Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 Stædig, frisk ung HOPPE
Forfatter: 
Dato:  24-03-2019 17:09

Halløjsa dejlige heste net.

inden jeg begynder denne debat skal det siges jeg ingen negativitet vil have omkring hverken "debatten", hesten eller andet.

Jeg har en dejlig DV Hoppe som lige nøjagtigt er fyldt 5 år, hun er 1.68 i stg og meget Stædig.

ikke nok med hun er stædig, frisk, ung og hoppet er hun også nervøs, lad mig bare sige hun er en god blanding af det hele.

hendes sind er top, altid sød og vil gerne gøre rytter tilfreds.

hun står uroligt under opsadling også under rytter.

jeg vil derfor spørge efter råd, erfaring, anbefalinger af foder eller andet beroligende.

 

(Hesten har INGEN, smerter overhovedet)

 

0
2
Svar på denne tråd
 
 Nu er det...
Forfatter: 
Dato:  24-03-2019 19:25

jo svært at vide, hvad du forbinder med negativitet - men jeg har umiddelbart svært ved at at forstå problemstillingen ovenfor, og håber ikke mine spørgsmål clash'er med definitionen..

 

Først - i et andet indlæg taler du om en ny partshest; er det den samme som du nu "har"?

 

Dernæst - hvordan skal det tolkes, at hesten altid er sød og gerne vil gøre rytter tilfreds, men samtidig beskrives som stædig..?

 

/Dorte

0
0
Svar på denne tråd
 
 Spørgsmål
Forfatter: 
Dato:  24-03-2019 19:58

Når hun står uroligt på staldgangen viser hun, at hun ikke rigtig trives med opgaven. Er hun alene inde i stalden eller har hun selskab?

Hvordan viser hun nervøsistet - hvad gør hun, som får dig til at opfatte hende som nervøs?

 

Og hvad er det, hun ikke vil, som får dig til at kalde hende stædig?


Kh NinaSt

Min youtube-kanal

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hoppede hopper
Forfatter: 
Dato:  25-03-2019 13:20

Hej,

 

En hoppe, der har det med at være urolig over opsadling eller med rytter på ryggen og som du også beskriver som "hoppet", nervøs og stædig, kan evt. have problemer med hormoner eller underlivet. Hvis du ikke lige har lyst til at springe ud i den helt store undersøgelse, kan du prøve at købe et godt urteprodukt til hopper. Stroppy Mare fra Brogården er et, jeg kan anbefale. Det skal bruges over et længere stykke tid, for at du kan være sikker på, om det virker eller ej. Men det kan tage toppen af det "hoppede", hvis det er hormonerne, der driller. Min gamle hest var overforsynet med kvindelige kønshormoner (dyrlægen konstaterede det), og den havde meget god hjælp af urter, især om foråret/sommeren.

 

Underlivsproblemer kan være meget smertefulde og er godt skjulte, så har du haft smertedækket din hest i en periode, for at se, om det ændrede noget? Du skriver jo at den ikke har ondt, så måske har du allerede prøvet det. Hvis ikke, er det jo også en måde at teste hesten.

 

MVH

Jette

 


Nu med rød hoppe!

Og stadig synes jeg, at:

Rigtige piger rider military!

0
1
Svar på denne tråd
 
 Jette og
Forfatter: 
Dato:  28-03-2019 16:19

Jette: hej Jette jeg har faktisk ikke prøvet det, det lyder værd at prøve! Vi har prøvet en del, også dyrelæge har været ude at kigge på hesten. Tak for svar! :-)

 

ninast: det der for hende til at virke nervøs er at hun kan finde på at trippe over små ting, hun er også meget sensitiv med lyde og nye ting. Det der gør hun virker stædig er når vi prøver at opdrage lidt på hende (hun er 8) stritter hun imod, hun er meget sin egen!!

 

dorte: hun kan jo sagtens være stædig men også ville gøre rytter tilfreds. Hun har et stort temperament men trods det kan man mærke at hun gerne vil gøre sit bedste. Hun kan sagtens være stædig når man somsagt prøver at opdrage lidt på hende som når hun skal stå stille eller ikke lige pludselig lave anspring fra galop.

ja det er den samme hest

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg er jo så..
Forfatter: 
Dato:  28-03-2019 19:40

af den overbevisning, at heste som udgangspunkt ikke er stædige - de ser bare ikke noget formål med opgaven, alternativt forstår de ikke spørgsmålet...

 

Der er helt klart heste, der - baseret på for mange erfaringer med ovenstående situationer - vælger at konkludere, at de der menesker sgu' ikke har styr på ret meget, og derfor overtager styringen selv.

Til gengæld vil det sjældent være den samme hest, der opfattes som pleasende - den har typisk bevaret tilliden til, at mennesker faktisk har en masterplan.

Derfor harmonerer det for mig dårligt, at en pleaser hest betegnes som stædig..

 

Er hun i øvrigt 5 eller 8 (ikke at det gør nogen forskel i forhold til ovenstående svar)?

 

/Dorte

 

4
0
Svar på denne tråd
 
 Dorthe
Forfatter: 
Dato:  30-03-2019 09:10

Troede at hun var 5 men hun er 8

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  31-03-2019 12:37

Medmindre du har prøvet at være i hestens sko, så ved du ikke om den har smerter. Palpering og andre undersøgelser fortæller ikke en skid. Det er i princippet baseret på ret meget gætværk.

Dernæst hæfter jeg mig ved at du skriver at I prøver at opdrage på den. I praksis betyder det at du straffer den for at udtrykke sig. Den harjo et problem med et eller andet, enten forstår den ikke, den kan ikke eller den vil ikke (er ikke motiveret). Din opgave er at finde ud af hvad årsagen er til opførslen og dernæst hvad du kan gøre, for at hjælpe hesten med sit problem.

Straf (opdragelse) lukker af for kommunikation mellem dig og hesten og du risikere at den begynder at gøre oprør med farlige situationer til følge.

1
0
Svar på denne tråd
 
 Klikkertræning
Forfatter: 
Dato:  31-03-2019 13:07

Har du prøvet klikkertræning?
Det skaber fokus, og koncentration da hesten stræber efter at gøre det rigtige. Når hesten fx står stille = klik, og godbid.

Lynhurtigt lærer hesten at en ønsket adfærd giver ros og godbid :-) Dette kan man også bruge fra ryggen.

 

Når hesten viser en uønsket adfærd, er det vigtigt at ignorere, spørge om det ønskede, afvente på ønsket adfærd, klik, godbid når det så sker. Man skal væbne sig med tålmodighed, men det er en tilgang der er et stort hit her.


Det er vigtigt at starte i det små, så du ikke beder om for mange og komplicerede ting af hesten - men starter stille og roligt ud, så hesten forstår princippet og kan følge me.d

 

Jeg har selv stået med en stresset pony, men klikkertræningen gav ham ro, fordi der ikke var 1000 ting at forholde sig til, og han vidste hvad det gik ud på, og det gav ham rigtig meget selvtillid og fokus.

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider