... er på ret kurs. Du skal have hende bøjet sideværts - altså have hende til at bøje kroppen omkring dit indvendige ben.

Det gøres efter min mening bedst ved at holde kontakt på begge tøjler, så du støtter hende, samtidig med at du holder indvendige ben godt til hende, og lægger udvendige en anelse tilbage. I starten kan du "lede" hende let på tøjlen ved at flytte indvendige hånd en anelse indad i volten (ikke tilbage mod hoften, men indad i volten), så hun lettere forstår hvad du vil.

Når du får hende til at reagere på dine ben, vil de halve parader også være noget lettere at få til at gå "igennem" - de skal jo helst kunne laves for sæde/ben, uden at involvere tøjlen ret meget - og så vil du kunne få hende til at arbejde ordentligt bagfra.

I det øjeblik, at hun arbejder rigtigt med sin bagpart, bevæger det sig gennem kroppen, og så skal hun nok "bøje nakken" helt af sig selv - hun kan ganske enkelt ikke andet, når hun bærer ind under sig med bagbenene og runder i overlinien.

Kort sagt: blæs på, hvor hun holder hovedet, og koncentrér dig om den anden ende, så kommer det *næsten* af sig selv.

Hilsen Sif

jeg har en pony, som jeg red spring stævner på, og IKKE dressur stævner, jeg kunnne simptlenhen ikk få ham til at gå ned, jeg red kun ture og spring.
Så begyndte jeg og få noget ene undervisning i dressur....
Det var MEGET hårdt!, men på under en halv times HÅRDT arbejde gik han rigtigt flot og gik godt ned!!
Jeg red rundt på en lille volte, hvor jeg fik ham til at kigge overdrevet meget ind.
så begyndte han at skyde skulder, og så skulle jeg os holde det ydetste ben til hele tiden, det var meget svært!!
men nu, et lille halvt år siden, går han stadig godt, takke være den undervisning, som jeg kun fik i 2 måndeder.
Og så når han ikke vil gå godt mere, tar' jeg bare 10 min. på små volter, og så holder arbejdet, i en måned!!

Det var min historie!!

Held og lykke....

Mvh. NataSCHA

Og idag starter jeg også stævner i dressur, på distrikt plan, jeg skal starte min første LA1 d. 8/11
og har nu redet LB1 - LB3 mange gange...

At 'bøje nakken' på en hest er IKKE ensbetydende med at den 'bærer sig ordentligt'.

Men at hesten 'bærer sig ordentligt' er stort set ALTID ensbetydende med at hesten 'bøjer i nakken'.

Du har altså HELT omvendt fat på problemet.

Hvis nu du glemmer ALT om at 'bøje nakken' på din hest, og kocentrerer dig om at ride hesten frem i et godt grundtempo, hvor den går i en god takt og med et godt sving,
- og sidder med en HELT ROLIG og stabil hånd og IKKE HIVER ELLER TRÆKKER i hesten på nogen som helst måde,
andet end når du angiver retning, (med SMÅ BLØDE tøjletag)

-så skal du bare se, så kommer det hele af SIG SELV.
Det er så simpelt når det kommer til stykket.
Jo hårdere du er ved hesten, jo hårdere er den ved dig!

Du er ude på et skråplan, med den ridning du har gang i nu, og både din underviser, og ejeren af hesten giver dig forkerte råd.
At HIVE, TRÆKKE, 'NYKKE', RYKKE og på anden måde TVINGE hesten til at 'bøje nakken', får du kun en sur og tvær hest ud af.
(fuldstændig ligesom du bliver stjerne-negativ når nogen prøver at tvinge dig til noget, ved at være hård ved dig.)


DERFOR virker det ikke.


Du skal SAMARBEJDE med hesten, ikke tvinge den.
Hesten KAN sagtens, du skal bare lære det.

Du opnår INTET ved at sidde og slås med hesten som du beskriver det nu.
VIL du have 'slåskamp', så kan du være HELT sikker på at det FÅR du også.

Men HUSK at der skal TO til at slås, og EN SKAL være den første til at holde OP.


Hvorfor er du så fikseret på at 'bøje nakken' på hesten...?
Hvad er det du VIL med dette..?
Skal det se pænt ud...?
Skal hesten blive mere "behagelig" at ride...?

Hvis den bøjning af nakken som du beskriver hér den kommer af en hård hånd, eller tvang på anden måde,
SÅ ER DEN _INTET_ VÆRD, fordi hesten går med sænket ryg og bruger sine muskler FORKERT.
Det ser IKKE pænt ud og hesten bliver muligvis mere 'behagelig' at være på, -MEN DEN KAN IKKE TÅLE DET I SIN RYG.

'Bøjning af nakken' skal fremkomme ved at hesten bruger sin BAGPART korrekt, -gør den det så bruger den også sin ryg, forpart og hals korrekt og så kommer bøjningen i nakken HELT AF SIG SELV, når rytteren sidder stille med hænderne og holder en konstant -MEGET LET- forbindelse til munden.

Det kan ikke være anderledes, fordi hesten er bygget sådan.

HAR hesten allerede fået 'traumer' af en rytter med hård hånd der sidder og RYKKER, og NYKKER, og PILLER, så kan det godt tage LANG tid før den får tillid til hånden igen, og får lyst til at samarbejde med rytteren.

-Og hvem kan bebrejde den det..?
Det må da være modbydeligt at blive behandlet sådan i en YDERST FØLSOM hestemund.

-Christina..... Hank op i dig selv, du skal nok lære det, men du skal gøre det RIGTIGE før du lærer det.

Du skal behandle hesten ordenligt, og finde en underviser der kan vise dig hvordan man rider hesten UDEN at være hård ved den.

Lad nakke være nakke, -om den er bøjet eller ej betyder INTET, -det kommer af sig selv når du lærer at SAMarbejde i stedet for at MODarbejde,
- og koncentrer dig det næste stykke tid om at være BLØD I HÅNDEN, og lade være med at 'slås' med hesten.

Hvem er du ?
Din måde at skrive på syner bekendt .

Illum

som Johannes, men det er nu også fint med mig

Hejsa!

Uanset Terro's skrivestil skulle minde om andres, er jeg enig med hvad han/hun nu skriver.

Men syntes bestemt ikke skrivestilen minder spor om Johannes' som der måske? antydes (nogle gange er jeg lidt tungnem ).

Men som altid når der kommer interessante indlæg fra nye? hestefolk, bliver jeg utroligt nysgerrig og ville forfærdeligt gerne se en præsentation der kunne fortælle lidt om mennesket bag det skrevne.
Ak ja, den nysgerrighed er svær at bekæmpe og jeg håber ikke det bliver taget ilde op!

Mvh Dorte

Jeg kan fuldstændig tilslutte mig det du skriver!

Men jeg har lige ét spørgsmål, for hvad nu hvis hesten er en ældre stiv sag der fx har gået rideskole i mange år og totalt ignorerer samtlige hjælper uanset om det er tøjle, sæde , vægt schenkler osv.
Den er stiv som et brædt , tung som en mursten i munden og stiver sig afsted i samtlige volter, reagerer ikke det mindste på en halv parade taget med almindelig styrke/følsomhed.

Så føler man sig jo totalt overhørt og får lyst til at tage mere fat, hesten reagerer simpelthen overhovedet ikke på halve parader medmindre man tager rigtig meget igennem.

Hvad gør man her?
Tager igennem til man bliver hørt, og er helt udmattet efter en halv time?
Eller rider blødt i 2 måneder uden nogen reaktion fra hesten og håber på miraklet?

Det skal siges at jeg sjældent rider sådanne heste da jeg ikke kan lide det, og mener ridning kun er sjovt når hesten er lydhør og fintfølende.

Men en hest der fx bliver redet ufølsomt af mange forskellige ryttere gennem noget tid, vil jo unægteligt lære at overhøre signaler og med tiden få stivheden ind i kroppen.

Hvad gør man her?
Kan den blive blød og følsom igen?

Prøv at give efter i tøjlen hver gang hun søger bare en SMULE ned...

Giv meget efter - så hun strækker halsen halvt ned.
Hold tempoet roligt. (trav)

Det virkede med min. Han var kropumulig at få til at arbejde - strittede totalt imod når jeg samlede tøjlen og arbejdede.

Men så begyndte jeg at strække armene i trav, ligsom når man giver efter foran et spring. Og han strakte straks sin hals ud i tøjlelængden.
Så samle tøjlen lidt op igen og kort efter strække igen...

Indtil hesten virklig følger og selv strækker med når du holder lidt igen.

så vil det langsomt komme.

Ellers (med variation af ovennævnte) er din træners eks. godt. Det bruger jeg også.
På volte med ham og så bøje ham ind og ned i langsomt/jævnt tempo.

Det virkede på min. Og han var altså et ret ekstremt tilfælde...

Den hest du beskriver har 'lukket af' følelsesmæssigt og på alle andre måder for at tilpasse sig den uretfærdige skæbne der er blevet den budt.
Mange vekslende elever, der aldrig kan nå at få opbygget et forhold til hesten, og som uden tvivl er meget 'hårde' ved (for) hesten, sikkert uden at ville det.
Ofte går sådanne heste med udstyr der ikke passer til dem.

Hesten går som den går fordi den har opbygget en 'mur' muskulært, psykisk og fysisk for at kunne klare de strabadser der bydes den.

Du vil muligvis kunne få resultater ved blot at behandle hesten ordentligt, og vente på at hesten 'tør op', men jeg vile tillade mig at stille spørgsmålstegn ved værdien af de resultater.

De vil nemlig betyde at hesten lader forsvarsværkerne falde, og SÅ bliver den sårbar, og skal for alt i verden behandles ordentligt.
De stive muskler hesten har på den 'forkerte side' skal strækkes, og de ubrugte på den 'rigtige side' vil blive overordentligt ømme hvis den pludselig skal til at bruge sig korrekt og ordentligt, og det kræver stort hensyn til hesten at 'vende den om', hvis du forstår hvad jeg mener.

Lader den disse forsvarsværker falde og bliver udsat for en rytter der ikke kan 'svare' så, er den ilde stedt, og resultatet kan blive skader på hesten.

Det vil sige at med mindre du kan garantere at hesten bliver redet nogenlunde fornuftigt og med eftertanke, når den tør byde sig til, så må du hellere lade være og finde en anden hest at ride på.
Rideskolehestene af i dag har deres egen måde at passe på sig selv, og man skal vide at de gør hvad der er bedst for dem i den situation de befinder sig i.

Hej

Hvis jeg har med en hest at gøre som unddrager sig biddet, så bruger jeg at ride den med lange tøjler og fremdrift. Den skal have lov at blive lang, bare den bliver dyb. Altså skal den have tillid til biddet.

Lette tøjletag( vip håndledet op og ind mod dig selv) når den kigger stjerner, men kun så meget at der kommer en reaktion. Giv straks efter.
Du må aldrig tage i tøjlen uden at du også har schenklerne med.
Den skal søge ned og frem, hvilket den først gør i eftergivenheden.

Kan du sidde ned på hesten vil det være en fordel, da den så vil finde din takt og du kan dermed bestemme tempoet.

I løbet af en uges tid vil den gå konstant dybt og du kan så trykke den lidt fortil samtidig med at du korter tøjlen en smule. Hesten må gerne trække i dig, men ikke så den åbner munden ved det. Så har du for meget fat.

Læg springningen helt på hylden til du har grundridningen helt på plads.

Hilsen
Britta

Tak til terro for det meget indsigtsfulde svar.
Det var dejligt at læse, for jeg red i en periode indimellem rideskoleheste som helt klart var stået af samarbejdsmæssigt.
Og jeg følte det som en kamp at få disse dyr til at "ville mig" og kunne ligefrem mærke lettelsen fra dem når jeg slap tøjlerne til afskridtning (og det er bare IKKE det forhold jeg gider have til en hest!).

I min iver ville jeg jo bløde dem op, redde dem, men det kunne jeg slet ikke, de gik jo stadig rideskole og jeg havde da også tanker om , hvorvidt det overhovedet var arbejdet værd - og hvorvidt det overhovedet var rart eller godt for hesten pludselig at forlange alt det af den som den havde været nødt til at fjerne sig fra, når den stadig var i det samme miljø.

Mange tanker kan man gøre sig....det er synd at nogen heste må lære sig ikke at lytte, men du har nok ret at det bedste nogengange er at lade tingene være som de er, og så i stedet bruge resourcerne dér hvor de har mulighed for at gøre gavn på længere sigt.

Hejsa!

Hende her har også været rideskolehest. Ejeren købte hende af rideskolen for 3 år siden.
Jeg synes altså bare at hver gang jeg samler tøjlerne lidt op igen uden at rykke hende i munden eller noget så bliver hun strid og spænder musklerne eller kigger stjerner.

Nå det ER en hest der har gået rideskole, jammen så har du jo hørt nogen erfaringer med disse, (jeg havde ellers lidt dårlig samvittighed over at køre din tråd lidt ud på et sidespor *GG*)

Det er sikkert korrekt når du føler at den stritter imod selvom du ikke tager hårdt, det er bare ikke den mest følsomme hest du har dig - eller den er jo nok netop følsom og har lært sig at sige fra på denne måde.
Mit råd til dig vil være at prøve at få den til at slappe af først og fremmest, og acceptere en blød kontinuerlig forbindelse gennem tøjlen.
Derfra kan du så begynde at arbejde mere med de halve parader og ad den vej få den under hjælperne, hvor den af sig selv efterhånden vil begynde at søge ned.
Det lyder MEgET let, det ved jeg godt, og det er det ikke, og det kan godt tage noget tid,, hav tålmodighed

Da jeg læste dit indlæg sad jeg klar med tasterne til et svar indtil jeg så terro svarede præcis hvad jeg ville have gjort

Så altså, 100% enig emd terro!!!

Start selvfølgelig med at ride hesten for lange tøjler.

Hvis ikke det er udstyret der er problemet, så kan det være muskulaturen.

Gode lange skridtture gør meget ved det.

Når du rider i hallen/på banen skal du sørge for at du ikek hænger på tøjlen, og at du ikke skubber hesten ud af balance - der skal en lille bagatel så som at "knække" i hoften" til da bringe hesten ud af balance.

Når du vil ride hesten til bidet, skal du følge hestens bevægelser og og smidiggøre dig selv, åben op i bækkenet (detr lyder fjollet jeg ved det) ved at inhallere og ekshallere dybt, få følelsen af at du er en flødeis, og det hele render ud af dine hæle.

Arbejdet med hesten på tøjlen (jeg hader det begreb) foregår ved at du klemmer og løsner fingergrebet en smule hele tiden, indtil hesten begynder at gumle.

Indvendige tøjle må kun bruges til at hjælpe hesten på volten, eller når den bøjes igennem.

Når du hjælper hesten på volten "åbner" du hånden ved at føre din hånd indaf i volten, mod midten - men du må IKKE stramme tøjlen så du hiver den rundt. du træker samtidig indvendige skulder en smule tilbage, da du jo også selv er nødt til at ride retningen, ellers kan hesten ikke.

Hvis hesten virker tung og stiv mod bidet bøjer du den igennem ved at bøje dit håndled mod dig selv, samtidig med at du klemmer hesten med indvendige ben. dette sker på 1 sekunds tid.

Lav en masse overgange mellem skridt og trav, så vil du opbygge de bærende muskler og hesten vil få muskulaturen og smidigheden til at kunne bære sig selv og dig.

god fornøjelse.

Det ses at du har læst "centreret Ridning" af Sally Swift.




Den bog er FOR morsom.

Jeg havde flødeskum væltende ud af ørerne, -drivende ned af armene, grantræer groende ud af ryggen, ben der væltede skumfiduser ud af imens de slæbte henad jorden,
- jeg "red med knoglerne", og "blæste hesten fremad" med min vejrtrækning.
-Jo, jooooo. Det var en oplevelse!

Hvad er nu det for noget, Scarface?
Der er da mange måder at få folk til at lære noget på - Sally Swift bruger i udstrakt grad metaforer.
Det er der normalt ikke noget i vejen med, medmindre man ikke er i stand til at abstrahere fra disse billeder, når man har lært at ride , det er klart.

Men sådan er det jo med de fleste ting man skal lære. Hvis underviseren skal have eleven til at fatte noget, der er svært, så er det da glimrende at bruge billedtale.

Jeg har ikke lært at ride på den måde (Sally Swift var nok slet ikke født, da jeg begyndte at ride ), men det falder ikke mig svært at forstå, hvor hun vil hen med idéen.

Så, så længe indholdet ikke er forkert, er det helt fint med mig. Ingen grund til at naragtiggøre andre folks gode oplevelser

Sallys bog er underholdende, og pensler det ud på en ,åde så også vi "dumme" fatter den *gg*

lige nu er flødeisen i mine ben ikke helt smeltet, MEN DEN ER PÅ VEJ (jeg skal i hvert fald ud i det lille rytterskur *lol*)

EJ til noget seriøst.

Den bog er simpelthen biblen nummer to, man lærer utroligt meget om ridningen, det er ikke kun øvelserne osv det kommer an på - næ nej det er hele ens fysik og anatomiske indtilling der kommer ind i billedet når man sætter sig op på "vildhingsten"

mvh

Jeg har bogen og har kigget den igennem en enkelt gang, såeh der er et let brugt eksemplar til salg (selvom dette ikke er markedspladsen).

BeritH

Jeg har den også og har ikke tænkt mig at sælge den, skønt jeg heller ikke har andet end kigget så småt i den.
Men jeg skal ind i mellem forklare andre noget, der kan være svært at forstå - og hun har glimrende billeder at tage af til forklaringerne.
Så jeg beholder den .

**Hvad er nu det for noget, Scarface? **

Hvad er nu hvad for noget... ???


**Sally Swift bruger i udstrakt grad metaforer. **

Ja, som du ser så ER jeg klar over det...

**Det er der normalt ikke noget i vejen med, medmindre man ikke er i stand til at abstrahere fra disse billeder**

Sådan lige bort set fra at man i mine øjne aldrig bliver færdig med at lære at ride, da det er en 'ongoing process', så har du fanget pointen i mit indlæg.
Jeg er simpelthen begavet med en forestillingsevne der udmønter sig i serier af billeder på nethinden, når jeg læser, og det giver sig udslag i nogle temmelig voldsomme grineanfald når jeg læser bogen.
(Jeg har samme problem når folk fortæller 'vittigheder' eller sjove anekdoter.)Jeg nedgør på ingen måde bogen, -er udmærket klar over at den er god for visse og somme, -men jeg er blot ikke én af dem.

**men det falder ikke mig svært at forstå, hvor hun vil hen med idéen. **

-Og heller ikke mig, men det falder mig derimod voldsomt svært at bevare overblikket mens jeg læser, da disse tegneserier kører for mit indre blik.
Det er faktiskt tæt på at være et handicap, -hvis man da kan karakterisere overdreven underholdning på dén måde...

**Ingen grund til at naragtiggøre andre folks gode oplevelser **

Og heller ingen grund til at tillægge folk så negative bagtanker, på baggrund af et indlæg som mit...

-Men sådan er vi jo så forskellige.

Ja, der kan man bare se. Jeg forstod dit indlæg som, at du betragtede bogen som totalt nytteløs - ja, grinagtigt dårlig .
Men der tog jeg åbenbart fejl? Det var jo ikke så godt.

Da jeg gik på lærerseminarium i beyndelsen af 70'erne, havde vi en matematiklærer, der lærte os rigtig mange forskellige måder at lave regnestykker på.

For, som han sagde: 'Nogle lærer det bedst på den ene måde, andre på en helt anden........'

Sådan er det også med ridning - og jeg havde håbet, nu da Johannes ikke huserer her helt så ofte (og det endda skønt jeg ind i mellem er enig med hans metoder), at vi godt kunne tillade os den frihed at bruge forskellige metoder - uden at blive til grin *S*.