Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 Hjælp mig, jeg er ikke sikker!
Forfatter: 
Dato:  11-06-2003 14:25
HejZa

Jeg søger lidt hjælp, jeg rider på en pony vallak på 147, der hedder coco og er 7 år. Han er en Appaloosa.

Jeg er selv tretten år og har redet i tre år, det lyder ikke af meget, men det er jo heller ikke det, det kommer an på, vel?

Jeg rider coco så ofte jeg kan, ofte bliver tit kun til fire gange om ugen og nogle gange kun tre.

Jeg elsker og jeg elsker også at springe. Derfor er det jo oplagt at springe ham. Jeg har fået at vide, af hans ejer som er under uddannelse, at han har sprunget to gange før og det var gået godt.

Første gang jeg prøvede at springe ham rede jeg over nogle bomme, det gik ok, men det var som om han ikke forstod det. Så prøvede jeg at tage et kryds, de første par gange vadede han bare ind i det eller satte af forkert. Så prøvede jeg at få ham til at se når hans kammerat, en noget større trakehner, sprang. Bagefter prøvede jeg så igen, og der hoppede han fint over, men det var en lille smule elevator hop.

Anden gang jeg så prøvede sprang jeg et par kryds, det gik fint, men så satte jeg lodret og det var ligesom om han ikke kunne finde ud af det mere, han sprang det, men rev bommen begge gange.

Jeg går til springning en gang om ugen på en rideskole pony. Jeg vil helt vildt gerne ride på coco istedet for, så min total over god springlære kan hjælpe mig, men vi har ingen hestetrailer og har ikke råd til at leje en for over 100 dask! :-(

Gør jeg det rigtigt? Hvad syntes du? Jeg er meget nervøs for at jeg gør det forkert, for jeg elsker jo at springe mere end noget andet. Jeg er også bange for han ikke kan lide, det lader det godt nok ikke til, da han bliver helt frisk når han springer og ellers er en ret doven pony.

Hjælp mig!

Oh god! I love this pony! :-P


:{-( Appaloosa racen er min ynglings race, jeg beundre racen og dens historie utrolig meget. Og nu har jeg endelig chancen for at ride dette vidunder, og så ville det være så ærveligt hvis jeg ikke kunne springe på ham! So please answer this cry for help. :{-(

Check racen ud! www.appaloosa.dk! ;-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Lidt mere erfaring
Forfatter: 
Dato:  11-06-2003 14:58
Hej Fansen

Jeg synes, at du lyder til at have brug for lidt mere erfaring, inden du på egen hånd giver dig til at lære en pony at springe med rytter på (springe kan den nemlig udmærket).

Det er helt rigtigt forstået af dig, at hesten ikke forstår, hvad den skal, og hvis du vil ponyen og dig selv det bedste, så har du brug for en DYGTIG ridelærer, der kan hjælpe jer begge i gang.

Hvis du ikke har adgang til trailer, er det så ikke muligt at finde en ridelærer, der vil komme til jer, for det er så synd for jer begge, hvis I får dårlige oplevelser med springningen og ridningen i det hele taget fordi I mangler hjælp.

Det har intet med at gøre, at du er en dårlig rytter eller noget, men uanset hvad man beskæftiger sig med her i livet, så skal man jo altså lære det før man kan det, og det er ikke en af menneskets medfødte evner at lære en hest at springe med rytter på.

Generelt vedr. springning, så gælder det om at hesten skal lære at finde sin egen balance under springning ved løsspringning, og først når hesten er blevet fortrolig med og god til at springe pænt over småspring, så skal rytteren op, og opgaven er at du lader ponyen selv springe, du skal bare give retningen og følge med uden at genere hesten i munden eller bumpe den i ryggen, du skal ikke sætte den af eller noget andet, du skal bare hænge på og følge med. Men som sagt skal du have hjælp - vent med at springe til du har fundet en ridelærer der kan hjælpe dig.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg har selv
Forfatter: 
Dato:  11-06-2003 22:33
dårlige erfaringer med som urutineret at forsøge at lære en pony at springe.
Jeg var på det tidspunkt meget ældre end dig, så du har helt ret, det er ikke alderen, men erfaringen der tæller.
Jeg præsterede at "ødelægge" en udmærket pony på spring området, d.v.s. at hun blev ked af at springe og da vi et par gange havde været nede og ligge, holdt vi op med at springe mere.
Hun var deudover en dejlig pony, som jeg havde til hendes dødsdag.
Jeg har stort set ikke sprunget siden, jeg kan til nød springe en træstamme i skoven, absolut max. 50 cm.
Så jeg kan kun bede dig følge Tina MJ's gode råd og få noget undervisning.

GitteL

B-) Real girls are cowgirls B-)

http://www.borridsoauto.dk
0
0
Svar på denne tråd
 
 Ikke så hurtigt frem..
Forfatter: 
Dato:  12-06-2003 11:51
Hejsa

Jeg underviser i spring og dressur og jeg har 2 typiske erfaringer med ryttere der vil indspringe en hest:
1. Grundridning mangler.

2. De går for hurtigt frem.

Jeg har selv lige indsprunget min egen hest som jeg begyndte at tilride i januar.

1. Sørg for dressuren er på plads!
Kan jeg stoppe min hest uden problemer?
Reagere den på min schenkelhjælp?
Har jeg nogenlunde styr på dens skulder?
Er den koncenteret i skridt, trav og galop?
Kan den nemt lave volter balancemæssigt?

Disse ting skal helst være på plads for at skabe en succes.

2. Man springer ikke 1 meter efter 14 dage...!!!
Det uvante ved et spring er at hesten nu skal afstandsbedømme, sætte sine ben korrekt og løfte sig anderledes end i dressuren. Min hest havde størst problemer med at sætte benene korrekt og har flere gange under løsspringning jævnet 3-4 spring med jorden.
Gå langsomt frem!

Start altid med en bom på jorden.
passér den i skridt, trav og galop.

Så to bomme på jorden.
samme procedure.

Øg langsomt antallet af bomme på jorden, indtil din pony er tryg og sikker.

Lav så et meget lille kryds. Læg 3 travbomme foran så din pony kan se afstanden som den nu kender.

Gå så langsomt (efter dages træning)ned til kun at have en bom foran.

Højden på krydset øges nu langsomt.

Når ponyen er helt stiv i det laves samme nummer med en lodret.

Får du sat springet for højt op og ponyen bliver utryg og usikker så sæt det straks ned igen. Ponyen skal besemme højden ikke dig.


Jeg trænede min hoppe efter disse pricipper og idag efter 4 mdr. springning har vi sprunget 120 cm og startet stævne LC på 100 cm.

Det vigtigste er bare at man ikke ødelægger noget i starten.

Du er velkommen til at skrive til mig hvis du vil vide mere eller har nogle spørgsmål.
Du kan evt. bruge mi hjemmside: Denne her..
Hvis du er interesseret.

Min viden om springning er gennem erfaring og arbejdet i prof. konkurrencestald med springheste.

Mvh Gitte Olsen
0
0
Svar på denne tråd
 
 Tak allesammen!
Forfatter: 
Dato:  12-06-2003 13:30
Tak for alle jeres svar, (y) det vil jeg tage til mig!!!


Thank you! ;-)

Hvis kærlighed er illusion
så til helvede med virkeligheden!
-???-


Alle er velkommen til at give mig flere gode råd!!!
Så jeg gør det rigtige!
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider