Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 Galop?
Forfatter: 
Dato:  26-04-2001 23:31
Hejsa alle!

Er der nogen, der har nogle gode tips til hvordan man lærer en hest at galopere?
Jeg spørger fordi jeg p.t. rider en hest, som hverken er meget ung (8år), eller f.x. traver, men som alligevel har meget svært ved at finde ud af at holde springe an i galop. Den er vist aldrig blevet redet ret meget på ridebane/som dressurhest, men går alligevel ret pænt i trav, er let at få til biddet, osv...
Faktisk har den en rimelig god trav, men galoppen er helt af H. til...Den prøver virkelig, men kan kun springe an i den ene galop, og har da svært ved at holde galoppen ret mange meter. Uanset hvilken volte man prøver på, får man kun den samme galop...hvis jeg prøver for mange gange, kan jeg mærke at hesten bliver ked af det og forvirret, stopper op og vil ikke gå - den fatter ikke hvad i alverden jeg vil have den til...så det hjælper jo ikke at blive sur!
Jeg har redet ungheste i tilridning, som havde meget lettere ved at lære galopanspring til den rigtige side, men tror denne her er sværere, da vanen med at gå i den samme (dårlige) galop nok er blevet lidt indgroet efterhånden. Det er vel også nemmere for hesten at holde balancen ligeud på en skovvej (som den er vant til), end på en bane...
Har også prøvet at longere den, for om muligt at træne lidt galop. Her er hesten dog helt på "baby-stadiet", og skal lige vænne sig til at gå rundt om mig (og ikke omvendt :-), så det med fin galop i longe tager nok lidt tid.
Ups! Undskyld den lange mail!!
På forhånd tak for alle fif!
mvh Nellie ;-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: Galop?
Forfatter: 
Dato:  27-04-2001 07:54
Du må ikke have for travlt! Har du ikke tid til at vente på, at hesten kan galopere i longen UDEN rytter, hvordan vil du så forvente, at den skal galopere MED rytter det er meget sværere for den.

Når hesten kun galoperer til den ene side, så kunne det tyde på, at den er stiv eller øm i den ene eller begge sider - prøv en massør, det kan gøre underværker. Er du sikker på, at du selv sidder lige på hesten? Det er nemlig svært for hesten at gå ens til begge sider når du sidder skævt.

Træn galop på skovstierne, hvor hesten naturligt vil galopere - her kan I galopere ligeud, lad hesten selv komme ind i galoppen, og sæt en verbal kommando og galop-hjælperne på - så vil det blive nemmere på ridebanen. I starten på ridebanen, så prøv at galopere fra den ene ende til den anden, da det er lettere for hesten at galopere ligeud - at hesten ikke kan holde galoppen ret mange skridt er et spørgsmål og balance og bæring - den KAN simpelt hen ikke. I starten roser du hesten bare for at galopere og tager dig ikke af, at den slår over i trav igen. Når anspring og en smule galop på et tidspunkt går bedre, så forlang nogle få flere skridt - det nytter ikke noget at snyde fra at lave grundarbejdet, galop ER svært for mange heste med rytter på, og kan du ikke galopere ordentligt 5 skridt, så kan du heller ikke 10. Et trick til at få den i den rigtige galop kan være at opstille et lillebitte spring, springe det i den forkerte galop, så lander hesten ofte i den rigtige galop. Lad for guds skyld være med at slås med den så har den SLET ikke lyst til at galopere.

Du kan også prøve at springe hesten an i den svære galop ved at stille den ud eller ind, det er forskelligt hvad der skal til på forskellige heste. Observer hesten på folden - hvis den også der kun går den ene galop, så må den have et fysisk problem, for heste skifter let og ubesværet fra den ene galop til den anden når de løber frit. Hvis den sagtens kan det på folden så er det nærliggende, at rytterfejl spiller en rolle - enten sidder du skævt eller også forholder du hesten i den tøjle, ofte hænger højrehåndede rytter i venstre tøjle og omvendt.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: Galop?
Forfatter: 
Dato:  27-04-2001 08:25
Hvis jeg var dig ville jeg få tjekket ryggen på den. Min gamle pony kunne også kun gå i højre-galop og vi kunne med hverken den ene eller den anden metode få den til at springe an i venstre-galop! Senere viste det sig at den havde Kissing-Spines som gjorde at den simpelthen ikke KUNNE springe korrekt an.

Hvis den ikke fejler noget fysisk ville jeg gøre ligesom Tina beskriver - skynde mig langsomt, og så prøve at "vælte" den i rigtig galop.

Trine
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: Galop?
Forfatter: 
Dato:  27-04-2001 23:13
Hesten har ikke været redet meget på ridebane, skriver du. Den har nok ikke endnu den fornødne balance til at kunne springe an og holde galoppen i længere tid. Som de andre skrev - gå langsomt frem og lad den finde ud af hvad det hele drejer sig om.

mvh. jeff
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: Galop?
Forfatter: 
Dato:  28-04-2001 20:04
Tak for de konstruktive forslag!
Jeg regnede heller ikke med at kunne udrette mirakler på ingen tid - faktisk er hesten allerede blevet bedre i sin "gode" galop, i løbet af de få uger jeg har lånt den.
Jeg ved ikke om den har et fysisk problem, da den også helst vil gå i den gode galop (højre), når den løber løs; jeg har dog set den løbe en enkelt omgang i ridehuset i venstre galop, men oftest løber den i krydsgalop på venstre volte. Hvis hestens ejer synes det er o.k., ville det nok være godt at få den tjekket af massøren...
Ja, jeg har også hørt at kissing spine eller spat i et bagben kan fratage en hest lysten til at gå i galop på den ene volte. (Nu ved jeg selvfølgelig ikke om den her tidligere har været glad for at gå venstre galop?), men jeg har også oplevet hvordan
min egen unghest pludselig pure nægtede at springe an i den ene galop, efter at den ellers havde været et geni til at lære galopanspring et par uger forinden. Det viste sig at stamme fra smerter i bagknæet (stramme knæbånd), som nu er behandlet.
Så der er jo oftest en årsag til at heste pludselig siger nej...

knus fra Nellie
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider