Hej Anna
Har selv haft en hest i mange år, der havde spat.
Halthed som følge af spat er noget drilsk noget, da min fik symptomer mente alle, at det var højre bagben han var halt på - men spatten sad i venstre has
Det samme gjorde sig gældende, når han efterfølgende havde tilbagefald.
Halthed som følge af spat er ikke samme type, som generel halthed. Som oftest ses det ved, at hesten kan have svært ved at sætte benet i en eller anden yderposition. For din kan tilfældet være, at han godt kan bære på det (når det er indvendigt) men har svært ved at bære det i bagerste yderposition (når det er yderst, bagude) og derfor kan det se ud som om han halter på indvendige, da dette skal kompensere for den manglende smidighed på udvendige... Lidt rodet, håber du forstår.
Han var, på trods af spat i udbrud, ren i bøjeprøve på alle ben.
Hvis der ikke er yderligere tegn, hævelser eller lignende, synes jeg det er en dårlig ide at lade ham stå. Spatled skal holdes i gang, hele tiden. Naturligvis skal hesten ikke rides hårdt når den er øm, men den skal bruge ledet. En god skridttur er noget af det bedste.
Den pludselige kulde vi lige har fået kan være medvirkende årsag til at han bliver øm, spat er at betegne som slidgigt, der jo reagerer på kulde.