noget fysisk i vejen med en eneste af dem, men de opførte sig forfærdeligt fordi de simpelthen fik lov. I de fleste tilfælde "gemmer" der sig en virkelig sød og velvillig hest/pony under det stygge ydre. De skal bare have en fast hånd og nogle faste regler for hvad man vil finde sig i og især hvad man *ikke* vil finde sig i. Pia, du har helt ret i at man kan være for sød! Jeg vil vende det lidt negativt, -fordi det har en negativ følge, og sige at man er for eftergivende. Jeg vil bestemt give Julie ret i at hesten dårlige opførsel er noget man kun kan takke sig selv (og evt. tidligere ejere) for. Men som sagt spiller hestens personlighed også meget ind. Der er heste som kræver en helt speciel menneske-personlighed for at komme til at yde deres bedste. Jeg er selv knald god til at arbejde med de stærke hestepersonligheder fordi de matcher min egen personlighed, men jeg er rigtig elendig til de nervøse typer. Jeg bliver enormt irriteret på dem selvom jeg rent intelektuelt godt ved at de ikke gør det med vilje. Jeg kan sagtens tage en times magtkamp om hvem der bestemmer retningen, men jeg kan bare ikke stå i meget mere end fem minutter mens hesten prøver at bestemme sig for om den der røde fodbold æder heste eller ej. -Især hvis den beslutter at det gør bolden med garanti... aarrrggg. Det jeg prøver at nå frem til er at der opstår problemer når hest og person ikke finder sammen på en god måde og når folk er for eftergivende og/eller ikke forstår hvilken type træning hesten har brug for for at komme til at yde sit bedste som ridehest. Det nytter ikke at presse et nervevrag ud i noget som den er rædselsslagen for, og det nytter heller ikke at prøve at lokke en viljestærk hest til at gå over den bro som den ikke er det mindste bange for men blot har besluttet at den nok selv skal bestemme om den vil gå over eller ej... Problemer med heste har eksistreret ligeså længe heste og mennesker har levet sammen og de vil formodentlig også fortsætte ligeså længe at samlivet fortsætter. Hvis der kommer flere problemheste så er det mere fordi der kommer flere heste til, men procentdelen af dem tror jeg faktisk er faldende. Jeg er glad for at horsemanship og "positive reinforcement" vinder mere og mere frem i hestetræningen. Erkendelsen af at forskellige heste skal trænes forskelligt bliver på den måde mere og mere velkendt og jeg er glad for at se at der er flere og flere som erkender at personlighedskemien mellem dem og deres hest ikke er så god som den kunne være. Tidligere ville hesten bare blive stemplet som "ulydig" eller "umulig" og så have fået flere bank for at få den til at makke ret. Fra dengang jeg første gang satte mig på en hest og til nu, er erkendelsen af at heste nogle gange opfører sig "dårligt" fordi de har ondt (rygproblemer eller dårligt tilpasset rideudstyr) steget helt kolosalt. Mentaliteten for 20-30 år siden var at hesten skulle have et rap med pisken for selv den mindste fejl. -Jeg har fået at vide at jeg skulle give hesten en i røven med pisken fordi den gik og slog med hovedet og rystede det. Idag ville man have undersøgt om den led af "headshaking" eller om den havde tandproblemer. Det kan godt være at det ikke er hestens egen skyld, men jeg forbeholder mig retten til at kalde udvalgte muler for "møjdyr" og "uopdragen" og sparke til en jordknold i frustration når hesten driller. Pernille Impey

... langt hen ad vejen, Pernille - men lige netop med hensyn til tandproblemer, så VAR der altså også fokus på det førhen. Da min far var dreng (lige efter 2. verdenskrig) var det meget almindeligt at "ordne tænder" på hestene hvis de voldte problemer - dog var metoderne nok noget anderledes end i dag Da jeg først i 80'erne startede med at træne og fremvise heste til skuer og kåringer, var det bestemt heller ikke ualmindeligt at hidkalde dyrlægen til en nyankommen hest, der havde problemer med at have bid i munden. Det drejede sig som regel om tandspidser, tandkroge og/eller ulvetænder, men der kunne faktisk også sidde tænder der vendte fuldstændig forkert i munden på kræet, og som måtte hives ud. Jeg tror nærmere, at det er i nyere tid, at tænderne er blevet "glemt" - i takt med at man ikke længere har den indgroede intuition, der kommer af at have "stået i lære" hos de gamle garvede hestefolk lige fra barnsben. Hilsen Sif

Bissen og jeg var på tur i dag med 1 Old Mac og Tabascos sadel. Det gik rigtig fint og frejdigt indtil vi nåede enden af islænderfolden. Altså umiddelbart ingen fysiske problemer, vel? Så vendte han om og ville gå forbi en gang til... Da jeg sagde nej blev tempoet sat ned til det halve... Se det er mangel på respekt synes jeg. For han ved godt hvad han skal men vælger at ytre sin mening adskillige gange undervejs. Men møgbuk har jeg dog endnu ikke kaldt ham. Hvad en hest ikke har lært eller forstår er ikke altid manglende respekt men blot dens natur. Så er det kun et spørgsmål om ejerens tolerancetærskel. Så Karina, du må prøve at finde ud af, hvad det nøjagtig er din møgbuk prøver at fortælle dig med et helt læs vognstænger. Det kan jo være alt fra balanceproblemer, pausebehov til indlæring. Det gik jo nemt at få dig af første gang, hvis hesten først har haft 1 succesoplevelse i egne øjne, med en bestemt adfærd, så vil de ofte prøve at gentage den også selvom succesen ikke nødvendigvis er så stor næste gang. Altid sværere at aflære adfærd end at indlære den. ia

Sætte dit nederste afsnit i Karina's egen tråd? Så er der større chance for, at hun læser den Mvh Charlotte

det er netop udtryk som disse der gjorde at min dejlige dejlige hest i sin tid næsten blev erklæret uridelig i retten, han var opgivet af ejer og berider... fordi han var en "uopdragen møgbuk" sagde de... og nu halvandet år senere, kan min underviser ikke se hvorfor, og havdej eg ikke fortalt hende det havde hun aldrig tænkt over sådan noget... derfor giove hetsen en chance selvom den ikke er nem at styre og sidde på... er man den rigtige for hesten kommer man ind til den... den sætning jeg har hørt mest her på det sidste er:" Carina du er altså nået langt med den hest, jeg beundre dig fordi du har været så tålmodig med ham, det havde jeg ikke kunnet" og jeg synes da også det er lidt specielt at man som 17 årig rider en hest igennem den ene ting som han var frastødt fra etfer den anden, en hest som var opgivet af en berider der havde uddannelsen til at ride ungheste...

Skal man være flasket op med heste i 3 generationer for at være et godt hestemenneske??? Med chance for at lyde hidsig: det er da noget værre vrøvl!! Der eksisterer da mindst lige så mange mennsker der er vokset op med heste der har problemer med dem, eller ikke kan finde ud af at behandle dem ordenligt.. Det er jo det samme som at sige at hvis ens forældre ikke kunne synge rent, så kan deres børn heller ikke... Eller hvis forældrene "kun" er skraldemænd, så kan deres børn heller ikke blive til mere... VÅS...! Jeg kender skam flere gårde hvor børnene er vokset op med heste i mange generationer og hvor de er ligeud sagt modbydlige ved dem.. De værdsætter slet ikke dette prægtige dyr, og ser dem nærmere som en ting der altid har været der, og ikke for et dejligt dyr..! De gider knapt ringe til dyrlægen hvis hesten går og skrænter... Og smeden.. det kan vente lidt endnu... Der findes skam mange der er vokset op med heste der ikke ligefrem behandler dem godt, men nærmere som en ting man "bare har"... Så pas lige på med at dømme folk på hvordan de er vokset op... Det er meget muligt at det er sandt i visse tilfælde, men bestemt IKKE reglen! Tror også godt at det kan fungere lige modsat!! At de mennesker der måske har drømt om et liv på landet med gård, heste og andre dyr men er vokset op i byen, blot ønsker dette liv mere og dermed værdsætter det lidt mere, og blot gør det så godt de kan og gerne vil lære så meget som muligt for at gøre det rigtigt.. Og fordi folk søger råd her på nettet gør da bestemt ikke folk til "dårlige" heste mennesker.. Lige modsat.. De GØR da trods alt noget for at få det til at fungere og for at lære...

jeg læser bare først om aftenen da jeg arbejder nat og rider (ellr prøver på det ) om formiddagen ang min tråd - så tag et kig - der er godt nyt (og et nyt spørgsmål) så møgbukken er på vej retur som stjerne og der står også hvor jeg TROR det er gået galt - det har jeg nemlig fundet ud af her til aften Men jeg vil give den ret i - at man ofte er misforstået for god ved sin hest - vi har nemlig prøvet den måde der hed - hvis du gør det rigtige - bliver du belønnet - (det prøvede vi i 2 mdr) - men hun blev ved, med mellemrum, og i søndags var hun som i kunne læse - simpelthen gået over stregen (og hun vidste det også godt selv) - så vi har ændret taktik - for selv om man er flink slipper man ikke for at arbejde og godbidderne er flyttet tilbage til boksen igen og nu er der gevindst. Min hest er uopdragen, og det bliver der lavet om på (at hun så har været det fra før jeg fik hende og jeg ikke har set det er en anden historie - men mine øjne er blvet åbnet meget i dag)- dermed ikke sagt at hun får tæsk og høvl - men der skal mere konsekvens til, for hun er dominant af natur, og jeg skal det stykke "over" hende - så det er mig der bestemmer hvordan slaget skal stå, hvornår der skal arbejdes og hvordan.

jeg har lige gået tænkt på samme emne idag. Jeg rider på en potintel problem hest, hun er af typen viljestærk gimpe med elementer af forkælet tøsehest, og det er bare pisse ærgeligt. For neden under disse ting er der en hest med et rigtigt godt sind. Hun har fået for mange god bider så hun tror verden er et tag selvbord, får hun ikke, så truer hun bare. Når der starter nye rytter på hende bliver de testet og de får deres sag for. De fleste får hun vippet så grundigt af vi ikke ser dem igen. Dem som holder kommer, efter ca en måned igennem den rigtigt store test. Der tager hun en time hvor hun er rigtig vild og truer med at rejse sig. Vinder man den omgang får man en god hest at ride på:-) Langt det meste af de dumme ting hun gøre er tillært adfærd, vi kender hendes fortid ret godt og kan næsten sige hvor de kommer fra. men neden under alt det er der bare en rigtig god hest, men den er svær at se for dårlig opdragelse. jeg har redet hende i 6 år og har ikke ingen nævneværdige problemer med hende. Men jeg har også en del situationer jeg fravælger, fordi hun er en stærk hest og vinder hun lidt, vil hun vinde mere. Men selv om der er meget skidt og sige om hende, syntes jeg hun er verdens bedste hest og hun er den hest jeg vil ride på. når man har fult sådanne en hest i så mang år, så kan man også se hvor store udslag, små forskelle i håndteringen af hesten giver(i hvert fald med en dårlig opdraget hest der tidliger fik sin vilje). og så kan jeg godt se hvor der kan opstå mange problem heste. og der er faktisk lidt skræmmende...

helt bestemt "møg-bukke". Jeg er enig i at mange "dumme" heste/problemheste er heste, der har været håndteret forkert, men omvendt findes der også heste, der har været håndteret forkert, der alligevel udvikler sig til at være gode heste. Selvfølgelig er der stor forskel i hestenes natur og jeg synes man er naiv hvis man mener at alle problemheste ubetinget er problemheste pga. opdragelse. Nogle er over-dominerende, lumske, sygeligt nervøse osv. Der findes da sikkert passende ejere til alle heste, men at konsekvent skyde skylden (hvis man kan snakke om skyld )på menneskets håndtering fremfor hestens sind mener jeg er helt galt. Ja, der findes mange problemheste og mange af dem, har været behandlet forkert, mishandlet, brugt mere eller mindre barske metoder på osv... Men hvorfor blev der oprindeligt brugt de metoder hvis hesten var normalt fungerende? Desuden synes jeg også at man indimellem ser folk, der vælger at avle på en hoppe, fordi den er så umulig at de ikke gider ride den. Jamen det er da fedt at få de gener videre Øhhm... Hesteverdenen er ikke anderledes end menneskeverdenen, hundeverdenen osv. Der er forskel på individerne inden for det "normale" og så er der dem, der falder helt ved siden af pga. det jeg vil kalde sindssygdom. Men jeg er sikker på at mange er dybt enige med mig

Du spørger; Men hvorfor blev der oprindelig brugt de metoder hvis hesten var normalt fungerende? Jeg svarer; Måske fordi nogen ikke ved hvordan de skulle håndtere en normalt fungerende hest og fik et godt råd, måske her på H-N eller havde læst en bog? Jeg ser og hører om mange dumme håndteringsmuligheder af helt normale heste, der skal lære noget nyt og hvor det helst skal gå stærkt med resultatet! Heste der er psykiske syge /sindsyge er vel bare syge heste? Og hverken uopdragen eller møgbukke.

>>Men hvorfor blev der oprindeligt brugt de metoder hvis hesten var normalt fungerende?<<< Netop fordi den VAR normalt fungerende - for en hest altså. Mange af de håndteringsmæssige vanskeligheder, der opstår, opstår netop fordi hesten reagerer som en hest og ikke som mennesket ønsker. Et godt eksempel er trailer læsning. En normalt fungerende HEST er klaustrofobisk i en eller anden grad, det ligger i deres instinkt. Hesten nægter derfor at gå ind i traileren, den er utryg ved situationen (ikke ved selve læsningen, men ved traileren). Mennesket lægger pres på den og den bliver mere og mere voldsom for at undgå traileren. Herefter kommer diverse snoretræk, longepiske m.m. i brug. Og kun fordi hesten er normalt fungerende. Traileren er kun et eksempel. Der er masser af andre situationer, hvor man straffer hesten for at være hest. Mvh BeritH

Jamen jeg giver dig helt ret; der findes masser af mennesker, der arbejder med heste, der skulle nøjes med at læse videre i Wendy-bladene osv. og der findes med garanti rigtigt mange gode heste, der bliver ødelagt på den konto. Men...det var ikke min pointe. Min pointe var om det ikke er lidt naivt at tro at alle (ALLE) problemheste oprindeligt var sunde, velfungerende og samarbejdsvillige heste der bare er blevet behandlet forkert?

Så må svaret være nej, jeg vil jo nødig være naiv, ordet klinger så negativt I denne sammenhæng. Nej alle møgbukke/uopdragne heste er ikke fra starten af normale og velfungerende heste, nogen af dem er psykisk syge og nogen har fysiske skavanker/lidelser, så de er lovligt undskyldt deres opførsel Min påstand er at 99% er rytterfejl og fejlhåndtering og så kommer der en procentdel til dem, der er syge Ups så er jeg måske alligevel naiv Mvh Charlotte

jeg tror da du har ret meget hen ad vejen. Måske ikke lige 99%, men jeg tror da at absolut størstedelen af problemheste er fejl-redne/-behandlede. Men du skriver jo noget interessant... (altså ikke at det undrer, men jeg konstaterer det bare ) og det er at hesten ikke har fysikken til at yde det, den bliver bedt om. Dét tror jeg er en rigtig stor del af problemerne.

>>Selvfølgelig er der stor forskel i hestenes natur og jeg synes man er naiv hvis man mener at alle problemheste ubetinget er problemheste pga. opdragelse. Nogle er over-dominerende, lumske, sygeligt nervøse osv. >>> Overdominerende? Hvad er det? Ved hesten at den er overdominerende? Måske ved den bare at den en masse gange har haft held til at blive ladet i fred når blot den tilpas mange gange havde tromlet sin ejer ned eller skulet hende ud af boksen. Årsag: Forkert behandling. Lumsk? Hvad mener du med lumsk? Mener du helt alvorligt at hesten er udspekuleret og "lokker" mennesket i baghold ved at virke sød og rar, for så pludselig at blive aggressiv? Eller tror du måske alligevel den sender nogle signaler ud inden den bliver voldelig, men at mennesket bare sidder disse signaler overhørig? Sygeligt nervøse? Øhm... som Berit skriver, så er der bestemt ikke noget sygeligt i at være nervøs, når man er en hest. En "sygeligt" nervøs løve dør af sult. En "sygeligt" nervøs hest kommer i værste fald til at løbe lidt mere rundt end de andre i flokken. Hvor svært kan det være at fatte? Hesten KAN ikke være en møgbuk. Uanset hvad den gør, har den ret. For den kan kun og vil kun opføre sig som præcis det, den er: En hest. Ville man kalde en haj for en møghaj fordi den åd et menneske, der svømmede i dens vand? Er en elefant en møgelefant når den træder på en stupid turist, der ikke kan holde sig væk fra flokken under en safari? Er en kat en møgkat når den bider hovedet af en mus, der går tur på kanten af dens kattebakke? Er katten "lumsk" overfor musen?... er elefanten "overdominerende" overfor turisten? Ville det være en fair vurdering at kalde svømmeren for "sygeligt nervøs" mens han plaskende forsøgte at padle væk fra hajen? Det er OS der vælger at have med heste at gøre. Ikke omvendt. Derfor er det også ubetinget VORES ansvar at få samtalen til at glide. Jeg synes det er noget så kujonagtigt at skyde skylden på hesten når man ikke kan få den til at gøre som man vil have. Folk der ikke kan tage det ansvar burde købe sig en knallert i stedet for. Så kunne de prøve at skyde skylden på den når de ramlede ind i en lygtepæl. Nemlig. Så. Mvh Julie

Ok, kan vi blive enige om, at nogen heste er så følsomme/"nervøse", at de ikke så godt kan håndtere at være sammen med så grovkornede, højlydte og vulgære væsener som os andre? ia

Vi bliver IKKE enige; lad os lige blive enige om det fra starten af. Personligt har jeg set heste, der var meget dominerende allerede fra føl af. Mange af dem ville i naturen nok aldrig blive til så meget, for en ung plag der forsøger at banke sin far vil nok få enden på komedien og komme alvorligt til skade = ingen fremtid. Har du aldrig set at der har været forskel på føl fra fødslen af? Selv føl født hos den samme opdrætter med samme behandling? Er jeg den eneste? Mht. lumsk, så kan du da kontakte den dyrlæge der undersøgte en salgshest og høre, hvad han brugte af betegnelser for hesten. Det var netop lumskhed, beregnende osv og det var en rå hest. Den var sød og rar, fandt sig i meget, men pludselig kunne den finde på at enten stejle og slå med forbenene eller sparke alm (bagbenene) og det skete UDEN nogle former for advarsler. Men...en dyrlæge med speciale i heste, der har arbejdet med problemheste ved nok ikke noget, eller i hvert fald mindre end du? Sygeligt nervøse: jo, jeg har haft en selv. Den købte jeg som rå. Den havde haft en glimrende opvækst, havde været i hænder fra starten af, ejeren opdrættede travheste og havde absolut kendskab til heste. Da jeg fik den var den hamrende nervøs. Efter 3 måneder med daglig omgang, træning, trækning frem og tilbage fra fold gik den stadig i panik (!!) hvis der stod noget ukendt på dens vej. Feks en spand eller lignende. Det endte med at den blev bange inde i stalden en dag. Hoppede over boksvæggen, over mig, over en fyldt trillebør og løb ud på marken. Løb panisk rundt i 20 minutter inden den løb igennem hegnet. Løb derefter rundt på markerne omkring huset i 2½ time (op til 3-4 km væk fra ejendommen) og mange gange over landeveje osv. Fuldstændig lukket af for omverdenen. Da den endelig blev fanget (havde bestilt dyrlægen til at komme at skyde den) var den lige skør og den røg direkte hjem og blev aflivet. Hvis du mener den hest var normal, så giver jeg ikke en pind for dine udtalelser og holdninger. Den hest var skør -ganske enkelt og havde det været i naturen havde den også været død, for den kunne slet ikke økonomisere med sine kræfter. Det her er tamdyr, så søde ven, lad nu være med at blande naturen ind i det. Vi har jo som mennesker den skrækkelige ret til at avle på nogle dyr, der nok aldrig ville blive avlet på i din lyserøde natur, så naturen er irrelevant i denne sammenhæng. Hvorfor i alverden kan du ikke acceptere at andre har nogle andre holdninger end dig. Som du selv skriver så venligt "hvor svært kan det være at fatte"? Iøvrigt gider jeg ikke debattere på dit barbie-red-verden-niveau, for du er jo ude i de ekstremer hvor diskussion er unødvendigt uanset argumenter.

Det er da det, der er problemet. Jeg giver fortabt...igen er det fejlbehandling af hesten.

Uanset årsagen, så mener jeg heller ikke at den ovenfor beskrevne hest egner sig til at være sammen med mennesker, uanset hvis skyld det så er. ia

Nu er jeg ikke Julie, men jeg tillader mig alligevel at kommentere dit indlæg, selvom det var møntet på Julie. >>>Personligt har jeg set heste, der var meget dominerende allerede fra føl af. Mange af dem ville i naturen nok aldrig blive til så meget, for en ung plag der forsøger at banke sin far vil nok få enden på komedien og komme alvorligt til skade = ingen fremtid. Har du aldrig set at der har været forskel på føl fra fødslen af? Selv føl født hos den samme opdrætter med samme behandling? Er jeg den eneste?<<< Det er helt naturligt at nogle føl er mere dominerende end andre. Specielt føl af højtrangerende hopper udvikler ofte dominerende adfærd. Heste er nu engang flokdyr med hierakisk opdeling, derfor er det helt naturligt. Hvis du mener det er en adfærdsforstyrrelse, så er det igen fordi hesten reagerer som det den er - en hest - istedet for at reagere som mennesket ønsker. >>>Mht. lumsk, så kan du da kontakte den dyrlæge der undersøgte en salgshest og høre, hvad han brugte af betegnelser for hesten. Det var netop lumskhed, beregnende osv og det var en rå hest. Den var sød og rar, fandt sig i meget, men pludselig kunne den finde på at enten stejle og slå med forbenene eller sparke alm (bagbenene) og det skete UDEN nogle former for advarsler. Men...en dyrlæge med speciale i heste, der har arbejdet med problemheste ved nok ikke noget, eller i hvert fald mindre end du?<<< En dyrlæge er uddannet til at helbrede hesten fysisk. At han/hun er dyrlæge borger ikke for at vedkommende ved en døjt om adfærd - desværre. (og det skriver jeg vel vidende at vi har mange dygtige dyrlæger, der ved meget om adfærd, men vi har altså også det modsatte). Du skriver selv at den var sød og rar og fandt sig i meget - måske blev den udsat for FOR meget. >>>Sygeligt nervøse: jo, jeg har haft en selv. Den købte jeg som rå. Den havde haft en glimrende opvækst, havde været i hænder fra starten af, ejeren opdrættede travheste og havde absolut kendskab til heste. Da jeg fik den var den hamrende nervøs. Efter 3 måneder med daglig omgang, træning, trækning frem og tilbage fra fold gik den stadig i panik (!!) hvis der stod noget ukendt på dens vej. Feks en spand eller lignende.<<< Igen helt naturligt i en hesteverden. Hesten aner jo ikke om spanden er en tiger i forklædning. At det så ikke er så hensigtsmæssigt for mennesket er en helt anden sag. >>>Det her er tamdyr, så søde ven, lad nu være med at blande naturen ind i det. Vi har jo som mennesker den skrækkelige ret til at avle på nogle dyr, der nok aldrig ville blive avlet på i din lyserøde natur, så naturen er irrelevant i denne sammenhæng.<<< Tamdyr eller ej, så har de stadig instinkterne i behold. Derfor er det ikke forfejlet at tale om naturlig adfærd. Tværtimod går det galt, hvis man ikke anerkender tilstedeværelsen af hestens instinkter. >>>Iøvrigt gider jeg ikke debattere på dit barbie-red-verden-niveau, for du er jo ude i de ekstremer hvor diskussion er unødvendigt uanset argumenter. <<< Øhh... så er det skisme svært at diskutere. Det virker mig lidt søgt at bruge den slags skyts på Julie, som altid har argumenterer på et sagligt niveau. BeritH

Hvorfor i alverden skulle vi blive enige om at være uenige? Det forvirrer mig altid, når man siger det Vi er uenige... det er da helt fint. Hvorfor skal vi være enige om det, bare for at være enige om noget? Jeg har det helt fint med at være 100% uenig med dig, for du siger virkelig nogle højst besynderlige ting. Først og fremmest: Ja føl er forskellige og skal af og til hjælpes til at indpasse sig i vores hverdag på forskellige måder. Jeg har et hingsteføl som er meget nysgerrigt og udadvendt og modigt, og som gerne vil være med til alt hvad jeg foreslår. Så har jeg et andet føl gående med en lignende afstamning, to uger yngre og med præcis de samme livsvilkår som den anden. Han er bare helt anderledes. Han er lidt sky... man skal lige give ham tid til at komme til én, men så er han også en krammebamse. Han kan heller ikke altid lige finde ud af hvor han skal stå eller hvor han skal gå hen eller hvad der forventes af ham. Han har ekstremt meget brug for at man viser ham tingene langsomt igen og igen. Nogle ville nok kalde ham "dum" eller "stædig" fordi han skal tænke sig om længe inden han går igennem en dør. Men jeg ved at han altid går igennem døren så snart han forstår hvad han skal, og så har jeg accepteret at jeg af og til må vente på at han kan følge med... også selvom jeg så kan stå og blive våd ude i regnvejret eller måske misser de første fem minutter af Desperate Housewives Jeg opfatter det som et kæmpestort privilegium at have med heste at gøre. Jeg ser dem som nogle fantastiske personligheder... tænk at man via en lillebitte bevægelse kan få et halvt ton muskel til at gå baglæns eller sidelæns eller komme hen for at sige hej. Det er sgu da et af livets mellemstore mirakler, og jeg græmmes når jeg hører folk tale om heste som om de er en del af inventaret. Den tykpandede utaknemmelighed, der lægges for dagen af visse folk, og den mangel på respekt for hesten... kan jeg slet, slet ikke bruge til noget. Dermed ikke sagt at du ikke er i din fulde ret til at skyde din hest en masse motiver i skoene, så du kan fralægge dig ansvaret for eventuelle unoder Om jeg er besat af en Barbiemission for at redde verden... hmmm... tja. Hvad mener du med det? Vil jeg gerne redde verden? Ja! Nærer jeg forventning om at det er et realistisk mål? Nej! Forbeholder jeg mig alligevel retten til at mene at vi som mennesker må tage det fulde ansvar når det går galt med en hest? Ja! Men fortæl mig... kan du pege mig i retning af noget videnskabeligt bevis for at heste er i stand til at lyve? Altså foregive at være stille og rolige for så at sparke uden varsel? For jeg er da egentlig ret sikker på at al klinisk research peger på at heste *ikke* er lumske. At de tværtimod er ekstremt ærlige idet de ikke er i stand til at tænke ét og gøre noget andet. Deres kropssprog sladrer hver gang, og hvis man er god nok til at observere ændringerne, kan man lære at forudse alt hvad de gør. Historien om din hest lyder da ganske forfærdelig. Måske var den sindssyg. Men i så fald var den jo heller ikke en møgbuk, for hvis der er tale om en sygdom, kan hesten jo heller ikke gøre for det. Men inden vi stiller diagnosen, synes jeg da at vi skulle forestille os at hesten ikke var en hest men en hjort. Hvad hvis du havde behandlet et rådyr præcis som du behandlede din hest? Ville reaktionen så også have slået dig som "sygeligt nervøs"? Måske synes du det kan være lige meget med hestens natur. Men hesten ved jo ikke at den skal forestille at være tam. Det skal den lære *efter* at den er født... det er ikke noget, der ligger i den. Så hvis den opfører sig som et vilddyr, er det ikke en fejl hos den selv. Så er det mennesket, der ikke har fået vist den grundigt nok hvad der forventes af den. Mvh Julie